fredag den 31. august 2018

Skyggen fra Nord

Skyggen fra Nord er 2. bind af fantasytrilogien Grænsen til Trafallas, skrevet af Julie M. Day.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound

De Ældre har forvist Grace fra Trafallas, og adskilt hende fra Zachos. Tilbage i menneskenes verden forsøger Grace at vende tilbage til sit gamle liv. Men det er ikke let, når savnet efter Zachos og Trafallas er så stort, og Grace bliver mere og mere deprimeret og modløs.
Grace ved efterhånden ikke hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed, og søger desperat efter en måde at vende tilbage til Trafallas på. For selv i menneskenes verden lurer faren, og forvisningen har ikke stoppet Oprørernes planer.

Jeg har virkelig glædet mig til at læse den her bog. Første bind i trilogien væltede mig bagover, og var en af de bedste bøger jeg læste i 2017, og jeg var meget spændt på, om toeren ville kunne leve op til de tårnhøje forventninger jeg havde til den. Det kunne den heldigvis, og selvom jeg nok stadig foretrækker første bind, simpelthen fordi den var mit første møde med forfatterens fantastiske univers og personer, så skuffede Skyggen fra Nord på ingen måde.
Det er i øvrigt med vilje, at min beskrivelse af bogen er så vag som den er. Der sker nemlig rigtig meget helt fra starten, og jeg forsøger derfor ikke at spoile bogen for meget. Forfatteren har skruet op for action-elementet her i toeren, og det fungerer rigtig godt. Handlingen er endnu en gang godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske. Slutningen tog virkelig fusen på mig. Dels fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå, hvordan hun kunne gøre det, og dels fordi jeg slet ikke havde set det twist komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med hæsblæsende action, magi, kærlighed, intriger, forræderi og mærkelige væsener. Det er en historie om venskab og familie, godt og ondt, krig og fred, og om at finde sig selv. Men det er også en historie om at lære af fortiden - og acceptere den.
Trafallas' fantastiske univers udvider sig endnu mere i dette bind, og såvel nye steder som nye væsener dukker op på arenaen. Samtidig er forfatteren god til at krydre historien med dagligdags elementer, og det gør, at man som læser næsten kan lugte den krydrede mad og se elvernes fantastiske by for det indre blik. Alt sammen noget, som er med til at gøre universet levende og troværdigt - og helt igennem magisk.
En anden ting, som gør universet og historien levende, er sproget. Det er letlæst, flydende, og fyldt med levende og billedskabende beskrivelser. Det eneste, der irriterede mig lidt, var, at flere af ordene undervejs er delt temmelig mærkeligt ved linjeskift, hvilket gør, at man må stoppe op og finde ud af, hvad det egentlig er for et ord. Alt andet er dog perfekt.
Sidst, men ikke mindst, er der personerne. De er levende og menneskelige, samtidig med, at man som læser ikke er i tvivl om, at elverne ikke er mennesker. Jeg er ret vild med hovedpersonen Grace, og selvom hun måske til tider var en lille smule passiv, og ikke altid opførte sig lige klogt, så er hun viljestærk (nogle ville kalde det stædig), modig, intelligent, og har et varmt hjerte. Jeg er også ret vild med Zachos, som virkelig har udviklet sig fra den måde han optrådte på i første bind, og forholdet mellem Grace og Zachos fungerer rigtig godt. Af bipersonerne er jeg stadig vild med Fëra, som bare er en dejlig og varm person, som man kun kan elske. Og så var jeg virkelig vild med Graces ven André, som er loyal, hjælpsom, og, synes jeg, ret sjov. I det hele taget formår forfatteren at gøre såvel hoved- som bipersoner interessante og nuancerede, og selv de personer jeg ikke brød mig om, følte jeg, at jeg lærte bedre at kende undervejs.
Jeg er også nødt til at nævne "indpakningen". Udover det smukke omslag, tegnet af selveste Per O., så er bogens hardcover også virkelig lækkert at holde i hånden, og de kraftige sider og en læsevenlig skrifttype giver, sammen med kortet forrest i bogen over Trafallas, bogen et ekstra pift.
Skyggen fra Nord var en fantastisk læseoplevelse, som i den grad lever op til sin forgænger. Bogen blev slugt på ingen tid, og kun lagt fra mig, fordi jeg var nødt til at sove, inden jeg skulle på arbejde. Elskede man, som jeg, første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og eneste minus er sådan set, at bind tre endnu ikke er udkommet. Er man vild med elvere, fantastisk worldbuilding, og klassisk fantasy i topklasse, så må man ikke gå glip af Grænsen til Trafallas. Jeg anbefaler serien til alle og enhver, og har du ikke læst den endnu, er det bare med at komme igang.

Se også forfatterens hjemmeside.


tirsdag den 28. august 2018

FairyLoot #17

Så er det igen blevet FairyLoot-tid!
Bring leverede endnu en gang boksen i løbet af kort tid, og da denne boks var en jeg virkelig havde set frem til, var det dejligt, at den landede hos mig så hurtigt.
Månedens tema er Mutinous Pirates, og jeg var meget spændt på, hvordan FairyLoot ville gribe det an. Og ikke mindst, om jeg havde gættet rigtig mht. bogen!

Det første, jeg fik fat i, var selvfølgelig månedens temakort, med spoilers på bagsiden. Endnu en gang har illustratoren fanget temaet perfekt, og jeg kom virkelig i piratstemning af det.

Det næste jeg fik fat i, var dette vægflag. På spoilerkortet står der, at det er et Impossible Hanging Flag, designet af Reverie and Ink, og med et citat fra Grisha-trilogien af Leigh Bardugo - mere specifikt piratprinsen Nikolai Lanstov. Desværre er der en stavefejl på flaget, men FairyLoot har allerede fortalt, at der bliver sendt et nyt, når de får trykt en rettet udgave. Hvad jeg skal bruge flaget til, ved jeg ikke endnu, men det giver da pirat-vibes.

Næste ting i boksen var denne lille æske med Sweet Peat Sugar Scrub Soap fra Geeky Clean. Sæben er inspireret af månedens bog, og på låget står der: Sweet Peat Botanical Magic - Use: Dissolution of Internal Organs. Ikke ligefrem god reklame, men eftersom jeg aldrig bruger FairyLoots make up-artikler, overlever jeg nok denne gang.

Næste ting skal jeg derimod nok få brugt - omend det mest bliver til Instagramfotos. Det er nemlig dette Pirate Wax Seal, designet af FairyLoot, og jeg må sige, at jeg synes det er en rigtig sjov og god tilføjelse til en piratinspireret boks.

Der var igen et duftlys med i denne boks, og denne gang er det designet af Nerd Poured Candles. Lyset har navnet Prince Elian Candle, og er inspireret af To Kill a Kingdom af Alexandra Christo. Lyset både dufter godt, og glitrer med guldstøv på toppen, men da jeg ikke er god til duftlys, kommer det nok også til at blive brugt på Instagramfotos.

Denne genstand var jeg til gengæld rimelig vild med. Det er nemlig en vandflaske, designet af KDP Letters, og citatet Why is the rum gone? stammer selvfølgelig fra Pirates of the Carribbean-filmene.

Den her skuffede mig til gengæld lidt. FairyLoot havde fortalt, at der ville være en eksklusiv King of Scars Sampler med i boksen, men jeg synes designet er noget kedeligt - især når jeg tænker på nogle af dem jeg har set fra USA. Men det var så også en bonusting, så den er lidt undskyldt, at den ikke har mere wow-effekt.

Der fulgte også en reklame med for MinaLimas flotte udgaver af forskellige børneklassikere, som jeg har set på flere gange.

Sidste ting før bogen var denne flotte magnet, designet af Miss Phi, med et citat fra Daughter of the Pirate King af Tricia Levenseller. Jeg er ret vild med designet af den, med de blå farver.

Og så kom jeg endelig til bogen. Jeg havde heldigvis gættet rigtigt, og denne udgave er endda særlig flot, da den har sprayede grønne sider, og er signeret af forfatteren. Bogen er These Rebel Waves, første bind af serien Stream Raiders, af Sara Raasch, og jeg glæder mig allerede til at læse den.

Med bogen fulgte et botanisk plantekort trykt på begge sider.

Der fulgte også et brev fra forfatteren med, samt et kunsttryk af to af karaktererne fra bogen, designet af Taratjah.

Sidst, men ikke mindst, var der, som altid, månedens FairyScoop, bogmærke og hashtag til min reading buddy.

Alt i alt en virkelig gennemført boks, med indtil flere ting, som jeg faktisk tror, jeg vil komme til at bruge. Især vandflaksen og piratseglet imponerede mig, og jeg var vild med designet på magneten. Men det allerbedste i denne boks var nu bogen, som jeg virkelig glæder mig til at læse.
Næste måneds boks er jeg til gengæld en smule mere lunken over for. Temaet er nemlig Starcrossed Swoons, og udfra beskrivelsen af bogen, forventer jeg mindst et trekantsdrama, selvom jeg er på rimelig bar bund i forhold til titlen.

søndag den 26. august 2018

Sikanias arvinger

Sikanias arvinger er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Mørkets søn, skrevet af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Destan er blevet afskåret fra hæren under krigen mod Koru. Og godt det samme, for det er endelig lykkedes ham at genoplive Celina, ved brug af sort magi. Noget, hverken lysets eller mørkets folk ser med milde øjne på.
Mens hæren, anført af Ragn, vender tilbage til Heikan, Destans ødelagte hovedstad, forsøger også Destan og Celina at finde vej. Men det er ikke nemt, elle ufarligt, for to mennesker at bevæge sig igennem fjendeland.
Og faren er ikke slut, da de endelig når frem. Ikke nok med, at Ragn er chokeret over, at se sin datter i live igen. Destans fjender er heller ikke begejstrede over at se, at han har overlevet krigen. Og mens Destan fortaber sig i sine følelser, og forsøger at genopbygge sin hovedstad, spreder hans eksrådgiver onde rygter i byen, og lægger planer i hemmelighed, om at forstøde Destan fra tronen.
Kampen er ikke forbi, og både Destan og Celinas liv er snart i fare igen - og det samme er freden mellem lys og mørke.

