lørdag den 27. februar 2021

Book Haul #2

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Februar nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at det er blevet tid til endnu et book haul-indlæg. 
Selvom der er en del bøger at vise frem denne gang, så blev størsteparten af dem faktisk købt i januar - og en enkelt helt tilbage i december - og månedens bogkøb ser derfor mere voldsomme ud, end de egentlig var. 
Men lad os bare gå i gang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg tilsendt et enkelt anmeldereksemplar som overraskelsespakke.
Bogen er:

Roshani Chokshi: Aru Shah og ønsketræet (Pandava-kvartetten 3). Forlaget Straarup og Co.

I februar bestemt jeg mig for at prøve en bogboks, jeg har kigget på længe, nemlig Paladin Mystery Box, som jeg har lavet en unboxing af her, og i boksen befandt sig denne bog:

Sherrilyn Kenyon: Born of Defiance (The League: Nemesis Rising 7)

Jeg købte også en enkelt bog hos Saxo, nemlig:

Marc Burrows: The Magic of Terry Pratchett

Fra Thriftbooks modtog jeg 8 brugte bøger, som blev købt i januar, men var længe undervejs. 
Bøgerne er:

Eva Ibbotson:
Dial-A-Ghost
The Great Ghost Rescue
The Ogre of Oglefort
The Abominables
Which Witch?

Debi Gliori:
Pure Dead Wicked (Pure Dead 2)
Deep Trouble (Pure Dead 4)
Deep Water (Pure Dead 5)

Jeg modtog også 2 brugte bøger fra Amazon, hvoraf den ene har været undervejs siden december.
Bøgerne er:

Elise Kova: The Rebels of Gold (The Loom Saga 3)

Anne McCaffrey: All The Weyrs of Pern (Dragonriders of Pern 8)

Det blev også til en enkelt ny udgivelse fra Forlaget Petunia, som jeg bestilte på udgivelsesdagen, nemlig:

Eva Munk: Du kommer med Natten

Hos Fantask købte jeg 4 tegneserier, nemlig:

Thom Roep og Piet Wijn:
Den lumske læge (Gammelpot 3)
Porten til Østen (Gammelpot 4)

René Goscinny og Albert Uderzo:
Asterix på skattejagt (Asterix 13)
Den store grav (Asterix 25)

Sidst, men ikke mindst, blev det til et enkelt stykke bogmerchandise, nemlig en kop med Elementsygen (Sprækken til Luscuro 2), købt direkte hos forfatteren Julie Midtgaard. 

I alt flyttede 14 bøger, 4 tegneserier og 1 krus ind hos mig i perioden 31. januar til 27. februar. Af dem var 1 et anmeldereksemplar, 12 på engelsk, og 10 brugte. 
I marts er der en del nye udgivelser, jeg gerne vil have fat i, hvoraf flere allerede er forudbestilt, og så venter jeg stadig på et par bøger, som jeg bestilte i februar. Derudover håber jeg at kunne holde lidt igen med bogkøbene, men om det lykkes, vil vise sig. Med endnu en måneds hjemsendelse forude er det ikke usandsynligt, at jeg får brug for retailterapi igen, og nu åbner de fysiske boghandlere jo lige om lidt. 

Købte I bøger i januar, og er der nogle af mine bogkøb, I også er faldet for? 

fredag den 26. februar 2021

Paladin Mystery Box

I februar bestemte jeg mig for at prøve en ny bogboks, som jeg har kigget på længe, nemlig Paladin Mystery Box. Boksen tager udgangspunkt i forfatteren Sherrilyn Kenyons bøger, og hver boks har en karakter fra hendes universer som omdrejningspunkt. Den sælges i hendes sønners Etsy-shop, Queen and Sparrow. Det er ikke en abonnementsboks, så man er ikke bundet af at skulle købe flere, men kan nøjes med en enkelt, hvis man ikke har lyst og økonomi til at lade sig binde af et abonnement. Boksen findes i to størrelser, original og stor, og forskellen på de to er, udover mængden af merchandise, der følger med, at bogen i den store boks er i hardcover, mens den i den originale boks er i paperback. Jeg valgte at købe den store boks, og den dukkede forbløffende hurtigt op, når man tænker på, at boksen skulle sendes fra USA. 
Jeg vidste, at boksen ville indeholde en af forfatterens bøger (signeret, selvfølgelig), og derudover forskelligt merchandise som eksempelvis kunne være smykker, magneter, bamser, makeup, bogmærker, eller noget helt andet, men da boksene er pakket på forhånd, og vælges tilfældigt ud fra lageret, havde jeg ingen idé om, hvilken bog, der ville befinde sig i boksen. Og da forfatteren er utroligt produktiv, var mulighederne mange.  
Og så må det vist være tid til at vise indholdet frem.

Boksen var virkelig fuld, og alting var pakket pænt ind i silkepapir og små poser, som sørgede for, at indholdet ikke raslede rundt under den lange rejse. Øverst lå der et klistermærke til at sætte på bilen (eller et andet velegnet sted) med teksten Under the Protection of Acheron som er en af de gennemgående hovedkarakterer fra forfatterens Dark-Hunter-univers. 

 Den næste ting, jeg fik fat i, var en mulepose i plastik, med bogforsider til to af forfatterens bøger, Stygian og Death Doesn't Bargain på hver sin side af posen. 


Dernæst fik jeg fat i den første lille pose, som indeholdt et badge, et lille hestevedhæng og kort med bogforsider. Ingen af dem var dog bøger af Sherrilyn Kenyon, hvilket undrede mig en smule, indtil jeg fandt ud af, at forfatteren er veninde med Sherrilyn Kenyon, og hendes bøger også sælges i Etsy-shoppen. 

Næste pose indeholdt 2 magneter og endnu et kort med en bogforside fra andre forfattere, men så begyndte der at dukke ting op, der havde med Sherrilyn Kenyon at gøre. Der var et lille badge med en person fra hendes The League-serie (som jeg endnu ikke har læst)2 klistermærker, og 2 karakterkort fra hhv. The League og Dark-Hunter-serien. 

Næste pose indeholdt et halsbånd med vedhæng inspireret af The League

Det næste, jeg pakkede ud, var yderst aktuel, nemlig et mundbind med karakterer fra The League.

Derefter fik jeg fat i flere reklamepostkort fra andre forfattere, samt et enkelt The League-bogmærke. 

Sidste ting før bogen var denne lille pompom-ting, som skulle være Dark-Hunter-relateret. Jeg har dog lidt svært ved at se relationen, men det kan jo være, der dukker et lignende væsen op i de senere bind, som jeg ikke er nået til endnu. 

Og så kom jeg til bogen, som var Born of Defiance, 7. bind af The League: Nemesis Rising. Jeg har faktisk bogen allerede som massmarket paperback, men den her er signeret med et klistermærke, og selvom jeg formodentlig kommer til at læse den som paperback, fordi den er noget mere handy i det format, så er jeg glad for at have fået bogen til min samling. Jeg er endnu ikke begyndt på serien, da jeg stadig arbejder mig igennem Dark-Hunter-seriens mange bind, men det skulle eftersigende være en paranormal romance sci-fi-serie med en liga af rumsnigmordere, og jeg glæder mig, til jeg engang når til den. 

Umiddelbart er jeg positivt overrasket over boksen, som virkelig indeholdt mange ting. Jeg vil dog sige, at jeg synes, der var lidt vel mange reklamer for andre forfattere, og kunne godt have ønsket mig lidt mere papirmerchandise fra den forfatter, jeg kendte, i stedet for de, for mig ukendte og ligegyldige, romanceforfattere, som jeg aldrig kommer til at læse noget af. Og så ville det have været lidt sjovere, hvis boksen havde haft relation til de af forfatterens bøger, jeg har læst, men det er en mindre detalje, for jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at læse The League-serien på et eller andet tidspunkt. 
Om jeg kommer til at købe en Paladin Mystery Box igen, ved jeg ikke helt, men det er ikke utænkeligt. Der kommer dog nok til at gå lidt tid, for selvom boksen i sig selv ikke er så dyr, så er fragten noget pebret. 

mandag den 22. februar 2021

Arlo Finch i skyggernes rige

Arlo Finch i skyggernes rige er 3. og sidste bind i fantasytrilogien om Arlo Finch, skrevet af John August. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Arlo savner sin far, og har besluttet sig for at føre familien sammen igen, trods truslen fra FBI. Hans plan er at hente faren hjem fra Kina gennem De Lange Skove, og, på trods af farer, lykkes det også. 
Men selvom familien er samlet igen, er det ikke slut med Arlos problemer. Det er nemlig lykkedes den tidligere ranger Hadryn at stikke af fra de hinsidige, og nu er han ude efter hævn. Og han skyr ingen midler for at få den. 
Snart står Arlo over for et umuligt valg, som kan betyde enden på alt det, han holder af. Og som om det ikke var nok, skal han endnu en gang begynde på en ny skole. 

Jeg var vild med de første bind i serien, og Arlo Finch i skyggernes rige var ingen undtagelse. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, gode dialoger og en god portion humor. 
Universet udvider sig utroligt meget i dette bind, hvor vi som læsere lærer mere om både De Lange Skove, ånderne og de hinsidiges verden, og det hele bindes smukt sammen af magi, videnskab og logiske forklaringer. Blandingen af ånder, spejderliv og parallelverdener fungerer utroligt godt, og også den virkelige verden virker realistisk og levende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom selve slutningen var en smule brat for min smag, så lykkedes det forfatteren at binde en fin knude på historien, og få samlet de mange tråde fra de forrige bind. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, spejderliv, ånder, dobbeltspil, intriger, hævn, savn, slaveri, mobning, familie og venskab. Men det er først og fremmest en historie om godt og ondt, om valg, og om at gøre det rigtige - uanset prisen. 
Personerne er levende og menneskelige, og Arlo er en skøn hovedperson. Han er intelligent, modig, og fast besluttet på at få sin far tilbage. Men familiegenforeningen bliver ikke helt som han havde regnet med, og han står snart ansigt til ansigt med omgivelsernes mistro og fordømmelse for ting hans far måske - og måske ikke - har gjort. Det er ikke let, men trods modgangen forsøger han alligevel at gøre det rigtige. Arlos venskab med Wu og Indra er virkelig godt beskrevet, og man fornemmer som læser det tætte bånd de tre har sammen, og hvor langt de hver især er parate til at gå, for at hjælpe hinanden. Og det på trods af, hvor forskellige de tre er. Wu og Indra er begge intelligente, modige og loyale, om end lidt mindre impulsive end Arlo har en tendens til at være. Af andre bipersoner var jeg ret vild med Arlos onkel Wade, som, trods sin excentricitet og stædighed, har et hjerte af guld. Og så var jeg også ret vild med Arlos søster Jaycee, som, trods storesøsterkompleks og en god portion skepsis over for magi, alligevel sætter sin lid til lillebroren, og tager afsted for at bringe faren hjem. 
Selvom slutningen var en smule brat, så var jeg ret vild med Arlo Finch i skyggernes rige, hvilket ikke mindst skyldtes den megen worldbuilding og de store mængder action, som gjorde sig gældende hele vejen igennem. Er man vild med serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg håber, forfatteren vender tilbage til universet igen, for jeg er bestemt ikke færdig med rangerne eller De Lange Skove. Bogen og serien kan varmt anbefales. 

Se også forfatterens hjemmeside

The Shepherd's Crown

The Shepherd's Crown er 41. og sidste bind af fantasyserien Discworld, skrevet af Terry Pratchett. 

Døden kommer til os alle, og nu er det blevet Granny Weatherwax' tur. Men en heks' død er ikke uden konsekvenser, og slet ikke, når heksen er så stærk som Granny Weatherwax. Uden hendes magi til at opretholde den, svækkes barrieren mellem Diskverdenen og Fairyland, og væsener fra eventyrene kan igen skabe ravage blandt mennesker og Diskens andre beboere.
Den eneste, der står i vejen for dem, er Grannys efterfølger, Tiffany Aching, men med to områder at være heks for, er hun hårdt spændt for, og selv ikke en heks kan være overalt. 
Heldigvis er hjælpen nær, og nye tider er på vej for både Disken og heksene selv. Men er det nok til at stoppe fortidens ondskabsfulde væsener? 

