Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe.
Linea er tilbage på Jorden hos sin familie, men savner sine venner fra Laitana, som hun ikke har hørt fra i flere måneder. Familien er præget af plejesøsteren Najas sporløse forsvinden, som kun Linea kender sandheden bag, og især Lineas mor har det svært.
Da Nuga en dag pludselig står hjemme ved Linea, får hun endelig at vide, hvorfor hun ikke har hørt fra vennerne i Laitana, og snart er Linea på vej tilbage til den magiske verden, hun elsker så højt. Her må hun endnu en gang påtage sig frelserrollen, og finde en måde at besejre Exma en gang for alle.
Men det bliver bestemt ikke nemt, for selvom Exma tabte sidst Linea mødte hende, så er hun stadig stærk, og med en hemmelig allieret er det ikke godt at vide, hvad hun finder på næste gang.
Undergrundens Mysterier fortsatte historien om Linea rigtig godt, og selvom der stadig var et par elementer, som jeg ikke var så begejstret for, så kan man virkelig mærke, at forfatteren har udviklet sig siden hun skrev første bind.
Sproget er stadig enkelt, letlæst og flydende, og denne gang lykkedes det forfatteren at ramme balancen mellem beskrivelser og historie rigtig godt, hvilket fik univers og personer til at fremstå endnu skarpere.
Universet udvidede sig endnu mere i dette bind, hvor man både lærte nye geografiske områder at kende, hørte mere om landets historie, og opdagede nye væsener og magiformer.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede langt de fleste, så gjorde det ikke bogen mindre spændende. Også selvom historien stadig var en smule for forudsigelig til min smag. Bogen er fyldt med action, magi, kærlighed, venskab, familie, hemmeligheder, forræderi og ondskab, men mest af alt er det en historie om at finde sig selv, om mod, og om at gøre det rigtige, selvom det gør ondt. Jeg ville dog gerne have undværet det trekantsdrama, forfatteren introducerede undervejs, da jeg syntes, det var temmelig unødvendigt, og ikke rigtig havde nogen funktion, men det er også en personlig smagssag, da jeg efterhånden er ret træt af at støde på trekantsdramaer i fantasy.
Personerne er levende og nuancerede, med egne motiver og historier. Hovedpersonen Linea har udviklet sig en del siden første bind, og er blevet mere selvsikker, og bedre til at sige fra over for andre. Hun er modig, og tror det bedste om alle mennesker, men er ikke altid lige god til at bedømme de situationer, hun havner i, eller til at lukke munden op. Desværre irriterede hun mig en smule denne gang, da hun til tider virkede lige lovlig naiv og tilgivende, og var meget hurtig til at stole på folk, hvilket gav både hende og hendes venner problemer undervejs. Af bipersonerne kunne jeg især lide Nuga, som også har fået en del flere nuancer siden første bind. Han er modig, stærk, og parat til at gøre alt, for at frelse Laitana. Men han kan også være sårbar, misforstående, og dårlig til at kommunikere, hvilket giver problemer i forholdet til Linea. Også tvillingerne var interessante og nuancerede, men selvom jeg til dels forstod deres motivationer, så brød jeg mig stadig ikke om dem. Jeg ville godt have set lidt mere til Exma i dette bind, og ikke mindst den mystiske vogter af Undergrunden, men mon ikke det sker i næste bind af trilogien, når det endelig slag skal stå.
Alt i alt var Undergrundens Mysterier en god fortsættelse på en klassisk fantasyserie, og selvom der var et par elementer, der irriterede mig undervejs, så var bogen overordnet en rigtig god læseoplevelse. Bogen er ligesom første bind utroligt flot at se på, og jeg er vild med det farvelagte kort over Laitana, og persongalleriet bagest i bogen. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar