I kongeriget Rhodaire er magi en del af hverdagen, hvor alle elementer af det daglige liv er afhængige af de kæmpestore elementariske krager.
Anthia er prinsesse, og står på tærsklen til at få opfyldt sit største ønske: At blive kragerytter, når årets æg klækker. Men natten før angribes kongeriget af det Illucianske imperium, hjulpet af forrædere, som dræber alle kragerne, og brænder såvel kragerederne som æggeriet. Anthias mor bliver dræbt, og mens hendes søster må tage over som dronning, og forsøge at holde imperiet fra døren, hensynker Anthia i en dyb depression.
Da Caliza bliver tvunget til at acceptere en trolovelse mellem Anthia og Illucias kronprins, begynder Anthia langsomt at vågne til live igen. Og da hun snubler over et krageæg, gemt i resterne af æggeriet, får hun endelig noget at leve for igen. Sammen lægger de to søstre en plan: Anthia skal klække ægget i hemmelighed, og imens skal Caliza forsøge at samle forbundsfæller, der vil tage kampen op mod imperiet.
Der er kun et problem: Hemmeligheden bag klækningen af krageæg er forsvundet sammen med den afdøde dronning, og Anthia aner ikke, hvordan hun skal få ægget klækket. Og som om det ikke var nok, er hun tvunget til at rejse med sin trolovede til imperiets hovedstad, og stå over for den dronning, som beordrede angrebet på hendes land. Anthia får brug for al sin kløgt, hvis hun skal overleve det, der ligger forude, og redde sit land.
Jeg havde aldrig hørt om den her bog, før den dukkede op som ekstrabog i en FairyLoot-boks, og jeg havde derfor ikke de store forventninger til den. Men bogen overraskede mig positivt, og var faktisk rigtig god, trods de noget klichéfyldte elementer.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som gør både de elementariske krager, den eksotiske og magiske by Aris, og det imponerende, men klinisk kolde og brutale imperium, lyslevende for læseren. Jeg kunne næsten lugte røgen og mærke heden fra ilden, da æggeriet brændte, og mærke gruen hos Rhodaires indbyggere.
Universet er originalt og anderledes, og jeg elskede hele krage-elementet. For hvem vil ikke gerne flyve rundt på en kæmpestor magisk fugl? Både de forskellige kulturer, racer og sprog kom til live undervejs, ligesom forfatteren også havde tænkt over historie og religion for de forskellige nationer. En ting, der faldt mig i øjnene, var den helt naturlige accept af seksualitet og ægteskab af personer mellem samme køn, som bogens univers indkorporerede, og selv det brutale imperium blandede sig ikke i det aspekt af deres indbyggeres - og erobrede nationers - liv. Og det var altså ret fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker hele vejen igennem, til trods for de noget klichefyldte elementer bogen også gør brug af, som for eksempel det obligatoriske, og overbrugte, trekantsdrama. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, intriger, forræderi, opofrelse, krig, kærlighed, venskab, magtbegær og hævn, krydret med LGBT-elementer, magiske krager og depression. Og så sluttede den med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bing.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Anthia. Chokket over morens død og den efterfølgende depression er rigtig godt beskrevet, og forfatteren formår virkelig at ramme følelsen af gråhed og manglende energi, som en depression kan medføre, og den kamp, det er, at komme ud af sengen nogle dage. Anthia er modig, intelligent og en god kriger, og altid god for en sarkastisk bemærkning, men hun kan til tider også være en smule naiv, og lidt for impulsiv, taget i betragtning, at hun befinder sig i fjendens hovedstad. Hendes kamp mod depressionen, og den frygt for ild, der har præget hende siden morens død, er virkelig godt beskrevet, og virker troværdig, og jeg var vild med kemien mellem hende og hendes trolovede Ericen, og de sarkastiske og rappe bemærkninger, de begge kommer med. Ericen er kold, en dygtig kriger, og en loyal søn, som kæmper for at opnå sin mors accept og kærlighed. Men han kan også være uventet varm og venlig, og jeg kunne ikke stå for hans sarkasme og drilleri, når Anthia blev lidt for alvorlig. Af andre bipersoner kunne jeg især godt lide Anthias gode veninde og trofaste vagt Kiva, som altid har hendes ryg, og det tætte venskab mellem de to var virkelig dejligt at opleve. Til gengæld brød jeg mig absolut ikke om dronning Razel. Hun er manipulerende, ondskabsfuld, kold og hævngerrig, og benytter enhver lejlighed for at tryne såvel Anthia som sin egen søn, og sikre, at ingen sætter sig op imod hende. At hun samtidig mener, at hun gør andre lande en tjeneste ved at erobre dem, fik mig kun til at hade hende endnu mere.
Alt i alt var The Storm Crow en overraskende god læseoplevelse fyldt med magi, intriger og livsfarlige dobbeltspil, og jeg er glad for, at jeg endelig har fået den læst. Kan man lide YA-fantasy med et twist, er bogen bestemt værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar