Ørkendrømme

Ørkendrømme er 1. bind af fantasyserien Sandrytteren, skrevet af Tenna Vagner.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat. 

Saran er datter af en tjenestekvinde, hvilket placerer hende nederst på rangstigen. Med hjælp fra hendes velynder, adelsmanden Rakin, er det lykkedes hende at blive optaget på Akademiet, og efter 4 år som lærling, er det nu blevet tid til den endelige prøve.
Saran ved godt, at det er hendes skæbne at blive medie for hendes bedste ven Teon, Rakins søn. Som kvinde af lav byrd kan hun ikke håbe på mere, men hun drømmer alligevel om at blive sandrytter, og høste ørkenens energier.
Men kan datteren af en tjenestekvinde nogensinde blive mere?

Jeg var ret vild med den her bog, og fløj igennem den.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser gør ørkenens bagende varme og sandets ruhed næsten følelig for læseren. Og så var jeg ret vild med de meget kreative banedeord, Saran tænker.
Universet er interessant og anderledes, og mindede mig mest af alt om universet i Klit af Frank Herbert, hvor ørkenen også gemmer på skjulte kræfter, og det kræver særlige evner at overleve i varmen. Magisystemet er originalt og godt beskrevet, og det samme gælder samfundets hierarki. Jeg savnede dog lidt mere forklaring på de forskellige zoner, og den verden, der omgiver byen, samt undervisningen på Akademiet, men det kan jo være, det kommer i de næste bind.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere plottwists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske, og historien er både spændende og svær at slippe. Det er en historie om mod, venskab, kærlighed, magt, hemmeligheder, ære, undertrykkelse og magi, og om at ofre sig for dem, du elsker. Men også en historie om drømme, og om at vælge sin egen skæbne.
Personerne er levende og nuancerede, og især Saran følte jeg virkelig, jeg lærte at kende. Saran er intelligent og modig, men også vant til at blive undetrykt og hånet af både sin medlærlinge og de adelige. Hun er dybt forelsket i vennen Teon, selvom hun godt ved, at hun ikke har en chance hos ham, og parat til at gøre alt, for at hjælpe dem hun elsker. Hendes højeste ønske er at blive sandrytter, og hun ved, hun har evnerne til det, men ved også, at hvis hun forfølger drømmen, vil hun miste alt. Det eneste, der irriterede mig ved hende, var sådan set, hvor hård hun er ved sig selv i tankerne, og hvordan hun på den måde underlægger sig det samfundsmæssige pres for at være på en bestemt måde. Teon ved, han er priviligeret, og som følge heraf, tager han hverken sine studier eller sin fremtid alvorligt. Han er doven, sjov, og populær ved pigerne, men også en god beskytter for Saran, selvom han ikke ser hende som en pige. Dynamikken mellem de to er temmelig ujævn, fordi de kommer fra to meget forskellige niveauer i samfundet, men alligevel holder de af hinanden, og samspillet mellem dem fungerer godt. Af de andre bipersoner kunne jeg især godt lide sandrytteren fra ørkenen, mens jeg afskyede den opblæste adelige lærling Harris, og hans modbydelige, nedladende og sexistiske væremåde.
Ørkendrømme var en rigtig god bog, og en lovende start på en ny og anderledes fantasyserie. Kan man lide fantasy med dystopiske elementer og et anderledes magisystem, så er den her serie bestemt værd at stifte bekendtskab med. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind, og kan kun anbefale bogen her.

Se også forfatterens hjemmeside.