Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.
Carag er efterhånden temmelig bekymret for de planer, Andrew Milling har gang i, og ikke mindst de trusler, han får. Millings tilhængere vokser dag for dag, og flere af skolens elever er vilde med Milling. Og det hjælper ikke, at Millings spion, ulvechangeren Jeffrey, konstant puster til ilden.
Men Carag har også andre bekymringer. Hans fars sår vil ikke hele, og kun menneskemedicin vil måske kunne hjælpe ham. Problemet er bare, at Carags far afskyr mennesker, og Carag aner ikke, hvordan han skal få ham overbevist til at lade sig indlægge på et hospital - i menneskeskikkelse.
Carag får dog andet at tænke på, da hele hans klasse rejser til Costa Rice på udveksling. Mødet med de sydamerikanske woodwalkers bliver noget af et kulturchok, og det går hurtigt op for Carag og hans klassekammerater, at livet i regnskoven bestemt ikke er ufarligt.
Desværre bliver Carag mindet om sine bekymringer da det går op for ham, at eleverne på den sydamerikanske skole er meget begejstrede for Milling, og hans forsøg på at stoppe menneskenes udnyttelse af regnskoven, og det går op for Carag, at Millings planer er langt mere omfattende, end han troede. Men kan Carag overbevise de sydamerikanske woodwalkere om, hvor farlig Milling er? Og kan Milling overhovedet stoppes?
Jeg kan altså virkelig godt lide den her serie, selvom jeg ikke var helt solgt på dele af dette bind. Det gjorde den dog ikke mindre god end sine forgængere i serien, da der var andre elementer i den, der trak op.
Sproget er stadig letlæst og flydende, og især forfatterens naturbeskrivelser er fantastisk sanselige. Jeg elsker bøgernes blanding af humor og fakta om dyr og deres levemåder, selvom jeg syntes, at der i dette bind blev lidt for meget infodumping i mødet med de sydamerikanske woodwalkere. Muligvis fordi Carag og hans venner ikke ved så meget om det sydamerikanske dyreliv, og muligvis fordi mødet med de sydamerikanske changere egentlig ikke spiller så stor en rolle for det overordnede plot, og de mange informationer derfor kom til at fylde uforholdsmæssigt meget, uden at jeg følte, de blev brugt. Til gengæld var jeg vild med beskrivelserne af forældremøderne i starten, og den måde, forfatteren leger med sproget på. Jeg er også vild med den måde bøgerne er illustreret på, og hvordan der for hvert bind kommer flere og flere forskellige dyreillustrationer, samtidig med, at det hver gang er en ny af Carags venner, der pryder forsiden.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og der blev i den grad skruet op for spændingsniveauet i dette bind. Selvom udvekslingsturen fyldte ret meget i bogen, i forhold til hovedplottet, så var det også fedt at møde de andre woodwalkere, mens konflikten med Milling spidser mere og mere til. Historien er fyldt med action, fjendskab, hævn, forræderi, intriger, forelskelse og venskab, godt krydret med skoleliv, familiebekymringer og emner som naturbeskyttelse, kulturforskellige og fordomme.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg er vild med den måde, som forfatteren formår at få woodwalkernes dobbelthed til at fremstå naturlig og troværdig for læseren, trods de noget fremmede dyreinstinkter, som personerne en gang imellem ligger under for. Carag er stadig min yndlingsperson. Han er modig, intelligent og hjælpsom, og ikke bange for at sige fra, og tage sit eget valg. Og så er han en loyal ven, og en kærlig søn, som godt nok ikke altid kommer lige godt ud af det med sin familie. Venskabet mellem Carag, Holly og Brandon er virkelig godt beskrevet, og de komplimenterer hinanden utroligt godt. Som læser fik jeg helt lyst til at være en del af deres vennegruppe, og hænge ud med dem i både dyre- og menneskeskikkelse. Udover Holly og Brandon holder jeg også stadig meget af ulvehvalpen Miro og hunulven Tikaani, som er i en svær position, fordi hun konstant bliver nødt til at tage side mellem sit kobbel og Carag. Som læser aner man måske noget mere end venskab fra hendes side, men Carag er temmelig clueless på det område, fordi han har sine øjne og følelser et andet sted.
Selvom dette bind til tider fik lidt for meget karakter af infodumping, så kan man også mærke, at det hele bliver mere og mere farligt for vores vennegruppe, efterhånden som Millings planer tager mere og mere form. Fans af serien vil ikke blive skuffede, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Forhåbentlig går der ikke alt for lang tid, før det bliver oversat, for jeg er virkelig spændt på at finde ud af, hvordan det vil gå Carag og hans venner.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar