Book Haul #10

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Der er ikke mange dage tilbage af oktober, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens book haul frem på bloggen. 
En book haul, der blev lidt større, end jeg havde planlagt, hvilket dels skyldtes nye udgivelser, jeg bare måtte have fingrene i, dels anmeldereksemplarer og overraskelsespakker fra søde forlag, og så et par impulskøb, hvoraf den ene var en bog, jeg har søgt efter i længere tid. 
Men lad os kaste os ud i det. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I oktober fik jeg tilsendt 3 bøger og 1 graphic novel som anmeldereksemplarer/overraskelsespakker fra søde forlag.
De er:

Kazu Kibuishi: Supernova (Amulet 8). Forlaget Alvilda. 

Chris Colfer: Magi og heltemod (En Magisk Fortælling 1). Forlaget Alvilda. 

Mette Finderup: Dødens købmænd (A.S.P.E. 6). Forlaget Alvilda. 

Merlin P. Mann: Skyggerne i isen (Rane og det magiske museum 2). Politikens Forlag. 

Tilbage i august foretog jeg en forudbestilling på en bog, jeg bare måtte eje, hos Saxo. Den dukkede op i matchende æske, og derudover købte jeg i månedens løb 3 andre nyudgivelser, hvilket bragte totalen hos Saxo op på 4 bøger. 
De er:

J.R.R. Tolkien:
The Lord of the Rings (illustreret af forfatteren)
The Nature of Middle-Earth

Eoin Colfer: Get What They Deserve (The Fowl Twins 3)

Jamie Littler: Rise of the World Eater (Frostheart 3)

En af mine yndlingsforfattere uden for fantasygenren er Jan Guillou, og med undtagelse af en enkelt bog, har jeg alle hans bøger på dansk. Jeg har holdt udkig efter den manglende bog i årevis, og i oktober var den pludselig til salg på Antikvariat.net. Jeg slog selvfølgelig til med det samme, så samlingen kunne blive komplet, og selvom den måske virker, som om den falder lidt udenfor mit normale interessefelt, så passer den faktisk ret godt ind. Jeg har nemlig jagttegn, selvom jeg ikke har været på jagt i årevis, og er ret vild med at læse jagthistorier. 
Bogen er: 

Jan Guillou og Leif G. W. Persson: Om jagt og jægere

Sidste bog i denne omgang var et impulskøb i Føtex, da jeg var på indkøb i dag. 
Bogen er: 

Johanna Schreiber: Mellem linjerne (Schantz Forlag 1)

I alt flyttede 9 bøger og 1 graphic novel ind på reolerne i perioden 30. september til 30. oktober. Af dem var 4 anmeldereksemplarer/overraskelsespakker, 4 på engelsk, 1 antologi og 1 brugt. 
I november står den på BogForum, hvilket nok betyder en del nye bøger. Derudover er der et par bestillinger på vej fra Saxo, som jeg regner med dukker op i november. Men bortset fra til BogForum, har jeg ikke planer om at købe flere bøger i november. Om det kommer til at holde, vil vise sig. 

Dødens spil

Dødens spil er 1. bind af den paranormale gyserserie af samme navn, skrevet af Anne Elvedal. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co. 

Da Rebekkas far dør, er hun sikker på, at der er noget ved ulykken, der ikke stemmer. Faren drev frivilligt et værested for socialt utilpassede unge, og stedet var upopulært blandt byens befolkning, efter et uopklaret drab på en af de unge efter en fest. 
På farens kontor finder Rebekka et åndebræt, og beslutter sig for at forsøge at kontakte ham. Det går dog ikke efter planen, og snart begynder der at ske mærkelige ting omkring hende. Hvis Rebekka skal standse de mørke kræfter, der er blevet sluppet løs, er hun nødt til at finde ud af, hvad der skete til den famøse fest, og finde morderen. Men at gå på jagt efter en morder er ikke ufarligt, og det viser sig snart, at hendes far havde langt flere hemmeligheder, end hun havde forestillet sig. 

Jeg er i gyserhumør i øjeblikket, og derfor havde jeg høje forventninger til denne bog. Desværre kunne den ikke helt leve op til dem. Jeg havde nemlig forventet en rigtig uhyggelig gyser, men det var ikke helt det, jeg fik. For mig føltes det som om, bogen ville for meget, hvilket desværre trak fokus væk fra gyserdelen, som var det, jeg var interesseret i. Og samtidig var jeg ikke så vild med hovedpersonen, hvilket også var med til at trække læseoplevelsen lidt ned. Men mere om det senere. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, og korte kapitler, der får historien til at flyde godt. 
Handlingen er godt skruet sammen, men jeg manglede noget gys, og selvom slutningen hjalp lidt på det, så var jeg stadig skuffet. Historien er spændende, og fyldt med død, sorg, hemmeligheder, mord, ånder, overnaturlige hændelser, selvmord, voldtægt, psykisk sygdom, familie, kærlighed, druk, stoffer, skyld og gys. Sidstnævnte forsvandt dog desværre lidt undervejs, da de mange realistiske temaer fyldte en del, og selvom spændingen og lidt åndeverdens-worldbuilding dukkede op til sidst, så følte jeg mere, at jeg læste en realistisk YA-roman end en paranormal gyser. Hvilket ville være fint nok, hvis det var det, jeg var gået ind til. For mig tog realismen i den grad overhånd undervejs, og det hjalp ikke, at stort set samtlige personer havde tunge problemer at bakse med, da det fik plottet til at stikke i alle retninger. Slutningen hjalp dog lidt på det, og jeg er da også nysgerrig efter at læse næste bind i serien, da jeg tror - og håber - at der bliver mere fokus på de paranormale elementer i fortsættelsen. 
Personerne er menneskelige og nuancerede, men for mig tog det overhånd med de mange problemer, personerne kæmpede med. I stedet for at føle med dem, blev det hele bare for meget for mig, og jeg følte aldrig, at jeg kom ind under huden på dem, da problemerne overskyggede deres personligheder, og gjorde dem mere til diagnoser end levende personer. Og det hjalp ikke, at jeg havde det noget svært med hovedpersonen undervejs. Rebekka er 16 år, men opførte sig mere som en på 14, hvis ikke yngre. Hun var jaloux og umoden, og tog nogle virkelig dumme valg undervejs. For eksempel at drikke sig kanonfuld sammen med de personer, hun mistænker for at have slået sin far ihjel, og ikke kun en gang. Samtidig var hun bare verdens dårligste detektiv, og det er et under, at hun ikke selv blev slået ihjel undervejs, for hun var virkelig gennemskuelig. Selvfølgelig spillede hendes sorg også en rolle i hendes opførsel, men hun var bare for meget teenager for mig, og ikke på den gode måde. Af bipersonerne var Martin nok den, jeg syntes bedst om. Han er den eneste, der tror på Rebekka, men hans psykiske bagage gør ham sårbar, og selvom hans ønske om at hjælpe hende virker oprigtigt, så var jeg ikke helt solgt på forholdet mellem de to. Rebekkas mor forstod jeg ikke, og jeg syntes, hun overreagerede en hel del, i stedet for at snakke med sin datter, og dele sorgen. Iselin, Rebekkas kusine, var moden og beskyttende, og jeg forstod hende bedre end Rebekka, selvom hendes jalousi virkede en smule uforståelig, og hun bestemt ikke støttede op om Rebekkas jagt på sandheden. 
Dødens spil var slet ikke, som jeg havde forventet, og det, sammen med mine problemer med hovedpersonen, trak desværre læseoplevelsen lidt ned for mig. For mig gik der for meget realisme i historien, og jeg savnede noget uhygge undervejs. Det betyder dog ikke, at bogen ikke er godt skrevet, eller at andre, mere realisme-glade - og måske også yngre - læsere ikke vil elske den, men for mig var den desværre lidt af en skuffelse. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Sprækker

Sprækker er en fantasybog skrevet af Emilie Querling. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Valeta. 

Ida er 18 år og går i 2.g. Hendes forældre er døde, og hun bor sammen med sin blinde bedstemor, der bliver kaldt en heks af flere i byen. Ida drømmer om at være almindelig, men selvom hun har flere venner, og et nært forhold til sin bedste ven Toby, så får hendes fremmedartede øjne hende til at føle sig udenfor. 
Da to nye drenge begynder på gymnasiet, ændrer alt sig. Begge virker interesserede i Ida, og mens hun føler sig voldsomt tiltrukket af den ene, har hun mere komplicerede følelser for den anden. 
Samtidig begynder der at ske mystiske ting. Vold, overnaturlige hændelser og mærkelige stemmer, som kun Ida kan høre, præger verdenen, og Ida begynder at være bange for, at hun er ved at blive sindssyg. Og mens Idas verden, følelsesliv og vennegruppe langsomt går i opløsning, står Ida snart over for et valg, der kan ændre alt. For kun Ida kan genoprette balancen mellem godt og ondt. Men hvem kan hun stole på, i en verden fra forstanden? 

