mandag den 19. april 2021

Mørkehav

Mørkehav er 1. bind i den dystopiske fantasyserie Dag 0, skrevet af Annemette Gravgaard Larsen. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Straarup og Co

Lasse skal passe sin syvårige lillesøster Elli, mens forældrene er med hans tvillingesøster til ridestævne på Fyn. Han er ikke ligefrem begejstret, da han havde planlagt at tilbringe weekenden sammen med sin veninde Lea, før hun flytter til København. 
Lea lover at kigge forbi, men det hyggelige besøg bliver ødelagt, da de møder Storm og Anders fra Lasses parallelklasse. Før Lasse ved af det, har Lea og Elli sagt ja, til at mødes med drengene om aftenen, og undersøge en gammel bunker. Ved et uheld smækker døren, da de er kommet ind, og gruppen er spærret inde. Og da det lykkes dem at bryde ud, er alt forandret. Byen er forladt, og de fem er helt alene uden strøm eller nogen anelse om, hvad der er sket.
Sammen beslutter de sig for at forlade byen og lede efter deres familier. Men rejsen viser sig snart, at være farligere end de havde troet, og kun ved at holde sammen, har de en chance for at overleve, og finde ud af, hvad der er sket. 

Hold da op, hvor var den her bog bare god! Creepy, nervepirrende, og uhyggeligt spændende, og næsten umulig at slippe. Og selvom bogen kan være svær at genrebestemme, da den har både gyser-, dystopiske og fantasyelementer, så fungerede blandingen rigtig godt. 
Sproget er letlæst og flydende, med troværdige beskrivelser og flere popkulturelle referencer undervejs, som var med til at gøre verdenen genkendelig. Forfatteren er utroligt god til at skabe stemninger af krybende uhygge, og som læser følte jeg mig, ligesom Lasse og de andre, som Palle alene i verden, mens de velkendte omgivelser blev forvandlet til en spøgelsesby, der direkte emmede af forladthed. 
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg gættede et par twists undervejs, så kom langt de fleste af dem fuldstændig bag på mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, mærkelige rovdyr, mystiske begivenheder, kampen for overlevelse, mod, fare, søskendeforhold og venskab, i en verden, der pludselig har forandret sig. Og så slutter den med den ondeste cliffhanger, der gør det næsten umuligt at vente på næste bind.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og dynamikken mellem de fem er utroligt godt beskrevet. Hovedpersonen Lasse er ham, der fortæller historien, og jeg kom hurtigt til at holde rigtig meget af ham. Han er modig, tænker hurtigt, og er fast besluttet på at beskytte sin lillesøster. Forholdet mellem Elli og Lasse er troværdigt, og præget af lige dele beskyttelse og storebrorirritation fra Lasses side - og en god portion stædighed og oprør fra Ellis. Lasse plages også af mærkelige drømme, og føler sig en smule truet af de to andre drenge i gruppen, hvilket ikke mindst skyldes hans venskab med Lea, og den interesse, hun viser for især Storm. Lea er modig, intelligent og loyal over for Lasse, men kommer også til at befinde sig i rollen som mægler mellem Lasse og de to andre drenge, hvilket besværliggøres af hendes interesse i Storm, som, måske, måske ikke, er af romantisk karakter. Storm og Anders er venner, og selvom de på overfladen er meget forskellige, så har de begge problemer på hjemmefronten. Storm er lederen af de to, hvilket nok også hører med til konflikterne med Lasse, mens Anders bakker op. Men selvom de kan virke lidt trælse - i hvert fald set med Lasses øjne - så viser de begge to mod, når det gælder, og er i stand til at tage kampen op. 
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens flotte omslag, som i den grad rammer plet hvad angår bogens dystre og mørke stemning, og samtidig har nogle virkelig flotte lakeffekter, der gør den lige det lækrere at se på. 
Mørkehav var en fantastisk og virkelig creepy læseoplevelse, og jeg kan næsten ikke vente på, at næste bind udkommer. Hvad enten man er til gys, dystopiske fortællinger eller fantasy, så kan bogen her kun anbefales. Jeg er fan!

lørdag den 17. april 2021

Crooked Kingdom

Crooked Kingdom er 2. og sidste bind af fantasyserien Six of Crows, skrevet af Leigh Bardugo.

