Urmageren i Filigree Street

Urmageren i Filigree Street er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Natasha Pulley.

Thaniel Steepleton arbejder som telegrafist hos Indenrigsministeriet. Lønnen er ikke stor, men nok til, at han kan forsørge sig selv, og samtidig sende en del af lønnen til sin søster, en enke med to børn.
Advarsler om kommende bombeangreb af irske nationalister gør jobbet en smule mere spændende end normalt, men ellers lever Thaniel et stille, roligt og kedeligt liv.
Det ændrer sig dog, da han en dag kommer hjem, og opdager, at nogen har efterladt et guldur til ham. Og da uret et halvt år senere redder Thaniel fra et bombeangreb, bliver det starten på et helt nyt liv.
Uret fører ham til urmageren Mori fra Japan, og før Thaniel ved af det, er han flyttet ind hos den ældre og excentriske mand, som måske - og måske ikke - har noget at gøre med det bombeangreb, som næsten kostede ham livet.
Thaniel ved, at Mori skjuler noget, men da hemmeligheden kommer for en dag, overrasker den ham, og da den fysikstuderende Grace samtidig dukker op i Thaniels liv, står han over for et valg mellem magi og fornuft, kærlighed og venskab, tryghed og fare.
For hvem er Mori egentlig? Og hvem stod egentlig bag bombeangrebet?

Hvorfor har jeg ventet så længe med at læse den her bog? Den var helt fantastisk, og er allerede røget på listen over årets bedste læseoplevelser, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, som bliver bestilt ligeså snart jeg er færdig med at skrive denne anmeldelse.
Sproget er letlæst og flydende, med nogle utroligt smukke og billedskabende beskrivelser, og en sproglig tone, som passer perfekt til den historiske periode, som bogen foregår i. Samtidig kan man mærke, at forfatteren ved en hel del om japansk kultur og historie, og Victoriatidens videnskabelige tilgang og periode, da begge dele får liv på en naturlig og realistisk måde gennem såvel sprog som beskrivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot som overrasker gang på gang, og en historie, som er både spændende, magisk og melankolsk, på en og samme tid. Det er en historie om intriger, terrorisme og politiske spændinger, kvindeoprør, videnskab og kulturelle forskelle og fordomme, rige og fattige, skæbne og frie valg, mekaniske vidundere og fantastiske evner, men mest af alt er det en historie om kærlighed, venskab, og om at finde sig selv. Bogen er svær at genrebestemme, da den ligger et sted mellem historisk fantasy, magisk realisme og gear/steampunk, men det gør ikke bogen mindre fantastisk eller overraskende, og jeg elsker, hvordan magien finder sin plads i det ellers rationelle og videnskabeligt anlagte London.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, med egne motiver og historier, og forfatteren formår at beskrive den måde, de hver især reagerer på mødet med det overnaturlige, magien, på, på en troværdig måde. Hovedpersonen Thaniel er venlig, hjælpsom, og har en resigneret tilgang til tilværelsen. Da hans søster blev enke, afstod han fra sine egne drømme, så han kunne finde et job, der kunne hjælpe med at forsørge søsteren og hendes børn. Arbejdet er blevet rutine, og selvom udsigten til bombeangreb ryster ham, så fortsætter han i den samme rutine som ellers. Fundet af uret, og mødet med Mori, ændrer ham for altid. Langsomt vokser et stærkt venskab mellem to meget forskellige mænd frem, og Thaniel begynder for første gang i årevis at tænke over, hvad han egentlig vil med sit liv. Venskabet mellem de to er utroligt smukt beskrevet, og jeg elskede, hvordan relationen mellem de to udviklede sig undervejs. Af bipersonerne var det især Mori og Grace, der gjorde indtryk på mig, men alle personerne var interessante og troværdige. Mori er gådefuld, venlig og hjælpsom, og jeg kom til at holde utroligt meget af ham. Hans evner isolerer ham til dels fra omverdenen, og mødet med Thaniel får ham til vågne op igen. Grace, derimod, var jeg ikke så vild med. Hun virkede på mig utroligt egoistisk og selvtilstrækkelig, og jeg brød mig bestemt ikke om hendes udvikling. Grace betragter sig selv som videnskabskvinde, og er mere interesseret i at foretage sine eksperimenter, end i sine medmennesker. På trods af, at hun føler sig uretfærdigt behandlet af sin far, og den måde, samfundet behandler kvinder på, betragter hun suffragetterne med foragt, og hun vil hellere beklage sig, end gøre noget for at ændre det. Hun bruger folk til at nå sine egne mål, og Thaniel er ingen undtagelse. Mori skræmmer hende, fordi magi ligger uden for videnskaben, og fordi hun ikke kan manipulere med og bruge ham, som hun gør det med alle andre. Men også fordi Thaniel sammen med ham er mere selvsikker, og tænker selv, i stedet for at lade hende bestemme alting. Her er huset et godt eksempel. Hun sikrer sig et laboratorium som det første, men sørger ikke for, at der er rum til Thaniels interesser, og hans ene bidrag til indretningen sørger hun for at få ødelagt, fordi hun ikke kan styre det. Jeg havde virkelig lyst til at skubbe hende ud foran et tog undervejs, og forstod overhovedet ikke, hvorfor Thaniel lod sig føre med af hendes planer.
Urmageren i Filigree Street var en helt fantastisk læseoplevelse, og med undtagelse af Grace, så elskede jeg alt ved den. Bogen er utroligt smuk både indeni og udenpå, og kan man lide historisk fantasy, så kan denne bog kun anbefales. Kan man ikke, så læs den alligevel, for bogen gemmer på en helt unik og smuk læseoplevelse, som kommer til at sidde i en i lang tid.

Se også forfatterens hjemmeside.