torsdag den 30. april 2020

Helerens håb

Helerens håb er 3. bind af fantasyserien Den trofaste bror, skrevet af Jacob Kokkedal.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Livet på kontinentet Dritra-Ristra er en evig kamp om overlevelse for de kasteløse, i en verden, hvor de døde vandrer om natten, og de stærke har magten. Den kasteløse kvinde Adale forsøger desperat at beskytte sine fire plejebørn fra overklassens overgreb, men tiden er ved at rinde ud.
Så da Adale uventet møder venlighed fra en fremmed mand, er hun ikke sen til at benytte sig af muligheden, og håbet om beskyttelse. Også selvom den fremmede mand er en gammel, beskidt pukkelryg, som drikker sig fra sans og samling, for at undslippe sine frygtelige mareridt.
Balt befinder sig egentlig i Dritra-Ristra af helt andre årsager, men Adales desperate bøn om hjælp vækker noget i ham, og før han har set sig om, har han påtaget sig at føre Adale og hendes fire børn i sikkerhed.
Opgaven viser sig dog snart at være noget større, end Balt havde forestillet sig, for onde kræfter har sat sig i bevægelse, og de leder aktivt efter den lille gruppe.
Og som om det ikke var nok, begynder Balts drømme også at dukke op om dagen. Fortiden trænger sig på, og imens vokser mørket...

Jeg var vild med de første to bind i serien, og denne bog var bestemt ingen undtagelse.
Sproget er flydende og stemningsfuldt, og forfatteren formår at skabe uhyggeligt livagtige, og til tider direkte kvalmende, beskrivelser, som får såvel de blodige actionscener, som pashaens palads, dødemagernes uhyggelige by og den fugtige jungle til at fremstå lyslevende for læserens indre blik. Man kan næsten lugte den megen død og blodet, og mærke junglens fugtige varme og bjergnætternes kulde. Balts kraftudtryk og sjofle viser liver op under den desperate flugt, og jeg elsker forfatterens sorte, og til tider makabre, humor, som i den grad kommer til udtryk undervejs.
Universet udvider sig endnu mere i dette bind, hvor man udover at lære et helt nyt kontinent at kende, som gav mig tydelige indiske vibes både hvad angik påklædning, kastesystem og dyrevæsener, også lærer mere om krigen mellem de gode og onde kræfter, guderne, Gudshavens historie, og nye former for magi, som bestemt ikke er for sarte sjæle.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og bogen er, trods sine mange sider, umulig at lægge fra sig. Historien er spændende, og fyldt med action, overgreb, død, mord, magi, vandrende lig, dyremennesker, guder, ondskab, forræderi, intriger, hemmeligheder, undertrykkelse, slaveri, brutalitet, kannibalisme, familie og vold. Det er en historie om det mørke, der findes i mennesker, magtbegær, og ondskab i sin reneste form. Men også om medmenneskelighed, opofrelse, og om at kæmpe, for det man tror på. Og så er det, paradoksalt nok, i betragtning af historiens makabre modbydeligheder, også en historie om håb, hvilket man ellers ikke støder på så tit i grim dark-genren.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, med egne motiver og historier, som gør det selv de ondes brutalitet forståelig, omend ikke tilgivelig. Hovedpersonen Balt er en utroligt nuanceret karakter, og min absolutte yndlingsperson. Udadtil er han en vanformet stakkel som drikker, bander og lugter, men under al skidtet banker et varmt hjerte, hvis medlidenhed og ønske om retfærdighed, koblet med hans forbløffende kampevner, gør Balt til en godhedens kriger. Og i dette bind får vi som læsere endelig svaret på, hvordan Balt blev til Maltus, tårnridderen, som mistede troen, og endte med at blive forbandet. En vej, som bestemt ikke var let, og indeholder mere end et knust hjerte. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Adale. Hun er modig, stærk, og vil gøre alt, for at beskytte sine plejebørn mod verdens grusomheder. Mødet med Balt giver hende et tiltrængt håb, og en smule tiltro til andre mennesker tilbage. På den anden side af spektret står Skorgen Calba, som også er en interessant person, men som er svær at holde af, grundet hans kannibalistiske tilbøjeligheder og generelle brutalitet. Og så er der de gådefulde, magtbegærlige og egoistiske tvillinger, med deres manipulationer og sorte magi, den vanvittige pasha, og dødemagernes leder, hvis planer kan tilintetgøre Gudshaven.
Den her serie er bare blevet bedre og bedre, og bogen her var helt fantastisk. Modbydelig, makaber og mørk, med masser af sort humor, interessante personer, og et utroligt velgennemført univers, som konstant udvider sig. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet over Helerens håb. Jeg glæder mig helt vildt til næste bind i serien udkommer, og kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan Balts historie ender. Er man vild med den mørke ende af fantasyspektret, og er man, som jeg, grim dark-elsker, så kan den her serie kun anbefales.

onsdag den 29. april 2020

Undergrundens Mysterier

Undergrundens Mysterier er 2. bind af fantasytrilogien Forbandelsen over Laitana, skrevet af Sissel Moody.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe

Linea er tilbage på Jorden hos sin familie, men savner sine venner fra Laitana, som hun ikke har hørt fra i flere måneder. Familien er præget af plejesøsteren Najas sporløse forsvinden, som kun Linea kender sandheden bag, og især Lineas mor har det svært.
Da Nuga en dag pludselig står hjemme ved Linea, får hun endelig at vide, hvorfor hun ikke har hørt fra vennerne i Laitana, og snart er Linea på vej tilbage til den magiske verden, hun elsker så højt. Her må hun endnu en gang påtage sig frelserrollen, og finde en måde at besejre Exma en gang for alle.
Men det bliver bestemt ikke nemt, for selvom Exma tabte sidst Linea mødte hende, så er hun stadig stærk, og med en hemmelig allieret er det ikke godt at vide, hvad hun finder på næste gang.

Undergrundens Mysterier fortsatte historien om Linea rigtig godt, og selvom der stadig var et par elementer, som jeg ikke var så begejstret for, så kan man virkelig mærke, at forfatteren har udviklet sig siden hun skrev første bind.
Sproget er stadig enkelt, letlæst og flydende, og denne gang lykkedes det forfatteren at ramme balancen mellem beskrivelser og historie rigtig godt, hvilket fik univers og personer til at fremstå endnu skarpere.
Universet udvidede sig endnu mere i dette bind, hvor man både lærte nye geografiske områder at kende, hørte mere om landets historie, og opdagede nye væsener og magiformer.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede langt de fleste, så gjorde det ikke bogen mindre spændende. Også selvom historien stadig var en smule for forudsigelig til min smag. Bogen er fyldt med action, magi, kærlighed, venskab, familie, hemmeligheder, forræderi og ondskab, men mest af alt er det en historie om at finde sig selv, om mod, og om at gøre det rigtige, selvom det gør ondt. Jeg ville dog gerne have undværet det trekantsdrama, forfatteren introducerede undervejs, da jeg syntes, det var temmelig unødvendigt, og ikke rigtig havde nogen funktion, men det er også en personlig smagssag, da jeg efterhånden er ret træt af at støde på trekantsdramaer i fantasy.
Personerne er levende og nuancerede, med egne motiver og historier. Hovedpersonen Linea har udviklet sig en del siden første bind, og er blevet mere selvsikker, og bedre til at sige fra over for andre. Hun er modig, og tror det bedste om alle mennesker, men er ikke altid lige god til at bedømme de situationer, hun havner i, eller til at lukke munden op. Desværre irriterede hun mig en smule denne gang, da hun til tider virkede lige lovlig naiv og tilgivende, og var meget hurtig til at stole på folk, hvilket gav både hende og hendes venner problemer undervejs. Af bipersonerne kunne jeg især lide Nuga, som også har fået en del flere nuancer siden første bind. Han er modig, stærk, og parat til at gøre alt, for at frelse Laitana. Men han kan også være sårbar, misforstående, og dårlig til at kommunikere, hvilket giver problemer i forholdet til Linea. Også tvillingerne var interessante og nuancerede, men selvom jeg til dels forstod deres motivationer, så brød jeg mig stadig ikke om dem. Jeg ville godt have set lidt mere til Exma i dette bind, og ikke mindst den mystiske vogter af Undergrunden, men mon ikke det sker i næste bind af trilogien, når det endelig slag skal stå.
Alt i alt var Undergrundens Mysterier en god fortsættelse på en klassisk fantasyserie, og selvom der var et par elementer, der irriterede mig undervejs, så var bogen overordnet en rigtig god læseoplevelse. Bogen er ligesom første bind utroligt flot at se på, og jeg er vild med det farvelagte kort over Laitana, og persongalleriet bagest i bogen. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 28. april 2020

Den Magiske Sten

Den Magiske Sten er 1. bind af fantasytrilogien Forbandelsen over Laitana, skrevet at Sissel Moody.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe

Linea på 17 år går i gymnasiet, men har det ikke godt i skolen, hvor hun bliver mobbet. Hun er stille, drømmende, og ensom, og vil hellere læse fantasy og tegne væsener fra sin fantasi, end gå til fester. Hun drømmer om en anden verden, og om at finde et sted, hvor hun hører til.
En dag ser Linea pludselig et af de væsener, hun har tegnet, og snart begynder der at ske magiske ting. Før hun får set sig om, er hun på vej til Laitana, en magisk verden, som har brug for netop hendes hjælp. For Laitana er ramt af en frygtelig forbandelse, og Linea er den udvalgte frelser.
Men faren lurer overalt i Laitana, og Linea får brug for alt sit mod, hvis hun skal overleve og hæve forbandelsen.

Bogen her er en redigeret og nyudgivet udgave af forfatterens debutroman fra 2017, som jeg tidligere har anmeldt her. Forfatteren har både skrevet til og strammet op på historien i den nye udgave, og det kan bestemt mærkes, men overordnet er det stadig mange af de samme kritikpunkter jeg har i forhold til historien.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, og et af de steder, hvor jeg kan mærke, at forfatteren har strammet op. En af de ting, jeg savnede sidst, var flere beskrivelser af personer og væsener i Laitana, og her synes jeg, der er kommet flere til. I hvert fald havde jeg nemmere ved at forestille mig universet og personerne denne gang, men det kan selvfølgelig også være fordi jeg kendte historien på forhånd. Der måtte dog gerne have været endnu flere beskrivelser, så Laitana kunne fremstå endnu tydeligere, da universet er interessant og velgennemført, og man kan mærke, at Laitana ligger forfatterens hjerte nær.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs. Jeg kendte dem godt nok på forhånd denne gang, men det gjorde heldigvis ikke historien mindre spændende. Historien er fyldt med magi, mobning, kærlighed, venskab, forræderi, action, familie og ondskab, men først og fremmest er det en historie om mod, og om at finde sig selv. Selvom historien er en anelse forudsigelig, og bruger mange af de velkendte fantasyelementer, så er det stadig en god fortælling. Tempoet er højt, og selvom det gør bogen hurtigt læst, så gør det også, at tingene engang imellem går lidt for hurtigt, og især i forhold til personernes følelsesmæssige udvikling og de strabadser, de skal igennem, synes jeg engang imellem det gik lidt for let.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kunne mærke, at forfatteren havde arbejdet med personerne siden første udgave, da især bipersonerne har fået flere nuancer, og er blevet mindre anonyme. Hovedpersonen Linea er stille, ensom og drømmende, men selvom hun føler sig usikker, udenfor, og bliver mobbet, så nægter hun at lave om på sig selv. Hun har et stort hjerte, men bliver også let såret, og opfører sig indimellem lidt vel impulsivt, og en smule umodent, hvilket giver hende en del problemer. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Viola, som er modig, varm, og med det samme tager Linea under sine vinger (bogstaveligt talt) og Nuga, selvom instalove-delen irriterede mig en smule. Til gengæld brød jeg mig absolut ikke om Lineas plejesøster Naja, som til tider var direkte led over for Linea, og fremstod forkælet og egoistisk. Ja, det er synd for hende, at hendes forældre er døde, men det er altså to år siden, og familien undskylder stadig hendes opførsel, selvom hun burde kende reglerne efterhånden.
Bogen har fået en grundig redigering, hvilket har gjort både personer og univers mere levende, men jeg savnede stadig lidt mere fordybelse undervejs, da visse dele af handlingen og personernes følelsesskift gik lidt for hurtigt for mig. Men når det er sagt, så er Den Magiske Sten stadig en god, klassisk fantasyfortælling med masser af spænding, twists og action, som, selvom den har et par mangler, bestemt er værd at stifte bekendtskab med. Det nye omslag klæder virkelig bogen, og virker mere indbydende og magisk end originaludgavens. Og cliffhangeren til sidst gør det svært ikke at kaste sig over næste bind i serien med det samme.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 26. april 2020

Den sorte enkes by

Den sorte enkes by er 1. bind af den dystopiske science fiction-trilogi Rød og Blå, skrevet af Nicole Boyle Rødtnes.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

I en verden præget af vold og ødelæggelse, har tre enker skabt en fredfyldt by, kaldet Viduana, hvor kvinder kan leve i fred fra mændenes vold. Byen styres af stramme love, som alle mænd og kvinder skal overholde, og kønnene lever adskilt, og møder kun hinanden, i forbindelse med forplantningen. Forelskelse er ulovligt, og flugt fra byen straffes med døden.
Clara er lige fyldt 18 år, og som alle andre kvinder på den alder, er hun nu tvunget til at have sex og blive gravid, så hun kan opfylde forplantningspligten. Men Clara har ikke spor lyst til at have sex, og slet ikke med en fremmed, hun aldrig har set før, og hun gruer for den dag, hvor det bliver hendes tur. Samtidig savner hun sin lillebror Samuel, som på sin 10 års fødselsdag måtte flytte over i mændenes kvarter, og som hun ikke længere må have kontakt med.
Silas har boet i mændenes kvarter siden han var 10 år, og hans dage er præget af hårdt arbejde, strenge regler og vold. Han drømmer om at stige i hierarkiet, og få indflydelse nok, til at kunne ændre på byens love, og første skridt på vejen er at blive udvalgt til donor. Men kan han have sex med en fremmed, som han aldrig har set før?
Emma har aldrig kendt sin bedstemor, som er den ene af de tre enker, der grundlagde byen og styrer den med hård hånd. Men da hendes mor dør, har Emma intet andet valg, end at flytte ind hos den sorte enke, som bedstemoren kaldes. Livet hos bedstemoren er meget anderledes, end Emma har været vant til, og det gør det ikke bedre, at Emma har en hemmelighed, som kan koste hende livet, hvis bedstemoren opdager den.

Wow, altså. Den her bog var skræmmende, modbydelig, uhyggeligt spændende, og en helt igennem fantastisk læseoplevelse.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er knivskarpe og realistiske. Forfatteren er god til at mane stemninger frem, og man fornemmer både harmonien og lyset i kvindernes kvarter, den underliggende vold og mørket i mændenes kvarter, og begge steder den underliggende frygt for at blive anmeldt for overtrædelser af lovene, hvad enten det gælder mundtlig kritik af systemet eller deciderede lovovertrædelser.
Universet er skræmmende, fordi det netop bygger på gode intentioner og utopiske forestillinger, men som så ofte med idealisme og fanatisme, er det samfund, som skulle være godt og retfærdigt, i stedet blevet en spændetrøje for dets indbyggere, hvor ingen tør komme med kritik eller træde ved siden af, af frygt for at blive straffet på ganske brutale måder. Mænd er tvunget til at lave det arbejde, ingen andre vil, forsvare og dø for byen, mens kvinder er tvunget til at føde børn til de fysisk ikke kan mere, og ovenikøbet sige farvel til deres sønner, når de fylder 10 år. Og det er paradoksalt, at et samfund, hvor en af hjørnestenene netop har været at undgå voldtægt, i stedet har sanktioneret voldtægt af såvel mænd som kvinder, hvor mændene spændes fast, og kvinder tvinges til at gennemføre samlejet, hvis de ikke selv gør det. Og nægter de at deltage i fællesvoldtægten, straffes de hårdt. Der findes mange dystopier, hvor kvinder er de undertrykte, og jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren har vendt klicheen på hovedet, og givet den dystopiske genre et friskt pust, som jeg synes, den har trængt til. På visse områder minder universet mig om det, Ole Frøslev skrev om i Sirvan-serien, hvor mænd og kvinder også lever adskilt, men Boyle Rødtnes' univers har noget mere brutalt og skræmmende over sig, fordi det virker tættere på vores virkelighed, end Frøslevs gjorde det.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par twists undervejs, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med frygt, idealisme, vold, undertrykkelse, voldtægt, brutalitet, venskab, forelskelse, hemmeligheder, murende utilfredshed, fanatisme, desperation, splittede familier og sorg. Det er en historie om køn, seksualitet og forskelle på mænd og kvinder, men også en historie om de forskelle, kønnene bliver påduttet af samfundet (mændene er født aggressive, så derfor slås de, men samtidig forventes det, at de slås og er aggressive for at beskytte byen og kvinderne). Mest af alt er det dog en historie om umulige valg, forbudte følelser, og et samfund, hvor alt er forbudt - selv kærligheden.
Personerne er troværdige, nuancerede, og så menneskelige, at det gør helt ondt. Clara flyttede til byen, da hun var barn, og har kendt både verden udenfor - og en fars kærlighed. Hun har det svært med de love, som tager hendes lillebror fra hende, og hun er direkte panisk ved tanken om, at hun snart er tvunget til at have sex med en fremmed, for at blive gravid. Clara er hjælpsom, kærlig og venlig, men lever også i frygt for at overtræde reglerne. Silas er hjælpsom, modig og drømmer om at ændre samfundet, men hans temperament giver ham gang på gang problemer, og kan risikere at ødelægge hans drømme, før de har en chance for at gå i opfyldelse. Mødet med Clara fylder ham med forbudte følelser, og selvom han glæder sig til donortjansen, går det snart op for ham, at rollen som avlstyr måske ikke er så fed endda. Emma er stille, ensom og ikke vant til at være samme med unge på sin egen alder. Hele sit liv har hun måttet passe på, og skjule sin hemmelighed, og efter morens død, har hun ikke længere hende til at beskytte sig. Derfor har hun brug at flygte fra byen så hurtigt som muligt, før hendes hemmelighed bliver opdaget. De tre skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, fordi man oplever samfundet fra forskellige vinkler, og samtidig lærer de tre personer virkelig godt at kende. Alle tre står de foran et nyt kapitel i deres liv, og alle tre drømmer de om forandringer. Også bipersonerne er interessante, med egne motiver, historier og følelser, og selvom det bestemt ikke var dem alle, jeg holdt af, så forstod jeg langt hen ad vejen deres handlinger. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Samuel, Claras lillebror, som pludselig står alene, og må lære at klare sig i mændenes verden af hårdt arbejde, vold og grov mobning, uden at måtte se sin familie, bare på grund af sit køn. Emmas bedstemor, derimod, brød jeg mig bestemt ikke om. Hendes forventninger til Emma, og hendes foragt for mænd og folk fra verden udenfor var næsten ikke til at holde ud, og episoden med Sorteper har jeg svært ved at tilgive.
Selvom Den sorte enkes by var en fantastisk læseoplevelse, så var den også følelsesmæssigt hård at komme igennem, og slutningen var decideret ond. Bogen er bestemt ikke for sarte sjæle, men kan man lide dystopiske fortællinger a la Sirvan-serien og A Handmaid's Tale, så kan Den sorte enkes by kun anbefales. Jeg skal helt klart læse videre i serien, men det gør ikke noget, hvis der går lidt tid, før næste bind udkommer. Jeg skal nemlig lige komme mig over bind et først, og styrke nerverne inden jeg kaster mig over bind to.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 25. april 2020

Readathon #8

Så er der ikke længe, til forårets readathon går i gang. Det er ottende gang, jeg deltager i Dewey's 24 Hour Readathon, og selvom motivationen denne gang ikke er helt i top, grundet sygdom og verdensituationen, så ser jeg frem til et døgn fyldt med læselyst, hygge og, forhåbentlig, gode læseoplevelser.
Jeg har sørget for nem aftensmad, og brugt formiddagen på at bage boller til morgenmaden imorgen, så nu mangler jeg bare at få sat snacks frem, for at være helt klar. Billeder til Instagram og bloggen blev taget i går, for at undgå alt for mørke og utydelige billeder undervejs, og læsestakken har været valgt længe, selvom et impulskøb forhøjede bunken med en enkelt bog i går.
Læsedøgnet begynder, som sædvanligt, klokken 14, og slutter klokken 14 imorgen søndag. Som altid vil jeg opdatere dette blogindlæg løbende, efterhånden som læsedøgnet skrider frem, ligesom jeg også løbende vil være aktiv på Instagram.
Heller ikke denne gang har jeg planer om at læse alle døgnets 24 timer, da jeg, grundet sygdom, ikke har så meget energi, og derfor muligvis vil fortrække til min seng, inden det bliver alt for sent. Men jeg læser så længe, jeg har lyst til, ligesom jeg også vil heppe på mine medlæsere rundt omkring, i det omfang, jeg husker det.

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Min læsestak består denne gang af en blanding af YA, faglitteratur, graphic novels og en enkelt billedbog, hvoraf en del af bøgerne er gengangere fra min OWLs TBR, da jeg er kommet temmelig meget bagud her, og har brug for at få indhentet noget af efterslæbet. Det betyder også, at nogle af bøgerne er lidt længere, end jeg plejer at læse til dette readathon, men til gengæld er der færre bøger.
Min læsestak ser sådan her ud:

David Litchfield: Bjørnen og klaveret (36 sider)
Jeg er blevet ret glad for at læse billedbøger til readathons, og da jeg faldt over denne i Rema 1000 i går, måtte jeg bare have den med hjem til læsestakken.

V.E. Schwab m.fl.: Night of Knives (Shades of Magic: The Steel Prince vol. 2) (112 sider)
Selvom jeg godt kunne lide historien i første bind af denne graphic novel-serie, så var jeg ikke så begejstret for tegnestilen. Jeg håber dog, jeg synes bedre om den i dette bind, da jeg stadig er nysgerrig på historien, og tænker, den vil være perfekt til det tidspunkt, hvor øjnene begynder at blive trætte.

Jordie Bellaire og David López: Once Bitten (Buffy the Vampire Slayer vol. 2) (128 sider)
Jeg var ikke så begejstret for første bind i serien, men som inkarneret Buffy-fan var jeg alligevel nysgerrig nok til at ville læse videre i serien. Især fordi første bind sluttede med en virkelig ond cliffhanger.

Christina Bonde: Sjælevært (369 sider)
Jeg har efterhånden haft denne bog stående i reolen i flere år, og nu er det ved at være på tide, at jeg får den læst. Jeg ved ikke så meget om den, men forsiden er utroligt smuk, og det skulle vist nok være enten gys eller paranormal romance. Selvom den ikke er helt kort, forventer jeg alligevel at flyve igennem den, og tænker, den vil være perfekt at læse i aften, når det begynder at blive mørkt udenfor.

Nicole Boyle Rødtnes: Den sorte enkes by (Rød og Blå 1) (440 sider)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Igen en lidt længere bog, men da jeg kender forfatteren, forventer jeg, at den vil være hurtigt læst alligevel. Bogen er en del af min OWLs TBR, så det er ved at være på tide, at jeg kommer igang med den.

Line Lybecker: Da farfar forsvandt (255 sider)
Jeg er blevet rigtig glad for at læse Line Lybeckers bøger til readathons, og hendes nyeste bog har ventet tålmodigt på reolen siden BogForum til det blev april. Og så er også den en del af min OWLs TBR.

Simona Zetterberg Gjerlevsen: Fiktion (Tænkepauser 56) (60 sider)
Sidste genganger fra min OWLs TBR er denne lille lette sag, som jeg tænker vil være perfekt readathon-læsning.

Ialt er læsestakken på 1400 sider, hvilket er lidt færre sider, end jeg plejer at komme igennem, men som sagt er både energien og motivationen lidt lavere i år, og jeg kan jo altid supplere stakken, hvis jeg får lyst til det.

12.49
Læsestakken er klar, blogindlægget påbegyndt, og jeg mangler kun at finde snacks frem, inden starten går. I år består udvalget af vindruer, chokoladekiks og Toffifee, og så har jeg ispinde i fryseren, hvis jeg skulle få lyst til flere søde sager. Jeg plejer ikke at få spist ret mange snacks, når først jeg er blevet opslugt af læsningen, så derfor har jeg ikke indkøbt et stort lager denne gang.
Nu vil jeg gå en tur med støvsugeren, inden jeg får fundet snacks frem, og tjekket sociale medier, for at finde ud af, hvem der ellers er med.

14.02
Støvsugningen blev erstattet af den opvask jeg havde glemt, og tømning af opvaskemaskinen, samt lidt Youtube-kigning, men nu er det endelig blevet tid til at komme igang med læsningen, og første bog bliver Da farfar forsvandt af Line Lybecker.


16.36
Første bog er færdiglæst, og ganske som forudset var Da farfar forsvandt en tårefyldt oplevelse. Ikke mindst fordi jeg kunne genkende flere elementer fra min morfars sygdomsforløb sidste år, hvilket gav mig en ekstra klump i halsen undervejs. Line Lybecker forstår at behandle emnet med respekt, og portrættet af Patricks farfar var både realistisk og følsomt. Bogen giver en god introduktion for unge læsere til demens, og jeg kan kun anbefale den. Men sørg for at have kleenex klar, for der bliver brug for dem.
Nu vil jeg tage en lille pause, mens jeg brygger en ny kande te, og finder ud af, hvad jeg vil kaste mig over næste gang.

17.12
Jeg har fået snakket i telefon med både min far og min bror, og mens teen trækker, er jeg gået igang med min næste bog i stakken, Fiktion af Simona Zetterberg Gjerlevsen.

18.01
Fiktion var hurtigt læst, men selvom den bestemt havde interessante pointer, så manglede den alligevel et eller andet, og jeg sad tilbage med en "Var det det?"-følelse efter endt læsning.
Nu vil jeg kaste mig over en graphic novel, indtil det er tid til at sætte aftensmaden i ovnen.

18.31
Once Bitten har, ligesom sin forgænger i serien, ikke ret meget med den oprindelige tv-serie at gøre, og jeg er stadig ikke helt solgt på historien, eller de ændringer, personerne har gennemgået. Til gengæld er jeg ret vild med tegnestilen, som måske, med undtagelse af navnene, er det, der minder mest om tv-serien.
Nu vil jeg sætte aftensmaden til at varme i ovnen, mens jeg tjekker sociale medier, og ser, hvordan det går de andre læsere rundt omkring.


18.54
Jeg har tjekket sociale de sociale medier, og mens aftensmaden varmer i ovnen, nåede jeg også lige at få læst en bog mere fra min TBR, nemlig billedbogen Bjørnen og Klaveret, som var en virkelig smuk og sød fortælling om musik, drømme, familie, og lykke.
Nu vil jeg spise aftensmad, før jeg kaster mig over den næste bog fra min TBR.

19.47
Aftensmaden er spist, med hjælp fra et par sider fra Basserne 1969-1970, og tømning af skraldespanden gav mig et par tiltrængte mundfulde frisk luft. Nu er det så blevet tid til at kaste sig over den næste bog fra læsestakken, Sjælevært af Christina Bonde.

21.49
Så blev jeg færdig med Sjælevært, som desværre ikke var det match, jeg havde håbet på. Selvom bogen er velskrevet, letlæst og spændende, og jeg fløj igennem den, så blev jeg aldrig helt solgt på kærlighedshistorien (hvilket er skidt, når bogen nu er paranormal romance), og hovedpersonen Celina frustrerede mig en del, med hendes passivitet og dårlige valg. Og så var der slutningen, som blev lidt for weird for mig. Til gengæld tror jeg, at mit teenagejeg ville have elsket historien, for bogen var ikke dårlig, den passede bare ikke til mit nutidsjeg.
Nu vil jeg kigge lidt rundt på de sociale medier, før jeg kaster mig over det næste, som bliver læsestakkens anden graphic novel. Jeg er ved at være halvtræt, så der går ikke mange timer, før jeg går i seng, og at begynde på en tyk bog nu, er nok ikke en god idé.


22.41
Jeg fik leget lidt med katten, inden jeg begyndte på Night of Knives, læsestakkens anden graphic novel, som i øvrigt var rigtig god. Jeg elskede historien og universet, og selvom jeg stadig ikke er helt solgt på tegnestilen, så var den dog noget mere indbydende her i andet volume, hvor der var kommet flere farver i spil.
Nu vil jeg tjekke lidt sociale medier, før jeg siger tak for i aften, og smutter i seng. Jeg er efterhånden ved at være noget træt, og da jeg kun mangler at læse en enkelt bog fra min TBR, skulle jeg nok kunne nå at få den læst, før læsedøgnet er slut, selvom jeg går i seng nu.

8.25
Jeg er oppe, og mens jeg venter på, at morgenmaden bliver færdig, vil jeg tjekke lidt sociale medier, for at se, hvordan det går de andre deltagere rundt omkring.

9.54
Morgenmaden er spist, de sociale medier tjekket, og efter lidt leg med katten, er jeg klar til at kaste mig over den sidste bog fra læsestakken, Den sorte enkes by af Nicole Boyle Rødtnes.

12.37
Jeg er blevet færdig med Den sorte enkes by, og wow, altså. Bogen var skræmmende, modbydelig og uhyggeligt spændende, og jeg fløj igennem den på rekordtid.
Nu vil jeg spise frokost og tjekke lidt sociale medier, indtil readathonet slutter klokken 14. Jeg får ikke læst mere, før readathonet slutter, da jeg kan mærke, jeg lige skal sunde mig lidt efter Den sorte enkes by (udførlig anmeldelse kommer på bloggen senere i dag), men jeg nåede da igennem hele læsestakken, og ovenikøbet før tid.

14.00
Så er readathonet slut for denne gang, og selvom jeg stoppede læsningen før tid, så nåede jeg i mål med hele min læsestak. Jeg fik læst 1400 sider, hvoraf flere var virkelig gode læseoplevelser, og jeg nød som altid at kunne sætte en weekend af til at læse igennem. Jeg har denne gang ikke været helt så god til at følge med på de sociale medier hos de andre deltagere, men i betragtning af, at jeg har haft mindre energi og motivation end normalt, er jeg egentlig ok tilfreds.
Nu er der kun tilbage, at sige tak for, at I fulgte med. Jeg håber, I havde et godt læsedøgn, hvis I læste med, og en god weekend, hvis I ikke gjorde.

Kaldet fra Galathea

Kaldet fra Galathea er 1. bind af fantasyserien Awen, skrevet af Nathali og Bettina Liane.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget

Tvillingerne Aia og Peter på 14 år er vokset op som en del af en stor familie, men har aldrig følt sig hjemme blandt deres kolde, brutale og manipulerende slægtninge.
Så da en gammel rejsekuffert en dag dukker op, med invitationer til det mystiske skib Galathea, tøver de ikke med at tage afsted. Ombord på skibet finder de ud af, at de er udvalgt til at blive vogtere, og bekæmpe det mørke, der truer både den almindelige verden, og den magiske verden Igdrafell.
Først skal de dog lære at bruge deres kræfter.
Men mørket er tættere på, end tvillingerne på nogen måde kunne forestille sig, og ikke alle er lige begejstrede for deres tilstedeværelse på Galathea.

Wow. Så enkelt kan det siges. Kaldet fra Galathea var en fuldstændig fantastisk læseoplevelse, og bogen var original, eventyrlig og helt igennem magisk.
Sproget er letlæst og flydende, trods de mange selvopfundne magiske begreber, og man aner islæt af både gamle nordiske ord og latin undervejs. Beskrivelserne er livagtige, realistiske og magiske, og man kan næsten smage de vidunderlige kager, mærke kulden fra sneen og saltsprøjtet fra havet undervejs. De to forfattere formår at holde samme tone og sprog hele vejen igennem, og bogen bærer på ingen måde præg af, at to forskellige personer har skrevet på den, hvilket er ret imponerende.
Universet er eventyrligt, fantasifuldt og velgennemført, og man kan mærke, at de to forfattere har kælet for detaljerne undervejs. Trods genkendelige elementer fra nordisk mytologi, shamanisme, tarot og vores egen verden, er universet helt sit eget, og samtidig er der noget tidløst over det, som gør det svært at datosætte, hvornår handlingen finder sted. Visse elementer peger på fortiden, mens andre indikerer nutiden, eller måske endda et stykke ind i fremtiden? Sikkert er det dog, at resultatet fungerer fantastisk godt. Jeg elskede den måde, universet udvidede sig på undervejs, og de mange væsener, planter og former for magi, jeg lærte at kende, blandt andet igennem Aia og Peters undervisningstimer. Og så selvfølgelig det magiske skib Galathea, som ikke ligner noget, jeg før er stødt på.
Handlingen er godt skruet sammen, og overrasker flere gange undervejs. Historien er spændende, eventyrlig og magisk, og fyldt med magi, ondskab, mobning, familie, venskab, skoleliv, intriger, forræderi, fordomme, magtbegær og hemmeligheder. Det er en historie om kampen mellem godt og ondt, magtbegær og kærlighed, men først og fremmest er det en historie om valg, om at finde sig selv, og acceptere den man er - på godt og ondt.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og selv om jeg absolut ikke brød mig om dem alle sammen, så forstod jeg dem. Hovedpersonen Aia er modig, stædig og temperamentsfuld, hvilket giver hende en del problemer undervejs. Men hun er også hjælpsom, varmhjertet og, sin styrke til trods, til tider sårbar, når verden vender sig imod hende. Hendes forhold til tvillingebroren Peter er præget af dyb kærlighed, og de to supplerer hinanden godt, hvor Peter er mere accepterende og tænksom, i modsætning til Aias selvhad og impulsivitet. Hvor Aia hurtigt finder en veninde ombord, så er Peter mere forsigtig, og som følge deraf, måske også en smule ensom, og hans hurtige læringskurve og accept af magien gør til tider tvillingernes forhold til hinanden en anelse anstrengt. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Aias veninde Suki, som gemmer på sine egne hemmeligheder og usikkerhed, men som ikke lader sig slå sådan ud, og hvis venskab og loyalitet til tider er det eneste, der holder Aia oppe. Alrune brød jeg mig til gengæld ikke ret meget om, selvom hendes handlinger absolut var forståelige, hendes fortid taget i betragtning. Men mobning er bare ikke okay, ligegyldigt hvor slemt man har det. Til gengæld afskyede jeg Aia og Peters familie fra første møde, og især bedstefaren Eldridge og storebroren Elphias fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig med deres grusomhed, kulde og had.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne bogens design. Udover at være gudesmuk at se på, så er bogen også udstyret med et kort over verdenen i bedste gamle søkortsstil, kapitelillustrationer, persongalleri og en ordliste bagerst, som giver et godt overblik over de fremmede ord og begreber, der nævnes undervejs i historien.
Kaldet fra Galathea var helt igennem fantastisk, og en bog, jeg kommer til at læse igen og igen, fordi jeg ikke kan få nok af personerne og universet. Selvom bogen er på over 500 sider, så føltes den overhovedet ikke lang, og jeg var fuldstændig opslugt, mens jeg læste den. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien udkommer, og kan næsten ikke vente, til jeg igen kan lade mig opsluge af Galatheas fantastiske univers. For læsere, der elskede Harry Potter, og nu er blevet lidt ældre, vil Kaldet fra Galathea være oplagt læsning, og jeg kan kun give bogen mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatternes hjemmeside.

torsdag den 23. april 2020

Qul Sasas Skygger

Qul Sasas Skygger er 3. bind af fantasyserien Stjernekrønikerne, skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt.

Sebastian er knap nok kommet tilbage til Jorden efter sit sidste eventyr, før han må afsted igen. Mørke kræfter har fanget Thiyaranah, og det eneste spor, han har, er hendes blodige øreflip og to ord på et pergament: Shar Muris.
Ordene er navnet på en ældgammel kult, som først tjente De Unavngivne, men siden gik deres egne veje, og blev opløst. Kulten forsvandt dog ikke helt, og nu vil de tvinge Sebastian til at finde en mystisk genstand til dem. Gør han det ikke, dør Thiyaranah.
Men genstanden gemmer på langt større magt, end Sebastian på nogen måde kunne forestille sig, og får kulten fat i den, vil det være en katastrofe for Tir-Nâzral. Snart står Sebastian over for sit livs sværeste valg: Thiyaranah eller Tir-Nâzral. Og i Qul Sasas mørke skygger er det ikke nemt at vide, hvem man kan stole på.

Den her serie bliver bare bedre og bedre. Jeg var fuldstændig opslugt af bogen, og kunne næsten ikke slippe den, før jeg havde læst den til ende. Og sikke en slutning!
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, der får såvel personer som de forskellige verdener Sebastian rejser til, til at fremstå knivskarpt for det indre blik, og actionscenerne til at føles, som om jeg selv var der. Selvom tonen er mørk, og bogen her er langt mere dyster end de foregående bind i serien, så formår forfatteren at balancere mørket med humor, og jeg elsker den måde, hvorpå han fletter litterære og popkulturelle referencer ind i historien.
Worldbuildingen er helt fænomenal, og forfatteren formår at udvide såvel sit eksisterende univers med mere baggrundshistorie og mytologi for Tir-Nâzral, samtidig med, at han skaber helt nye og unikke verdener i dette bind, som stadig formår at fremstå unikke, gennemarbejdede og troværdige. Og, især for Qul Sasas vedkommende, virkelig creepy.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der har så mange twists undervejs, at det er med at holde tungen lige i munden under læsningen, og en slutning, som både overraskede og satte følelserne i kog på en og samme tid. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, action, monstre, drager, forræderi, intriger, hemmeligheder, usikre alliancer, dæmoner, slaveri, skæbne og magtbegær. Men først og fremmest er det en historie om valg, og om at finde sig selv. Og hvor meget man vil ofre for kærligheden.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg bliver mere og mere glad for hovedpersonen Sebastian, som i den grad har udviklet sig fra seriens start. Han har fået mere selvtillid, og mere styr på sine magiske kræfter, men samtidig bliver han mere og mere frustreret, over de hemmeligheder, som stadig bliver skjult for ham, og ikke mindst når det gælder hans egen skæbne og familie. Hans venskab med Storm er uden tvivl et af mine yndlingselementer, fordi de to supplerer hinanden utroligt godt, og man er som læser ikke i tvivl om det dybe bånd, der eksisterer mellem de to. At Storm samtidig har både humor og morderiske tendenser, blandet med dyb loyalitet, gør ham kun til et endnu skønnere bekendtskab. Af andre bipersoner var jeg især vild med Ilder, Sebastians arvefjende og uvillige allierede, som måske, måske ikke, er til at stole på. Og så kunne jeg rigtig godt lide Sebastians noget alternative slægtning, Theodor, som, trods sine begrænsninger, gør alt for at hjælpe Sebastian.
Selvom slutningen næsten ikke var til at holde ud, så elskede jeg bogen, og jeg slugte den på ganske kort tid. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind. Kan man lide klassisk fantasy med fantastisk worldbuilding, personudvikling, drager, og masser af litterære referencer, så er den her serie helt klart værd at stifte bekendtskab med, og bogen og serien får mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 14. april 2020

Changes

Changes er 12. bind af fantasyserien The Dresden Files, skrevet af Jim Butcher.

Da Harry bliver kontaktet af sin ekskæreste, halvvampyren Susan, ændrer hans liv sig for altid. For Susan har skjult noget for ham, lige siden hun forlod ham, og nu har hun brug for hans hjælp.
Arianna Ortega, hertuginde af de røde vampyrers hof, har bortført deres datter, og har planer om at ofre hende, og Susan har brug for Harrys hjælp til at redde hende.
Harry anede ikke, at han havde en datter, men er fast besluttet på at redde barnet. Desværre er den røde hertuginde hele tiden et skridt foran dem, og Harrys allierede har alle deres egne problemer. Og som om det ikke var nok, får Harry også politiet på nakken.
Tiden er ved at løbe ud, og Harry er ved at løbe tør for muligheder. Og snart er der kun et enkelt desperat håb om hjælp tilbage. Men hjælpen har en høj pris, og tager Harry imod den, vil den ændre ham for altid.

Hold op, hvor har jeg savnet Harry Dresden og hans univers. Det er efterhånden nogle år siden, jeg læste forrige bog i serien, men med hele to nye Dresden-bøger på vej i år, syntes jeg, det var på tide, at komme videre med serien. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, for Harry er i denne bog tilbage for fuld udblæsning, og oddsene er højere end nogensinde før.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og livagtige beskrivelser. Især de magiske kampscener står lyslevende for læseren, ligesom magien og Nevernever er godt beskrevet. Jeg er vild med forfatterens måde at fortælle historien på, og det skyldes ikke mindst Harry Dresdens sarkastiske bemærkninger, og seriens strejf af hårdkogt amerikansk krimi i bedste noir-stil.
Universet er komplekst, gennemført og udvider sig konstant, og jeg er vild med blandingen af fae, vampyrer, troldmænd, hellige riddere og guder, og den måde forfatteren inddrager forskellige mytologier og sagnvæsener, og får dem til at spille sammen. Magisystemet er logisk og konsekvent, og selvom idéen om at magi koster noget af udføreren ikke er original, så tilfører forfatteren den alligevel et friskt pust.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Og så slutter den med en cliffhanger, som gør det svært ikke at kaste sig over næste bind i serien med det samme. Historien er spændende, og fyldt med hæsblæsende action, magi, vampyrer, forræderi, intriger, mordforsøg, usikre alliancer, fae, kærlighed, tab, og familie. Det er en historie om umulige valg, altoverskyggende følelser og hvor langt, man vil gå, for at redde dem man elsker. Men det er også en historie om skæbne, hævn, og om selvopofrelse. Alt sammen fortalt i et hæsblæsende tempo, som gør bogen umulig at slippe, og får de lidt over 400 sider til at føles alt for kort.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og selv de ikke-menneskelige af dem fremstår helstøbte og relaterbare. Det er personer af kød og blod, med fejl og mangler, styrker og svagheder, og man kan ikke undgå at holde af dem. Harry Dresden er uden tvivl min yndlingsperson. Han er modig, stærk og følger sit eget moralske kompas, uanset hvad andre måtte synes. Nyheden om, at han er far, ryster ham, og han er samtidig dybt såret over, at Susan har holdt hans datter hemmelig for ham i alle de år. Harry føler dybt, for de personer, han elsker, og det får ham til at tage desperate valg, i forsøget på at redde sin datter. Og at hans liv samtidig føles, som om det er ved at styrte i grus, gør kun det hele endnu mere desperat. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Molly, Harrys lærling. Hun er modig, stædig og en dygtig magiker, men tænker ikke altid lige klart. Også Harrys politiveninde Murphy er en fantastisk person. Hun er modig, stærk og loyal, og elsker sit arbejde, men er ikke bleg for at gå imod autoriteterne, for at gøre det rigtige. Derudover er jeg også ret vild med Harrys vampyrbror, Thomas, som er en noget mere grå karakter, men som, trods sine instinkter, elsker Harry, og stiller op, når han har brug for det. Og så er jeg ret vild med Harrys "kæledyr" Mister og Mouse, som, trods det, at de er dyr, har meget klare personligheder, og Bobs hjælper, kraniet Bob, hvis sarkasme kan måle sig med Harrys.
Changes var en fornøjelse at læse, og en af de bedste bøger i serien indtil nu. Jeg elskede universet, personerne og handlingen, og glæder mig allerede til at læse videre i serien. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og har man ikke stiftet bekendtskab med serien endnu, er det bare med at komme igang.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 13. april 2020

Døden bag portene

Døden bag portene er 3. bind af fantasyserien An Ember in the Ashes, skrevet af Sabaa Tahir.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Elias har opgivet sin frihed for at blive Sjælefanger for de døde. Men selvom han har svoret en ed, har han svært ved at opgive de bånd, der binder ham til menneskeheden, og ikke mindst kærligheden til Laia. Det gør hans evner som Sjælefanger en smule ustabile, og mens djinnerne vokser sig stærkere, må han tage et valg mellem pligten og kærligheden.
Imens forsøger Laia desperat at stoppe Nattemageren, men forbundsfællerne er få, og djinnernes herre vokser sig stærkere og stærkere.
Og som om det ikke var nok, er Imperiet i alvorlige problemer. Kejseren er ustabil, og mens blodtornskaden desperat forsøger at stoppe Imperiets fjender, og redde sin søster, udnytter kommandanten situationen til at fremme sine egne planer.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg læste sidste bind i serien, og det kunne mærkes, da det tog et stykke tid for mig at finde tilbage til universet og historien. Men derefter var jeg også hooked, selvom jeg havde et par problemer med den ene af hovedpersonerne.
Sproget er letlæst og flydende, med fantastisk livagtige beskrivelser, hvor man næsten kan lugte blodet og røgen i kampscenerne, og kampene står lyslevende for det indre blik.
Universet udvider sig en del her i tredje bind, hvor det især er magisystemet og djinnernes plads i det, som bliver forklaret. Det fik desværre lidt karakter af infodumping undervejs, og selvom det bestemt var interessant, så synes jeg, det fyldte lidt vel meget, i forhold til actiondelen. Geografisk udvider universet sig også, med nye lande og folk, ligesom kulturen hos de allerede introducerede folkefærd blev uddybet. Jeg er vild med det mellemøstlige islæt, og selvom associationerne til  jødeforfølgelserne og det romerske imperium er temmelig tydelige, så fungerer universet rigtig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at forudse, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, magtbegær, hemmeligheder, intriger, forræderi, pligt, ære, djinner, spøgelser, krig, ondskab og pligt. Mest af alt er det dog en historie om valg, og om at tro på noget, der er større end en selv. Det er en historie om at gøre det rigtige, selv når det knuser ens hjerte. Men også en historie om kærlighed, og om at valget mellem pligt og kærlighed.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede. Bogen skifter mellem fire synsvinkler: Nattemageren, Elias, Helene og Laia, og det fungerer overordnet rigtig godt, fordi man ser konflikten fra flere sider, og samtidig lærer personerne rigtig godt at kende. Desværre havde jeg store problemer med Laia i dette bind, hvilket gjorde hendes synsvinkler til lidt af en prøvelse at komme igennem, trods den spændende historie. Laia er modig, og opsat på at gøre det rigtige for sit folk. Desværre bliver hun til tider lige lovlig fanatisk i kampen for at stoppe Nattemageren, og koblet med, at hun til tider stadig er lidt for naiv og impulsiv, og tager tåbelige valg, irriterede hun mig temmelig meget, og jeg følte derfor, at hendes kapitler bare skulle overståes, så jeg kunne læse om Helene og Elias, som jeg til gengæld var rigtig glad for at læse om. Elias har svært ved at finde sig til rette i sin nye rolle som Sjælefanger. Han har svært ved at styre sine nye kræfter, og kravet om, at han skal fjerne sine følelser, og holde op med at hjælpe de folk, han elsker, gør det ikke nemmere. Hans pligtfølelse er utroligt stor, men ikke desto mindre er det et umuligt valg, han bliver givet. Og da han pludselig står alene med opgaven, føler han sig meget usikker. Helene er kejserens blodtornskade, og næstkommanderende i Imperiet. Hun hader kejseren, men elsker sin søster, kejserinden, og vil gøre alt for at beskytte hende. Opgaven bliver dog ikke gjort lettere af, at kejseren ser spøgelser (i bogstavligste forstand), og at kommandanten smeder rænker sammen med Nattemageren, mens fjender banker på Imperiets porte. Helene er modig, pligtopfyldende og loyal over for Imperiet, men er det nok? Sidst, men ikke mindst, er der Nattemageren. Jeg var vild med det indblik, forfatteren gav mig i hans karakter og motiver, for det han gør, da det gjorde ham en del mere nuanceret - og mere menneskelig - i stedet for bare en ond fyrste. Af bipersonerne var det især skurken, den sadistiske, iskolde og intrigante kommandant, som jeg følte, jeg virkelig lærte at kende. Hun er uden tvivl en skurk, som jeg elsker at hade, da det er svært at finde nogle formildende karaktertræk hos en manipulerende og morderisk forræder, men alligevel aner man et glimt af nogle dybere lag i hende, som gør hende interessant at følge som person.
Selvom bogen for mig ikke helt levede op til sine forgængere i serien - hvilket mest af alt skyldtes, at jeg havde store problemer med Laia i dette bind - så var historien virkelig spændende og umulig at slippe, og cliffhangeren til sidst gør det svært at vente på fjerde og sidste bind, som, efter planen, skulle udkomme i slutningen af i år. Er man fan af serien, må man ikke snyde sig selv for dette bind, hvor der i den grad skrues op for både action og magi.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 9. april 2020

Get to Know the Fantasy Reader Book Tag

Påskesolen skinner, og efter at have slået græs i går, er jeg temmelig flad i dag. Det skal dog ikke forhindre mig i at besvare dette book tag, som jeg faldt over for et stykke tid siden, og samtidig fortælle jer lidt om mig selv som fantasylæser.
Hvis I har fulgt bloggen et stykke tid, ved I, at min yndlingsgenre over dem alle er fantasy. Jeg har elsket genren, siden jeg var barn, og i hvert fald 90% af de bøger, jeg læser, er fantasy. Derfor var jeg heller i tvivl om, at jeg skulle besvare dette book tag, da jeg faldt over det. Book tagget hedder Get to Know the Fantasy Reader Book Tag, og er skabt af booktuberen The Book Pusher, som har taget udgangspunkt i et tag for romance-læsere. Det originale tag kan ses her. Der er 10 spørgsmål ialt, og ligesom i originalen, er de på engelsk.
Og lad os så komme igang.

1. What is your fantasy origin story? (How you came to read your first fantasy novel)
I virkeligheden er det hele min mors skyld. Da jeg var barn (jeg har nok været omkring 8 år), læste hun Hobbitten af J.R.R. Tolkien højt for mig, og lige siden har jeg elsket genren. Da jeg selv lærte at læse, gik jeg på jagt efter bøger, der mindede om den, og selvom jeg ikke kan huske, præcis hvilken fantasybog, jeg læste som den første, så har nogle af de første bøger uden tvivl været serien Skovlandet af Thore Hansen, Terry Pratchetts trilogi Gnomernes flugt, Diana Wynne Jones' Et fortryllet liv (Chrestomanci 1) og serien DragonLance: Krøniker af Margaret Weis og Tracy Hickman.

2. If you could be the hero/heroine in a fantasy novel, who would be the author and what’s one trope you’d insist be in the story? 
Uden tvivl J.R.R. Tolkien. For mig er hans univers det ultimative fantasyunivers, og selvom jeg næppe ville overleve oplevelsen, så skulle historien indeholde en episk rejse/quest, der fører mig rundt i hele hans fantastiske verden.

3. What is a fantasy you’ve read this year, that you want more people to read? 
Jeg har faktisk to bøger til dette spørgsmål, fordi jeg simpelthen ikke kan vælge imellem dem. Begge var fantastiske læseoplevelser, selvom de er meget forskellige. Bøgerne er Urmageren i Filigree Street (Urmageren i Filigree Street 1) af Natasha Pulley og Elementprøven (Sprækken til Luscuro 1) af Julie Midtgaard, og begge har jeg allerede anbefalet på det varmeste her på bloggen.

4. What is your favorite fantasy subgenre? What subgenre have you not read much from? 
Det kommer først og fremmest an på, hvad der menes med undergenre. Er det den overordnede inddeling i high og low fantasy, er svaret high fantasy. Er det undergenrerne til dem, så er svaret episk fantasy, tæt fulgt af urban fantasy. Undergenrer jeg ikke har læst så meget fra, er Weird West Fantasy (fantasyromaner i det vilde vesten), romantisk fantasy (som i kærlighedsromaner i fantasyforklædning) og Wuxia fantasy (kinesisk fantasy med kampsportselementer).

5. Who is one of your auto-buy fantasy authors?
Jeg har mange, men den forfatter, der har været på listen længst, er Tamora Pierce.

6. How do you typically find fantasy recommendations? (Goodreads, Youtube, Podcasts, Instagram..) 
Jeg finder dem lidt over det hele. Bogblogge og Youtube er nok de steder, jeg finder flest, men også Goodreads og kollegaanbefalinger står for en god del.

7. What is an upcoming fantasy release you’re excited for? 
Der er flere, men nogle af dem er Af blod og støv (Sagakvartetten 1) af Julie M. Day, Forglem mig ej (Rosenholmtrilogien 2) af Gry Kappel Jensen, Zinvaris Dyb (Stjernekrønikerne 4) af Mads Schack-Lindhardt og Peace Talks (Dresden Files 16) af Jim Butcher.

8. What is one misconception about fantasy you would like to lay to rest?
At fantasy ikke er en rigtig litterær genre, og kun er for børn. Jeg forstår ikke, hvorfor det som voksen tilsyneladende kun er fint og accepteret at læse eksperimentel eller prisvindende skønlitteratur, i stedet for faktisk at nyde det, man læser. Hvorfor skal læsning være kedeligt, bare fordi man er voksen? Og det med, at fantasy ikke kan tage aktuelle eller alvorlige emner op, er også noget vrøvl. Faktisk gør underliggende temaer i fantasy mere indtryk på mig, end de samme temaer gør i en prisvindende, finkulturel, såkaldt litterær bog, fordi temaerne netop bliver pakket ind, i stedet for at blive smidt i hovedet på en under læsningen, og man derfor har friheden til at danne sig sine egne meninger og overvejelser undervejs. Jeg kan faktisk tænke selv, og jeg vil hundrede gange hellere læse om drager, end kede mig med socialrealisme. Og ja, jeg er en omvendt snob på det område.

9. If someone had never read a fantasy before and asked you to recommend the first 3 books that come to mind as places to start, what would those recommendations be?
Det kommer an på, hvem det er, der spørger. Er det et barn, vil svaret være noget andet, end hvis det er en ung eller voksen, der spørger, ligesom det også kommer an på, hvad folk ellers kan lide at læse. Men tre bøger, som kan anbefales til (næsten) alle aldersgrupper, er Hobbitten af J.R.R. Tolkien, Harry Potter-serien af J.K. Rowling og Løvindens sang-serien af Tamora Pierce.

10. Who is the most recent fantasy reading content creator you came across that you’d like to shoutout?
Den nyeste fantasyentusiast jeg er faldet over, er Mike fra booktube-kanalen Mike's Book Reviews. Han er både underholdende og grundig, og jeg har allerede fået en del anbefalinger fra ham, som jeg skal have kigget nærmere på.


Det var så min version af Get to Know the Fantasy Reader Book Tag. Jeg håber, I kunne lide det, og har I lyst til at lege med, er I meget velkomne.

søndag den 5. april 2020

Franz

Franz er en satirisk science fantasy-bog, skrevet af Mikkel Wendelboe.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt

14-årige Max føler sig overset og udenfor. Han drømmer om at blive kærester med klassens mest populære pige, men må se sig slået af klassens alfahan Kenneth, som har Max som yndlingsoffer. Derhjemme drukner han i forældrenes problemer, farens hobbyer og sin storesøsters dominerende adfærd. Da hans forældre en dag forærer ham en kat, ændrer hans liv sig drastisk. For Franz er ikke en almindelig kat, og før Max ved af det, kastes han ud i det ene vilde eventyr efter det andet, alt imens Franz drikker sig fuld, spiser grillmad, og filosoferer over verdensordenen.
Verden bliver aldrig den samme som før...

Hvad var det lige, der skete? Jeg er stadig i tvivl, for Franz er ikke sådan lige til at regne ud, og ligner ikke noget, jeg før har læst. Genremæssigt er den svær at placere, da den har elementer af både fantasy, science fiction, realisme, science fantasy, spionthriller, og politisk satire, plus det løse.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med aparte beskrivelser, groteske (og vanvittigt morsomme) sammenligninger, sarkasme, og en humor, som til tider tager overhånd. Godt krydret med popkulturelle og litterære referencer, Danmarks- og verdenshistorie på syre, samfundskritik og satire i en stor pærevælling, som gør, at man som læser skal holde tungen lige i munden, for ikke at snuble undervejs.
Handlingen er svær at beskrive, og fuldstændig uforudsigelig, trods velkendte temaer som godt og ondt, mobning, magi, ensomhed, dysfunktionelle familier, forelskelse, politiske intriger, tidsrejser, rumrejser, kriminalitet, og magtbegær, blandet med masser af grillmad, aparte skolelærere, livslektioner, og hæsblæsende action. Det er en historie om at finde sig selv, om mod, og om at finde meningen med livet - og den bedste pølsevogn. Mest af alt er det dog et kig på vores samfund på godt og ondt, og forfatteren får da også fyret flere bredsider af om alt fra skolesystemet, demokrati, og realityprogrammer, til kultur, korruption og flygtningekriser.
Personerne er levende og menneskelige, omend sat på spidsen, og selvom enkelte virker en anelse karrikerede (her tænker jeg især på Max' lærere), så fungerer de godt. Hovedpersonen Max er en enspænder, og selvom han til tider er ensom, så har han det egentlig okay med det. Han drømmer sig ofte væk, og hører ikke efter i skolen, og hjemme drukner han i sammenligning med sin højrøstede og impulsive storesøster. Mødet med Franz bliver noget af et chok, men langsomt begynder Max at tænke, og undervejs finder han sig selv. Franz er manipulerende, narcissistisk, og selvcentreret, og får hurtigt indsmigret sig hos Max' familie, hvor han overtager styringen i hjemmet. Fuldstændig som alle andre katte. Han er ubehøvlet, brovtende, bandende og ligger i sprut, men også forbløffende indsigtsfuld, vidende, og måske mere godhjertet, end man skulle tro. Af bipersonerne havde jeg især sympati med Max' far, den bonsaibesatte tøffelhelt, som i den grad ligger under for sin kone, og mangler både handlekraft og rygrad. Max' storesøster fandt jeg til gengæld pænt belastende. Hun er impulsiv, festglad og temperamentsfuld, men også manipulerende, egoistisk, og højtråbende, og så er hun ikke bange for at tage bladet fra munden. Hun havde dog også en kerne af usikkerhed og teenageangst, som heldigvis virkede formildende, og gjorde, at jeg trods alt holdt af hende, hendes belastende karaktertræk til trods.
Franz var en anderledes læseoplevelse fyldt med absurde situationer, hæsblæsende action, og masser af humor, men med en kerne af alvor, og Franz' filosofiske enetaler var uden tvivl en af de ting, jeg holdt mest af ved bogen. Men selvom jeg godt kunne lide bogen, så manglede der for mig et eller andet udefinerbart, og jeg er stadig i tvivl, om jeg fik det hele med. Nogle bøger vinder ved en genlæsning, og jeg tror, Franz er en af dem, for der er utroligt mange lag i den, og det er svært at få øje på dem alle sammen, under rutschebaneturen. Læsere af samfundskritik, katteejere, og fans af Hitchhiker's Guide to the Galaxy og Dennis Jürgensen kan roligt tage på eventyr med Franz. Men hold godt fast, for der er fart på rutschebanen.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 4. april 2020

Det endelige opgør

Det endelige opgør er 3. og sidste bind af Kristoffer J. Andersens Summoner-trilogi.

Pelle, Julie og Villads har kæmpet mod to hidkaldere, og mod alle odds overlevet. Efter deres sidste kamp besluttede de aldrig mere at spille spil, hvor de kunne risikere at støde på hidkaldere. Brætspil, kortspil, figurspil - alt er bandlyst. Altså med undtagelse af computerspil. For hidkalderne spiller jo ikke computerspil...
Til en spilmesse bliver de tre venner udvalgt til at teste et nyt virtual reality-spil, og selvom venskabet imellem dem knager, fordi både Villads og Pelle er interesserede i at blive mere end venner med Julie, så stiller de alle tre op. I starten går det godt, men pludselig bliver spillet til dødelig alvor, og det går op for Pelle og hans venner, at hidkalderne ikke er færdige med dem endnu.
Men hvordan vinder man et spil, som foregår inde i ens hoved? Og kan de overhovedet vinde over hidkalderne?

Det endelige opgør er en forrygende finale på en rigtig god serie, og selvom bogen for mig ikke helt levede op til forrige bind, så var jeg stadig rigtig godt underholdt fra start til slut.
Sproget er letlæst og flydende, og krydret med gamerudtryk, hvilket er med til at gøre spillets univers levende og realistisk. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og rappe replikker og en god portion humor binder det hele sammen på smukkeste vis. Især GPS-scenen fik mig til at grine, så tårerne trillede.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par overraskende twists undervejs, og historien er spændende, og fyldt med action, magi, virtual reality, avatarer, venskab, forelskelse, jalousi, og kampen for overlevelse. Det er en historie om godt og ondt, om at stole på hinanden, og, ikke mindst, stole på sig selv. Men også en historie om hvor langt man vil gå for at vinde - og prisen for sejren. Mest af alt er det dog en historie om venskab, og derfor irriterede det mig en smule, at trekantsdramaet, som efterhånden er næsten obligatorisk i bøger til tweens og teenagere, kom til at fylde så meget, som det gjorde, for en af de ting, jeg syntes var så fedt i de første to bind, var netop venskabet mellem Pelle, Julie og Villads, og den måde, de komplimenterer hinanden på, både i den virkelige og i spillenes verdener. Når det så er sagt, så er Det endelige opgør en rigtig god slutning på trilogien, og jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik, selvom det gik lidt vel hurtigt til sidst. Serien bliver i dette bind tilført et godt drys science fiction med hele computerspilselementet, og det fungerer rigtig godt sammen med fantasyelementet fra de tidligere bind.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom dynamikken mellem de tre venner har ændret sig en del, og er præget af Villads' og Pelles indbyrdes jalousi, så fungerer den stadig godt. Pelle har udviklet sig en del fra første bind. Han er blevet mere selvsikker, og selvom han stadig har problemer med selvværdet, og ikke altid stoler på sine egne evner, så har venskabet med Villads og Julie gjort ham mere udadvendt og roligere. Også selvom hans følelser for Julie både forvirrer ham, og gør ham usikker. Julie kan godt lide både Pelle og Villads, og gør alt for at bevare venskabet mellem dem alle tre, men bliver frustrerer over de to drenges indbyrdes jalousi og kamp om hende. Hun er god til at løse opgaver i spillet, men ikke altid lige god til at overføre opgaveløsningen til det virkelige liv. Villads er cool, intelligent og selvsikker udadtil, men usikker i forhold til piger, og især Julie, og det gør venskabet med Pelle noget usikkert. Hans bemærkninger sætter venskabet yderligere på prøve, og hans frustrationer over Pelles manglende selvtillid gør det ikke bedre. Alligevel supplerer de tre hinanden godt, når man ser bort fra drengenes jalousi og Julies frustrationer, og det giver sig især til udtryk i spilsituationerne. Af andre bipersoner var jeg især vild med Villads' avatar, hvis personlighed er så diametralt modsat Villads', at jeg betragter avataren som sin egen person, og ID, som både var øretæveindbydende og hurtigttænkende.
Selvom der gik lidt for meget trekantsdrama i Det endelige opgør, og det gik lidt for hurtigt til sidst, så var jeg vild med humoren, actionscenerne og personerne, og bogen afsluttede trilogien på en rigtig fin måde. Fans af serien vil også kunne lide den underholdende og latterkrampegivende afslutning, og bogen får mine varmeste anbefalinger.

torsdag den 2. april 2020

Book Haul #3

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Marts er - endelig - slut, og det betyder, at det er tid til at vise månedens boghøst frem på bloggen.
Jeg havde egentlig ikke planer om de store bogkøb i marts, men karantænetid, blandet med gode tilbud og lidt for let adgang til kreditkortet, viste sig ikke at være en ret god kombination for bankkontoen, og månedens book haul blev derfor hurtigt en del større, end det var planen. Men så har jeg da hjulpet med at holde de økonomiske hjul igang her midt i krisen.
Samtidig modtog jeg i marts en del overraskelsespakker og anmeldereksemplarer fra søde forfattere og forlag, hvilket forøgede den samlede mængde.
Til gengæld har jeg allerede læst et par af de nye bogkøb, hvilket hjælper lidt på samvittigheden.
Og så må vi vist hellere komme igang.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts modtog jeg indtil flere overraskelsespakker fra søde forlag, og en virkelig flot pakke med anmeldereksemplarer fra en forfatter, hvilket i alt gav 11 bøger.
De er:

Nicole Boyle Rødtnes:
Det løfte du gav mig
Dødsbørn (Skeletter i skabet 1).
Blodtåge (Skeletter i skabet 2)
Ildfugl (Skeletter i skabet 3)
Anmeldereksemplarer fra Forlaget Facet. 

Gry Kappel Jensen: Forglem mig ej (Rosenholm-trilogien 2). Turbine forlaget.

Tonke Dragt: Brevet til kongen. Turbine forlaget.

Mette Finderup: Sjælehvisker (A.S.P.E. 3). Forlaget Alvilda.

Louise Haiberg:
Monstre (Død verden 1)
Utopia (Død verden 2)
Håb (Død verden 3)
Forenet (Død verden 4)
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og forlaget Tellerup. 


Tellerup havde supertilbud på bøger i marts (og har det faktisk stadigvæk), og holdt endda snigpremiere på nogle af deres kommende titler, og det benyttede jeg mig af i to omgange, hvilket betød 4 nye bøger til samlingen. Til gengæld har jeg allerede læst den ene.
Bøgerne er:

Henriette Hesselholdt: Den knuste gud (Gudernes krig 2)

Line Wenzel: Kongernes arv (Mindelandet 2)

Julie Midtgaard: Elementsyge (Sprækken til Luscuro 2)

Kristoffer J. Andersen: Det endelige opgør (Summoner 3)

Også DreamLitt havde (og har) tilbud på deres bøger, og her blev det til 2 bøger.
De er:

Andy Weir: Artemis

Aces high (Wild Cards 2) / red. George R.R. Martin

Også Saxo købte jeg hos ad flere omgange. Dels fik jeg (endelig) fingrene i en længe ventet og forudbestilt bog (som allerede er læst), og så købte jeg et par fortsættelser, til serier, jeg var i gang med, og et enkelt cover buy. I alt blev det til 3 bøger og 2 graphic novels.
De er:

V.E. Schwab m.fl.: Night of Knives (Shades of Magic: The Steel Prince vol. 2)

Jordie Bellaire m.fl.: Once Bitten (Buffy the Vampire Slayer vol. 2)

Patricia Briggs: Smoke Bitten (Mercy Thompson 12)

Natasha Pulley: The Lost Future of Pepperharrow (The Watchmaker of Filigree Street 2)

Adalyn Grace: All the Stars and Teeth (All the Stars and Teeth 1)

Fantask havde fri fragt (og har det påsken over), så det måtte jeg selvfølgelig også benytte mig af, hvilket resulterede i 9 bøger.
De er:

Helen O'Hara: The Ultimate Superhero Movie Guide

David Wragg: The Black Hawks (Articles of Faith 1)

Linda Carey, Louise Carey og M.R. Carey: The House of War and Witness

Jacqueline Carey:
Dark Currents (Agent of Hel 1)
Autumn Bones (Agent of Hel 2)
Poison Fruit (Agent of Hel 3)

Faith Hunter:
Blood Cross (Jane Yellowrock 2)
Raven Cursed (Jane Yellowrock 4)

Mark Lawrence: Holy Sister (Book of the Ancestor 3)

I marts dukkede et par bøger, jeg bestilte på Thriftbooks i februar også endelig op. Det er nogle, jeg har kigget på et stykke tid, og nu fik jeg endelig købt dem. Også selvom jeg måske ikke er helt enig i deres "Like New"-vurdering på den ene af dem.
Bøgerne er:

Ian Doescher:
Verily, A New Hope (William Shakespeare's Star Wars, Part the 4th)
The Empire Striketh Back (William Shakespeare's Star Wars, Part the 5th)

Sidste bog på listen var faktisk den første, jeg købte i marts, og den eneste, jeg købte fysisk, før verden gik ad lave. Jeg var nemlig en tur i Bogormen i starten af måneden for at bruge lidt mere af mit tilgodebevis, og kom hjem med 1 enkelt bog.
Den er:

Benedict Jacka: Fated (Alex Verus 1)

Sidst, men ikke mindst, købte jeg denne flotte bogstøtte hos Tellerup.

Og så kom vi endelig til vejs ende.
Ialt blev det til 32 nye bøger, 2 graphic novels og 1 bogstøtte i perioden 29. februar til 2. april. Af dem var 11 anmeldereksemplarer, 3 brugte, 1 fagbog og 17 på engelsk.
I april håber jeg, at kunne holde igen med bogkøbene, så jeg faktisk kan få læst nogle af de mange bøger, jeg allerede ejer, men om det lykkes, vil tiden vise. Foreløbig går det ikke ret godt, da jeg allerede har foretaget et par bestillinger, som gerne skulle finde vej til mig i løbet af april.

Trøstekøbte I også bøger i marts? Og hvilken nyindkøbt bog står højest på jeres TBR?

onsdag den 1. april 2020

Læsestatus for marts

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Marts var en mærkelig måned. Den startede normalt ud, men blev hurtigt fuldstændig uforudsigelig, og selvom vi endelig, efter måneders regn, blæst og kulde, fik solen at se, så blev det for mit vedkommende desværre mest på afstand.
I midten af marts blev jeg, som de fleste andre offentligt ansatte, sendt på tvungent hjemmearbejde, da det fysiske bibliotek blev lukket ned. Det ændrede sig så efter en uges virtuelt arbejde til decideret karantæne, da jeg fik milde symptomer på enten corona eller influenza, og derfor ikke havde andet valg, end at sygemelde mig og blive inde, indtil symptomerne er væk. Heldigvis sørgede en god kollega for at købe ind til mig, så hverken jeg eller katten kom til at sulte, men det er godt nok surrealistisk ikke at måtte gå en tur i solskinnet eller begive mig på indkøb. Det går nu endelig bedre, og jeg håber at kunne vende virtuelt tilbage inden påske, da jeg i den grad trænger til at arbejde nu, og få indhentet nogle af de hængepartier ti dages sygdom har ført med sig.
På plussiden har den megen tvungne hjemme- og indetid betydet, at marts var en fuldstændig fænomenal læsemåned, hvor jeg gik fra at være flere bøger bagud i mit Goodreads-mål, til nu at være 14 bøger foran. Godt nok hjalp det, at jeg deltog i hele to readathons i marts, The Backlist Readathon og TFF Readathon, men alligevel. Til gengæld var jeg ikke ret god til at følge de TBRs jeg lagde, og udskiftede en del undervejs alt efter humøret og lysten. Det betød også, at jeg ikke fik læst marts måneds serie fra seriekrukken, Arthur af Kevin Crossley-Holland, eller februars FairyLoot-bog Mirage af Somaiya Daud, men til gengæld fik jeg læst marts måneds FairyLoot-bog, The Storm Crow af Kalyn Josephson, og hele 6 bøger fra min A-Z TBR - sidstnævnte ikke mindst takket være The Backlist Readathon.
Og så må det vist være tid til at vise de bøger frem, jeg fik læst i marts.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts fik jeg læst 9 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forfattere og forlag.
Bøgerne er:

Katja Brandis: 
Hollys hemmelighed (Woodwalkers 3)
Fremmed vildnis (Woodwalkers 4)
Anmeldereksemplarer fra forlaget Straarup og Co. 
Serien er igang. 

Synne Kristine Eriksen: Dødeklokken (De Tre Tyste 3)
Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget.
Serien er slut. 

Kristoffer J. Andersen:
Hidkalderen (Summoner 1)
Hidkalderen vender tilbage (Summoner 2)
Anmeldereksemplarer fra forlaget Tellerup.
Serien er igang. 

Tenna Vagner:
Ørkendrømme (Sandrytteren 1)
Byzonens skæbne (Sandrytteren 2)
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og forlaget Calibat. 
Serien er ajour. 

Trine Tvede: Panterens øje
Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Veronica Roth: Delte skæbner (Dødens mærker 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er slut. 

Månedens første readathon var The Backlist Readathon, og her fik jeg læst 5 bøger.
De er:

Sherrilyn Kenyon: The Wager (Lords of Avalon 0) 
Serien er påbegyndt. 

Diana Wynne Jones og Ursula Jones: The Islands of Chaldea

Rebecca Roanhorse: Trail of Lightning (The Sixth World 1)
Serien er påbegyndt. 
Gail Carriger: Etiquette and Espionage (Finishing School 1)
Serien er påbegyndt. 

Natasha Pulley: Urmageren i Filigree Street (Urmageren i Filigree Street 1)
Serien er påbegyndt. 

Månedens andet readathon var TFF Readathon, og her fik jeg læst 7 bøger og 2 graphic novels. 
De er:

Peter S. Beagle: The Last Unicorn

Tamora Pierce: Tortall and Other Lands

Kalyn Josephson: The Storm Crow (The Storm Crow 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Bryan Edward Hill og Gleb Melnikov: Being Human (Angel vol. 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Karen Inge Nielsen:
Ravneskrig (Ravneskrig 1)

Julie Midtgaard:
Elementprøven (Sprækken til Luscuro 1)
Elementsygen (Sprækken til Luscuro 2)
Serien er ajour. 

Brandon Sanderson m.fl.: White Sand vol. 1
Serien er påbegyndt.

Som tidligere nævnt fik jeg i marts læst hele 6 bøger fra min A-Z TBR, hvilket betyder, at jeg nu er back-on-track i forhold til denne årsudfordring. 
Bøgerne er:


Diana Wynne Jones og Ursula Jones: The Islands of Chaldea

Rebecca Roanhorse: Trail of Lightning (The Sixth World 1)
Serien er påbegyndt. 
Gail Carriger: Etiquette and Espionage (Finishing School 1)
Serien er påbegyndt. 

Natasha Pulley: Urmageren i Filigree Street (Urmageren i Filigree Street 1)
Serien er påbegyndt. 


Jeg fik også læst marts måned FairyLoot-bog, som var:

Kalyn Josephson: The Storm Crow (The Storm Crow 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Derudover fik jeg læst 5 bøger mere, hvoraf en enkelt er helt ny, og dukker op igen i marts måneds book haul, og de 4 andre var bøger fra reolen. 
De er:


Serien er slut. 

Fredrik Backman: Folk med angst

Tamora Pierce: Tortall: A Spy's Guide

Serien er ajour. 

Det blev også til en enkelt biblioteksbog i marts, nemlig:

Anders Villy Ehrenreich Eriksen: Lucifers fængsel

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst en mindre stak tegneserier og graphic novels, ialt 8 styk.
De er:

Brian K. Vaughan og Fiona Staples: Saga vol. 9
Serien er ajour. 

Philippe Aymond:
Na zdorovié, Shaniouchka! (Lady S 1)
Skål, Suzie! (Lady S 2)
Serien er igang. 

Mort Walker:
Basserne 1961-1962
Basserne 1963-1964

Bryan Edward Hill og Gleb Melnikov: Being Human (Angel vol. 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Brandon Sanderson m.fl.: White Sand vol. 1
Serien er påbegyndt.

Sam Humphries og Bernard Chang: The Untouchable (Nightwing vol. 6)

Ialt fik jeg læst 29(!) bøger og 8 tegneserier/graphic novels i marts, hvilket er ret vildt. Af dem var 9 anmeldereksemplarer, og 9 bøger og 3 graphic novels var på engelsk. Jeg fik afsluttet 4 serier, kom ajour med 4 (6 med graphic novels) og påbegyndt 5 (7 med graphic novels).
I april skal jeg have gjort et større indhug i anmeldereksemplarerne, og mit mål er, at jeg, når april er slut, har fået læst alle de anmeldereksemplarer, jeg har modtaget før marts i år, så jeg ikke halter så meget bagud på den front. Derudover skal jeg have læst et par bøger fra min A-Z TBR for ikke at komme bagud igen. April måneds serie fra seriekrukken er Wardstenen af Joseph Delaney, hvor jeg håber på at få læst i hvert fald et par af de bind jeg mangler. Jeg er ret vild med serien, så jeg tænker ikke det burde være noget problem. Månedens FairyLoot-bog er Flame in the Mist af Renée Adieh, og den er jeg til gengæld mere usikker på, om jeg får læst. Jeg har nemlig kun set dårlige og lunkne anmeldelser af den, så det er ikke ligefrem en bog, jeg glæder mig til at kaste mig over.
I april deltager jeg for første gang i O.W.L.s Magical Readathon, ligesom jeg, traditionen tro, deltager i Dewey's 24 Hour Readathon i slutningen af måneden. Derudover byder måneden på påske, ferie, og, forhåbentlig, tilbagevenden til normale tilstande. Og så glæder jeg mig til, forhåbentlig snart, selv at kunne tage på indkøb, gå ture, og få lavet noget havearbejde. Forhåbentlig holder det gode vejr ved et stykke tid endnu, så jeg også får muligheden for at nyde det. Om jeg får læst lige så mange bøger i april, er nok tvivlsomt, men mon ikke jeg når op på en pæn stak alligevel, med to readathons, masser af hjemmetid, og både påske og ferie på vej?

Fik I også læst en masse i marts? Og deltager I i nogle readathons i april?