Blodets vogter

Blodets vogter er 2. og sidste bind af fantasyserien Blood Magic, skrevet af Tessa Gratton.

Mabel er vokset op hos klerken Arthur, blodets vogter, og den øverste af blodheksene. Hun har levet med magien hele sit liv, og er sikker på sin rolle, og sin skæbne som den næste klerk.
Da Arthur vælger at dø, beder han Mabel om at ødelægge de roser, som altid har groet på blodjorden, og som gemmer på en frygtelig forbandelse. Det er dog ikke så ligetil at bryde forbandelsen, og Mabels forsøg går godt og grundigt galt, da hun i stedet for at ødelægge den, sætter forbandelsen fri.
Fri, til at vælge et nyt offer, i den helt almindelige fyr Will, som Mabel ikke kan lade være med at blive draget af. Snart må Mabel kæmpe for at redde Wills liv, og stoppe forbandelsen en gang for alle. Men prisen er ufattelig høj...

Jeg var ret vild med første bind i serien, selvom jeg også havde et par problemer med den, selvom jeg lige skulle vænne mig til et par nye hovedpersoner, så endte jeg også med at være ret vild med den her bog, som på visse områder faktisk var bedre end sin forgænger.
Sproget er også i dette bind letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er livagtige, og lige så kvalmende som i forrige bind, omend mindre brutale. En af de ting, der virkelig irriterede mig i første bind var de mange kælenavne, som bare ikke fungerede på dansk, og heldigvis undlad forfatteren at bruge dem denne gang, hvilket gjorde romancen mindre tåkrummende for mig at læse om.
Forfatteren udvider universet, og der kommer flere svar på hvad blodmagien egentlig er, og hvordan den udføres, hvilket var rigtig fedt. Jeg kan stadig godt lide tanken om, at man skal betale en pris, når man bruger magien, men i modsætning til første bind i serien, så bliver magien mere hverdagsagtig og naturlig i denne bog, netop fordi Mabel er vokset op med den, og kender og respekterer den. At hun så stadig begår fejl er sådan set bare menneskeligt, men hvor magien i forrige bog var brutal, mørk og dødbringende, så er den i dette bind blidere og smukkere, omend stadig farlig og dødbringende, hvis man bruger den forkert.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par twists undervejs, som gør det svært at forudsige slutningen. Historien er spændende, og fyldt med magi, kærlighed, familie, forbandelser, hemmeligheder, offervilje, mod, skæbne og sorg. Men det er også en historie om at finde sig selv, om forventinger, fremtiden og at vælge den vej, man vil gå. Romancen er knap så insta-lovey som i første bind, og det klædte historien, og gør forholdet mellem Mabel og Will bliver mere realistisk. Jeg nød også, at der var markant mindre teenagedrama i denne bog, og personerne virkede mere modne. Til gengæld blev bogen desværre en anelse langstrakt til tider, og jeg kunne godt have brugt lidt af første binds tempo midtvejs.
Personerne er levende, troværdige og realistiske, og selvom jeg lige skulle vænne mig til de nye hovedpersoner, så synes jeg, det fungerede godt, og jeg elskede den måde hoved- og bipersoner fra sidste bog dukkede op undervejs i historien. Mabel er opvokset med magien, og det giver hende en sikkerhed og ro, at hun kender og accepterer sin rolle som den nye klerk. Men hendes evner gør hende også til tider overmodig, hvilket ikke er en god kombination, når man skal bryde forbandelser eller øve magi. Hendes isolerede liv i skoven gør også, at hun til tider virker en smule naiv i forhold til andre mennesker, hvilket dog bare øger hendes charme, og får hende til at virke excentrisk. Will er, i modsætning til Mabel, ikke sikker på, hvad han vil med sit liv, udover at han ikke vil ind i militæret som mændene i hans familie ellers har tradition for. Han savner sin bror, som døde tidligere på året, helt utroligt meget, og forsøger samtidig at holde sammen på familien derhjemme. Mødet med Mabel, som er helt anderledes end de andre piger, han kender, er lidt af et chok, men alligevel kan han ikke lade være med instinktivt at stole på hende, og tro på magien. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Wills familie, og deres sammenhold, trods sorgen, og drengen Lukas, hvis far har forbandet ham, og som får en ny familie i Mabel. Og så nød jeg gensynet med Nicholas, Silla og de andre personer fra første bind, som gæsteoptrådte undervejs.
Alt i alt var Blodets vogter en rigtig god afslutning på serien, og selvom den til tider føltes lidt for lang, så elskede jeg universet, personerne og historien, og jeg kommer helt klart til at genlæse serien på et tidspunkt. Kan man lide hekse og mørk magi, krydret med en god kærlighedshistorie, er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med. Også selvom der til tider er lige lovlig meget teenagedrama.

Se også forfatterens hjemmeside.