Undergrundens Mysterier

Undergrundens Mysterier er 2. bind af fantasytrilogien Forbandelsen over Laitana, skrevet af Sissel Moody.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe. 

Linea er tilbage på Jorden hos sin familie, men savner sine venner fra Laitana, som hun ikke har hørt fra i flere måneder. Familien er præget af plejesøsteren Najas sporløse forsvinden, som kun Linea kender sandheden bag, og især Lineas mor har det svært.
Da Nuga en dag pludselig står hjemme ved Linea, får hun endelig at vide, hvorfor hun ikke har hørt fra vennerne i Laitana, og snart er Linea på vej tilbage til den magiske verden, hun elsker så højt. Her må hun endnu en gang påtage sig frelserrollen, og finde en måde at besejre Exma en gang for alle.
Men det bliver bestemt ikke nemt, for selvom Exma tabte sidst Linea mødte hende, så er hun stadig stærk, og med en hemmelig allieret er det ikke godt at vide, hvad hun finder på næste gang.

Undergrundens Mysterier fortsatte historien om Linea rigtig godt, og selvom der stadig var et par elementer, som jeg ikke var så begejstret for, så kan man virkelig mærke, at forfatteren har udviklet sig siden hun skrev første bind.
Sproget er stadig enkelt, letlæst og flydende, og denne gang lykkedes det forfatteren at ramme balancen mellem beskrivelser og historie rigtig godt, hvilket fik univers og personer til at fremstå endnu skarpere.
Universet udvidede sig endnu mere i dette bind, hvor man både lærte nye geografiske områder at kende, hørte mere om landets historie, og opdagede nye væsener og magiformer.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede langt de fleste, så gjorde det ikke bogen mindre spændende. Også selvom historien stadig var en smule for forudsigelig til min smag. Bogen er fyldt med action, magi, kærlighed, venskab, familie, hemmeligheder, forræderi og ondskab, men mest af alt er det en historie om at finde sig selv, om mod, og om at gøre det rigtige, selvom det gør ondt. Jeg ville dog gerne have undværet det trekantsdrama, forfatteren introducerede undervejs, da jeg syntes, det var temmelig unødvendigt, og ikke rigtig havde nogen funktion, men det er også en personlig smagssag, da jeg efterhånden er ret træt af at støde på trekantsdramaer i fantasy.
Personerne er levende og nuancerede, med egne motiver og historier. Hovedpersonen Linea har udviklet sig en del siden første bind, og er blevet mere selvsikker, og bedre til at sige fra over for andre. Hun er modig, og tror det bedste om alle mennesker, men er ikke altid lige god til at bedømme de situationer, hun havner i, eller til at lukke munden op. Desværre irriterede hun mig en smule denne gang, da hun til tider virkede lige lovlig naiv og tilgivende, og var meget hurtig til at stole på folk, hvilket gav både hende og hendes venner problemer undervejs. Af bipersonerne kunne jeg især lide Nuga, som også har fået en del flere nuancer siden første bind. Han er modig, stærk, og parat til at gøre alt, for at frelse Laitana. Men han kan også være sårbar, misforstående, og dårlig til at kommunikere, hvilket giver problemer i forholdet til Linea. Også tvillingerne var interessante og nuancerede, men selvom jeg til dels forstod deres motivationer, så brød jeg mig stadig ikke om dem. Jeg ville godt have set lidt mere til Exma i dette bind, og ikke mindst den mystiske vogter af Undergrunden, men mon ikke det sker i næste bind af trilogien, når det endelig slag skal stå.
Alt i alt var Undergrundens Mysterier en god fortsættelse på en klassisk fantasyserie, og selvom der var et par elementer, der irriterede mig undervejs, så var bogen overordnet en rigtig god læseoplevelse. Bogen er ligesom første bind utroligt flot at se på, og jeg er vild med det farvelagte kort over Laitana, og persongalleriet bagest i bogen. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Den Magiske Sten

Den Magiske Sten er 1. bind af fantasytrilogien Forbandelsen over Laitana, skrevet at Sissel Moody.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe. 

Linea på 17 år går i gymnasiet, men har det ikke godt i skolen, hvor hun bliver mobbet. Hun er stille, drømmende, og ensom, og vil hellere læse fantasy og tegne væsener fra sin fantasi, end gå til fester. Hun drømmer om en anden verden, og om at finde et sted, hvor hun hører til.
En dag ser Linea pludselig et af de væsener, hun har tegnet, og snart begynder der at ske magiske ting. Før hun får set sig om, er hun på vej til Laitana, en magisk verden, som har brug for netop hendes hjælp. For Laitana er ramt af en frygtelig forbandelse, og Linea er den udvalgte frelser.
Men faren lurer overalt i Laitana, og Linea får brug for alt sit mod, hvis hun skal overleve og hæve forbandelsen.

Bogen her er en redigeret og nyudgivet udgave af forfatterens debutroman fra 2017, som jeg tidligere har anmeldt her. Forfatteren har både skrevet til og strammet op på historien i den nye udgave, og det kan bestemt mærkes, men overordnet er det stadig mange af de samme kritikpunkter jeg har i forhold til historien.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, og et af de steder, hvor jeg kan mærke, at forfatteren har strammet op. En af de ting, jeg savnede sidst, var flere beskrivelser af personer og væsener i Laitana, og her synes jeg, der er kommet flere til. I hvert fald havde jeg nemmere ved at forestille mig universet og personerne denne gang, men det kan selvfølgelig også være fordi jeg kendte historien på forhånd. Der måtte dog gerne have været endnu flere beskrivelser, så Laitana kunne fremstå endnu tydeligere, da universet er interessant og velgennemført, og man kan mærke, at Laitana ligger forfatterens hjerte nær.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs. Jeg kendte dem godt nok på forhånd denne gang, men det gjorde heldigvis ikke historien mindre spændende. Historien er fyldt med magi, mobning, kærlighed, venskab, forræderi, action, familie og ondskab, men først og fremmest er det en historie om mod, og om at finde sig selv. Selvom historien er en anelse forudsigelig, og bruger mange af de velkendte fantasyelementer, så er det stadig en god fortælling. Tempoet er højt, og selvom det gør bogen hurtigt læst, så gør det også, at tingene engang imellem går lidt for hurtigt, og især i forhold til personernes følelsesmæssige udvikling og de strabadser, de skal igennem, synes jeg engang imellem det gik lidt for let.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kunne mærke, at forfatteren havde arbejdet med personerne siden første udgave, da især bipersonerne har fået flere nuancer, og er blevet mindre anonyme. Hovedpersonen Linea er stille, ensom og drømmende, men selvom hun føler sig usikker, udenfor, og bliver mobbet, så nægter hun at lave om på sig selv. Hun har et stort hjerte, men bliver også let såret, og opfører sig indimellem lidt vel impulsivt, og en smule umodent, hvilket giver hende en del problemer. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Viola, som er modig, varm, og med det samme tager Linea under sine vinger (bogstaveligt talt) og Nuga, selvom instalove-delen irriterede mig en smule. Til gengæld brød jeg mig absolut ikke om Lineas plejesøster Naja, som til tider var direkte led over for Linea, og fremstod forkælet og egoistisk. Ja, det er synd for hende, at hendes forældre er døde, men det er altså to år siden, og familien undskylder stadig hendes opførsel, selvom hun burde kende reglerne efterhånden.
Bogen har fået en grundig redigering, hvilket har gjort både personer og univers mere levende, men jeg savnede stadig lidt mere fordybelse undervejs, da visse dele af handlingen og personernes følelsesskift gik lidt for hurtigt for mig. Men når det er sagt, så er Den Magiske Sten stadig en god, klassisk fantasyfortælling med masser af spænding, twists og action, som, selvom den har et par mangler, bestemt er værd at stifte bekendtskab med. Det nye omslag klæder virkelig bogen, og virker mere indbydende og magisk end originaludgavens. Og cliffhangeren til sidst gør det svært ikke at kaste sig over næste bind i serien med det samme.

Se også forfatterens hjemmeside.

