onsdag den 5. marts 2008

Temeraire


57. Temeraire
Originally uploaded by Virgulina
Jeg er igang med at læse andet bind i Naomi Noviks fantasyserie Temeraire, Throne of Jade. Temeraireserien foregår under Napoleonskrigene, men i en verden hvor drager har en stor rolle i krigen. Kaptajn Laurence er i flåden, men efter at have kapret et fransk skib og fundet et drageæg, er han pludselig bundet til dragen Temeraire, og må opgive sin flådekarriere for at blive overflyttet til luftvåbnet. Først er han ikke begejstret for forandringen, men hans bånd til Temeraire bliver hurtigt dybere. Temeraire er, i modsætning til drager i andre fantasybøger, en fuldgyldig hovedperson med egne meninger og holdninger. Serien kan varmt anbefales - jeg glæder mig allerede til bind 4 udkommer senere på året.

tirsdag den 4. marts 2008

Google Docs

Så fik jeg lavet Ting nr. 16, og kender nu også Google Docs. Jeg kan godt se det smarte i at flere kan skrive og redigere i et dokument på samme tid, i stedet for at man skal sende det frem og tilbage per mail. Især i forhold til fælles projekter med kolleger på andre biblioteker kan det være smart. Man kan undgå en del spildtid, fordi alle kan følge med i redigeringsprocessen - man kan evt. kombinere arbejdsprocessen med Google Talk, og på den måde chatte sammen med hinanden om ændringerne, så alle kan kommentere dem.

mandag den 3. marts 2008

iGoogle

Ting nr. 17, iGoogle, er nu overstået, og jeg må indrømme jeg syntes det var sjovt at lege med min egen Google-side. Det er sikkert noget som løbende vil fortsætte når der bliver tid til det. Det er både sjovt og praktisk at kunne samle alle tingene et sted, og samtidig tilføje sjove gadgets. Til de læsere som følger med: Nej, jeg er ikke sprunget over Ting nr. 16, Google Docs, men har endnu ikke fået tid til at lave det sammen med en kollega. Når det sker kan I læse det her.