Jeg havde virkelig svært ved at komme igennem bogen her. Ikke fordi den er dårlig, men den fangede mig bare aldrig rigtigt, og hver gang jeg lagde den fra mig, glemte jeg stort set alt, hvad jeg havde læst. 
Sproget er flydende, og forfatteren er god til at bygge en stemning af krybende uhygge ind, der får bogen til at føles næsten drømmeagtig. Desværre gjorde den drømmeagtige stemning også, at jeg aldrig rigtig levede mig ind i historien, og i stedet følte en form for distance mellem mig og historien. Og det på trods af, at beskrivelserne er gode, selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere undervejs. Samtidig fungerede dialogerne ikke helt for mig, da sproget virkede lidt for voksent og til tider fremmedordsfyldt til gymnasieelever. 
Idéen med flere dimensioner, der støder op til hinanden, dæmoner og ånder er interessant, men jeg brød mig ikke om det spirituelle lag i universet, de mange religiøse symboler undervejs, eller de filosofiske overvejelser omkring livet efter døden. Jeg er i det hele taget ikke vild med bøger, hvor spiritualitet og religion fylder så meget, og det var da også med til at trække læseoplevelsen ned for mig. Samtidig havde forfatteren en tendens til at infodumpe dele af worldbuildingen undervejs, og det gjorde paradoksalt nok universet mindre levende for mig. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at andre vil have samme problemer med universet som jeg, da ikke alle har samme forhold til mængden af spiritualitet og religion i fantasybøger. 
Handlingen er godt skruet sammen, men minder også om rigtig mange andre YA-fantasybøger, og det gjorde desværre, at historien virkede forudsigelig, og til tider en smule kedelig. Blandt andet gættede jeg allerede i de første kapitler, hvor kærlighedshistorien førte hen, og det gjorde det meget svært for mig at leve mig ind i hovedpersonens følelser undervejs. At der samtidig gik en del sider, før historien for alvor kom i gang, gjorde det ikke bedre. Historien havde ellers rigtig mange af de typiske YA-fantasyelementer som kærlighed, trekantsdrama, venskab, magi, dæmoner, ånder, overnaturlige væsener, jalousi og den udvalgte-trope, som jeg ellers holder meget af, foruden sorg, selvmord, godt, ondt og livet efter døden, krydret med gymnasieliv, psykisk skrøbelighed og overgangen fra barn til voksen. 
Personerne blev aldrig rigtig levende for mig, og jeg havde virkelig svært ved at skelne dem fra hinanden. Især Idas vennegruppe gled sammen, og Ida selv følte jeg aldrig, at jeg kom rigtigt ind under huden på. I så høj grad, at jeg glemte hendes navn, hver gang jeg lagde bogen fra mig, og jeg forstod hverken hendes bevæggrunde eller hendes følelser, ligesom hendes afvisning af det overnaturlige, på trods af beviser på dets eksistens, virkede utroværdigt. Af bipersonerne var den, der stod klarest for mig, veninden Julie, og det kun, fordi hun var så usympatisk, at jeg blev irriteret på hende, hver gang hun dukkede op i historien. 
Sprækker var desværre ikke en bog for mig. Ikke fordi bogen er dårlig, men historien fungerede ikke for mig, hvilket især skyldtes det store fokus på spiritualitet og religion undervejs, og de ret typiske YA-fantasyelementer i bogen. Er man vild med YA-fantasy med dæmoner og ånder og spirituelle overvejelser, er bogen sikkert værd at stifte bekendtskab med, for selvom den ikke var et match for mig, betyder det ikke, at den ikke vil være et match for andre.

