lørdag den 31. juli 2021

Book Haul #7

Juli nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens book haul frem på bloggen. I juli lykkedes det at holde kreditkortet i ro, og stakken af nye bøger er derfor, i modsætning til de sidste måneder, af en mere fornuftig størrelse. Faktisk er julis book haul indtil videre årets mindste. Og så er fantasybøgerne endda i undertal denne gang, hvilket absolut ikke plejer at være tilfældet. 
Men lad os bare kaste os ud i det. 

Hos Saxo købte jeg i juli 4 bøger, hvoraf de fleste er nye udgivelser, mens fagbogen er en, jeg har kigget efter længe. 
Bøgerne er:

Catherine McIlwaine: Tolkien - Maker of Middle-Earth

J.R.R. Tolkien: Tales from the Perilous Realm

Jesse Sutanto: Dial A for Aunties

Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows: My Contrary Mary (Mary 1)

Jeg var en tur i Bog og Idé for at købe en fødselsdagsgave, og købte (selvfølgelig) også en bog med til mig selv. 
Den er:

Domenica de Rosa: To uger i Toscana

Og så købte jeg også 2 bøger hos Tellerup, hvoraf den ene var en nyudgivelse, og den anden en del af deres sommerudsalg. 
Bøgerne er:

K.L. Berger: Hvor ingen ser det (Onshore 2)

Lise Bidstrup: En som Nora

I alt blev det til 7 nye bøger til reolen i perioden 2. juli til 31. juli. Af dem var 4 på engelsk, 1 fagbog, 2 fantasy, 2 YA og 2 contemporary. 
I august har jeg ikke planer om de store bogkøb. Med Fantasyfestivalen lige om hjørnet i september håber jeg i stedet at kunne spare lidt op til det, som plejer at være en af årets største bogkøbsmåneder for mig. Hvordan det kommer til at gå, vil vise sig. 

Fik I nogle gode bøger ind ad døren i juli?

tirsdag den 27. juli 2021

Bastians løfte

Bastians løfte er 4. og sidste bind af fantasyserien Den trofaste bror, skrevet af Jacob Kokkedal. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Pukkelryggen Balt, Adale og hendes børn er på flugt fra alle de, der ønsker at bruge børnenes kræfter til deres egne formål. De drømmer om et sted, hvor kasteløse og fattige kan leve i fred, men vejen dertil er langt fra ufarlig. 
For både Campots vanvittige og samvittighedsløse pasha og dødemagernes fyrste leder efter dem med lys og lygte, og begge er parate til uhyrligheder, for at få det, de ønsker - om det er at erobre eller ødelægge hele verden. 
Adale har kun ét håb: Pukkelryggen Balt, som gemmer på mere, end man skulle tro, under den beskidte overflade. Og Adale er ikke den eneste, hvis håb hviler på Balt. I hele Dritra-Ristra er de undertrykte og kasteløse begyndt at synge om pukkelryggen, der tager kampen op mod de høje herrer, og inden længe er et oprør sat i gang. Men kan Balt vinde over overmagten, eller vil han knække under håbets forventninger og de mægtige hære, der er på vej? 

Wow, altså. Det her er uden tvivl den bedste fantasybog jeg har læst i år, og en perfekt afslutning på en serie, jeg har elsket fra først til sidst. 
Sproget er flydende og stemningsskabende, og man kan næsten føle junglens fugtige varme og lugte forrådnelsen, mens man læser. Forfatteren formår at gøre såvel actionscener som pashaens og dødemagerens grusomheder lyslevende for læseren, og blandingen af Balts galgenhumor og sjofle sange og de grusomheder, de fattige udsættes for undervejs fungerer utroligt godt. 
Universet udvider sig endnu en gang, med nye personer, væsener, steder og former for magi, samtidig med at læseren endelig får svar på mange af de spørgsmål, der er dukket op undervejs i serien. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og det er lykkedes forfatteren at skabe et perfekt flow for historien, der hverken føles for lang eller for kort. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, død, sorg, undertrykkelse, grusomheder, levende døde, mørke guder, magtbegær, grådighed, slaveri, vold og kannibalisme. Men også med kærlighed, håb, familie, medmenneskelighed, drømmen om en bedre fremtid og viljen til at kæmpe for den, og om at følge sin samvittighed og gøre det rigtige. Først og fremmest er det dog en historie om at genfinde troen på sig selv - og sine medmennesker - selv når omverdenen viser sig fra sin værste side, og hvordan ens værste fjende ikke er døden, men manglen på håb og viljen til at kæmpe imod. Jeg både grinte og græd under læsningen, og på trods af, at det sidste af bogen blev læst gennem tårer, så føltes slutningen som en stor forløsning, og en kulmination på alt det, der er gået forud. 
Personerne er levende, nuancerede, og så menneskelige, at det gør helt ondt. Og det gælder både for de gode og de onde. For hvor de gode viser hvordan mennesker kan overvinde modgang og overleve trods umenneskelige trængsler, så viser de onde hvor modbydelige mennesker kan være mod hinanden, og hvordan grusomheder kan opstå, når de, der har magten, mangler empati og medfølelse. Med hovedpersonen Balt er det lykkedes forfatteren at skabe et rigtigt og kompliceret menneske af kød og blod, som man som læser ikke kan lade være med at holde af, trods hans noget uhumske vaner. Balt er på mange måder et studie i modsætninger. Han er en drukkenbolt, god til at slå ihjel og hans sprog er på ingen måde stuerent, men han er også, under sit panser, en person med et stort hjerte, som han er bange for at få knust, men som alligevel dukker op i hans hang til at beskytte de små i samfundet, hans kamp for retfærdighed og de følelser, der dukker op i forholdet til Adale og børnene. Balt kæmper med at forlige sig med sin fortid og vise sig værdig, trods fortidens fejl, og hans kamp mod ondskaben er i lige så høj grad en kamp for hans egen sjælefred, og et udtryk for den vrede, der har fulgt ham siden barndommen. Og i dette bind får vi endelig de sidste brikker til puslespillet om Balts fortid, og hvordan han blev, til den, han er. Af bipersonerne var jeg mest vild med Adale. Hendes mod, viljestyrke og den store kærlighed hun har til sine plejebørn, gør hende til en virkelig stærk kvinde, der er parat til at gøre alt, for at sikre sine børn. Jeg er vild med samspillet mellem hende og Balt, og det spirende forhold, der vokser imellem dem er virkelig godt og troværdigt opbygget. Også suiguren Suleiman, amazonen Johaba og vismanden Mahesh var interessante personer, mens de depraverede skurke så rigeligt blev opfyldt med dødemagernes fyrste og den grusomme pasha, den kannibalistiske Calba og de magtfulde - og virkelig creepy - tvillingerådgivere til pashaen. 
Bastians løfte var en fantastisk afslutning på en fantastisk serie, som har overrasket mig hele vejen igennem. Bogen er makaber, modbydelig og mørk, men også fyldt med humor - omend en meget sort en af slagsen - kærlighed og, vigtigst af alt, håb. For mig er serien her det ypperste inden for dansk voksenfantasy, og det tætteste, jeg kan komme på en forfatter, der ligner Joe Abercrombie herhjemme. Er man til grim dark fantasy og historier i den mørkere ende af fantasyspektret, episk worldbuilding, og komplicerede personer, der ikke nødvendigvis er gode eller onde, men et sted midt imellem, så er serien her ikke til at komme uden om, og jeg kan kun anbefale den. Og er man allerede fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, for wow, altså, sikke en slutning. 

fredag den 16. juli 2021

Ingeborgs fortælling

Ingeborgs fortælling er 1. bind i fantasyserien Asgårds døtre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Ingeborg er af kongeslægt, og en af Asgårds dygtigste valkyrier på slagmarken. Desværre gør hendes evner med et sværd og hendes, til tider, bramfri tale, det svært for hende at tiltrække en bejler, og hun er efterhånden blevet afvist adskillige gange. 
Ingeborg frygter, at hun ikke vil kunne gøre sin pligt, og skabe en alliance for familien gennem giftemål, lige indtil hun møder Audun. De to forelsker sig dybt og inderligt, men ikke alle er lige begejstrede for alliancen, og før de får set sig om, står de på randen af en fejde, der kan ødelægge alt. 

Jeg var vild med forfatterens debutserie, så da jeg hørte, at forfatteren var på vej med en ny serie i samme univers, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte have fingrene i den. Nu har jeg så fået læst første bind i serien, og hold op, hvor er jeg glad for, at bind to ligger klar, for bogen var nøjagtigt lige så god, som jeg havde håbet på. 
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens sprogbrug er med til at gøre universet og tiden troværdig, med indfletningen af ord og begreber fra såvel vikingetiden som den nordiske mytologi. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og actionscenerne fungerer utroligt godt, ligesom dialogerne flyder ubesværet. 
Universet var på en og samme tid velkendt og fremmedartet. Dels fordi jeg kendte det i forvejen fra forfatterens Sanddrømmeren-trilogi, og dels fordi forfatteren formår at indflette nordisk mytologi og heltesagn undervejs på en utroligt god måde. Historien her foregår flere hundrede år før forfatterens debut-serie, men til trods for det, er der meget af samfundsopbygningen og den hierarkiske rangstige, der går igen, og man kan mærke, at det ikke er nemt for udødelige - eller guder - at ændre sig. Udover den hierarkiske opbygning og det høje fokus på slægter og rang, så spiller ære en stor rolle for samfundsopbygningen, hvor mænds ære er bundet op på deres dygtighed som krigere, deres sociale rang og deres ord, og kvinders på deres evne til at indgå ægteskabsalliancer, og bevare deres dyd indtil ægteskabet. Begge dele virker oldnordiske i dag, men er med til at gøre samfundet levende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede hvem skurken var næsten fra starten, så var jeg stadig godt underholdt hele vejen igennem, og havde svært ved at slippe bogen. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, familie, fejder, intriger, forræderi, action, alliancer, magtbegær, ildspåsættelse og ære, men også troen på sig selv, og kampen for overlevelse spiller en stor rolle. Og så slutter bogen med en cliffhanger, der gør det svært ikke straks at kaste mig over det næste bind. 
Personerne er levende og nuancerede, og især hovedpersonen Ingeborg kom jeg til at holde rigtig meget af. Hun er intelligent, viljestærk og ikke bange for at sige sin mening - selv når det måske ville være klogere at holde sin mund. Hun er en dygtig kriger, og god til sit hverv som valkyrie, men samtidig har hun svært ved at passe ind blandt de andre valkyrier, som tænker mere på at tiltrække en passende mand, end at holde deres krigerevner ved lige. Ingeborg elsker sin familie meget højt, og er drevet af et ønske om at gøre især sin far stolt, og indgå en passende giftemålsalliance på familiens vegne. Derfor gør det også ondt, at bejlerne flygter fra hende, og hun har måttet skabe en facade, så andre ikke ser hendes smerte. Mødet med Audun ødelægger hendes facade fuldstændig, og for første gang tør hun håbe for fremtiden. Og deres indbyrdes kemi er da også næsten eksplosiv, samtidig med, at de begge har en tydelig respekt for den anden. Hvilket er utroligt dejligt at læse om. Audun er en dygtig kriger, kærlig, intelligent og rig, og fast besluttet på at gøre det bedste for sine søstre og sit folk. Mødet med Ingeborg gør ham for en gangs skyld selvisk, og kampen for kærligheden får ham til at vise nye sider af sig selv. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Auduns søster Issól, som på mange måder er den diametrale modsætning til Ingeborg, men som stadig har en jernstyrke og et stort ønske om at gøre det bedste for familien. Og så var jeg også ret vild med Ingeborgs familie, hvis sammenhold var både varmt og inspirerende. Til gengæld afskyede jeg Máni fra starten, og Ingeborgs "veninder" var intrigante, manipulerende og til tider direkte modbydelige over for hende. 
Ingeborgs fortælling var en virkelig god bog med masser af worldbuilding, spænding og interessante personer, krydret med en virkelig episk kærlighedshistorie. Eneste lillebitte minus for mig var, at jeg gættede skurkens identitet næsten fra starten, men bortset fra det kan jeg ikke sætte en finger på noget, og kan kun anbefale bogen. Er man, som jeg, vild med nordisk mytologi, stærke kvinder og masser af action, så er Ingeborgs fortælling helt klart værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind. 

Se også forfatterens hjemmeside

torsdag den 15. juli 2021

Wild Sign

Wild Sign er 6. bind af fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs. 

Da en hel bys beboere forsvinder sporløst fra en by i bjergene, bliver Anna og hendes mage, Charles, opsøgt af et par FBI-agenter, som beder om deres hjælp til at finde ud af, hvad der er sket. Byen befandt sig nemlig på jord ejet af Marrokkens mage, Leah, og FBI har mistanke om, at der ligger noget overnaturligt bag beboernes forsvinden. 
Anna og Charles finder hurtigt ud af, at byen Wild Sign hjemsøges af noget ældgammelt, der trækker spor tilbage til Leahs menneskelige fortid. En fortid, som er i fare for at gentage sig selv, hvis ikke Anna og Charles kan finde en måde at stoppe det ustoppelige på. 
Og tiden er ved at rinde ud. 

Patricia Briggs er en af mine absolutte yndlingsforfattere, og med denne bog beviser hun endnu en gang hvorfor. Spændende, umulig at slippe og med masser af både humor og krybende uhygge vender bogen tilbage til et univers og personer jeg elsker meget højt, og jeg nød såvel gensynet som de nye elementer, forfatteren tilføjede universet. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og en utrolig stærk underliggende tone af krybende uhygge, som vokser igennem hele bogen. Samtidig rummer bogen masser af humor, og jeg elsker de rappe dialoger og musiske referencer, der dukker op undervejs. 
Universet udvider sig endnu en gang, med nye væsener og former for magi, og idéen med musik som magisk element - og våben - fungerer virkelig godt. Og så er jeg ret vild med det indblik man som læser får i et varulvekobbels indbyrdes hierarki og kultur. 
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, kærlighed, magi, hemmeligheder, gåder fra fortiden, varulve, hekse, gys, voldtægt, og mystiske forsvindinger. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger. 
Personerne er levende og menneskelige, og især Anna og Charles, som skiftes til at fortælle historien, holder jeg rigtig meget af. De to komplimenterer hinanden utroligt godt, og deres indbyrdes respekt og kærlighed er dejligt at læse om. Jeg er imponeret over, hvordan Briggs formår at bringe dobbeltheden i deres personligheder frem, så den fremstår logisk og forståelig, på trods af deres varulveinstinkter, som påvirker den måde, de to tænker og reagerer på. Og selvom de begge oplever traumatiske ting undervejs, så er de begge gode til at støtte hinanden. Af bipersonerne var jeg især vild med Tag, varulven med bersærkeren lurende lige under overfladen, og med et stort beskyttergen. At han samtidig til tider er virkelig sarkastisk gør ham kun endnu mere underholdende. Og så var jeg ret vild med den rolle, Leah kom til at spille i dette bind. Også selvom det gør det lidt svært at blive ved med at elske at hade hende, da man som læser endelig får et indblik i hvorfor hun er, som hun er, og hvor stærk, hun egentlig er, når det kommer til stykket. Jeg kunne ikke lade være med at føle med hende undervejs, og selvom hun nok aldrig bliver min yndlingsperson, så får jeg svært ved at blive ved med at opfatte hende som en iskold bitch fremover. 
Wild Sign var endnu en fantastisk bog i en skøn serie af en af mine yndlingsforfattere, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind udkommer. Er man fan af serien, eller bare vild med varulve, kærlighed og et helt utroligt univers, så kan bogen, og serien, kun anbefales, og eneste minus er sådan set, at næste bind endnu ikke er udkommet. For jeg vil have mere - nu! 

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 3. juli 2021

Top 10 Liste: Nye ulæste fantasyserier

I Top 10 Listerne giver jeg 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning.  
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer. 
Rigtig god fornøjelse.

10 nye ulæste fantasyserier

Serier forstås som tre eller flere fantasybøger, der hænger sammen, og en fantasyforfatter kan kun repræsenteres af en serie på listen. Jeg har tidligere lavet en Top 10 Liste over ulæste fantasyserier, og denne liste er en ny udgave. Serierne selv er ikke nødvendigvis af nyere dato.
Jeg bliver jævnligt inspireret af andre bloggere og booktubere i mine bogindkøb, og efterhånden har jeg fået købt en hel del serier, hvor jeg enten har hele serien, eller indtil flere bind, stående ulæst på mine reoler. Denne liste er en Top 10 over de serier jeg glæder mig mest til at komme i gang med. Eftersom jeg endnu ikke har læst dem, stammer beskrivelsen fra Goodreads-omtalen på første bind i serien. 


Jim Butcher: Codex Alera
Furies of Calderon
Academ's Fury
Cursor's Fury
Captain's Fury
Princep's Fury
First Lord's Fury
"For a thousand years, the people of Alera have united against the aggressive and threatening races that inhabit the world, using their unique bonds with the furies - elementals of earth, air, fire, water, wood, and metal. But in the remote Calderon Valley, the boy Tavi struggles with his lack of furycrafting. At fifteen, he has no wind fury to help him fly, no fire fury to light the lamps. Yet as the Alerans' most savage enemy - the Marat horde - returns to the Valley, Tavi's courage and resourcefulness will be a power greater than any fury, one that could turn the tides of war ..."

Jim Butcher er en af mine yndlingsforfattere, og selvom jeg indtil videre kun har læst hans Dresden Files-serie, så har planer om at læse alle hans bøger. Og denne serie står højt på min TBR. Eftersigende skulle forfatteren have skrevet den ud fra en udfordring om at kombinere Pokemon og legenden om en forsvunden romersk legion, og jeg er utrolig spændt på at se, hvordan det kommer til at spænde af. 
Se forfatterens hjemmeside her


S. A. Chakraborty: Daevabad Trilogy
The City of Brass
The Kingdom of Copper
The Empire of Gold
"Nahri has never believed in magic. Certainly, she has power; on the streets of 18th century Cairo, she’s a con woman of unsurpassed talent. But she knows better than anyone that the trade she uses to get by—palm readings, zars, healings—are all tricks, sleights of hand, learned skills; a means to the delightful end of swindling Ottoman nobles.

But when Nahri accidentally summons an equally sly, darkly mysterious djinn warrior to her side during one of her cons, she’s forced to accept that the magical world she thought only existed in childhood stories is real. For the warrior tells her a new tale: across hot, windswept sands teeming with creatures of fire, and rivers where the mythical marid sleep; past ruins of once-magnificent human metropolises, and mountains where the circling hawks are not what they seem, lies Daevabad, the legendary city of brass, a city to which Nahri is irrevocably bound.

In that city, behind gilded brass walls laced with enchantments, behind the six gates of the six djinn tribes, old resentments are simmering. And when Nahri decides to enter this world, she learns that true power is fierce and brutal. That magic cannot shield her from the dangerous web of court politics. That even the cleverest of schemes can have deadly consequences.

After all, there is a reason they say be careful what you wish for... "

En af de voksenfantasyserier, der pt. er utroligt hyper på BookTube, er Daevabad-trilogien, som stort set kun har fået positive anmeldelser. Blandingen af egyptisk mystik, djinn og den historiske setting virker spændende og anderledes, og jeg er spændt på at se, hvad jeg synes om den. 
Se forfatterens hjemmeside her


Genevieve Cogman: The Invisible Library
The Invisible Library
The Masked City
The Burning Page
The Lost Plot
The Mortal Word
The Secret Chapter
The Dark Archive
The Untold Story
"Irene must be at the top of her game or she'll be off the case - permanently...

Irene is a professional spy for the mysterious Library, which harvests fiction from different realities. And along with her enigmatic assistant Kai, she's posted to an alternative London. Their mission - to retrieve a dangerous book. But when they arrive, it's already been stolen. London's underground factions seem prepared to fight to the very death to find her book.

Adding to the jeopardy, this world is chaos-infested - the laws of nature bent to allow supernatural creatures and unpredictable magic. Irene's new assistant is also hiding secrets of his own.

Soon, she's up to her eyebrows in a heady mix of danger, clues and secret societies. Yet failure is not an option - the nature of reality itself is at stake. "

Jeg er vild med bøger om bøger, og idéen om et mystisk bibliotek fyldt med magi, hvor de ansatte rejser til andre dimensioner i jagten på bøger, tiltaler mig utroligt meget. At der vist nok også er drager med, gør kun serien endnu mere tiltrækkende for mig, da serien på den måde kombinerer hele tre buzzwords for mig: Biblioteker, drager og fantasy. 
Se forfatterens hjemmeside her


John Gwynne: The Faithful and the Fallen
Malice
Valor
Ruin
Wrath
"A black sun is rising …

Young Corban watches enviously as boys become warriors under King Brenin’s rule, learning the art of war. He yearns to wield his sword and spear to protect his king’s realm. But that day will come all too soon. Only when he loses those he loves will he learn the true price of courage.

The Banished Lands has a violent past where armies of men and giants clashed shields in battle, the earth running dark with their heartsblood. Although the giant-clans were broken in ages past, their ruined fortresses still scar the land. But now giants stir anew, the very stones weep blood and there are sightings of giant wyrms. Those who can still read the signs see a threat far greater than the ancient wars. Sorrow will darken the world, as angels and demons make it their battlefield. Then there will be a war to end all wars.

High King Aquilus summons his fellow kings to council, seeking an alliance in this time of need. Some are skeptical, fighting their own border skirmishes against pirates and giants. But prophesy indicates darkness and light will demand two champions, the Black Sun and the Bright Star. They would be wise to seek out both, for if the Black Sun gains ascendancy, mankind’s hopes and dreams will fall to dust."

En af de mest hypede voksenfantasyforfattere i øjeblikket er John Gwynne, og især hans debutserie har fået meget ros. Så vidt jeg ved skulle det være grim dark fantasy med kæmper (hvilket man ikke ser så tit), et stort persongalleri og et episk plot, inspireret af vikinger. Og så skulle bøgerne, trods deres tykkelse, være hurtigt læste. 
Se forfatterens hjemmeside her


Rachel Caine: The Great Library
Ink and Bone
Paper and Fire
Ash and Quill
Smoke and Iron
Sword and Pen
"Ruthless and supremely powerful, the Great Library is now a presence in every major city, governing the flow of knowledge to the masses. Alchemy allows the Library to deliver the content of the greatest works of history instantly—but the personal ownership of books is expressly forbidden.

Jess Brightwell believes in the value of the Library, but the majority of his knowledge comes from illegal books obtained by his family, who are involved in the thriving black market. Jess has been sent to be his family’s spy, but his loyalties are tested in the final months of his training to enter the Library’s service.

When his friend inadvertently commits heresy by creating a device that could change the world, Jess discovers that those who control the Great Library believe that knowledge is more valuable than any human life—and soon both heretics and books will burn…"

Endnu en fantasyserie hvor plottet fokuserer på biblioteker og bøger, men med et mørkt twist. Jeg ved ikke så meget om denne serie, men da den handler om biblioteker, er jeg ret sikker på, at den vil være et hit. 
Se forfatterens hjemmeside her


Elise Kova: Loom Saga
The Alchemists of Loom
The Dragons of Nova
The Rebels of Gold
"Her vengeance. His vision.

Ari lost everything she once loved when the Five Guilds’ resistance fell to the Dragon King. Now, she uses her unparalleled gift for clockwork machinery in tandem with notoriously unscrupulous morals to contribute to a thriving underground organ market. There isn’t a place on Loom that is secure from the engineer turned thief, and her magical talents are sold to the highest bidder as long as the job defies their Dragon oppressors.

Cvareh would do anything to see his sister usurp the Dragon King and sit on the throne. His family’s house has endured the shame of being the lowest rung in the Dragons’ society for far too long. The Alchemist Guild, down on Loom, may just hold the key to putting his kin in power, if Cvareh can get to them before the Dragon King’s assassins.

When Ari stumbles upon a wounded Cvareh, she sees an opportunity to slaughter an enemy and make a profit off his corpse. But the Dragon sees an opportunity to navigate Loom with the best person to get him where he wants to go.

He offers her the one thing Ari can’t refuse: A wish of her greatest desire, if she brings him to the Alchemists of Loom."

Jeg er de senere år blevet mere opmærksom på selvudgivende amerikanske forfattere, og en af dem, hvis bøger tiltrækker mig en del, er Elise Kova, der efterhånden har et større forfatterskab bag sig. Især denne serie, som skulle foregå i en steampunk-inspireret verden med drager, har jeg et godt øje til, og jeg er spændt på, hvad jeg vil synes om den. 
Se forfatterens hjemmeside her


Brian McClellan: The Powder Mage
Promise of Blood
The Crimson Campaign
The Autumn Republic
"The Age of Kings is dead . . . and I have killed it.

It's a bloody business overthrowing a king...
Field Marshal Tamas' coup against his king sent corrupt aristocrats to the guillotine and brought bread to the starving. But it also provoked war with the Nine Nations, internal attacks by royalist fanatics, and the greedy to scramble for money and power by Tamas's supposed allies: the Church, workers unions, and mercenary forces.

Stretched to his limit, Tamas is relying heavily on his few remaining powder mages, including the embittered Taniel, a brilliant marksman who also happens to be his estranged son, and Adamat, a retired police inspector whose loyalty is being tested by blackmail.

But when gods are involved...
Now, as attacks batter them from within and without, the credulous are whispering about omens of death and destruction. Just old peasant legends about the gods waking to walk the earth. No modern educated man believes that sort of thing. But they should...

In a rich, distinctive world that mixes magic with technology, who could stand against mages that control gunpowder and bullets?"

Jeg har altid været meget interesseret i historie, og denne serie skulle eftersigende være flintlock fantasy inspireret af den franske revolution, men tilført magi. Jeg har ikke læst ret meget flintlock fantasy, men det, jeg har læst, har jeg syntes godt om, så jeg håber, serien her vil være et hit. 
Se forfatterens hjemmeside her


Brian Staveley: Chronicle of the Unhewn Throne
The Emperor's Blades
The Providence of Fire
The Last Mortal Bond
"The circle is closing. The stakes are high. And old truths will live again...

The Emperor has been murdered, leaving the Annurian Empire in turmoil. Now his progeny must bury their grief and prepare to unmask a conspiracy.

His son Valyn, training for the empire’s deadliest fighting force, hears the news an ocean away. He expected a challenge, but after several ‘accidents’ and a dying soldier’s warning, he realizes his life is also in danger. Yet before Valyn can take action, he must survive the mercenaries’ brutal final initiation.

Meanwhile, the Emperor’s daughter, Minister Adare, hunts her father’s murderer in the capital itself. Court politics can be fatal, but she needs justice. And Kaden, heir to an empire, studies in a remote monastery. Here, the Blank God’s disciples teach their harsh ways – which Kaden must master to unlock their ancient powers. When an imperial delegation arrives, he’s learnt enough to perceive evil intent. But will this keep him alive, as long-hidden powers make their move?"

En trilogi, der ikke længere er helt så omtalt på BookTube, er Chronicle of the Unhewn Throne. Det skulle, så vidt jeg ved, være klassisk high fantasy med et mordmysterie, og forfatteren har netop udgivet første bind i en spin-of-serie i samme univers. Jeg har kun hørt godt om serien, og glæder mig til at læse den. 
Se forfatterens hjemmeside her


Michael J. Sullivan: The Riyria Revelations
Theft of Swords
Rise of Empire
Heir of Novron
"THEY KILLED THE KING. THEY PINNED IT ON TWO MEN. THEY CHOSE POORLY.

There's no ancient evil to defeat or orphan destined for greatness, just unlikely heroes and classic adventure. Royce Melborn, a skilled thief, and his mercenary partner, Hadrian Blackwater, are two enterprising rogues who end up running for their lives when they're framed for the murder of the king. Trapped in a conspiracy that goes beyond the overthrow of a tiny kingdom, their only hope is unraveling an ancient mystery before it's too late."

Michael J. Sullivan er en anden amerikansk selvudgivende fantasyforfatter, og hans bøger bliver jævnligt anbefalet af de BookTubere jeg følger. Serien består egentlig af seks bind, men er også udgivet som en trilogi med to bind i hver bog, og skulle være high fantasy med masser af action og humor, og et episk venskab. Udover trilogien her, har forfatteren udgivet indtil flere serier i samme univers, så er denne et hit, er der nok at gå i gang med. 
Se forfatterens hjemmeside her


Andrew Rowe: Weapons and Wielders
Six Sacred Swords
Diamantine
Soulbrand
"It doesn’t take a legendary sword to make a legendary swordsman, but it certainly helps.

Keras Selyrian is already well on the way to cutting his name into the annals of legend. He’s fought false divinities, thieving sorcerers, and corrupt demigods — and left them defeated in his wake. But he’s a long way from home, and Kaldwyn offers a different brand of danger than he’s used to.

He’s already got a sword of unfathomable power, but it’s damaged and leaking world-annihilating mana, so he’s in the market for a new one.

Possibly six. The more the better, really.

The Six Sacred Swords are Kaldwyn’s most famous artifacts, forged as the only means to defeat the god beasts. Each sword must be earned by a worthy champion, and no single person has ever managed to collect them all.

Not yet, at least.

Keras is just getting started."

Endnu en amerikansk selvudgivende fantasyforfatter er Andrew Rowe. Serien her er egentlig et spin-of af en anden serie, men kan sagtens læses selvstændigt. Den skulle være inspireret af computerspil og klassisk quest-orienteret, med masser af humor, og umiddelbart er det den af forfatterens serier der tiltaler mig mest. Serien er ikke færdigskrevet endnu (den skulle vist blive på omkring 6-7 bind), så jeg har god tid til at komme i gang med den. 
Se forfatterens hjemmeside her

fredag den 2. juli 2021

Mid Year Book Freak Out Tag 2021

Vi er nu officielt halvvejs i 2021, og det er blevet tid til at gøre status over det første halvårs læsning. 
Og igen i år har jeg valgt at gøre det, ved at besvare Mid Year Book Freak Out Tagget. Det er et af de ældre book tags, som stadig bliver besvaret rundt omkring, og så vidt jeg ved, er det ikke længere muligt at finde det originale tag på BookTube. Jeg har tidligere besvaret tagget i 2018, 2019 og 2020, og nu er det så blevet tid til at kaste mig over det igen. Jeg har selv oversat spørgsmålene fra engelsk til dansk. 


1. Bedste bog du har læst indtil videre
Mørkehav (Dag 0 1) af Annemette Gravgaard Larsen tog mig i den grad med storm. Bogen var helt igennem fantastisk, og creepy på den fede måde. 

2. Bedste fortsættelse du har læst indtil videre
Det frosne teleskop (De Ualmindelige 3) af Jennifer Bell var en perfekt afslutning på en fantastisk trilogi, som i den grad tog mig med storm. 

3. Ny udgivelse du gerne vil læse, men ikke har fået læst endnu
Der er faktisk et par stykker. Wild Sign (Alpha and Omega 6) af Patricia Briggs udkom tilbage i marts, men jeg har stadig ikke fået den læst, på trods af, at den var en af årets mest ventede udgivelser for mig. Og af lidt nyere dato er der Den Usynlige Krig (Tavse Verdener 1) af Boris Hansen, Natskygge (Rosenholm-trilogien 3) af Gry Kappel Jensen og Arven fra fortiden (Awen 2) af Nathali og Bettina Liane. 

4. Mest ventede udgivelse for anden halvdel af året
Jeg må indrømme, at jeg ikke har helt styr på, hvad der udkommer senere på året, men Skyggespil af Julie Midtgård og En himmel bag stormen (An Ember in the Ashes 4) af Sabaa Tahir står i hvert fald højt på listen. 

5. Største skuffelse
Odis forbandelse (Hunulvens klan 3) af Maite Carranza var en skuffende og rodet slutning på en trilogi, der desværre gik ned ad bakke. Hovedpersonen var dum som en dør, og bogen blev startskuddet til en længere læsetørke. Det er sjældent, jeg slet ikke kan anbefale en bog, men det var tilfældet med den her, og jeg bliver stadig vred, når jeg tænker på den. 

6. Største overraskelse
Mørkehav (Dag 0 1) af Annemette Gravgaard Larsen. Dystopisk fantasy er altid meget hit or miss for mig, og jeg var virkelig overrasket over, hvor godt jeg syntes om den. 

7. Ny yndlingsforfatter (Debutforfatter eller ny for dig)
Jennifer Bell. Jeg fik endelig læst hendes middle grade-trilogi De Ualmindelige i år, og jeg faldt pladask for hendes skrivestil. 

8. Nyeste boglige crush
Jeg er vist vokset fra det med crushes. Heller ikke i år fik jeg nemlig et nyt bogligt crush. 

9. Nyeste yndlingskarakter
Birk fra Ulvefolk-serierne af Hanne Rump. Han er loyal, modig og intelligent, og udover at være en virkelig rar fyr, så er han også en rigtig god ven. 

10. Bog der fik dig til at græde
Hvor jeg hører til af K. L. Berger. Jeg læste den til et readathon, og måtte læse store dele af den gennem tårer. 

11. Bog der gjorde dig glad
The Enforcer Enigma (San Andreas Shifters 3) af G. L. Carriger. Forfatterens humor fungerer utroligt godt for mig, og hendes bøger sætter mig altid i godt humør. 

12. Bedste filmatisering du har set i år

Jeg har ikke set nogle filmatiseringer i år, så pas.

13. Bedste anmeldelse du har skrevet i år
Jeg synes ikke, der er nogen anmeldelser, der skiller sig ud i særlig grad, men jeg kunne godt lide mit statusindlæg over Ulæste fantasyserier (næsten) 5 år efter.

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

14. Den smukkeste bog du har købt indtil videre (eller fået)
Jeg kan ikke nøjes med at vælge en, da det står lige mellem Mythopedia og Natskygge (Rosenholm-trilogien 3) af Gry Kappel Jensen. Begge bøger er utroligt smukke, på hver deres måde, og vil pynte på enhver reol. 

15. Hvilke bøger skal du have læst ved årets slutning
Der er mange. Jeg mangler stadig en hel del fra min A-Z TBR, som jeg gerne vil have læst i år. Og så mangler jeg at læse 68 bøger for at nå mit Goodreads-læsemål på 130. Forhåbentlig bliver andet halvår bedre for læseoverskuddet og -lysten, for første halvår har været en sej omgang, selvom der da heldigvis har været en del gode bøger imellem. 

Og det var alt for denne gang. Selvom det var lidt sværere i år, end det plejer at være, så syntes jeg stadig, det var sjovt at lave tagget, og har I fået lyst til også at kaste jer over det, er I selvfølgelig meget velkomne. 

torsdag den 1. juli 2021

Book Haul #6

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Juni er slut, og det betyder, at det er blevet til at vise månedens book haul frem på bloggen. En book haul, der blev noget større end forventet, grundet oprydning i reolerne, impulskøb, og min manglende læselyst, der i stedet blev forvandlet til købelyst. 
Da der er rigtig mange bøger, der skal vises frem, må vi hellere komme i gang.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I juni fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag, hvoraf de 2 var overraskelsespakker. 
Bøgerne er:

Kim Liggett: Dydens år. Forlaget Alvilda. 

Claire Fayers: Spejlenes by. Forlaget Alvilda. 

Katja Brandis: Ferie med forbandelser (Woodwalkers and Friends 1). Forlaget Straarup og Co. 

Månedens næsten obligatoriske Saxo-sektion blev til af flere forskellige ordrer, og rummer både helt nye udgivelser, og bøger, jeg har kigget på et stykke tid. 9 bøger og 3 tegneserier/graphic novels blev det til i alt, og de er:

Arleston og Barbucci: Deep South (Ekho spejlverdenen 6)

Johan Egerkrans: De Udøde

Good Wives and Warriors: Mythopedia

Detective Comics: 80 Years of Batman

Spurrier, Ferrier og Bayliss: Jim Henson's Labyrinth: Coronation vol. 2

Carol Rose: Spirits, Fairies, Leprechauns, and Goblins

Elle Cosimano: Seasons of Chaos (Seasons of the Storm 2)

Anna James: Tilly og de forsvundne eventyr (Den magiske boghandel 2)

Eva Munk: Dicte var her

S.A. Chakraborty:
The City of Brass (Daevabad Trilogy 1)
The Kingdom of Copper (Daevabad Trilogy 2)
The Empire of Gold (Daevabad Trilogy 3)

Næste sektion er fra Bookdepository. De sendte en rabatkode, og så kunne jeg selvfølgelig ikke stå imod. 7 bøger blev det til, nemlig:

Terry Pratchett og og Stephen Briggs:
The Ankh-Morpork Archives vol. 1
The Ankh-Morpork Archives vol. 2

Jessica Leake: Through the White Wood

Rob Thurman:
Deathwish (Cal Leandros 4)
Roadkill (Cal Leandros 5)
Slashback (Cal Leandros 8)
Nevermore (Cal Leandros 10)

Det blev også til et par ordrer hos Fantask, hvor jeg købte 4 tegneserier/graphic novels og 3 bøger.
De er:

René Goscinny og Albert Uderzo:
Asterix og goterne (Asterix 3)
Asterix som gladiator (Asterix 4)

Kieron Gillen, Dan Mora og Tamra Bonvillain:
The King is Undead (Once and Future vol. 1)
Old English (Once and Future vol. 2)

Rob Thurman:
Blackout (Cal Leandros 6)
Doubletake (Cal Leandros 7)
Downfall (Cal Leandros 9)

Som I sikkert har opdaget, har en bestemt serie en stor rolle i denne book haul. Men da seriens første 3 bind ikke længere er til at få fat på fra forlaget, blev det også til 3 bøger fra Thriftbooks, nemlig:

Rob Thurman:
Nightlife (Cal Leandros 1)
Moonshine (Cal Leandros 2)
Madhouse (Cal Leandros 3)

Det blev også til en enkelt ordre hos Amazon, hvor jeg købte 2 graphic novels og 1 bog, jeg har haft kig på i et stykke tid.
De er:

Spurrier, Ferrier og Bayliss:
Jim Henson's Labyrinth: Coronation vol. 1
Jim Henson's Labyrinth: Coronation vol. 3

M. L. Wang: The Sword of Kaigen

I juni var jeg også en tur i Bog og Idé, og selvfølgelig kom jeg hjem med et par bøger fra den visit. 2 styk blev det til, nemlig:

Veronica Henry: Hjertets boghandel

Ruth Ware: I en mørk, mørk skov

På en indkøbstur i Føtex faldt jeg over en helt ny bog, jeg bare måtte have fat i. Og da de samtidig havde tilbud på en del andre titler, kom jeg hjem med 5 bøger.
De er:

Julie Caplin: Den lille café i København

Ewa Klingberg: Kræmmerfund og kærlighed (Huskvarna 1)

Sofia Lundberg: Den røde adressebog

Per Kuskner: Matador - mennesker, myter og minder

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo: Opløst 

Jeg har ryddet kraftigt ud i bogsamlingen de sidste måneder, og var derfor, af et par omgange, forbi Bogormen i Esbjerg for at bytte bøger. Det blev til en pæn stak bøger og tegneserier, selvom der dog heldigvis er færre, end hvad jeg havde med derind. I alt kom 6 bøger og 8 tegneserier med mig hjem, nemlig:

Jim Davis:
Garfield overgi'r sig aldrig (Garfield 3)
Midnatsluskeren (Garfield 7)
Gør det igen, Futte! (Garfield 8)
Garfield's 10. år (Garfield 11)
Garfield træder i spinaten (Garfield 12)
Garfield rabler videre (Garfield 14)
Garfield løber panden mod muren (Garfield 15)
Se min smukke navle (Garfield 16)

Charles Perrault og Gustave Doré: Gåsemors eventyr

Thomas Harder: Anders Lassens krig

Cornelia Funke: Dragerytteren

Maiya Williams: Den gyldne time

Keri Arthur:
Beneath a Rising Moon (Ripple Creek Werewolf 1)
Beneath a Darkening Moon (Ripple Creek Werewolf 2)

Jeg var også så heldig at vinde et bogmærke i en konkurrence på Instagram, som, trods turen over Atlanten, nåede frem på rekordtid. Det er designet af Belligerently Bookish, og med holografisk skrift står der: The title is printed on the cover. For the love of God, don't ask. 

Sidste del af denne book haul er egentlig ikke bogrelateret. Og så alligevel, for en af de Bookstagrammere, jeg følger, har fornylig startet sin egen Etsy-shop med forskellige kreative kunstting, og her faldt jeg over disse 4 runesten lavet i stenfarvet ler med glittereffekt. De er kreeret af bySamhain, og jeg er vild med dem. 

Og så nåede vi til vejs ende! Pyha - det var hårdt. Nu mangler kun den sidste sammentælling, og den kommer her. 
I alt flyttede 39(!) bøger og 17 tegneserier/graphic novels, sammen med 4 runesten og 1 bogmærke, ind hos mig i perioden 30. maj til 1. juli. Af dem var 3 anmeldereksemplarer/overraskelsespakker, 17 brugte, 1 biografi, 3 fagbøger og 28 på engelsk. Det er rigtig mange bøger - og også for mange, i forhold til hvor lidt jeg har læst de sidste par måneder. Jeg har derfor bestemt mig for at lave en tillægsregel til min allerede eksisterende bogkøbsregel om, at jeg ikke må købe nye serier af forfattere, jeg ikke allerede ejer bøger af, før jeg har fået afsluttet nogle af de mange serier, jeg allerede er i gang med. Foreløbig gælder reglen kun for engelske bøger, da det er dem, jeg er dårligst til at få læst. Og hvor længe, den gælder, kommer an på, om jeg kan overholde den - og om jeg faktisk får læst og afsluttet nogle serier. 
I juli har jeg ikke planer om de store bogkøb - men det havde jeg jo sådan set heller ikke i juni, og I kan selv se, hvordan det gik. Jeg håber dog, det lykkes mig at holde igen, og få læst nogle af de bøger, jeg allerede har, før jeg køber flere. Hvordan det kommer til at gå, vil vise sig, når måneden er slut. 

Fik I nogle gode bøger ind ad døren i juni? Og køber I også flere bøger, når læselysten er nede at vende?