Forrådt af købmanden Jan Van Eck efter deres succesfulde kup, er Kaz og hans mandskab jaget vildt. Van Eck holder Inej som gidsel, og hvis ikke Kaz udleverer Kuwei, og hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, der kan slavebinde Grisha-magikerne, dør hun.
Men Kaz har ingen planer om at følge Van Ecks regler, og drevet af hævn, må han gennemføre sit farligste kup til dato. Men Van Ecks arm er lang, og Kaz har muligvis mødt sin overmand. 

Den her fantasyserie er blevet rost til skyerne, men desværre var den ikke noget for mig. Six of Crows var så stor en skuffelse, at det tog tre år, og en plads på årets A-Z TBR, at få læst fortsættelsen, og hvis ikke jeg var interesseret i at læse den næste serie i Grisha-universet, havde jeg sprunget den over. Crooked Kingdom var ikke helt så stor en skuffelse, men det tog mig stadig fire måneder at læse den, og jeg måtte tvinge mig selv til at læse den færdig. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige og stemningsfulde, og bidderne er sprog fra forskellige lande i Grisha-universet er med til at gøre verdenen troværdig. 
Jeg manglede dog, ligesom i første bind, noget worldbuilding, og følte lidt, at den druknede i de enorme mængder action, forfatteren fik proppet ind i bogen. Og det er synd, for var det ikke for min kærlighed til universet, havde jeg aldrig samlet serien op. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og næsten konstant action, men alligevel kedede jeg mig undervejs. Det høje spændingsniveau, kombineret med konstante synsvinkelskift, og evindelige cliffhangere, havde på mig den modsatte effekt end forfatteren nok havde forestillet sig, for hver gang, jeg blev en lille smule involveret i historien og personerne, skiftede fortælleren, og derfor fangede historien mig aldrig for alvor. At bogen samtidig er temmelig lang, gjorde det ikke bedre. Historien har ellers masser af interessante temaer som kidnapning, korruption, intriger, forræderi, magi, snedige planer, ondskab, mord, vold, kærlighed, hævn og farlige stoffer, men for mig var der alt for mange plottråde i gang, og da plottet tog den første store drejning efter 200 sider, stod jeg af. 
Personerne er menneskelige, men fordi synsvinklen skiftede efter hvert kapitel, og kapitlerne var så korte, som de var, blev jeg aldrig for alvor investeret i dem. Samtidig havde jeg et problem med personernes alder. De skal forestille at være mellem 16 og 18 år, men ingen af dem opfører sig efter den alder, de har, og forfatteren må selv have været klar over det, for det bliver flere gange fortalt, at personerne er unge teenagere. Det hjalp bare ikke, når de nu enten opførte sig som voksne i 20'erne (Kaz, Matthias, Nina og Jesper) eller som 12-årige (Inej og Wylan). Jeg er med på, at traumer kan få folk til at opføre sig som ældre, end de er, men jeg ville ønske, at de, bare en gang imellem, havde opført sig efter deres faktiske alder, i stedet for at jeg blev hevet ud af historien, når forfatteren fortalte mig, hvor unge de var. Aldersproblematikken gjorde det også umuligt for mig at tage to af kærlighedsforholdene alvorligt (de føltes faktisk direkte creepy), og samtidig forstod jeg ikke, hvorfor det var nødvendigt, at alle personerne absolut skulle føres sammen. Det eneste par, jeg troede på, og heppede på, var Matthias og Nina, som opførte sig, som om de var på samme alder, og havde en troværdig kemi, mens Wylan og Jesper for mig mere havde et storebror/lillebror-forhold, og Kaz og Inejs forhold virkede decideret usundt, og mere som heltedyrkelse end kærlighed fra hendes side. Og at jeg samtidig overhovedet ikke brød mig om Kaz, gjorde det ikke bedre. Jeg var dog taknemmelig for, at forfatteren havde skåret ned på mængden af flashbacks i dette bind, da historien flød bedre, men desværre var jeg bare ikke investeret nok i personerne. Og skurkene virkede decideret unuancerede, og onde for ondskabens skyld. Jeg troede ikke på deres motiver, og det gjorde dem lidt for karikerede for min smag. Til gengæld var jeg ret vild med gensynet med nogle af personerne fra Grisha-trilogien. 
Crooked Kingdom var marginalt bedre end sin forgænger, men det evindelige skift af synsvinkel, høje niveau af action og min manglende interesse i personerne gjorde, at jeg aldrig blev grebet af historien, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår hypen omkring lige den her serie. For mig var Grisha-trilogien helt klart bedre, både plotmæssigt og på worldbuildingsområdet, men jeg foretrækker også mere konventionelle fantasyhistorier i stedet for komplicerede plot i plots, som mange heist-historier benytter sig af. Er man fan af Grisha-universet, er serien svær at komme udenom, da den fungerer som bro mellem den første trilogi og den efterfølgende duologi, og hvem ved, måske synes du bedre end serien end mig. 

Se også forfatterens hjemmeside

torsdag den 8. april 2021

Formskifteren

Formskifteren er 1. bind af fantasytrilogien Birk og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat

Birk har været i lære hos Alva i tre år, og er nu tæt på de 16 år. Der er gået et stykke tid, siden kampen om Spøttrup, og Birk føler, at de voksne skjuler noget for ham. Samtidig vakler venskabet med Sif, som er blevet oprørsk, og Teenager med stort T. 
Birk er plaget af mærkelige mareridt, og bestemmer sig for at besøge Spøttrup for at se beskyttelsen af porten med egne øjne. Men besøget går langt fra, som han havde regnet med, og mens ondskaben rører på sig, opdager Birk, at Sif ikke er den eneste med særlige evner. 

Jeg var glad for forfatterens første trilogi, Sif og Ulvefolket, og Formskifteren er starten på en ny trilogi i samme univers, og med samme personer. Og så er den endnu bedre end sine forgængere. 
Man kan mærke, at forfatteren har udviklet sig siden sin debutserie, og mens sproget stadig er letlæst, flydende og enkelt, så er det samtidig blevet mere varieret, hvilket er ret fedt. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og især de magiske kampscener er virkelig godt beskrevet. Og så er jeg ret vild med den noget mørkere tone i denne bog.
Universet udvider sig en del fra den første serie, og jeg var vild med tilførslen af dæmoner, blodmagi og mørkere kræfter, samtidig med, at der kommer mere fokus på forskellige magityper. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der gemmer på flere overraskelser. Også her kan man mærke forfatterens udvikling, da flowet er blevet bedre, med flere lag. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, hemmeligheder, dæmoner, ondskab, og en god portion teenagedrama. Og så slutter den med en virkelig ond cliffhanger. 
Personerne er levende og menneskelige, og skiftet til en ny hovedperson fungerede virkelig godt. Birk er mere moden end Sif, hvilket var rigtig rart, og samtidig er han modig, loyal, og intelligent. Han træffer godt nok nogle dumme beslutninger indimellem, men det føltes mere, som om han gjorde det, fordi han manglede oplysninger, end fordi han ville løse problemerne selv. Hans nye evner skræmmer ham, og hans indre konflikt i forhold til dem var virkelig godt beskrevet. Til gengæld brød jeg mig virkelig ikke om Sif i denne bog. Hun var sur, oprørsk og lidt for meget teenagepige til min smag. Og selvom der er en forklaring på den måde, hun opfører sig på, så var hun stadig øretæveindbydende, og jeg forstod ikke, at hendes omgivelser ikke slog hånden af hende. Af andre bipersoner var det især Birks familie, og dynamikken i den, jeg holdt af. I modsætning til Sifs familie virkede de støttende, kærlige og varme, og selvom jeg faktisk blev lidt mere neutral over for Sifs far i dette bind, fordi jeg så ham mere udefra, og fordi Sif opførte sig så rædselsfuldt, så var kemien i Birks familie bare rarere. 
Formskifteren var en virkelig god seriestarter med masser af magi, uhygge og spænding, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Selvom Sif og Ulvefolket og Birk og Ulvefolket kan læses uafhængigt af hinanden, så anbefaler jeg, at man læser den første trilogi først, da man ellers går glip af en del forhistorie og noget af worldbuildingen. 