Jeg var vild med de første to bind i serien, og slugte dem på ingen tid. Desværre var det samme ikke tilfældet med denne bog, som tog mig flere måneder at komme igennem.
Ikke fordi bogen er dårligt skrevet, for det er den bestemt ikke. Sproget er stadig letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og det er ikke muligt for læseren at se, hvor de to forfattere skifter undervejs, da sproget er ensartet hele vejen igennem.
Universet er også stadig interessant, og udvider sig endnu en gang undervejs i bogen.
Og handlingen er også godt skruet sammen, selvom der går et godt stykke tid, før den for alvor går i gang. Hvilket er et af problemerne med denne bog. Den har en meget lang indledning, og en lige så lang afslutning, og det var med til, at jeg mistede interessen undervejs, og havde svært ved at komme igennem den. Især de sidste 100 sider føltes for mig meget lange, og en smule overflødige. Historien er ellers spændende i midten, og fyldt med kærlighed, magi, forræderi, intriger, magiske væsener, politik, undertrykkelse, had og oprør, samt eftervirkningerne af krig på lokalbefolkningen. Og så får Destan endnu en gang rodet sig ud i problemer, når han skal vælge mellem sit land og sin kærlighed til Celina.
Personerne er levende og menneskelige, men jeg havde også et par problemer med nogle af dem, og deres reaktioner på det der sker undervejs i bogen. Og så havde jeg store problemer med Celina, som jeg ellers godt kunne lide i første bind. Og netop mine problemer med Celina trak min læseoplevelse en del ned. Hun virkede fordomsfuld, forkælet og naiv, og fuld af selvmedlidenhed, og selvom jeg er med på, at hun, af gode grunde ikke har kunnet udvikle sig, i og med at hun var død, så stod hendes umodenhed i skærende kontrast til Destans modenhed, og den udvikling han gennemgik i andet bind, at jeg følte, at han var vokset fra hende. Desværre gik der ikke lang tid, før han regresserede i sin udvikling, og han brugte meget tid på at tækkes Celina, og stå på hovedet for, at hun skulle have det godt - på bekostning af sin trone, sit land og sit folk. Et eksempel er idéen om, at han bare flytter sin hovedstad, for at hun kan bo i lyset hos sine forældre, når de bliver gift, i stedet for, at hun foretager et aktivt valg, og bliver i mørket, eller de laver en form for timeshare-ordning mellem de to riger. Jeg havde virkelig lyst til at ruske Celina undervejs, og sige til Destan, at han skulle droppe hende, og finde en anden. Jeg havde også et par problemer med nogle af bipersonerne. Den ene var Ragn, hvis reaktion på Celinas genopstandelse ikke stemte helt overens med hans folks holdning til sort magi, og især forstår jeg ikke, at han går med til løgnen, som burde stride mod alle hans principper. Selvom han selvfølgelig er glad for at have sin datter tilbage. To andre, jeg havde det svært med, var Destans mor og Maranda, som begge virker temmelig naive i deres tro på Kastors motiver for magtovertagelsen. Især moren, som, efter et helt liv blandt slotsintriger, burde vide bedre, end at stole blindt på en person, der vil foretage højforræderi - uanset hvilke begrundelser han kommer med. Der var dog også flere af bipersonerne jeg var ret vilde med. Blandt andet Adda, Destans rådgiver og tidligere vaskekone, som virkelig er en stærk og intelligent person, med masser af loyalitet og vilje. Og så var jeg ret vild med Kastor, trods hans forræderiske og morderiske tendenser. Han er måske nok selvbedragerisk, indbildsk, magtsyg og tyrannisk, men han er også intelligent, snedig og manipulerende, og som sådan en ret realistisk og god skurk.
Alt i alt var jeg noget skuffet over denne bog, hvilket er ærgerligt, når jeg nu var så glad for de første bind i serien. Desværre var denne bog bare alt for lang, og så irriterede den ene af hovedpersonerne mig grænseløst, hvilket trak den samlede læseoplevelse ned. Andre læsere vil sikkert synes bedre om bogen, som bestemt ikke er dårligt skrevet, men for mig desværre ikke levede op til sine forgængere.

søndag den 19. august 2018

Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen

Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen er 2 fantasybøger samlet i et bind, skrevet af B.V. Egholm.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget

Tupilak er heks, og bruger sine evner til at genoprette naturen efter miljø- og naturkatastrofer. Hun elsker naturen, og er vild med dyr.
Hendes søster, Isabel, er derimod blevet straffet for sin grådighed, og har midlertidigt fået frataget sine magiske evner. Isabel er desperat efter at få evnerne tilbage, og hader livet som almindeligt menneske. Hun forsøger derfor at stjæle en magisk krystal, som Tupilak har fået overdraget af deres mor, og har vilde planer, som skal give hende mere magt.
Tupilak er ensom, og begynder derfor at tale med søstrene Anne og Ida, to almindelige menneskepiger, som hun bliver meget glad for. Uforvarende bliver pigerne indblandet i Isabels planer, og opdager en verden af magi.
Isabels planer slår fejl, og snart er hun på flugt. Hun håber, at en gammel ven vil hjælpe hende med hendes planer, men opdager snart, at magt har en pris.

Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen er to bøger samlet i en, og anden bog starter, hvor bind et slutter. Det betyder også, at jeg ikke kan give et referat af anden bog, uden at spoile slutningen på første bog, så derfor fortæller jeg kun om handlingen i første bind.
Jeg kunne overordnet set godt lide bøgerne, men havde også et par problemer med dem, hvilket jeg kommer ind på lidt senere.
På plussiden er der sproget. Det er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som til tider er temmelig blodige.
Universet er spændende, og godt bygget op, og selvom idéen med troldmænd og hekse der lever blandt almindelige mennesker er set før, formår forfatteren alligevel at tilføre sit univers noget originalt og anderledes. Jeg kunne godt have brugt lidt mere baggrund for nogle af de magiske hjælpemidler, som krystallerne, for eksempel, men det magiske folks organisation, magi og de forskellige væsener fungerede rigtig godt.
Historierne for de to bind er overordnet spændende, og godt fundet på, men jeg savnede, især i første bog, et par mellemregninger undervejs. Det hele går enormt hurtigt, og historien fortælles fra mange forskellige synsvinkler, hvilket gør det svært at følge den røde tråd. Det hjælper heller ikke, at handlingen tager en uventet drejning undervejs, som ikke helt hænger sammen med startintrigen. Samtidig er der en meget tydelig morale omkring miljø- og naturbeskyttelse, som gør, at historien bliver en anelse moraliserende, hvilket altid irriterer mig. Jeg savner også en forklaring på, hvorfor pigerne egentlig er med, da de hurtigt forsvinder ud af handlingen. Det samme gør Tupilak, hvilket er noget uheldigt, når hun nu skal forestille at være hovedpersonen. Især i anden bog glimrer hun ved sit fravær, i store dele af historien, og det er synd. Handlingen i anden bog hænger noget bedre sammen end i første bog, og samtidig får historien nogle næsten krimiagtige elementer, som hæver spændingsniveauet, ligesom historien ses fra skurkens synsvinkel i store dele af bogen. Udover spænding og føromtalte temaer om miljø- og naturbeskyttelse, er historierne fulde af action, magi, familiestridigheder, ondskab, forræderi, intriger, mord, og modbydelige eksperimenter, og især anden bog er svær at slippe undervejs, selvom den slutter lidt brat.
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren er især god til at få sine skurke til at virke menneskelige, omend ekstremt onde. Især Isabel og hovedskurken er godt beskrevne, og jeg følte virkelig jeg lærte dem at kende. Det samme gjorde sig desværre ikke gældende med Tupilak, som, selvom jeg godt kunne lide hende, også forekom mig en smule udflydende som person. Sikkert fordi hun næsten forsvandt ud af historien. Heller ikke pigerne Anne og Ida kom jeg helt ind under huden på, og jeg forstod ikke helt hvorfor de skulle være med, ligesom der også var noget omkring deres alder, der ikke helt gav mening.
Selvom bøgerne var spændende, og jeg var vild med universet, så havde bøgerne også et par mangler, som endte med at trække ned i den samlede anmeldelse. Men idéerne er gode, og jeg er spændt på at læse, hvad forfatteren finder på næste gang.

lørdag den 18. august 2018

Verden styrter

Verden styrter er en novelle fra Ravnenes hvisken-universet, skrevet af Malene Sølvsten.

Varnar er leder af Ragnaras garde, og hendes mægtigste kriger. Han vil gøre alt for at beskytte hende, og adlyder alle hendes ordrer blindt.
Men et opgør med en gudekult ændrer noget i ham. Han tvinges til at dræbe en ung kvinde, og pludselig ser han sig selv som morder.
Og da Ragnara pålægger ham endnu en opgave, må Varnar bestemme sig for, om han vil være dronningens morder - eller en fri mand.

Har man ikke læst Ravnenes hvisken 1 og 2, giver novellen ikke ret meget mening. For de personer, der optræder i den, er alle personer som man introduceres for i trilogien, og uden den introduktion, mangler man som læser en hel del forståelse af såvel univers som personer. Også selvom handlingen kronologisk set sker før første bind i trilogien går i gang.
Verden styrter fortæller Varnars historie før han møder Anne, og samtidig møder man en del af bipersonerne fra de første to bind i serien. Det er med til at gøre personerne mere nuancerede, men samtidig savnede jeg hovedpersonen Anne, og jeg følte ikke helt, at jeg kom ind under huden på de andre personer. Muligvis fordi historien, i og med at det er en novelle, er temmelig kort, og muligvis fordi der skiftes synsvinkler en hel del gange, hvilket virkede lidt forvirrende på mig. Kapitlerne er nemlig meget korte, og derfor føles det, som om det hele går meget hurtigt.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er virkelighedstro, levende og temmelig blodige.
Handlingen er godt skruet sammen, men giver absolut mest mening, hvis man, som tidligere nævnt, har læst Ravnenes hvisken. Historien er spændende, og fyldt med action, gudetro, oprør, kamp, mord, intriger, magi, og nordisk mytologi. Det er en historie om at være tro mod sig selv, og om at turde vælge en ny vej - uanset de konsekvenser det måtte have. Men det er også en historie om at gøre det rigtige, om kærlighed, ære og familie.
Har man abstinenser efter universet og personerne fra Ravnenes hvisken, kan novellen her bestemt anbefales, selvom den ikke er helt på højde med trilogien. Stemningen og magien er ganske vist den samme, men tempoet er lidt for hurtigt, og både handling og personer kræver et vist forkendskab til universet, hvis man skal få det fulde udbytte af historien.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 14. august 2018

House of Many Ways

House of Many Ways er 3. og sidste bind af Diana Wynne Jones' fantasytrilogi om Howl's Moving Castle.

Charmain er datter af byens bager, og er opdraget til altid at opføre sig respektabelt. Hendes mor har overbeskyttet og forkælet hende, og derfor ved Charmain intet om, hvordan man ordner huslige pligter. Det har dog ikke generet hende, da hun foretrækker at have næsen i en bog, og hendes højeste drøm er, at hjælpe kongen og hans datter i det kongelige bibliotek med at katalogisere deres bogsamling.
Charmains velkendte rutine ændres brat, da hendes grandtante overtaler hendes forældre til at lade hende passe den kongelige troldmands hus, mens troldmanden er på rekreation hos elverne. Charmain aner intet om husarbejde, og troldmandens hus er, for at gøre det hele endnu mere besværligt, heller ikke helt almindeligt. Heldigvis har troldmanden en stor bogsamling, som kan holde Charmain beskæftiget - hvis bare hun kunne få lov til at læse bøgerne.
For med en herreløs hund i huset, en troldmandslærling hvis magi har en tendens til at løbe løbsk, formerende vasketøj, stridslystne kobolder og en lubbock ude efter hende, er det ikke let at finde læsetid. Så da kongen tilbyder hende en plads i det kongelige bibliotek, kan Charmain næsten ikke vente med at kaste sig over bøgerne. Det viser sig dog snart, at opgaven er meget vigtigere end hun kunne forestille sig, for der er noget helt galt i kongeriget. Charmain får brug for alt sit mod, og sine mulige magiske evner, hvis hun skal opklare mysteriet om kongens forsvundne guld, og redde kongeriget.

Diana Wynne Jones har været en af mine yndlingsforfattere siden jeg var barn, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst Howl's Moving Castle. Så da jeg opdagede, at der var kommet en bog mere i serien, måtte jeg selvfølgelig have fingrene i den. Og så stod den ellers og ventede i reolen i årevis, før jeg fik den læst. Og det er synd, for bogen var rigtig god, selvom den ikke helt levede op til Howl's Moving Castle. Til gengæld kunne jeg bedre lide den end toeren i serien.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, humor og en særlig varme, som jeg ofte oplever i især britisk fantasy, og næsten altid i Diana Wynne Jones' bøger. Beskrivelserne er livagtige og morsomme, og især personerne står lyslevende for læseren indre blik.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, action, intriger, ondskab, bøger, te, farlige væsener og et meget mærkeligt hus, foruden søgen efter identitet, flytten hjemmefra, og at lære at stå på egne ben. Historien referer til både begivenheder og personer i de tidligere bind, selvom denne bog som sådan ikke er en direkte fortsættelse, da den finder sted i et andet land, og med andre personer i hovedrollerne. Ikke desto mindre er det nødvendigt at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge, hvis man skal kunne forstå referencerne, og det er da også hyggeligt at møde tidligere bøgers personer i nye roller.
Personerne er levende og menneskelige, og man kan som læser ikke undgå at komme til at holde af dem. Hovedpersonen Charmain er forkælet, beskyttet og temmelig ubehjælpsom. Selvom hun har sine egne fremtidsplaner, har hun svært ved at sige sin mor imod, og da muligheden for at komme væk hjemmefra melder sig, springer hun til med det samme. Hun ved godt nok intet om at holde hus, og huset selv gør det heller ikke nemt for hende, selvom troldmanden har efterladt magiske beskeder til hende. Til gengæld kaster hun sig over bøgerne og magien, som hun altid har fået at vide ikke var respektabel. Charmain er til tider egoistisk, kort for hovedet og utålmodig over for andre mennesker, og det gjorde, at jeg ikke altid holdt lige meget af hende, men hun har også et ønske om at gøre det rigtige og hjælpe, og så hjælper det, at hun udvikler sig en del undervejs i historien. Lærlingen Peter er mere fornuftig og samvittighedsfuld i forhold til huspasningen, og er god til at tænke ud af boksen. Desværre er han ikke helt så god til magien, hvilket giver nogle ret komiske situationer undervejs. Af andre bipersoner kan nævnes nogle af mine yndlingspersoner fra tidligere bind i serien, Sophie, Howl og Calcifer, og, ikke mindst, hunden Waif, som bare er helt vildt charmerende.
Selvom bogen ikke helt levede op til første bind i serien, så havde den samme charme og varme, og jeg var især glad for gensynet med mine yndlingspersoner fra tidligere bind. Kan man lide britisk humor, varme, og, er man, som jeg, vild med Diana Wynne Jones' skrivestil, kan serien og bogen varmt anbefales. 

onsdag den 1. august 2018

Læsestatus for juli

Reklame - indlægget indeholder anmeldereksemplarer.

Juli bød på masser af varme og solskin, og en længe ventet sommerferie, efter en, mildest talt, travl juni. Selvom der har været stille på bloggen, har jeg faktisk fået læst en hel del, og selvom jeg havde håbet på at få læst lidt flere bøger, er jeg bare glad for, at læselysten er vendt tilbage igen, trods varmen.
I juli fortsatte jeg med TomeTopple-readathonet, som jeg startede i juni, uden dog at få læst mere end en enkelt bog fra min TBR. I kan læse mere om det her. Anderledes godt går det med den interne læsekonkurrence blandt personalet på mit arbejdssted, hvor jeg, indtil videre, ligger på en solid andenplads. Det kan dog nå at ændre sig, da det endnu ikke er alle mine kolleger, der har været på ferie, eller er vendt tilbage, og der er jo lang tid til september.
Juli bød på familiebesøg, fødselsdagsfejringer, og bestilling af nyt køkken, og et tiltrængt pusterum, inden slutspurten går igang for Fantasyfestivalen.
Månedens læsetema var Blandede genrer, hvilket betyder, at alt hvad jeg fik læst i månedens løb var en del af læsetemaet. Det er nu rart med de lettere temaer en gang imellem, og det gav ro, at jeg kunne vælge bøger efter hvad jeg havde lyst til nu og her, i stedet for en tænkt TBR. Jeg havde, af samme grund, med vilje ikke trukket en serie fra seriekrukken i juli.
Og så må det være tid til at få vist de bøger og tegneserier jeg fik læst frem.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I juli måned fik jeg læst 2 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Erika Johansen: Tearlings skæbne (Dronningen af Tearling 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget People's Press.
Serien er slut. 

John Flanagan: Vulkanøen (Våbenbrødre 7)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. 
Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour. 

I juli fik jeg også læst 2 bøger (eller 1, alt efter hvodan man tæller) fra min årslæsestak.
Bøgerne er:

China Miéville: Non Lon Don 1+2

Derudover fik jeg læst 9 bøger fra forskellige genrer i månedens løb, hvoraf den ene ikke er med på billedet, da den pt. er udlån til mine forældre.
Bøgerne er:

Agatha Christie:
Tretten til bords
Parker Pyne, mesterdetektiv

D.E. Stevenson: Røre i andedammen (Miss Buncle 1)

Becky Albertalli:
Fordelen ved hemmelige forelskelser
Leah på offbeatet

Tom Buk-Swienty: Den ideelle amerikaner

Kristan Hawkins: Doña Nicanoras Hattebutik

Fredrik Backman: Min mormor hilser og siger undskyld

Sara Blædel: Kvinden de meldte savnet (Louise Rick 9)
Serien er slut.

Det blev også til en hel del tegneserier i månedens løb. Faktisk hele 16 styk.
Tegneserierne er:

Mort Walker:
Alle elsker frk. Olsen (Basserne 100% 1)
Kokkens overraskelse (Basserne 100% 2)
Pløresødallejren kan regne med Jens Fup (Basserne 100% 3)
Et liv uden grøntsager (Basserne 100% 4)
Ingen kvaler, generalen betaler (prisen) (Basserne 100% 5)
Ingen spidse bemærkninger til Fjotte (Basserne 100% 6)
Der er plads til alle! (Basserne 100% 40)
Løjtnanter på erobringstogt (Basserne 100% 7)
Basserne på strandhugst (Basserne 100% 8)
Venner for liver (eller til øllet slipper op) (Basserne 100% 9)
Kort proces (Basserne 100% 10)
Alle kan have brug for en slapper (Basserne 100% 11)
En løjtnant for meget (Basserne 100% 12)
Basserne på rov (Basserne 100% 13)
Basserne på strandtur (Basserne 100% 14)
Basserne på øvelse (Basserne 100% 15)

Ialt fik jeg læst 13 bøger og 16 tegneserier. Heraf var 2 anmeldereksemplarer. Jeg fik afsluttet 2 serier, kom ajour med en anden, og fik læst 2 bøger fra min årsTBR. Alt i alt en god læsemåned, selvom jeg selvfølgelig gerne ville have læst endnu mere - men det vil jeg jo altid:)
Næste måneds læsetema er Opvarmning til Fantasyfestivalen, og her håber jeg, at få læst nogle af de forfattere, der kommer til festivalen. Derudover er planen, at få læst så mange anmeldereksemplarer som muligt. Jeg er, grundet et par måneder med manglende læselyst og -overskud, kommet en del bagud, og før en ny bogsæson for alvor går i gang, vil jeg gerne have tyndet ud i de bøger, jeg har liggende. August måneds serie fra seriekrukken er Howl's Moving Castle af Diana Wynne Jones. Da jeg kun mangler en enkelt bog for at færdiggøre serien, burde det være overkommeligt.
Ellers kommer august til at stå på nyt køkken, arbejde, og forhåbentlig lidt havearbejde.

Hvordan var jeres læsemåned?