Den sorte fjer

Den sorte fjer er 1. bind af fantasyserien Magikernes tid, skrevet af Cressida Cowell.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

I mange år har magikerne og krigerne bekæmpet hinanden. Magikerne bor i de dybe skove, og ønsker bare at leve i fred. Men krigerne er imod magi, og ønsker at udrydde den med alle midler. Med hjælp fra jernvåben, og under ledelse af den frygtede krigerdronning Hildur, fanger de magiske væsener, og fratager dem deres magi. Uanset, om væsener er onde eller gode. 
Xar er søn af magikernes konge, men har ikke en dråbe magi. I ren og skær desperation beslutter han sig for at fange en heks - spå trods af, at de blev udryddet af krigerne for mange år siden - og frarøve heksen dens magiske evner. Men i stedet for en heks fanger Xar dronning Hildurs yngste datter, prinsesse Håb, som sammen med sin reservelivvagt har sneget sig ud i magikernes skov, for at finde sin kæleske. 
Med sig har Håb et magisk sværd, hun har "lånt" af sin mor, og da Xar ser det, øjner han en mulighed for endelig at få magiske evner. Men onde kræfter er også ude efter sværdet, og hvis Håb og Xar skal overleve, må de to ærkefjender lære at stole på hinanden. Men kan de det? Og kan de stoppe det, der er på vej? 

Den sorte fjer er en bog, jeg har haft kig på et stykke tid, og selvom den ikke helt levede op til mine forventninger, så var det stadig en rigtig god bog. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige, og stemningen creepy, hvilket hjælpes godt på vej af de flotte illustrationer. Samtidig er bogen fyldt med humor, kommentarer og direkte henvendelser til læseren af bogens fortæller, hvilket er med til at gøre historien levende. Desværre fjerner det også en smule af uhyggen og spændingen undervejs, hvilket er synd. 
Universet er gennemarbejdet og logisk opbygget, og de mange illustrationer, kort, og uddrag fra Xars besværgelsesbog, er med til at gøre skovens verden og de mange væsener i den levende. Og selvom der stadig er mange spørgsmål tilbage om verdenen ved bogens slutning, så satser jeg på, at de bliver besvaret i de næste bind i serien. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og selvom bogen aldrig for alvor bliver skræmmende, grundet de store mængder humor i den, så er historien både spændende og creepy, og fyldt med magi, forræderi, uartige børn, magiske væsener, krig, familiestridigheder, hemmeligheder, magtbegær, venskab og ondskab. Mest af alt er det dog en historie om at finde sig selv, og om at ville gøre sine forældre stolte. Og så slutter den med noget af en cliffhanger. 
Personerne er levende og menneskelige, men jeg kunne godt have brugt lidt mere dybde i dem. Xar og Håb er de to hovedpersoner, og af de to kunne jeg helt klart bedst lide Håb. Hun er venlig, modig og har hjertet på rette sted, hvilket gør hende til lidt af en fiasko som kriger. Hendes højeste ønske er at gøre sin mor stolt, og det får hende til at lukke øjnene for morens mindre tiltrækkende sider, ligesom hun til tider virker næsten håbløst naiv, hvilket irriterede mig en smule. Xar er også modig, men samtidig er han desværre også temmelig selvglad og uopdragen, og hvor jeg kunne leve med det uopdragne, så irriterede selvgladheden mig en hel del. Xar er desperat for at få magiske evner, og gøre sin far stolt, og han er parat til at gøre alt - selv ty til sort magi - for at få de kræfter, han mener, han fortjener. Og alligevel er han loyal over for sine venner, selvom han ikke altid behandler dem lige pænt, eller tænker sig om, før han roder dem - og sig selv - ind i problemer. De to supplerer hinanden temmelig godt, men jeg ville ønske, de lærte lidt mere undervejs. Af bipersonerne holdt jeg især af reservelivvagten Roar, som desværre har en tendens til at falde i søvn, når det bliver farligt, og Araflux, den talende ravn, der forgæves forsøger at tale Xar til fornuft. Men også Xars alfer og snekattene var jeg glad for, ligesom jeg ikke kunne lade være med at føle med Xars hårdtprøvede far. Til gengæld brød jeg mig bestemt ikke om krigerdronningen Hildur, som er iskold, beregnende og har sine egne hemmeligheder. 
Den sorte fjer var en god læseoplevelse, som formåede at blande humor og uhygge på en fin måde, selvom sidstnævnte til tider blev overskygget af humoren. Og mens illustrationerne var fantastiske, og var med til at trække læseoplevelsen op, så var jeg desværre ikke helt solgt på hovedpersonerne, hvoraf især Xar irriterede mig en del. Men mon ikke de næste bind vil hjælpe på det? Jeg er i hvert fald sikker på, at børn vil elske både uhyggen og humoren i bøgerne, og ligesom jeg glæde sig over de fantastiske illustrationer undervejs. Jeg skal i hvert fald helt klart læse videre i serien, og glæder mig allerede til næste bind. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Nattens bøger

Nattens bøger er en gyser, skrevet af J. A. White. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Alex er vild med gys og gru, og har fyldt flere stilehæfter med sine egne gyserhistorier. Men desværre er det kun ham selv, der holder af dem, og han bestemmer sig derfor for at brænde dem i nattens mulm og mørke. 
Det går dog ikke helt efter planen. For Alex når aldrig ned til fyret i kælderen, men bliver i stedet lokket ind i en af lejlighederne i opgangen. En lejlighed, beboet af en heks, som forlanger, at Alex skal skrive gyserhistorier til hende. Hver aften vil hun høre en ny, og hvis Alex skal holde sig i live, må han adlyde. 
Men så begynder han at løbe tør for historier...

Jeg er vild med bøger om bøger, og den her var ingen undtagelse, selvom jeg, som voksen læser, godt kunne have brugt en anelse mere gys. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige, billedskabende og sanselige (jeg var for eksempel ret vild med beskrivelserne af væksthuset), og jeg elskede den måde, Alex' historier blev inkorporeret i historien på, med en skrifttype, der lignede håndskrift, ligesom noterne og historiebidderne undervejs var med til at gøre historien levende. At historien samtidig var proppet med litterære og popkulturelle referencer til både eventyr og gyserfilm og -historier, ligesom selve grundhistorien var en ret tydelig gendigtning af Tusind og en nats eventyr (hvilket personerne i øvrigt også selv kommenterer på undervejs), gjorde kun læseoplevelsen bedre. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og jeg havde bestemt ikke set slutningen komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, bøger, gys, venskab, frygt, historiefortælling, mod, hekse, mærkelige planter og en virkelig creepy kat. Først og fremmest er det dog en historie om at turde stå ved sig selv, og tage chancer. 
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kom hurtigt til at holde af både Alex og Yasmin. Alex er stille, ensom og vild med bøger, og så elsker han at skrive historier. Og selvom jeg aldrig stødte på en heks, så kunne jeg genkende rigtig meget af mig selv som barn i Alex. Alex er også både nysgerrig og modig, og fast besluttet på at flygte. Også selvom det ser ret håbløst ud. Yasmin virker umiddelbart afvisende og kold, og hendes fangenskab hos heksen har næsten fået hende til at miste håbet. Mødet med Alex tænder dog en gnist af håb, og hun begynder at vise nye sider af sig selv. De to supplerer hinanden rigtig godt, og det spirende venskab imellem dem virker troværdigt. Heksen Natacha er ond, narcissistisk, temperamentsfuld og egoistisk, og bryder sig hverken om at blive sagt imod eller modarbejdet. Og så er hun ikke bleg for at skaffe nogen ad vejen, hvis hun ikke længere har brug for dem. Og så er der den creepy kat Lenore, som er heksens tro hjælper, og holder øje med Alex og Yasmin. 
Nattens bøger var en rigtig god gyser med masser af bogglæde, og selvom jeg personligt godt kunne have brugt lidt mere gys undervejs, så tænker jeg, bogen vil være god til gyserglade børn. Bogen er netop blevet filmatiseret af Netflix, og jeg skal helt klart have set filmen på et tidspunkt, for jeg var virkelig vild med bogens stemning, og er spændt på at se, om filmen kan genskabe den. Er man, som jeg, fan af bøger om bøger, er bogen bestemt værd at læse, og børn med hang til gyserhistorier vil helt sikkert også kunne gyse med. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Læsestatus for september

