Elementsygen

Elementsygen er 2. bind af fantasyserien Sprækken til Luscuro, skrevet af Julie Midtgaard.

Gry har modtaget sin kraftstav, og fundet sit element, men nye problemer truer. Hun er stadig plaget af mareridt efter Soras indgriben i hendes elementprøve, og er samtidig nervøs for den snarlige ceremoni, der bestemmer hvor hun skal tilbringe det næste år i lære.
Alt det træder dog i baggrunden, da en mystisk sygdom bryder ud. En sygdom, som angriber de syge gennem deres egne elementer, og skyldes en voksende ubalance i Luscuro. Gry er desperat efter at finde en kur, og overvejer at droppe sin kommende læreplads, for at blive på skolen.
Og hun bliver ikke tryggere ved tanken om det kommende læreår, da hun, som den eneste, bliver udvalgt til en læreplads i Hakufelina, det ældgamle undervandsrige, som længe har været afvisende over for sikstere. Men at afvise en læreplads udvalgt af selveste Gudinden er ikke den bedste plan, og måske kan Gry gøre mere nytte hos feliderne, Hakufelinas indbyggere, end på landjorden. For også undervandsriget har problemer, og mørke kræfter rører på sig i dybet.

Jeg elskede første bind i serien, og heldigvis nåede bind to lige præcis at lande i postkassen, så jeg kunne kaste mig over det, så snart jeg var færdig bog et. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, for Elementsygen er mindst lige så god som sin forgænger, og så har den et af de smukkeste covers jeg har set længe.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at gøre den fremmede undervandsverden levende med livagtige, smukke, og, indimellem, gruopvækkende beskrivelser.
Universet udvider sig en del i dette bind, hvor man lærer Luscuros undersøiske verden bedre at kende, ligesom andre geografiske steder også kort dukker op undervejs. Forfatteren er god til at indflette oplysninger om Luscuros magisystem, historie, racer, religion, fauna og flora undervejs, på en måde, så det virker naturligt, og uden at det får karakter af infodumping, eller virker kedeligt. Tværtimod havde jeg lyst til at lære endnu mere om Luscuros fantastiske verden at kende, og man kan virkelig mærke, at forfatteren elsker sit univers, og har tænkt over alt. Og det er altså fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, og jeg blev overrasket flere gange undervejs, hvor plottet tog en helt anden retning, end jeg havde troet. Historien er spændende, og fyldt med magi, venskab, kærlighed, intriger, krig, forræderi, hemmeligheder, mystiske sygdomme, fantastiske væsener og fremmede kulturer. Det er en fortælling om godt og ondt, familie og fjender, nysgerrighed og mod, men også om at gøre det rigtige, uanset prisen, ære, og at finde ud af, hvem man er. Og så var bogen i øvrigt overraskende aktuel, den nuværende verdensituation taget i betragtning.
Personerne er troværdige og nuancerede, og føles som mennesker af kød og blod. Gry er en skøn hovedperson, selvom hun til tider var lidt for impulsiv, hvilket gav hende et par problemer undervejs. Hun er modig, stærk, hjælpsom og intelligent, men også mistroisk over for folk hun ikke kender, og så havde hun alt for let ved at føle sig skyldig og ansvarlig over for ting, som ikke er hendes skyld, i stedet for at koncentrere sig om hendes egen situation. Det får hende til tider til at virke en smule påtrængende og lidt for nysgerrig, men samtidig viser det hendes gode hjerte, og ønske om at hjælpe. Gry har fået mere selvsikkerhed siden første bind, og føler sig mere hjemme blandt siksterne, men det får hende også til at bekymre sig mere, og klamre sig til sine venner. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Grys læremester Undas, som i starten betragter hende med mistro og irritation, men som langsomt begynder at respektere hende. Undas er stærk, stolt, og en smule arrogant, men også intelligent, modig, og med et godt hjerte. Han har et par hangups i forhold til sine søskende, som han konstant forsøger at imponere, men gør samtidig alt for at hjælpe sit folk. Og så kan jeg stadig godt lide Reynir og Nøks, som hver især har deres egne problemer at slås med.
Elementsygen var en solid efterfølger i en serie, som hurtigt er ved at blive en af mine favoritter, og jeg elskede, hvordan såvel Luscuro som personerne udviklede sig, og de mange twist historien tog undervejs. Bogen er lige som første bind utroligt smukt designet, med farvelagte kort, kapitelillustrationer og et fantastisk cover, som jeg er virkelig begejstret for. Var man fan af første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun give bogen, og serien, mine varmeste anbefalinger. Og så forsøge at tøjle min utålmodighed indtil bind 3 udkommer, for jeg er bestemt ikke færdig med Gry og Luscuro endnu.

Se også forfatterens hjemmeside.