Den magiske sten

Den magiske sten er 1. bind af fantasyserien Forbandelsen over Laitana, skrevet af Sissel Moody.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Solvind. 

Linea er en helt almindelig pige på 17 år. Hun bor hjemme hos sine forældre sammen med sine ældre tvillingebrødre og plejesøsteren Naja. og er stille, lettere overvægtig og vild med at læse fantasy. Linea går i gymnasiet, men hader det. Hun har ingen venner, og bliver mobbet, og hver dag er en pine at komme igennem. Hendes eneste trøst er drømmene om en anden verden, og de tegninger hun laver af magiske væsener.
En dag ser hun pludselig et af de magiske væsener hun har tegnet, og snart begynder der at ske mærkelige ting. Linea bliver kontaktet af Lurany, en mand fra en anden verden, som beder hende om hjælp. Den anden verden, Laitana, er blevet ramt af en forbandelse, og kun Linea kan hæve den, og redde dens indbyggere fra den onde heks Exma.
Snart befinder Linea sig i en verden fyldt med magi og ondskab, og hun får brug for alt sit mod, hvis hun skal overleve og hæve forbandelsen.

Selvom jeg godt kunne lide historien, og især Linea, så var der desværre også et par ting der generede mig lidt undervejs, og som gjorde, at jeg aldrig helt faldt for bogen.
Hvis vi starter med sproget, så er det enkelt, letlæst og flydende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig nogle flere beskrivelser af især Laitana, da jeg havde svært ved at forestille mig hvordan omgivelserne og de væsener Linea møder på sin rejse så ud, og det gjorde det svært for mig at blive helt fanget af universet, som ellers er fyldt med spændende elementer.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, magi, kærlighed, mobning, venskab, ondskab og familie. Historien byder på en del overraskelser og twists undervejs, som jeg desværre gættede de fleste af meget tidligt i bogen. Det gjorde, at historien blev en anelse forudsigelig for mig, selvom den stadig var spændende. Tempoet i bogen er højt, og mens det gjorde, at bogen var hurtigt læst, så føltes det desværre også, som om Linea og hendes rejsekammerater kom lige lovlig hurtigt frem, og overvandt forhindringerne undervejs lidt for nemt.
Personerne er menneskelige og levende, og selvom det ikke var dem alle jeg lærte lige godt at kende, så kunne jeg godt lide de fleste af dem. Især Linea kunne jeg identificere mig med, da hun på mange måder mindede om mig selv i gymnasiet. Jeg gik heller ikke til fester, og jeg var også stille og læste hele tiden. Og selvom jeg ikke blev mobbet, var jeg meget alene. Linea er i starten temmelig passiv, men har alligevel mod til at være den hun er, og nægte at ændre det hun tror på, ligegyldigt hvor usandsynligt det er. Selvom hun let bliver såret, så tror hun det bedste om andre mennesker, og har nemt ved at tilgive. Jeg kunne også rigtig godt lide Lineas familie, selvom jeg ikke forstod hvorfor der konstant blev gjort undskyldninger for den måde Naja opførte sig på over for især Linea. Ja, det er synd for hende, at hun er forældreløs, men hun har boet hos dem i flere år, og burde efterhånden have lært reglerne for hvordan man opfører sig i den familie at kende. I stedet fremstod hun egoistisk, forkælet og opførte sig som det passede hende. Personerne i Laitana havde jeg lidt sværere ved at komme ind på livet af, uden at jeg helt kan sige hvorfor. Jeg kunne nemlig vældig godt lide dem, men de skilte sig ikke rigtig ud. Måske fordi det hele gik så hurtigt, efter at Linea var kommet til den anden verden. Selvom jeg godt kunne lide Nuga, Sim og Viola, så følte jeg desværre ikke, at jeg lærte dem rigtigt at kende, og det samme gjaldt Lurany, som forsvandt lidt undervejs i historien.
Alt i alt var det en god historie, selvom den havde et par mangler, og vil man have en hurtigt læst fantasybog med masser af action og overraskelser undervejs, er bogen bestemt værd at stifte bekendtskab med. Og så slutter bogen med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind i serien. 

Se også forfatterens hjemmeside.