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

September var travlhed, glæde, vemodighed og sygdom. Men også regn og sol i lige mængder, og alt derimellem. September var Fantasyfestival, masser af stemning, hårdt arbejde og liggen vandret i luften. Men også ferie, læsning og en forkølelse, der både fik mig til at miste stemmen og ligge brak i flere dage, og som stadig hænger ved - selvom stemmen da heldigvis er vendt tilbage. 
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen stort set det hele, og jeg brugte rigtig mange timer på at få de sidste ting på plads, inden vi kunne åbne op for en fysisk festival igen. 
På hjemmefronten fyldte festivalen også meget, og både rengøring og læsning led, indtil festivalen var overstået. Desværre måtte jeg efterfølgende lægge mig med en kraftig forkølelse, der først nu, næsten 14 dage senere, er ved at fortage sig, men heldigvis blev der også tid og overskud til praktiske projekter, da jeg holdt ferie den sidste uge af september. Blandt andet blev jeg endelig færdig med møbellakeringen, som jeg begyndte på for flere måneder siden, og så fik jeg også tid til lidt tiltrængt havearbejde og rengøring. Vigtigst af alt fik jeg også gang i læsningen igen, efter den lå stille i august og starten af september. Til gengæld er jeg nu så langt bagud med både min A-Z TBR og FairyLoot-projektet, at jeg ikke kommer i mål med dem i år, og det ser heller ikke for godt ud med mit Goodreads-mål. 
Og så må det vist være tid til at vise månedens læsning frem. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I september fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forlag og forfattere. 
De er:

Louise Haiberg: Låsen og Vogteren. 
Anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Per Jacobsen: Spejlkabinettet
Anmeldereksemplar fra Forlaget Valeta. 

Kazu Kibuishi: Ildfuglen (Amulet 7)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er i gang. 

Jeg fik også læst en enkelt bog fra reolen, nemlig:

Sidsel Katrine Slej: Íssóls fortælling (Asgårds døtre 2)
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst en hel del tegneserier og graphic novels. 21 styk blev det til, og de er:

Jerry Scott og Jim Borgman:
Familiebånd (Zits 8)
Alene hjemme (Zits 9)
Mor er den bedste i verden - på afstand! (Zits 10)
Vent ikke for længe med vasketøjet! (Zits 11)
Livet er hårdt som teenager (Zits 12)
Vær ikke et svin, Filip! (Zits 13)
Så er der mad, Filip! (Zits 14)
Vi er løbet tør for cornflakes (Zits 15)
Zits - og bilet (Zits 100% 5)
Zits - og skole (Zits 100% 6)
Zits - og mobiler (Zits 100% 7)
Musik og meget andet (Zits 100% 8)
Filip og mor (Zits 100% 9)
Filip og Sara (Zits 100% 10)
Filip og Pierce (Zits 100% 11)
Hvad laver du? (Zits 100% 12)
Zits 100% 13

Zac Thompson m.fl.: What's Past is Prologue (Angel + Spike vol. 2)

Jim Davis:
Spise med grise (Garfield 59)
Garfield overvejer (Garfield 60)

Kazu Kibuishi: Ildfuglen (Amulet 7)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er i gang. 

I alt fik jeg læst 3 bøger og 21 tegneserier/graphic novels. Af dem var 3 anmeldereksemplarer og 1 på engelsk. Jeg kom ajour med 1 serie, og læste videre i 1 serie. 
I oktober vender hverdagen for alvor tilbage, med udlånsvagter og alt det andet, jeg plejer at lave, når jeg ikke lige arbejder med Fantasyfestivalen. På hjemmefronten håber jeg at få tid til at følge op på de praktiske projekter, der har lidt under festivalen, herunder at gøre haven vinterklar, hvis altså vejret vil samarbejde. Og så satser jeg på at få læst en masse, så jeg kan få indhentet efterslæbet på anmeldereksemplarerne. 
Derudover byder måneden på både bogbloggerevent og familiebesøg, som jeg glæder mig helt vildt til, ligesom jeg har et par løse aftaler om venindehygge i månedens løb. Desværre betyder det også, at jeg, for første gang i årevis, ikke kan deltage i efterårets udgave af Dewey's 24 Hour Readathon, men jeg har et par løse planer om at lave mit eget, meget lowkey, readathon weekenden efter, hvor jeg, i anledning af Halloween, håber at få læst noget horror fra reolerne. Om det bliver til noget, vil vise sig. 
Som jeg nævnte i starten af indlægget, er jeg nu så langt bagud med både min A-Z TBR og FairyLoot-krukken, at jeg ikke på nogen måde vil kunne indhente efterslæbet, før året er slut. Jeg har derfor besluttet at stoppe begge projekter for i år, og i stedet fokusere på at nå i mål med mit Goodreads-mål, så jeg i det mindste får gennemført et af årets læsemål. Og så håber jeg, at kunne komme til bunds i stakken af anmeldereksemplarer før året er slut. 

Fik I læst nogle gode bøger i september? Og var I til Fantasyfestival i år?