Hidkalderen vender tilbage

Hidkalderen vender tilbage er 2. bind af fantasytrilogien Summoner, skrevet af Kristoffer J. Andersen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. 

Siden Pelle, Villads og Julie vandt kampen mod hidkalderen, har ingen af dem spillet Summoner, af frygt for igen at møde monstre i den virkelige verden. I stedet har de tre kastet sig over figurspillet Epic Battle. Mens Villads går op i det med liv og sjæl, så er Pelle, selvom han faktisk er ret god til spillet, noget mere afslappet i forhold til det. Han er nemlig pludselig blevet populær i klassen, og har travlt med alt muligt andet end at spille figurspil.
Men da der er turnering i Epic Battle, stiller Pelle op sammen med Villads og Julie, og selvom det næsten går galt, før de får begyndt, på grund af Pelles manglende forberedelse, så bliver de tre alligevel udvalgt til at prøve det nye turneringsbord som de allerførste.
Deres modstander viser sig dog at være en langt større udfordring, end de havde forestillet sig, og de tre venner står pludselig over for endnu en hidkalder. Snart er Pelle, Julie og Villads fanget i spillets verden, og deres eneste vej ud, er at vinde spillet. Først skal de dog lige have deres hære under kontrol, hvilket ikke er helt nemt for tre almindelige børn.

Hold da op. Den her bog var endnu federe end første bind i serien, og jeg slugte den på ingen tid.
Sproget er letlæst, flydende, og fyldt med humor og rappe replikker, som gang på gang fik mig til at grine højt. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og især kampscenerne fik det til at føles, som om jeg selv var med.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, figurspil, venskab, forelskelse, jalousi, monstre, kampen for overlevelse, og masser af action. Og så er bogen næsten uhyggeligt spændende, og fuldstændig umulig at slippe. Jeg elskede spillets univers, og den måde, det kom til live på, og ikke mindst de personligheder lederne af de venners hære fik, da de blev vakt til live.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kunne rigtig godt lide dynamikken mellem Pelle, Villads og Julie. Pelle har udviklet sig en del fra første bind i serien, og er blevet mere udadvendt og selvsikker, i takt med at han, via sit venskab med Villads, er blevet mere populær i skolen. Han har ganske vist ikke helt let ved at styre sin pludselige popularitet, og er næsten sygeligt bange for at miste venskabet med Villads, og den medfølgende popularitet. Og det gør det ikke lettere, at hans følelser for Julie har ændret sig, efterhånden som han har lært hende bedre at kende. Pelle er modig, og god til at tænke hurtigt, men også til tider lidt for impulsiv, hvilket giver ham en del problemer på halsen. Villads, derimod, er superkontrolleret, og har styr på såvel regler som udseende og spillets univers, og bruger timevis på at forberede sig. Han kan derfor ikke lade være med at blive irriteret på Pelles manglende forberedelse, eller komme med stikpiller til ham, når Pelle kaster sig impulsivt ud i tingene. Julie ligger et sted imellem Villads og Pelle hvad angår forberedelse og evner for Epic Battle, og så er hun rap i replikken, og ikke bange for at slå fra sig, når det er nødvendigt. Og så var jeg vild med Arthur, Lu-Kar og Lillith, og den måde, de på og en samme tid formåede at være stereotype og originale, udfra deres race og spilevner.
Alt i alt var Hidkalderen vender tilbage en helt fantastisk fortsættelse, med fart over feltet fra start til slut, og en skøn humor, som især kom til udtryk i spilfigurernes personligheder. Fans af første bind vil bestemt ikke blive skuffede, og jeg kan kun anbefale bogen på det varmeste. Jeg glæder mig sindsygt meget til sidste bind i trilogien udkommer, og heldigvis er der ikke så længe til, for jeg kan næsten ikke vente med at kunne kaste mig over den, og finde ud af, hvordan det hele ender.