Sia er, sammen med sin familie, taget til det årlige marked i Karstel, som regeres af den retfærdige hertug Castor. Men under turneringen går det hele galt, da den sidste ridder dræber hertug Castor, og ukendte gerningsmænd angriber byen. Sia bliver væk fra sin tvillingebror Liam i mængden af flygtende mennesker, og bliver slået bevidstløs. Da hun vågner igen, er Liam væk, og hun er omgivet af lig. Kun en enkelt mand er endnu i live, og før sin død betror han hende en mystisk nøgle, og pålægger hende en vigtig mission: At redde den rigtige hertug Castor før De Sorte tager magten for altid.
Sammen med sin mor flygter Sia fra den ødelagte by. Bag sig har de fjenden, og foran dem venter en farefuld rejse for at redde hertugen og måske finde Liam, som de begge håber undslap døden i Karstel som fange hos De Sorte. Men vejen er lang, og det er ikke til at vide, hvem de to kan stole på, i et land styret af frygt.
Hold da op, hvor var den her bog bare god. Stemningsfuld, velskrevet og virkelig spændende, og så er det endda forfatterens debutbog.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren forstår at skabe stemningsfulde og livagtige beskrivelser, som gør såvel personer som omgivelserne levende, og gør, at man næsten kan lugte røgen fra de brændende huse, blodet, og mærke kulden på sin egen krop, mens man følger Sias rejse.
Universet er middelalderligt, og man kan mærke, at forfatteren har styr på de historiske detaljer. Selvom der ikke er meget magi i verdenen, så aner man alligevel noget uhyggeligt og ildevarslende, jo tættere på De Sortes højborg man kommer, ligesom ravneskrigene kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren, med forudsigelserne om vold og død.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien holder spændingen hele vejen igennem, på trods af, at der ikke er de store slag eller actionscener undervejs. I stedet er det en historie fyldt med følelser som sorg, kærlighed, tab og venskab, familie, håb, fortvivlelse, forræderi, ukuelighed, og ønsket om hævn. Det er en historie om godt og ondt, retfærdighed og undertrykkelse, magtbegær og hjælpsomhed, men også om de rædsler, mennesker kan udsætte hinanden for, og viljen til at overleve, på trods af alt. Selvom der var et par enkelte elementer af historien, jeg ikke var så begejstret for (og som jeg ikke kan forklare nærmere, fordi det vil spoile historien alt for meget), så var jeg ordnet rigtig, rigtig glad for historien, og jeg slugte den på rekordtid, mens jeg skiftevis græd, lo, rasede over de ting, Sia kommer ud for.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og helt klart et af bogens bærende elementer. Hovedpersonen Sia er modig, stærk og ukuelig, og elsker sin familie over alt på jorden. Hun har et varmt hjerte, men er ikke bange for at tage drastiske midler i brug, for at udføre sin opgave, og redde såvel sin familie som hertugen. Også selvom det gør ondt på hende. Jeg kom hurtigt til at holde utroligt meget af hende, og hendes stille styrke og mod. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Isobel, som, trods ufattelige tab forbliver kærlig og tillidsfuld, og finder ny styrke i venskabet med Sia. Forfatteren formår at beskrive hendes choktilstand både realistisk og indlevende, og Isobels mod og evne til at finde muligheder i alt er utroligt inspirerende. Derudover holdt jeg meget af det ældre par Esrun og Sværke, hvis venlighed og varme mod Sia og hendes mor varmede mit hjerte, og deres accept af de ting, der ikke kan ændres, var næsten knusende at læse om.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens flotte forside, som virkelig formår at fange en del af bogens stemning, og ikke mindst de uheldsvangrende ravne. Selvom bogen her ikke var perfekt, så kom den tæt på, og jeg var virkelig vild med den. Kan man lide stemningsfuld fantasy med stærke personer og uden de store sværdslag, så kan Ravneskrig kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar