Franz er en satirisk science fantasy-bog, skrevet af Mikkel Wendelboe.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt.
14-årige Max føler sig overset og udenfor. Han drømmer om at blive kærester med klassens mest populære pige, men må se sig slået af klassens alfahan Kenneth, som har Max som yndlingsoffer. Derhjemme drukner han i forældrenes problemer, farens hobbyer og sin storesøsters dominerende adfærd. Da hans forældre en dag forærer ham en kat, ændrer hans liv sig drastisk. For Franz er ikke en almindelig kat, og før Max ved af det, kastes han ud i det ene vilde eventyr efter det andet, alt imens Franz drikker sig fuld, spiser grillmad, og filosoferer over verdensordenen.
Verden bliver aldrig den samme som før...
Hvad var det lige, der skete? Jeg er stadig i tvivl, for Franz er ikke sådan lige til at regne ud, og ligner ikke noget, jeg før har læst. Genremæssigt er den svær at placere, da den har elementer af både fantasy, science fiction, realisme, science fantasy, spionthriller, og politisk satire, plus det løse.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med aparte beskrivelser, groteske (og vanvittigt morsomme) sammenligninger, sarkasme, og en humor, som til tider tager overhånd. Godt krydret med popkulturelle og litterære referencer, Danmarks- og verdenshistorie på syre, samfundskritik og satire i en stor pærevælling, som gør, at man som læser skal holde tungen lige i munden, for ikke at snuble undervejs.
Handlingen er svær at beskrive, og fuldstændig uforudsigelig, trods velkendte temaer som godt og ondt, mobning, magi, ensomhed, dysfunktionelle familier, forelskelse, politiske intriger, tidsrejser, rumrejser, kriminalitet, og magtbegær, blandet med masser af grillmad, aparte skolelærere, livslektioner, og hæsblæsende action. Det er en historie om at finde sig selv, om mod, og om at finde meningen med livet - og den bedste pølsevogn. Mest af alt er det dog et kig på vores samfund på godt og ondt, og forfatteren får da også fyret flere bredsider af om alt fra skolesystemet, demokrati, og realityprogrammer, til kultur, korruption og flygtningekriser.
Personerne er levende og menneskelige, omend sat på spidsen, og selvom enkelte virker en anelse karrikerede (her tænker jeg især på Max' lærere), så fungerer de godt. Hovedpersonen Max er en enspænder, og selvom han til tider er ensom, så har han det egentlig okay med det. Han drømmer sig ofte væk, og hører ikke efter i skolen, og hjemme drukner han i sammenligning med sin højrøstede og impulsive storesøster. Mødet med Franz bliver noget af et chok, men langsomt begynder Max at tænke, og undervejs finder han sig selv. Franz er manipulerende, narcissistisk, og selvcentreret, og får hurtigt indsmigret sig hos Max' familie, hvor han overtager styringen i hjemmet. Fuldstændig som alle andre katte. Han er ubehøvlet, brovtende, bandende og ligger i sprut, men også forbløffende indsigtsfuld, vidende, og måske mere godhjertet, end man skulle tro. Af bipersonerne havde jeg især sympati med Max' far, den bonsaibesatte tøffelhelt, som i den grad ligger under for sin kone, og mangler både handlekraft og rygrad. Max' storesøster fandt jeg til gengæld pænt belastende. Hun er impulsiv, festglad og temperamentsfuld, men også manipulerende, egoistisk, og højtråbende, og så er hun ikke bange for at tage bladet fra munden. Hun havde dog også en kerne af usikkerhed og teenageangst, som heldigvis virkede formildende, og gjorde, at jeg trods alt holdt af hende, hendes belastende karaktertræk til trods.
Franz var en anderledes læseoplevelse fyldt med absurde situationer, hæsblæsende action, og masser af humor, men med en kerne af alvor, og Franz' filosofiske enetaler var uden tvivl en af de ting, jeg holdt mest af ved bogen. Men selvom jeg godt kunne lide bogen, så manglede der for mig et eller andet udefinerbart, og jeg er stadig i tvivl, om jeg fik det hele med. Nogle bøger vinder ved en genlæsning, og jeg tror, Franz er en af dem, for der er utroligt mange lag i den, og det er svært at få øje på dem alle sammen, under rutschebaneturen. Læsere af samfundskritik, katteejere, og fans af Hitchhiker's Guide to the Galaxy og Dennis Jürgensen kan roligt tage på eventyr med Franz. Men hold godt fast, for der er fart på rutschebanen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar