Tryllebundet

Tryllebundet er 2. bind af fantasyserien Heksesøstre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

Efter vækkelsen af deres magi og deres opgør med Jægeren er Linh, Cornelia, Alva og Viola tættere end nogensinde før. Lexi står til at blive smidt ud af skolen, og Linh har endelig fået den bedste plads på sit elitegymnastikhold. Desværre går der ikke lang tid, før pigerne løber ind i problemer igen. 
På en løbetur føler Linh pludselig, at nogen er efter hende, og kort efter viser det sig, at Lexi alligevel ikke bliver smidt ud af skolen, takket være hendes ligeså ondskabsfulde mors forbindelser. I stedet bliver hele klassen tvunget til at stable et tivoli på benene, og gæt hvem, der har fået de værste opgaver. 
Selv Linhs helle, gymnastikken, er under forandring, da en ny pige dukker op, og tager al opmærksomheden, også fra Linhs hemmelige crush. 
En uset ondskab rører på sig, og heksesøstrene må sammen tage kampen op. Men hvordan bekæmper man noget, man ikke kan se?

Jeg var vild med første bind i serien, og Tryllebundet levede i den grad op til mine forventninger. 
Som i første bind er sproget letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige og billedskabende, og de korte kapitler gør læsningen overskuelig. 
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er svær at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, venskab, forelskelse, mobning, og hemmeligheder, krydret med nordisk folketro, overnaturlige væsener, ondskab og hverdagen som elitegymnast. Og så er jeg vild med, at bøgerne foregår i min barndomsby, og områder, jeg er vokset op i. 
Personerne er levende og menneskelige, og denne gang er det Linh, der er hovedperson. Og hvor jeg i første bind ikke helt følte, at jeg lærte Linh rigtigt at kende, så ændrede det sig i den grad, og jeg endte med at holde meget af hende. Linh er dygtig i skolen, og den bedste på sit elitehold. Hun har endelig fået den plads på holdet hun har kæmpet for i flere år, og det er derfor et hårdt slag, da den nye pige Sol dukker op og Linh mister pladsen. Linh kæmper for at genvinde kontrollen over sig selv og sine følelser, ikke mindst dem for hendes crush Leo, og Lexis ondskabsfuldheder gør det ikke nemmere. Heldigvis har hun sine heksesøstre Alva, Cornelia og Viola, og man kan virkelig mærke, hvordan deres venskab og tillid til hinanden er vokset siden første bind. De fire piger supplerer hinanden supergodt, og stiller loyalt op, når de andre har brug for det, ligesom de holder sammen, når ondskaben truer. Af øvrige bipersoner holdt jeg især af Sol og Flint, som ved første blik ser ud til at have styr på det hele og få alting forærende, men som også har deres egne hemmeligheder og problemer. Og så elsker jeg stadig at hade Lexi, som om muligt er endnu mere modbydelig og ondskabsfuld i dette bind, med hendes mors støtte. Jeg må dog indrømme, at jeg er noget skuffet over de voksne, både lærere, skoleleder og pigernes forældre, som ikke virker superstøttende, og tilsyneladende affinder sig med at blive tromlet af Lexis mor, i stedet for at beskytte Lexis mobbeofre. 
Også dette binds omslag er utroligt flot designet af Danielle Finster og Lau Frank, og jeg elsker den måde snirkler og midterillustrationen på forsiden spiller sammen. 
Tryllebundet var en rigtig god fortsættelse på en virkelig stærk seriestarter, og var man fan af første bind, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen. Jeg glæder mig allerede til næste bind, og kan kun anbefale serien her. Bøgerne er måske nok letlæste, men indholdet er virkelig stærkt. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Magien vågner

Magien vågner er 1. bind i fantasyserien Heksesøstre, skrevet af Sidsel Katrine Slej.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

Alva på 14 år og hendes familie er flyttet fra Skørping til Aarhus, og det betyder skoleskift for Alva. Desværre går den første dag i hendes nye klasse ikke supergodt. Godt nok får hun en ny veninde, Cornelia, men det lykkes hende også at lægge sig ud med klassens ledeste pige, Lexi. Noget, man ikke gør ustraffet. At klassens sødeste dreng, Emil, også er interesseret i Alva, gør kun spændingerne mellem de to piger værre. 
Samtidig begynder der at ske mystiske ting omkring Alva. Ting, der får ilden i hende til at flamme op, og en ny verden til at åbne sig for hende. Hvis, altså, hun kan overleve det, der er på vej. 

Magien vågner er starten på en letlæst fantasyserie for børn og unge, og en virkelig god en af slagsen.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og stemningsfulde. Dialogerne flyder godt, og bogen er inddelt i korte kapitler, som er med til at gøre læsningen overskuelig. Bogen har lixtal 18, og er derfor i den lidt sværere ende af letlæsningsbøgerne, hvilket gør den til den perfekte overgangsbog for de børn og unge, der endnu ikke er klar til at kaste sig over de tykkere fantasybøger. 
Historien er spændende, og fyldt med magi, venskab, spirende forelskelse, ondskab, hemmeligheder og et strejf af nordisk mytologi, samtidig med at den tager temaer som mobning, flytning, og usikkerheden ved et skoleskift under kærlig behandling. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og især hovedpersonen Alva lærer man som læser rigtig godt at kende. Alva er intelligent, selvstændig og modig, og selvom hun føler sig en smule ensom efter at være flyttet væk fra sin veninde og usikker på at starte i en ny klasse, kaster hun sig alligevel ud i det, ligesom hun ikke er bleg for at sige fra over for klassens dronning og hendes klike. Af bipersonerne er det især pigerne Cornelia, Linh og Viola som står tydeligt. De tre er meget forskellige, men supplerer hinanden utroligt godt. Cornelia er sikker på sig selv, og nægter at ændre udseende eller væremåde, selvom det gør hende til klassens outsider. Hun er også loyal, modig og vild med heavy metal. Viola er åben og stærk, og ikke bleg for at tage styringen, når det gælder. Linh var nok den af pigerne, jeg kom mindst ind under huden på, hvilket egentlig passer fint til hendes personlighed. Linh kan virke kold og afvisende, og en smule besiddende over for sine venner, men når først hun er varmet op, er hun loyal og modig. Derudover er der Emil, klassens sødeste fyr, som giver Alva sommerfugle i maven, og som hader Lexi, hvilket der også er god grund til. Lexi er nemlig ondskabsfuld, manipulerende, hævngerrig og helt igennem led, hvilket for mig gjorde hende til en endnu værre fjende end den ondskab, de fire piger står over for. 
Sidst, men bestemt ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens indpakning. Omslaget er nemlig helt utroligt flot, med masser af snirkler og en virkelig flot forsideillustration, skabt af Danielle Finster og Lau Frank, der også har lavet de vignetter af pigerne, man kan se forrest i bogen. 
Alt i alt var Magien vågner en fornøjelse at læse. Er man vild med bøger med magi, venskab og kampen mod det onde, er bogen her helt klart værd at læse, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside. 

Leoniderne

Leoniderne er 1. bind i science fantasy-serien Spektrum, skrevet af Nanna Foss. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. 

Emilie er klassens stille pige. Hun er dygtig i skolen, men har det svært i klassen socialt, hvor hun er mobberen Jonathans yndlingsoffer. Emilies bedste venner er brødrene Alban og Linus, som hun tilbringer næsten al sin tid sammen med. 
Emilie elsker at tegne, og er også god til det, men alt ændrer sig, da hun tegner en dreng, hun har set i sine drømme. Dagen efter begynder drengen, Noah, og hans søster Pi nemlig i Emilies klasse, og det er ikke den eneste uforklarlige ting der sker omkring Emilie. Snart begynder flere af hendes drømme at blive til virkelighed, men ikke alle drømme er lige gode, og snart står Emilie midt i et mareridt. 

Jeg læste Leoniderne første gang i den oprindelige udgave kort før serien blev rebootet tilbage i 2020, og nu har jeg så endelig fået genlæst den i den nye udgave. Udover at blive forbløffet over, hvor meget jeg havde glemt af handlingen (jeg tror mange af os har fortrængt dele af 2020), så endte genlæsningen med at være en virkelig god oplevelse, blandt andet fordi jeg opdagede flere af de spor som forfatteren lagde ud undervejs i bogen, end jeg gjorde første gang, jeg læste den. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er fan af seriens nye forsider, men det er en smagssag. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, så man næsten kan mærke vinterkulden og lugte røgen, mens man læser bogen. En god portion humor, litterære og videnskabelige referencer og velfungerende dialoger er også med til at hjælpe stemningen og spændingen på vej. I forbindelse med rebootet fik sproget en opstramning, og selvom indholdet er det samme, har det gjort, at personerne føltes langt mindre hysteriske og mængden af teenagedrama reduceret i denne genlæsning, hvilket var rart. 
Mens bogens univers langt henad vejen er realistisk og sat i vores verden, så er der tilpas med mystiske og overnaturlige elementer til, at verdenen alligevel føles anderledes. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er fyldt med spænding, uhygge, venskab, mobning, paranormale evner, videnskab, kærlighed, identitet og tidsrejser, og så er serien foran sin tid i forhold til repræsentation af unge med handicap. 
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Emilie, selvom hun til tider virkede lidt for selvmedlidende. Emilie er stille, dygtig i skolen og har talent for at tegne. Desværre gør det hende også til yndlingsoffer for Jonathan, som er noget af en psykopat. Selvom Emilie elsker sin familie, føler hun indimellem, at hun drukner i den hjemlige støj, og så er det godt, at hun kan besøge sit "andet hjem" hos Alban og Linus. Venskabet mellem Emilie og især Alban er virkelig godt beskrevet, og på trods af, at der intet seksuelt er imellem dem (og hvor er det befriende med et teenagevenskab uden antydning af kærlighedsfnidder), så er deres indbyrdes kemi og "søskendebånd" virkelig stærkt. Alban er da også den af bipersonerne jeg synes bedst om. Han er blind, men lader ikke sit handicap begrænse eller definere sig, og så har han en utrolig evne til at se positivt på tingene. Alban er også beskyttende, kreativ, intelligent og loyal, og parat til at gøre alt for at beskytte dem han elsker. Linus er måske nok Albans lillebror, men er ligeså beskyttende over for Alban, og vant til at hjælpe når Alban har behov for det. Han er nørdet, hyperintelligent og elsker computerspil og dyr. Tvillingerne Noah og Pi er på mange måder diametrale modsætninger. Pi ser lyst på tilværelsen, er positiv og venlig, mens Noah er mere lukket, grov i munden og har et voldsomt temperament. Adriana er klassens stræber. Hun er smuk, karakterfokuseret og har sin egen klike, men kan også virke kold og  lukket. Hvor Emilie skal tvinges til at sige noget i timerne, kan Adriana næsten ikke få hånden ned, men samtidig får man efterhånden en følelse af, at Adriana er mere sårbar og usikker, end man skulle tro. Jeg kunne da heller ikke undgå at have en smule ondt af hende, især efter hendes mor kom på scenen. Jeg ville dog ønske, at bogens voksne var en smule mere tilstedeværende, både fysisk og følelsesmæssigt, og ikke mindst skolens lærere, som må være kollektivt blinde over for den hårde mobning Jonathan står for. Men det er en også den eneste anke jeg har i forhold til persongalleriet. 
Leoniderne var en virkelig god og spændende start på en serie hvor spændingen er i top, karakterarbejdet eminent, og forfatteren samtidig formår at bringe vigtige og tabuiserede emner som mobning, sorg og at leve med handicap på banen, uden det bliver moraliserende eller drukner handlingen. Kan man lide tidsrejser, paranormale evner, masser af spænding, humor og fantastiske karakterer, så kan bogen her kun anbefales. For mig var Leoniderne helt klart gensynet værd, og jeg glæder mig til langt om længe at få læst videre i serien. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Stjernedrømme

Stjernedrømme er 1. bind i science fiction-trilogien Skæbnekløver, skrevet af Mikkel Wendelboe. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Krabat. 

Emilia bor på Lyra med sin familie. Hendes far er højt placeret i Føderationens administration, og forventer, at Emilia følger i hans fodspor. Emilia drømmer selv om at blive pilot og besøge andre planeter, hvad hendes ambitiøse far er imod. 
I skolen bliver Emilia mobbet, dels på grund af hendes fars position og dels for hendes intelligens og viden, hvilket giver hende øgenavnet stræber. Heldigvis har hun veninden Tara, og er derfor ikke helt alene. 
Da en ny elev dukker op på skolen, ændrer alt sig for Emilia. Stacy er rebelsk, mystisk og virker sært tiltrækkende på Emilia, og før Emilia får set sig om, er hun ude, hvor hun ikke kan bunde. Stacy får hende til at stille spørgsmål til det samfund, hun troede, hun kendte, og pludselig har hendes drømme en chance for at blive til virkelighed. Men kan Emilia stole på Stacy? 

Jeg har efterhånden læst en del bøger af Mikkel Wendelboe, og er ret vild med hans måde at skrue historier og verdener sammen, og Stjernedrømme var bestemt ingen undtagelse.
Sproget er flydende, og trods en del fremmede begreber, der er med til at sætte stemningen, letlæst. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, dialogerne velfungerende, og så har forfatteren tilføjet en god portion humor, der er med til at give personerne kolorit. 
Universet er gennemført, velfungerende og originalt, og forfatterens worldbuilding er, som altid, helt i top. Bagest i bogen er der en ordliste, som dels forklarer nogle af bogens begreber, og dels giver et ekstra lag til worldbuildingen, hvilket er virkelig fedt. 
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, system- og teknologikritik, drømme, mobning, vold, intriger, forventninger, venskab, spirende følelser, hemmeligheder og fremmede væsner, krydret med politiske hierarkier, forældreambitioner og søgen efter sin egen identitet. Alt sammen fortalt i et højt tempo, der gør det næsten umuligt at slippe bogen, og en ond cliffhanger, der gør det svært ikke straks at kaste sig over næste bind. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Emilia. Hun er intelligent og drømmende, men også usikker på sig selv, og har svært ved at sige fra over for såvel sin far som de andre elever. Dette skyldes i høj grad den voldsomme mobning hun bliver udsat for, som, hvis det ikke var for veninden Tara, ville føre til total isolation og ensomhed. Emilia er vokset op i Føderationen og både tror på og er loyal over for styret, men begynder langsomt at stille spørgsmål ved styrets metoder. Mødet med Stacy vender op og ned på alt det, Emilia tror på, inklusiv hendes egne følelser og seksualitet. Og kemien er da også i den grad tilstede imellem de to. Af bipersonerne var det især Stacy og Tara, der gjorde indtryk. Stacy er mystisk, forførende og sikker på sig selv, samtidig med at hun ser stort på regler og normer. Hun er modig, bramfri, hemmelighedsfuld og impulsiv, og ikke bange for at sige hvad hun tænker. Tara er loyal og impulsiv, og begejstres let, men er samtidig en smule naiv og optaget af legender. Og så har hun et ubrydeligt og varmt venskab med Emilia, hvilket også gør hende til lidt af en outsider i skolen, samtidig med at de to piger supplerer hinanden rigtig godt. Til gengæld brød jeg mig ikke specielt om Emilias far, der er superambitiøs på sin datters vegne uden at lytte til, hvad hun egentlig selv ønsker. At han også har tendens til raserianfald og leflen for folk med magt eller forbindelser, gav mig et noget anstrengt forhold til ham, på trods af, at han tydeligvis elsker sin familie og også er stolt af sin datter. Og så er der chefen for sikkerhedsstyrken, som bruger sin magt til at styre Føderationen i den retning, han selv ønsker, samtidig med at han har tendens til at overreagere, når folk eller situationer går ham imod. 
Stjernedrømme var en virkelig god start på en serie, som jeg allerede glæder mig til at læse videre i, hvilket ikke mindst skyldes personerne og den fantastiske worldbuilding. Kan man lide science fiction med masser af originalitet, fantasi og højt tempo, med et strejf af samfundskritik og masser af humor, så kan bogen her kun anbefales.  

Se også forfatterens hjemmeside. 

Fjendeland

Fjendeland er 2. bind af fantasytrilogien Legendens ridder, skrevet af Jeanette Sigtenborg. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co. 

Elena er fast besluttet på at redde sin bror, kronprins Nicholas, fra fjendens kløer. Sammen med sin nye veninde Anna er hun rejst ind i Nordan. Målet er kongeslottet i hovedstaden, og det skal gå hurtigt, for Nicholas' liv er i fare. 
Men at rejse gennem et land i krig - og endda fjendens - er langt fra ufarligt. Bliver hun opdaget og afsløret er det ikke kun hende selv, der vil være i fare, men også hendes folks tro på Legendens ridder, tronen, hendes familie og Danvangs eksistens. 
Elena får brug for alt sit mod, hvis hun skal redde sin bror, men hun er ikke den eneste, der har hemmeligheder, og vil hun overleve, må hun finde ud af, hvem hun kan stole på, før det er for sent.

Jeg kunne rigtig godt lide første bind i serien, men på trods af cliffhangeren til sidst, tog det alligevel noget tid for mig at få læst det næste bind. Ikke så meget på grund af bogen selv, selvom den først for alvor fangede mig halvvejs inde, som på grund af udefrakommende faktorer. 
Universet er logisk og gennemført, og med turen ind i fjendeland udvides verdenen en del, ligesom der kommer mere fokus på legendens ridder og historien Danvang og Nordan imellem. Jeg savnede dog stadig noget mere worldbuilding og et kort, da jeg havde svært ved at forestille mig de geografiske afstande, og det derfor virkede som om, Elenas rejse var meget kort. 
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom dele af plottet stadig er noget forudsigeligt, var der også flere overraskelser undervejs. Tempoet er højt, og historien er spændende, og fyldt med action, hemmeligheder, mod, forræderi, krig, fjender, grusomhed, magi, riddere, venskab, familiebånd og en forklædt prinsesse. Og så slutter bogen med en cliffhanger, der gør det svært ikke at læse næste bind med det samme. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og hvor vi i første bind primært fulgte Elenas synsvinkel, med enkelte kapitler fortalt fra hendes fars, er fordelingen i dette bind mere ligeligt fordelt mellem Elena, kong Mortimer og kong Lukas. Det betyder, at vi får et bedre indblik i årsagerne til krigen og dens konsekvenser, samtidig med at vi finder ud af, at ikke alt er så sort/hvidt som Elena troede. Det er dog stadig Elena, der er primær hovedperson, og mens hun bestemt ikke mangler mod, pligtfølelse, stædighed eller kærlighed til sit land og sin familie, så blev jeg til tider noget irriteret over hendes impulsivitet og manglende evne til at holde mund. Hendes prinsessebaggrund og stolthed fornægter sig ikke, når hun mundhugges med fjendtlige adelige, og at hun ikke blev afsløret eller smidt i en fangekælder undervejs var mere held end forstand. Kong Lukas går ikke af vejen for grusomhed og virker kold, men bærer også på en stor smerte som, måske, måske ikke, er nøglen til krigen. Lukas er fast besluttet på at få hævn over Danvang, og er parat til at gøre alt for at knuse kong Mortimer. Kong Mortimer er bekymret for begge sine børns skæbne, og fast besluttet på at stoppe Elena før det er for sent. Samtidig er han også dybt bevidst om det ansvar, han har for at styre sit folk og sit land igennem krigen med så få tab som muligt. Men også han har en mørkere side, og er ikke bleg for at gribe til vold, for at få det, han vil have, hvilket blandt andet går udover Petrus. Af bipersonerne holdt jeg især af Anna, som bare ønsker en familie, og selvom hun har sine egne hemmeligheder, alligevel loyalt forsøger at hjælpe Elena med at redde Nicholas. Jeg syntes også rigtig godt om Annas moster fru Bothild, som, selvom hun har andre grunde til at forsøge at stoppe kong Lukas end Elena, alligevel har overskud til at hjælpe to piger i knibe. Og så var jeg ret glad for Vilfred, hertugsønnen, som trods sin loyalitet til kong Lukas og krigsdeltagelse også ønsker en ende på krigen, og forsøger at handle ærefuldt. 
Alt i alt var Fjendeland en god fortsættelse, selvom den for mig ikke helt levede op til første bind i serien. Selvom tempoet til tider var lidt for højt, og jeg ønskede mig mere worldbuilding, så var personerne interessante, og skiftet mellem de tre synsvinkler fungerede virkelig godt. Jeg er spændt på at se, hvordan forfatteren får afsluttet historien i næste bind, og glæder mig til at læse videre. Var man fan af første bind, eller er man til klassiske fantasyhistorier med masser af tempo, kan Fjendeland absolut anbefales. 

Læsestatus for maj

Maj er slut, og der er nu kun en lille måned, til min sommerferie starter. Først venter dog nogle travle uger, hvor festivalarbejdet fra april fortsætter og intensiveres. 
Inden jeg kommer for godt i gang med juni og dens mange opgaver, skal maj dog lige afsluttes ordentligt med månedens læsestatusindlæg. 

Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen rigtig meget. Den helt store opgave var færdiggørelsen af årets program, men også messeplanlægning, SoMe og flere praktiske detaljer fyldte en del. Ellers bød arbejdet på afslutning af kursusforløb, møder og udlånsvagter. Desværre blev det også til en enkelt sygedag, efter en noget ubehagelig oplevelse, som jeg heldigvis er kommet mig over. 

På hjemmefronten bød maj på to miniferier, havearbejde og forskellige husprojekter, og så var jeg et smut til frisøren. Socialt bød måneden på både læsekredsmøde og venindehygge, og jeg nød begge dele. 

Læsemæssigt var maj en lidt mærkelig måned. Den startede ud med en bog som jeg endte med at måtte DNF'e, og så tog den en drejning, jeg ikke havde forudset derefter, så jeg endte med at læse noget helt andet, end det jeg havde planlagt. Jeg deltog i, og gennemførte også teknisk set, The Final Book Support Group Readathon, men desværre kom den nævnte ubehagelige oplevelse i starten af ugen, og jeg endte derfor med at opgive resten af min TBR til fordel for faglitteratur. Det gik også ud over månedens serie, Dag 0 af Annemette Gravgaard Larsen og månedens læsekredsbog, som begge røg ulæste tilbage i reolen, ligesom jeg ikke kom videre med projekt: anmeldereksemplarer. Til gengæld er jeg stadig på ret kurs med mit Storygraph-læsemål og mit læsemål for engelske bøger, så helt skidt var maj ikke. 

Men lad os se på, hvad jeg fik læst i maj. 

Det er ikke tit, jeg opgiver bøger, men efter at have kæmpet i 14 dage med at komme videre med bogen her, endte jeg med at DNF'e den en tredjedel inde. Jeg kunne overhovedet ikke med hovedpersonen, bipersonerne var rædselsfulde, og den megen banden og snakken om sex gjorde det ikke bedre. Jeg kunne mærke, at bogen drænede mig for al læselyst, og da jeg begyndte at grue for at læse videre i den, valgte jeg at sige stop. 

Bogen var:

Alexis Hall: Paris Daillencourt er ved at smuldre (Winner Bakes All 2)

Serien er opgivet. 

Jeg fik kun læst en enkelt graphic novel under The Final Book Support Group Readathon, hvilket dog var nok til at gennemføre.

Den var:

Mark Millar og Matteo Buffagni: The Magic Order vol. 5

Serien er slut. 

Det blev også til 2 biblioteksbøger i maj, nemlig:

Barbara Beatrice Davidsen:

Ærøheksenes romancebogklub (Magiske Ærø 1)

Online dating for skandinaviske hekse (Magiske Ærø 2)

Serien er ajour. 

Maj viste sig at være en rigtig god måned for biografier og fagbøger. 4 bøger fik jeg læst, og de var:

Tom Buk-Swienty: Undervejs. Erindringer 1940-1972

Paula M. Block og Terry J. Erdmann: Jim Henson's Labyrinth. The Making of Jim Henson's Iconic Film

Bill Watterson: På sporet af Steen & Stoffer

Rob Wilkins: Terry Pratchett. A Life With Footnotes 

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 13 tegneserier, hvoraf de fleste var genlæsninger. 

Tegneserierne var:

Jerry Scott og Jim Borgman:

Mor er den bedste i verden - på afstand! (Zits 11)

Vent ikke for længe med vasketøjet! (Zits 12)

Livet er hårdt som teenager (Zits 13)

Vær ikke et svin, Filip! (Zits 14)

Så er der mad, Filip! (Zits 15)

Vi er løbet tør for cornflakes (Zits 16)

Ken Broeders: Muroc (En historie om Tyve & Trolde 2)

Serien er ajour. 

Franquin:

Viggo - Kviks kontorbud (Vakse Viggo 1)

Viggo kobler fra (Vakse Viggo 2)

Mesterkokken Viggo (Vakse Viggo 3)

Bill Watterson: 

Steen & Stoffer (Steen & Stoffer 1)

Er der nogen uhyrer under sengen? (Steen & Stoffer 2)

Goscinny og Uderzo: Asterix i Alperne (Asterix 16)

I alt fik jeg læst 6 bøger og 14 tegneserier/graphic novels, og så DNF'ede jeg også 1 bog. Af dem var 4 fagbøger, 3 biografier, 2 biblioteksbøger og 12 genlæsninger. 3 var på engelsk. Jeg fik afsluttet 1 serie, kom ajour med 2, og DNF'et 1. 

I juni vil jeg fokusere på anmelderstakken. Nu skal antallet af ulæste anmeldereksemplarer altså ned! For at komme i gang, har jeg lavet en læseudfordring, som jeg kalder Anmelder-Roulette. Hver gang jeg bliver færdig med en bog fra stakken, vælger jeg det næste anmeldereksemplar ved hjælp af et spinner wheel. Håbet er, at udfordringen kan gøre stakken lidt mindre uoverskuelig at komme videre med, fordi jeg ikke selv skal vælge den næste bog. Roulette-elementet er så, at der også er en del temmelig tykke bøger i stakken. Da jeg får temmelig travlt i juni og gerne vil kunne fokusere ordentligt på udfordringen har jeg valgt ikke at trække en ny serie fra seriekrukken, ligesom jeg ikke har planer om at deltage i readathons i den kommende måned. 

Derudover byder juni på havearbejde, forskellige huslige projekter og masser af festivalarbejde. Der er nemlig en hel del, der skal styr på, før jeg kan gå på sommerferie i slutningen af måneden. 

Book Haul #5

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Lige om lidt siger kalenderen juni, men inden da vil jeg fejre den sidste weekend i maj med at vise månedens nyanskaffelser frem. Eller sagt på en anden måde: It's Book Haul Time!

Majs Book Haul blev lidt større end forventet, hvilket mest af alt skyldtes, at en del forudbestillinger endelig dukkede op. Og så landede der også et enkelt anmeldereksemplar i postkassen. Alligevel er stakken mindre end aprils, hvilket bestemt ikke gør noget. 

Og med disse indledende ord er det på tide at komme i gang. 

Jeg starter med anmeldereksemplaret. I maj modtog jeg 1 anmeldereksemplar. 

Bogen er:

Matt Dinniman: Dungeon Crawler Carl (Dungeon Crawler Carl 1). Forlaget Dreamlitt. 

Fra The Broken Binding modtog jeg 2 forudbestillinger i maj. Igen er det superflotte udgaver med foiled smudsomslag, sprayed edges, endpaper art, folie på den nøgne hardback, og signerede af forfatterne.

Bøgerne er:

Philip C. Quaintrell: The Last Ballad of Hope (A Time of Dragons 3)

Caitlin Rozakis: Startup Hell

Det blev også til et par brugte bøger hos Saxo. 2 styk fik jeg købt, og de er:

Rachel Hawkins: Villaen

M.R. James: Middoth-traktaten

Sidst, men ikke mindst, købte jeg 5 nye bøger hos Saxo, hvoraf 3 var forudbestillinger og 1 var en special edition.

Bøgerne er:

Kenneth Bøgh Andersen: Jætter og guder (Valhalla 2)

Anne Louise Morseth: En lykkelig slutning (En lykkelig slutning 1)

Diana Wynne Jones: Howl's Moving Castle (Howl's Moving Castle 1)

Sherrilyn Kenyon: Hell to Pay (Infernal Affairs 1)

Jim Butcher: Out Law (The Dresden Files 18.5)

I alt flyttede 10 bøger ind i perioden 3.-29. maj. Af dem var 1 anmeldereksemplar, 3 special editions, 2 signerede, 3 med sprayed edges, 2 brugte, 1 novellesamling, 1 novelle og 5 forudbestillinger. 5 var på engelsk. 

I juni har jeg ikke planer om de store bogkøb. Til gengæld håber jeg endelig at få fingrene i de efterhånden temmelig forsinkede forudbestillinger og abonnementsbøger som jeg venter på fra The Broken Binding, og så har jeg også en enkelt forudbestilling fra Saxo, som gerne skulle dukke op i løbet af måneden.