Se også forfatterens hjemmeside

tirsdag den 6. april 2021

Basismagi C

Basismagi C er en fantasybog skrevet af Katrine Skovgaard.

Signe er dygtig i gymnasiet, men genert, og ved ikke, hvordan hun skal få den fyr, hun er forelsket i, til at lægge mærke til hende. 
Da hendes kemibog forvandler sig til en lærebog i magi, forandrer alt sig. Lærebogen giver hende adgang til en magisk verden, og snart er hun opslugt af magien. En magi, der dog har mere tilfælles med videnskab end med mystik. 
Men magi er ikke ufarlig, og da hendes mor bliver ramt af en mystisk sygdom, må Signe og hendes venner forsøge at finde ud af, hvem der står bag, før det er for sent. 

Selvom historien og universet var godt strikket sammen, så fangede bogen mig desværre aldrig rigtigt, og det på trods af, at alle ingredienserne var der. 
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Og så var jeg ret vild med den grafiske opstilling, hvor uddragene fra lærebogen står med en anden teksttype end historien, ligesom Signes drømme/syner fremstår i kursiv. Jeg stod dog lidt af ved de videnskabelige og latinske termer undervejs, på trods af det ellers velfungerende sprog.
Universet er originalt og gennemført, og selvom jeg foretrækker min magi mere mystisk end videnskabelig, så var magisystemet logisk, og man kan som læser mærke, at forfatteren har gjort meget, for at få det hele til at hænge sammen. Og selvom der til tider var lidt meget infodumping til min smag, så fungerede worldbuildingen i det store og hele godt. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, men desværre fangede den mig aldrig rigtig. Historien er ellers spændende nok, med masser af magi, venskab, forelskelse, hemmeligheder, mystiske sygdomme og magisk skolemiljø, men på trods af det havde jeg svært ved at samle bogen op, og glemte lynhurtigt alt om den, når jeg lagde den fra mig. 
Personerne er menneskelige, men bortset fra hovedpersonen Signe, så følte jeg aldrig rigtig, at jeg kom ind under huden på dem, og jeg havde svært ved at adskille dem fra hinanden. Og det på trods af, at jeg faktisk godt kunne lide dem. Hovedpersonen Signe er klassens stille pige. Hun er intelligent, genert og noget af en læsehest, og så er hun forelsket i Frederik fra klassen, som dog slet ikke bemærker hende. Mødet med magien giver hende en række jævnaldrene venner, og langsomt begynder hun at åbne op, selvom hun stadig har en tendens til at følge efter og lytte til autoriteterne, i stedet for at følge sine instinkter. Men selvom Signe på mange måder mindede om mig selv, da jeg gik i gymnasiet, så var der også en del af hendes handlinger, som jeg ikke forstod, og som forekom direkte tåbelige. Og trekantsdramaet virkede på mig hverken nødvendigt eller troværdigt. Som sagt havde jeg virkelig svært ved at holde bipersonerne adskilt fra hinanden, og jeg har derfor ikke rigtig noget at sige om dem, da selv skurken på mig virkede en smule flad og anonym. 
Basismagi C var desværre ikke noget hit for mig. Selvom den på papiret havde det hele, så fangede bogen mig aldrig rigtigt, trods et godt sprog, et originalt univers og et velfungerende plot. Bogen var bestemt ikke dårlig, men bare ikke det rette match for mig. Muligvis fordi jeg er ved at være en smule træt af at læse om teenagere og magiske skoler, så hvis plottet lyder interessant, vil jeg anbefale at give den et forsøg. 

Se også forfatterens hjemmeside

mandag den 5. april 2021

TFF Readathon #3 - status


(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

TFF Readathon er slut for denne gang, og selvom det lykkedes mig, med lidt ommøblering af min TBR, at gennemføre alle challenges, så fik jeg langt fra læst så meget, som jeg havde håbet på. Hvilket hang sammen med, at jeg først for alvor fik hul på min læsning fredag, og de bøger, jeg endte med at få læst, blev derfor læst de sidste tre dage af readathonet. 
Som sagt endte jeg med at ommøblere min oprindelige TBR (som kan ses her), for at kunne dække alle challenges, og jeg endte med at få læst 5 bøger, fordelt på 912 sider, hvilket er et godt stykke fra de 2832 sider, jeg havde regnet med at få læst, og fra de 2824 sider, det lykkedes mig at få læst sidste år. Og det endda trods flere fridage, hvor jeg burde kunne have fået læst en hel masse. 
Desværre blev jeg ramt af manglende læselyst i midten af marts, hvilket saboterede dette readathon, da læselysten først begyndte at vende tilbage igen i slutningen af ugen. Heldigvis hjalp det at genlæse et par yndlingsbøger, og jeg satser på, at læselysten nu er vendt tilbage for at blive. 

De bøger, jeg fik læst, var:

J.R.R. Tolkien: Hobbitten. 274 sider.
Challenges dækket: Læs en standalone, Læs en bog med Elvere, Læs en bog med en voksen person i hovedrollen, Genlæs en af dine yndlingsbøger, Læs en bog der blev udgivet før du blev født.

Diana Wynne Jones: De syv magter. 225 sider.
Challenges dækket: Læs en standalone,  Læs en urban fantasy, Genlæs en af dine yndlingsbøger.

Hanne Rump: Hemmeligheden (Sif og Ulvefolket 1). 129 sider.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog.

 
Hanne Rump: Lærlingen (Sif og Ulvefolket 2). 141 sider.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog.
 
Hanne Rump: Heksekraft (Sif og Ulvefolket 3). 143 sider.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog, Læs en bog med grønt på forsiden.

Som sagt var det ikke mit bedste readathon, men jeg fik da gennemført alle challenges.

Var I med? Og hvor meget fik I læst?

søndag den 4. april 2021

Heksekraft

Heksekraft er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Sif og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat

Der er gået et halvt år siden Sif blev såret i kampen mod dæmonen, og hun er ved at være godt træt af, at hendes farmor hele tiden vil skåne hende. Hun savner magien, og føler sig udenfor, når Birk undervises. 
Derhjemme bliver stemningen værre og værre, og Sifs forhold til hendes far er præget af skænderier og frustration. Og da Sif lytter til en samtale, hun ikke skulle have hørt, føler hun sig mere ensom og ulykkelig end nogensinde før.
Og som om det ikke var nok, er dæmonen, der angreb hende, stadig derude et sted, og noget ondt nærmer sig. Sif får brug for al sin magi, hvis hun skal redde sin familie. Men kan man redde en familie, der er ved at gå i opløsning?

Heksekraft var en fin afslutning på trilogien, selvom visse ting dog gik lidt for hurtigt og let for min smag. 
Sproget er letlæst, enkelt og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Især de magiske kampscener var virkelig godt beskrevet. 
Universet udvider sig en del i dette bind med både spøgelser og dæmoniske kræfter, og selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere forklaringer undervejs, så fungerede det overordnet fint. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og selvom slutningen for mig var en lidt for let afslutning på nogle af konflikterne undervejs, og jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere svar, så forstod jeg godt, hvorfor forfatteren valgte at slutte historien der. Historien er spændende, og fyldt med magi, action, venskab, ondskab, spirende forelskelse, ensomhed og familiekonflikter. Det er en historie om at finde sig selv, og kæmpe for det, man tror på, men også om familie og angst. 
Personerne er levende og menneskelige, og især Sif har udviklet sig en del fra sidste bind. Hun kæmper med ensomhed og en følelse af at blive holdt udenfor, efter hun næsten blev slået ihjel af dæmonen, og ønsker bare at få lov til at bruge sin magi. Men samtidig føler hun sig også skyldig, og konflikten med faren gør hende dybt ulykkelig, fordi hun føler forældrene vælger hende fra. Og at hun samtidig begynder at føle lidt mere end venskab for Birk gør det ikke lettere. Af bipersonerne var det især Birk og Alva, jeg holdt af. Alva er en spøjs blanding af overbeskyttende farmor og streng læremester, men samtidig en stærk og varm kvinde. Birk er loyal, sød og lyttende, og en virkelig god ven. Til gengæld var jeg ikke vild med Sifs forældre. Farens traumer til trods, så brød jeg mig ikke om, hvordan han forsøgte at styre Sif, og selvom jeg til dels forstod hans magifobi, så ville jeg ønske, at han lyttede mere. Jeg må dog indrømme, at jeg synes, moren er værre. Faren har trods alt en grund til at vælge sin datter fra, der grunder i angst, men moren er indstillet på at forlade sin datter - og måske endda sin søn - for sin mands skyld, i stedet for at stå fast og sige fra. Og det har jeg meget svært ved at forstå og tilgive. 
Heksekraft afsluttede trilogien på en god måde, selvom der også var elementer undervejs, der ikke helt fungerede for mig. Kunne man lide de første to bind i serien, vil man ikke blive skuffet, og for fantasylæsere på mellemtrinnet vil trilogien være et hit. 

Se også forfatterens hjemmeside

Lærlingen

Lærlingen er 2. bind af fantasytrilogien Sif og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat

Sif har fået overtalt sine forældre til at blive hjemmeskolet hos sin farmor sammen med Birk, og er begyndt at lære at bruge sine magiske kræfter. Men Sif er mere interesseret i magien end i det almindelige skolearbejde, og samtidig bliver hendes skænderier med faren større og større. 
Da en af ulvene fortæller hende, at der mystiske mænd i skoven, beslutter Sif sig for at undersøge det alene. Det viser sig dog ikke at være helt ufarligt, og snart står Sif over for et svært valg. 

Lærlingen blev der skruet op for både action og magi, men desværre fik jeg et lidt mere anstrengt forhold til hovedpersonen, som jeg synes tog nogle virkelig dumme valg undervejs. 
Sproget er, som i første bind, enkelt, letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. 
Universet bliver udbygget en del i dette bind, hvor magien forklares bedre, og der samtidig dukker en mørkere side op. 
Handlingen er skruet godt sammen, med flere overraskelser undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, spirende forelskelse, og ondskab, men også med hemmeligheder, familieskænderier og teenagedrama. 
Personerne er levende og menneskelige, men desværre havde jeg et lidt anstrengt forhold til Sif i dette bind. Selvom jeg synes det var fedt at mærke, at hun havde fået mere selvtillid og glæde, efter at være kommet væk fra sine mobbere, så frustrerede det mig, at hun var så dårlig til at lytte, og troede, at hun selv vidste bedst i forhold til magien. At hun samtidig begyndte at træde i karakter som teenager med smækkende døre, konstante skænderier med faren og dumme valg, irriterede mig en del, selvom det også var dejligt at følge hendes spirende følelser for Birk. Og selvom jeg følte med hende i den loyalitetskonflikt hun pludselig befandt sig i, så var jeg ikke imponeret over den måde, hun forsøgte at løse konflikten på. Af bipersonerne var det især Birk og ulvene, der stod frem, med deres loyalitet, venskab med og tro på Sif. Og så var jeg også ret vild med farmoren Alva. Faren var dog stadig en kontrolfreak, og selvom Sif ikke er uskyldig i konflikterne med ham, så havde jeg altså svært ved at have ondt af ham, fordi han aldrig lyttede til andre end sig selv. 
Lærlingen var en god fortsættelse, selvom der var lidt for meget teenagedrama til min smag. Kunne man lide første bind i serien, vil man sikkert også kunne lide dette bind, og jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det hele ender. 

Se også forfatterens hjemmeside