The Shepherd's Crown blev forfatterens sidste roman, udgivet efter hans død, og selvom Tiffany Aching-serien ikke er min yndling blandt underserierne i Discworld-serien, så synes jeg, bogen leverer et værdigt punktum for forfatterens univers. 
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor, livagtige beskrivelser og litterære referencer. Men også med en alvorlig tone, og en lidt melankolsk stemning, som klæder historien forbløffende godt. Og så er jeg vild med den måde, forfatteren leger med ordene på, og vender op og ned på begreber fra vores egen verden. 
Universet udvider sig endnu en gang, og man kan mærke, hvordan hvert bind bygger ovenpå de, der er gået forud. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og så slutter den helt perfekt. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, elvere, hekse, forræderi, død, sorg, kønsroller, og kampen mod det onde. Samtidig er det en historie om at finde sig selv, om valg, og om at skabe sin egen rolle og fremtid. 
Personerne er levende og menneskelige, og selvom jeg tidligere har været irriteret på Tiffany som hovedperson, så syntes jeg faktisk rigtig godt om hende i dette bind. Hun er blevet voksen, og har taget rollen som heks til sig, men kan alligevel ikke lade være med at tvivle på sig selv, da hun pludselig står med ansvaret for heksene efter Granny Weaterwax' død. Langsomt finder hun ud af, at hun ikke kan gøre alt selv, og lærer nye sider af sig selv, og sit land, at kende. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Geoffrey, adelssønnen, der gerne vil være heks, og som går imod både samfundets normer og sin families forventninger for at følge sin drøm og sine idealer. Geoffrey er lyttende, rar og hjælpsom, men har også en kerne af stål, og en tro på sig selv. som er ret inspirerende. Og så er jeg ret vild med Nac Mac Feeglerne, som har en helt utrolig livsglæde og loyalitet, selvom de bestemt ikke altid opfører sig lige pænt eller lovlydigt. 
The Shepherd's Crown var en rigtig god afslutning på en serie, som har fulgt mig i næsten 30 år, og som jeg uden tvivl kommer til at læse dele af igen og igen. Selvom det er trist at sige farvel til serien, og ikke længere have nye bøger at se frem til, så nød jeg læseoplevelsen, som, til trods for dens mere melankolske tone, stadig bød på masser af Pratchettsk humor, varme og fantastiske ordspil. Er man vild med Discworld-serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen, og serien, til alle med hang til fantasy og humor. 

søndag den 21. februar 2021

Raising Steam

Raising Steam er 40. bind i fantasyserien Discworld, skrevet af Terry Pratchett. 

En ny opfindelse holder sit indtog i Ankh-Morpork. Damplokomotivet er ankommet, og togfeberen breder sig blandt indbyggerne. 
Lord Vetinari er fast besluttet på at bevare kontrollen, og derfor får Moist von Lipwig, direktør for Postvæsenet, Banken, og Møntpressen, og tidligere svindler, til opgave at udbygge jernbanenettet, med Ankh-Morpork som centrum og foregangsby. 
Ikke alle er dog lige begejstrede for fremskridtet, og dybt nede i dværgenes kongerige ulmer oprøret. Moist får brug for alle sine evner, hvis han skal overleve, og imens stiger dampen. 

Jeg elsker Discworld-serien, og Moist er en af mine absolutte yndlingshovedpersoner. Alligevel havde jeg svært ved at komme i gang med dette bind, og det tog sin tid, før jeg for alvor faldt for historien. En af grundene er, at dette bind er noget mørkere i tonen, end de foregående bind i serien, med fokus på industrialiseringen og fremskridtets pris, og en anden er, at jeg havde svært ved at forlige mig med dampmaskiner og tog i Discworld-universet - fuldstændig som de traditionelt tænkende dværge - fordi jeg bare ikke er specielt interesseret i tog. Og det gjorde desværre, at jeg ikke nød læseoplevelsen helt så meget, som jeg havde forventet. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, masser af humor, og, ikke mindst, forfatterens utrolige leg med ord, begreber og sprog, som er med til at gøre hans bøger, og universer, til noget helt særligt. 
Universet er fantastisk, og det er imponerende, hvordan forfatteren stadig, 40 bind inde i serien, kan blive ved med at udvikle og udvide sin verden, uden at modsige sig selv. Nye væsener, personer og steder bliver introduceret undervejs, samtidig med, at man som læser kan nyde gensynet med kendte steder og personer. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er både spændende og tankevækkende. Action, innovation, kommunikation, undertrykkelse, oprør og politiske intriger, krydret med fanatisme, traditionalisme og fremskridt er kun nogle af elementerne i historien. Men det er også en historie om drømme, håb og udvikling, om at turde tænke stort, og hvordan en enkelt idé - eller opfindelse - kan ændre livet for mange. Og så er der masser af damp, maskiner og tog, blandet med gobliner, dværge, og familie. 
Personerne er levende, nuancerede og skæve, og mens store dele af persongalleriet allerede er introduceret i tidligere bind, så dukker der også helt nye personer op undervejs. Hovedpersonen, Moist, er, som tidligere nævnt, en af mine yndlingspersoner. Han er opportunist, svindler og lynende intelligent, men også overraskende empatisk, og modig når det gælder. Vigtigst af alt er han en overtalelsens mester, og forstår at holde mund, og vejre stemningen. Og så har han et hjerte af guld, som han gør alt for at skjule for omgivelserne. Af bipersonerne var Dick Simnel, opfinderen af dampmaskinen og selvlært ingeniør, den mest fremtrædende, og hans ærlighed, drive og mekaniske snilde gjorde ham til en skøn person at følge. Derudover nød jeg gensynet med andre kendte personer som Lord Vetinari, selvudnævnt tyran og tidligere lejemorder, hvis intelligens kun bliver udfordret af den daglige krydsogtværs. og hvis beregnende hjerne og pragmatiske natur gør ham til et farligt bekendtskab. Og så er det altid skønt at genopfriske bekendtskabet med Vimes og de andre medlemmer af vagtkorpset. 
Selvom Raising Steam ikke hørte til blandt mine favoritter i serien, så var den stadig rigtig god, da jeg først kom ind i historien, og jeg nød gensynet med universet og personerne. Er man fan af serien, må man ikke snyde sig selv for dette bind, som, trods en mørkere tone, rummer en del interessante betragtninger om fremskridtet, dets pris, og hvor langt man er parat til at gå, for at følge sine drømme. Alt sammen fortalt med Pratchetts sædvanlige leg med sproget, humor, og kerne af alvor. 

torsdag den 18. februar 2021

Murens Vogter

Murens Vogter er 1. bind af fantasytrilogien af samme navn, skrevet af Sofie M. Rodam. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Dana er en helt almindelig pige. Hun går i gymnasiet, bor sammen med sine forældre, og bekymrer sig for sin kræftsyge mormor. Og så er hun forelsket i sin bedste veninde, men ved ikke, hvordan hun skal få det sagt. 
Da hendes mormor dør, ændrer hendes liv sig for altid. For Danas mormor var Vogter, og Dana har arvet både hendes plads i Vogternes Råd, og de farer, der følger med. 
Før hun ved af det, befinder Dana sig på den anden side af den Mur, der skiller menneskenes og de overnaturliges verden fra hinanden, og må lære at styre sine nye magiske evner. Men det er bestemt ikke let, og det gør det ikke lettere, at Dana ikke ved, hvem hun kan stole på, i den nye verden hun er havnet i. 

Jeg havde ikke hørt om bogen, før forfatteren spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde den, og selvom ikke alt fungerede for mig, så er jeg glad for at have læst den, for historien var god. 
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige. Især actionscenerne og de magiske kampe var levende og billedligt beskrevne, men jeg kunne dog godt have tænkt mig endnu flere beskrivelser, da jeg havde lidt svært ved at se den anden verden og især Vogternes Hus for mig. Til gengæld var forfatteren virkelig god til at beskrive personernes følelser, og især Danas og hendes forældres meget forskellige håndtering af sorgen over mormorens død var virkelig godt beskrevet. 
Universet er interessant, og selvom idéen om en verden bag vores egen verden ikke er original, så formåede forfatteren alligevel at gøre den til sin egen. Forfatteren har uden tvivl lagt mange kræfter i at skabe verdenen, og man kan mærke, at der er tænkt over såvel væsener som magisystem. Jeg savnede dog noget mere worldbuilding, og lidt mere sammenhæng i de informationer Dana og læseren fik undervejs, da jeg sad tilbage med en del ubesvarede spørgsmål. Muligvis skyldes det, at forfatteren kender sit eget univers for godt, for det føltes lidt, som om der var en del indforståede - eller underforståede - detaljer i verdenen, som forfatteren gik ud fra, at jeg kendte, og derfor "glemte" at forklare undervejs, og det synes jeg var synd, for jeg ville så gerne have hørt lidt mere. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et par solide overraskelser undervejs, og så slutter den med noget af en cliffhanger. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, seksualitet, sorg, hemmeligheder, mærkelige væsener, ulmende oprør og ondskab. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at nogle af konflikterne undervejs ikke blev løst helt så hurtigt, så der var mere tid til at folde plottet og universet ud, for til tider gik det hele lidt for hurtigt, og især Danas følelsesmæssige dilemmaer blev meget hurtigt løst, hvilket føltes en smule urealistisk. 
Personerne er levende og menneskelige, og selvom bipersonerne manglede en smule dybde, så fungerede de godt. Jeg holdt rigtig meget af hovedpersonen Dana. Hun er intelligent og stædig, men også usikker og præget af sorg, og det gør det ikke lettere, at hun forelsker sig i piger, hun ikke er sikker på, hun kan få. Kemien mellem Dana og Cat er rigtig god, og selvom jeg ikke var så begejstret for Cats måde at håndtere forholdet på, så troede jeg på følelserne mellem dem. Af bipersonerne var det især Cat, jeg følte, jeg lærte at kende. Hun er modig, impulsiv og helt sin egen, og fast besluttet på at beholde sin frihed. Sidstnævnte får hende desværre også til at opføre sig mindre pænt over for andre, fordi hun kaster sig ud i ting, uden at afstemme forventningerne med de andre parter på forhånd, og det brød jeg mig ikke så meget om. Også den mystiske Milo var en interessant person, som man som læser ikke rigtig ved, hvor man har. Og så var jeg ret vild med troldmanden Vector, som holder alle ud i strakt arm, og Beskytteren Jason, som bærer på sin egen sorg. 
Murens Vogter gemte på en god historie, som, selvom det ikke var alt, der fungerede lige godt for mig, og det hele gik lidt for hurtigt, også havde nogle virkelig gode elementer, og et interessant univers. Det er ikke mange danske fantasybøger, der har en lesbisk hovedperson, og det var helt klart med til at give historien en anden vinkling, end man ellers ser indenfor YA fantasy, samtidig med, at det stadig var plottet, der var i centrum. Jeg er spændt på at finde ud af, hvad næste bind i serien gemmer på, for den cliffhanger, altså. 

søndag den 7. februar 2021

Den Døde Zone

Den Døde Zone er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Sandrytteren, skrevet af Tenna Vagner. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Sandrytterne kan ikke længere høste energi fra ørkenen, og oprør truer Byzonen, hvor mangel på mad og vand har ramt den almindelige befolkning hårdt. Rådet planlægger at flygte tilbage til den Døde Zone og underlægge sig dens befolkning, men før de får begyndt flugten, bryder oprøret ud i lys lue. 
Det lykkes Saran at flygte mod den Døde Zone sammen med Teon og hans søster, som er blevet tvunget til at agere medie for Saran. Men den Døde Zone er meget anderledes, end de havde forventet, og Saran må tage et svært valg. 

Jeg var ret vild med de første to bind i serien, men desværre levede sidste bind for mig ikke helt op til sine forgængere. Ikke fordi bogen ikke var god, for det var den, men fordi der simpelthen skete alt for meget, og det hele gik lidt for hurtigt. 
Sproget er letlæst, enkelt og flydende, og forfatteren er utroligt god til at beskrive såvel ørkenens bagende varme som den Døde Zones fugtighed, så man som læser ser, og føler, det hele for sig. 
Universet er interessant og velgennemført, og magisystemet logisk og spændende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt mere uddybning af samfund og omgivelser i den Døde Zone, selvom jeg rigtig godt kunne lide idéen om et samfund direkte modsat det, jeg oplevede i de første to bind. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et par twists undervejs, som jeg bestemt ikke havde set komme. Historien er spændende, og fyldt med action, venskab, kærlighed, magi, undertrykkelse, mod, hemmeligheder, profetier, kønsroller, sexisme, tilgivelse og magt. Men det er også en historie om at nå sine drømme, og finde ud af, om man er villig til at betale prisen for dem. Mest af alt er det dog en historie om at finde balancen, både i og udenfor sig selv, og kampen for overlevelse. Og selvom jeg personligt ikke var så vild med slutningen, så fik forfatteren afsluttet serien på en ret god måde. Jeg kunne dog godt have ønsket, at forfatteren enten havde bredt historien ud over et bind mere, eller gjort bogen en anelse længere, for der sker, som tidligere nævnt, virkelig meget i bogen, og det betyder, at visse dele af historien til tider gik lidt for hurtigt for min smag, ligesom slutningen var en anelse brat. 
Personerne er levende og nuancerede, og selvom jeg blev en anelse frustreret over Sarans evne til at lyve for sig selv, så var jeg stadig vild med hendes mod og viljestyrke. Også selvom jeg til tider synes hun tilgav lidt for let. Af bipersonerne var jeg især vild med Teon, som virkelig har udviklet sig undervejs. Han elsker sin søster, og er fast besluttet på at redde hende, men har samtidig svært ved at se det uretfærdige i det samfund, han er vokset op i. Hans fars opførsel over for søsteren begynder dog at sætte tankerne i gang, og mødet med et andet samfund giver ham et nyt indblik i Sarans had over for Rådet, og den rolle, hun som kvinde har været påtvunget. Og så kunne jeg stadig rigtig godt lide Justus, som er et af de ganske få ordentlige medlemmer af Rådet, og som hverken tænker på egen vinding eller betragter kvinder som undermennesker eller ejendom. 
Den Døde Zone var en smule for kort i forhold til mængden af handling, men selvom slutningen var en anelse brat, så lykkedes det alligevel forfatteren at få flettet alle trådene sammen på en god måde, og var man vild med første to bind i serien, må man ikke snyde sig selv for slutningen på Sarans historie. Kan man lide fantasy med dystopiske elementer er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med, og serien er perfekt for læsere, der ikke har mod på eller lyst til at kaste sig over de tykkere fantasyromaner. 

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 6. februar 2021

Kloens Klippe

Kloens Klippe er 1. bind af science fantasy-trilogien Øglejægerne, skrevet af Camilla Wandahl.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Ærild er vårlener, og bor på planten Nærv. Siden hans lillesøster blev taget af parasitterne, da han var 8 år gammel, har hans eneste ønske været at blive Øglejæger og slutte sig til Astrovåbnet, for at få hævn. 
For at komme i Astrovåbnet skal han dog først tæmme sin egen flyveøgle, og sammen med sin fætter og en gruppe andre unge må han rejse til Kloens Klippe for at finde den. Rejsen dertil er lang og farefuld, og ikke alle overlever. 
Samtidig begynder Ærild at få mistanke om, at ikke alt er, som det skal være. Men kan han klare sandheden? Og hvor langt er han parat til at gå, for at få hævn?

Selvom bogen er kort, tog det mig overraskende lang tid at læse den. Ikke fordi den er dårlig - langt fra - men fordi den gjorde mig så vred, at jeg var nødt til at læse den i små bidder. At den også har visse dystopiske elementer hjalp nok heller ikke på det, da jeg pt, grundet pandemien, har det svært med dystopiske fortællinger. 
Sproget er letlæst og flydende, og de nye begreber og ord, forfatteren har skabt, er med til at gøre bogens univers realistisk og levende. Det samme er de livagtige beskrivelser, og især kampscenerne fungerer virkelig godt. Kapitlerne er korte og hurtigt læst, og selvom jeg personligt godt kunne have ønsket, at de var lidt længere, så fungerer det godt. 
Universet er originalt og anderledes, og jeg kunne rigtig godt lide den måde, forfatteren koblede videnskab og teknologi med åndelighed og naturmagi, ligesom de mange nye væsener var interessante. Men skellet mellem teknologi og naturmagi viser også skellet mellem mennesker og vårlenere, og det er her konflikten i samfundet, og det dystopiske element, dukker op. For mens menneskene indtager toppen af samfundet, indtager vårlenerne bunden, og det var her, min vrede dukkede op. Ikke nok med, at menneskene udnytter vårlenerne, både som arbejdsstyrke og forsvar, de tvinger også en hel befolkningsgruppe til at betale offerbøder, og kan folk ikke betale, bliver de ofret. Offentlige afstraffelser er almindelige, og spørgsmål bliver ikke tolereret. Det, der for alvor gjorde mig vred, var dog den måde, menneskene lykkedes med at hjernevaske vårlenerne, så de faktisk troede på, at det var for deres eget bedste, og at menneskene beskyttede dem, når de undertrykte dem. Det gjorde mig vred på menneskene for undertrykkelsen, og på vårlenerne, fordi de ikke tænkte selv. 
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, og en slutning, jeg på ingen måde havde set komme. Historien er uhyggeligt spændende og barsk, og fyldt med action, undertrykkelse, manipulation, naturmagi, øgler, social uretfærdighed, hemmeligheder, løgne, videnskab, hævn, og kærlighed til familien. Først og fremmest er det dog en historie om at finde ud af, hvem man er, og hvad man tror på. Og hvor langt man er villig til at gå for det, der er rigtigt. Bogen gav mig i øvrigt både Starship Troopers og Red Rising-vibes, så slutter den med noget af en cliffhanger. 
Personerne er levende og nuancerede, og især hovedpersonen Ærild er interessant at følge. Ærild elsker sin familie, og efter hans lillesøster bliver taget af parasitterne, er han besat af hævn. Men selvom Ærild tror på systemet, så har han det svært med menneskenes uretfærdigheder, og hans temperament, impulsivitet og hjælpsomhed giver ham konstant problemer. Heldigvis er hans fætter Seir god til at redde ham ud af problemerne, og båndet imellem de to er utroligt stærkt. Men hvor Ærilds familie kæmper for at betale offerbøderne, fordi hans mor er brudt sammen efter hendes datters død, så er Seir søn af førstejægeren og mere privilligeret, hvilket gør hans tiltro til systemet mere fast. Også de øvrige personer var interessante, og jeg kunne især godt lide Kasme og Zira, som var meget forskellige, men hvis styrker komplimenterede både hinanden og Ærild og Seir. 
På trods af, at jeg læste bogen i små bidder, så var jeg utroligt engageret i læsningen, og jeg følte mig i den grad forbundet med såvel personer som univers. At forfatteren formåede at skabe så voldsomme følelser i mig under læsningen af en så kort bog, vidner om, hvor dygtig en historiefortæller Camilla Wandahl er, og er for mig et klart kvalitetsstempel. Udover at være virkelig god, så var Kloens Klippe også en stærk start på en ny serie, som jeg helt klart skal læse videre i. Og med den cliffhanger håber jeg ikke, der går alt for længe, før næste bind udkommer. Kan man lide science fantasy med dystopiske elementer, originale universer, og masser af spænding, så er bogen her helt klart værd at kaste sig over, og jeg kan, trods den vrede, den vakte i mig, kun anbefale den. 

Se også forfatterens hjemmeside

fredag den 5. februar 2021

The Ocean at the End of the Lane

The Ocean at the End of the Lane er skrevet af Neil Gaiman. 

For fyrre år siden begik en mand selvmord, og en lille dreng slap ved et uheld en ældgammel rædsel løs. Drengens eneste forsvar er de tre kvinder - eller to kvinder og en pige - som bor for enden af vejen. Tre kvinder, som ikke er, hvad de ser ud til, og som viser drengen et glimt af verdens hemmeligheder. 

Jeg har efterhånden opdaget, at jeg har lidt ambivalent forhold til Neil Gaimans bøger. Jeg elsker hans rene fantasybøger og eventyr, men har det svært med hans noveller og mere magisk realisme-prægede historier, og den her er desværre en af sidstnævnte. 
Sproget er letlæst og flydende, og rummer den helt særlige Gaimanske atmosfære af magi, drømme og sårbarhed. Beskrivelserne er livagtige, og bogen er fyldt med litterære referencer, hvilket altid er et hit for mig. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker hele vejen igennem. Alligevel blev jeg aldrig rigtigt fanget af historien eller personerne, og jeg er efter endt læsning stadig ikke helt klar over, hvad det egentlig var, jeg læste, hvilket måske kan ses af det meget korte handlingsreferat. Historien tager temaer som familie, drømme, magi, død, ensomhed, tid, venskab og ondskab op, krydret med familie- og pengeproblemer, men fordi den er fortalt, som den er, føles historien mest af alt som en lang drøm, og som læser var jeg i tvivl om, hvorvidt historien faktisk var en drøm, skete, eller bare var en lille drengs indbildning skabt af familiens problemer, og det irriterede mig en hel del. Jeg bryder mig ikke om at være forvirret, når jeg læser, og at bogen samtidig sluttede med en af mine hadetroper, gjorde det ikke bedre. 
Personerne er nuancerede og menneskelige, men fordi bogens stemning er så drømmeagtig, som den er, havde jeg virkelig svært ved at knytte mig til dem, og at fortællerens navn aldrig bliver nævnt, gjorde ham for mig endnu mere uvirkelig. Fortælleren fortæller i et flashback om noget, der skete, da han var syv år gammel, og som læser ser man det meste af historien igennem en syvårigs øjne. Og fortælleren føles virkelig som en syvårig, hvilket er godt gået af forfatteren. Men uheldigvis gør det også, at man som læser virkelig er i tvivl om, hvad der sker undervejs, fordi man som voksen kan se nogle nuancer i familiens interne relationer, som en syvårig opfatter på en anden måde. Og mens bipersonerne bestemt var interessante, så ses også de igennem en syvårigs øjne, hvilket dels gjorde dem temmelig sort/hvide, og dels gjorde dem svære at forholde sig til for mig. 
The Ocean at the End of the Lane er, som alle Gaimans bøger, utroligt velskrevet, og man kan mærke, at han kan sit håndværk. Desværre var bogen ikke et hit for mig, og selvom den var hurtigt læst, så var den også hurtigt glemt. Det betyder ikke, at bogen er dårlig, for det er den langt fra, og kan man lide Gaimans noveller og mere magisk realisme-prægede bøger, så er The Ocean at the End of the Lane måske et nærmere bekendtskab værd. Personligt holder jeg mig dog fremover til Gaimans fantasy. 

Se også forfatterens hjemmeside

mandag den 1. februar 2021

Læsestatus for januar

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Januar er slut, og det betyder, at det er blevet tid til at skrive årets første læsestatus. 
Årets første måned føltes på en og samme tid utroligt lang og utroligt kort. Jeg er, endnu en gang, hjemsendt, da bibliotekerne stadig er lukket ned, og det betød, at jeg startede året ud med hjemmearbejde og rigtig meget hjemmetid. Sammenholdt med vintermørket og -kulden gled dagene næsten ud i et, og mens nogle uger ingen ende ville tage, forsvandt andre i løbet af ingen tid. Jeg savner i den grad at mødes med andre mennesker fysisk, og kan mærke, at nedlukningen denne gang virkelig trækker tænder ud mentalt, hvilket også påvirkede mit læseoverskud. 
Januar var min fødselsdagsmåned, og selvom det ikke blev til den store fejring, så blev det til et enkelt fødselsdagsbesøg, da mine forældre kiggede forbi. Det var utroligt rart, og skønt at se og snakke med dem fysisk, i stedet for via telefon eller skærm. Desværre bød januar også på sygdom med medfølgende indlæggelse (ikke corona) i familien, hvilket bestemt ikke hjalp på det mentale helbred. 
Det manglende overskud gav sig som sagt også til kende i månedens læsning. For mens jeg flakkede fra den ene bog til den anden, uden rigtigt at kunne færdiglæse dem, så læste jeg samtidig virkelig mange tegneserier. Månedens serie fra seriekrukken var Caraval af Stephanie Garber, og her lykkedes det mig faktisk at få læst bind 2, og komme i gang med bind 3. Til gengæld fik jeg ikke læst månedens FairyLoot-bog, The Cruel Prince af Holly Black, som derfor skal læses i februar, eller de to bøger fra min A-Z TBR, Crooked Kingdom af Leigh Bardugo, som samtidig var min supplementsserie, eller An Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman. Jeg fik godt nok begyndt på Crooked Kingdom, men blev ikke færdig med den, så forhåbentlig kan jeg krydse begge to af listen i løbet af februar.
Det manglende læseoverskud betød også, at jeg ved månedens slutning var 2 bøger bagud på mit Goodreads-læsemål, men det bekymrer mig ikke så meget, da jeg er sikker på, jeg nok skal få det indhentet i løbet af året. 
Og så må det vist være tid til at få vist de bøger, jeg faktisk fik læst, frem.

Jeg starter, som altid, med anmeldereksemplarerne. I januar fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forlag.
Bøgerne er:

Tonke Dragt: Brevet til kongen (Brevet til kongen 1)
Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 
Serien er påbegyndt. 

Kazu Kibuishi: Elverprinsen (Amulet 5)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er i gang. 

Roshani Chokshi: Aru Shah og sjælesangen
Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co. 
Serien er i gang. 

Jeg fik læst en enkelt bog fra månedens serie.
Bogen er:

Stephanie Garber: Legendary (Caraval 2)
Serien er i gang. 

Derudover fik jeg læst 4 bøger, hvoraf en enkelt blev påbegyndt i 2020. 
Bøgerne er:

Eva Munk: Stormflod (Grøn Klode 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Kim Harrison: For a Few Demons More (The Hollows 5)
Serien er i gang. 

Leigh Bardugo: The Lives of Saints

A.A. Milne: Peter Plys - Komplet samling fortællinger og digte

Sidst, men bestemt ikke mindst, fik jeg læst 30(!) tegneserier og graphic novels i januar.
De er:

Jerry Scott og Jim Borgman:
Verdens længste teenager (Zits 1)
Zombie-forældre (Zits 2)
Nu laver du det ansigt igen! (Zits 3)
Kør! (Zits 4)
Fanget! (Zits 5)

Bryan Edward Hill m.fl.: All the Devils Are Here (Angel + Spike vol.1)

Kazu Kibuishi: Elverprinsen (Amulet 5)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er i gang. 

Thom Roep og Piet Wijn:
Den forkælede prinsesse (Gammelpot 1)
Skakten til Nordpolen (Gammelpot 6)

Goscinny og Uderzo:
Romernes skræk! (Asterix 7)
Asterix - olympisk mester (Asterix 8)
Asterix i Alperne (Asterix 16)
Asterix' odyssé (Asterix 26)
Så til søs, Obelix! (Asterix 30)
Skolestart i Gallien (Asterix 32)
Da himlen faldt ned om ørerne! (Asterix 33)
Asterix' og Obelix' fødselsdag - Den gyldne gæstebog (Asterix 34)
Historien om hvordan Obelix faldt i gryden med trylledrik da han var lille

Jean-Yves Ferri og Didier Conrad:
Asterix og pikterne (Asterix 35)
Cæsars papyrus (Asterix 36)
Asterix i støvlelandet (Asterix 37)
Vercingetorix' datter (Asterix 38)

Mike Carey m.fl.: Lucifer book one

Franquin:
Viggo - Kviks kontorbud (Vakse Viggo 1)
Viggo kobler fra (Vakse Viggo 2)
Mesterkokken Viggo (Vakse Viggo 3)
Det var kattens, Viggo (Vakse Viggo 4)
Viggo - en kæmpekatastrofe (Vakse Viggo 5)

Dan Jurgens m.fl.: The Gray Son Legacy (Nightwing vol. 10)

Christophe Arleston og Alessandro Barbucci: Persaunernes hemmelighed (Ekho spejlverdenen 5)

I alt fik jeg læst 7 bøger og 30 tegneserier/graphic novels. Af dem var 3 anmeldereksemplarer og 6 på engelsk. Jeg fik påbegyndt 2 serier, og kom ajour med 1. 
I februar skal jeg have læst mine 2 A-Z TBR-titler fra januar, foruden januars FairyLoot-bog, og så skulle jeg gerne have færdiggjort nogle serier, så jeg ikke kommer alt for langt bagud med mine læsemål fra årets start. Februars FairyLoot-bog er These Rebel Waves af Sara Raasch, som er første bind i duologien Stream Raiders, og månedens serie er The Storm Crow af Kalyn Josephson, hvor jeg kun mangler at læse andet og sidste bind, for at være færdig med serien. Månedens supplementsserie er Discworld af Terry Pratchett. Her mangler jeg kun at læse to bind, hvoraf det ene endda er en del af min A-Z TBR, og februars anden A-Z titel bliver Fire and Hemlock af Diana Wynne Jones. Derudover håber jeg at få gjort et ordentligt indhug i anmeldereksemplarerne, så jeg kan få indhentet efterslæbet på dem, inden vi kommer alt for langt ind i 2021. 

Fik I læst nogle gode bøger i januar? 

lørdag den 30. januar 2021

Book Haul #1

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Januar er langt om længe ved at være slut, og det betyder, at det er blevet tid til årets første book haul. Med nedlukning, hjemmearbejde og vintermørke havde jeg i den grad brug for retailterapi, og det bærer denne book haul også præg af - selvom langt de fleste af de bøger, jeg købte, stadig er undervejs. Et par af bøgerne er også fødselsdagsgaver, da januar var min fødselsdagsmåned. 
Men lad os bare gå i gang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I januar fik jeg tilsendt et enkelt anmeldereksemplar i en overraskelsespakke. 
Bogen er:

Jeanette Sigtenborg Rasmussen: I krig (Legendens ridder 1). Forlaget Straarup og Co. 

Tilbage i november bestilte jeg en brugt bog via Amazon til min Hobbitten-samling, og i januar dukkede den endelig op. 
Bogen er:

J.R.R. Tolkien: The Hobbit (Guild Publishing 1978)

Størstedelen af månedens bogkøb var, som sædvanlig, fristes jeg til at skrive, hos Saxo. To af dem blev dog købt på et fødselsdagsgavekort, så de tæller ikke helt med. Som man kan se af bogkøbene, var jeg på lidt af et middle grade-kick i januar (hvilket står i skærende kontrast til det, jeg faktisk fik læst, men mere om det i mit kommende læsestatus-indlæg). 
Bøgerne er:

Anne-Christine Hellerup Brandt: Valdemarsro - Grøn aftensmad

Helen Cox: Dødbringende besked (Kitt Hartley Yorkshire Mysteries 1)

Elise Kova: The Dragons of Nova (Loom Saga 2)

Kelly Barnhill: The Girl Who Drank the Moon

William Joyce:  
Nicholas St. North and the Battle of the Nightmare King (The Guardians 1)
E. Aster Bunnymund and the Warrior Eggs at the Earth's Core (The Guardians 2)
Toothiana: Queen of the Tooth Fairy Armies (The Guardians 3)
The Sandman and the War of Dreams (The Guardians 4)
Jack Frost: The End Becomes the Beginning (The Guardians 5)

Debi Gliori:
Pure Dead Magic (Pure Dead 1)
Pure Dead Brilliant (Pure Dead 3)

Cornelia Funke:
Inkheart (Inkheart 1)
Inkspell (Inkheart 2)
Inkdeath (Inkheart 3)

Det blev også det til 2 tegneserier fra Fantask, nemlig:

Christophe Arleston og Alessandro Barbucci: Persaunernes hemmelighed (Ekho spejlverdenen 5)

Batman - 80 Years of the Bat Family

Sidst, men ikke mindst, modtog jeg i januar dette flotte kort over Tamora Pierces Tortall-univers. Kortet er købt hos Dual Wield Studios, og selvom det er noget større, end jeg havde forestillet mig, da jeg åbenbart fik omregnet de amerikanske mål forkert, og papirkvaliteten ikke er helt, som jeg havde håbet, så er jeg glad for at have det. 

I alt blev det til 16 bøger, 2 tegneserier og et kort i perioden 1.-30. januar. Af dem var 1 et anmeldereksemplar, 14 på engelsk, 1 brugt, og 2 fødselsdagsgaver. Derudover er der stadig en del pakker på vej til mig, som forhåbentlig dukker op i februar. 
I februar håber jeg at holde igen med bogkøbene, men om jeg kommer til at overholde det, kommer nok an på, hvor meget retailterapi jeg får brug for under den næste måneds nedlukning. 

Fik I nogle gode bøger ind ad døren i januar?

søndag den 24. januar 2021

Legendary

Legendary er 2. bind af fantasytrilogien Caraval, skrevet af Stephanie Garber. 

Tella har altid været overbevist om, at det var hendes skyld, at hendes mor forsvandt, og har svoret at finde hende igen. I desperation, og med hjælp fra en ukendt ven, brugte hun Caraval til at flygte fra sin voldelige far sammen med sin søster, og nu er det tid til at tilbagebetale tjenesten. 
Det er dog langt fra så ligetil, som Tella havde troet, for hendes ven ønsker at kende den mystiske Legends rigtige navn. Et navn, beskyttet af magi, som Tella kun kan få fat i, hvis hun selv spiller - og vinder - Caraval. Men hvad Tella ikke ved er, at der er mere på spil i Caraval end nogensinde før, og hvis hun vinder, kan hun tabe alt.

Jeg var vild med første bind i trilogien, men alligevel gik der flere år, før jeg fik læst videre. Og det skyldtes ganske enkelt, at jeg havde et meget anstrengt forhold til andet binds hovedperson i første bind, og derfor havde lidt blandede følelser over at læse videre. Heldigvis var det ikke så slemt, som jeg havde frygtet, for plottet i dette bind er endnu vildere end i Caraval, hvilket næsten opvejede, at jeg faktisk syntes hovedpersonen var virkelig irriterende. 
Sproget er letlæst, flydende, og utroligt atmosfærisk, med sanselige, magiske og stemningsfulde beskrivelser, som vækkede hele bogens fantastiske univers til live. 
Universet er originalt og magisk, med en undertone af noget mørkt og farligt, og jeg er ret vild med den måde magi, skæbne og kort bliver koblet sammen på. Samtidig udvider verdenen sig også geografisk, da spillet flytter til kejserindens hovedstad, hvilket er ret fedt. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og selvom jeg gættede en del twists undervejs, kom andre helt bag på mig. Historien er spændende, og fyldt med magi, hemmeligheder, intriger, løgne, magtbegær, kærlighed, action, skæbne og ondskab, men også selvopofrelse, valg og knuste drømme. Personligt kunne jeg dog godt have undværet det obligatoriske trekantsdrama undervejs. Cliffhangeren til sidst var til gengæld god, selvom jeg havde set dele af den komme. 
Personerne er levende og menneskelige, men desværre havde jeg et anstrengt forholdt til dette binds hovedperson, Tella. Selvom hendes ønske om at redde moren er beundringsværdigt, så brød jeg mig ikke om den måde, hun gik til opgaven på. Ikke nok med, at hun lyver, og ignorerer de ting, hun ikke bryder sig om, hun opfører sig også virkelig naivt og uintelligent, og hendes impulsivitet og manglende vilje til at lytte til hendes instinkter fører hende gang på gang i problemer. Det gjorde hende til et temmelig frustrerende bekendtskab, fordi hun godt vidste, at hun opførte sig dumt, men alligevel bare kastede sig ud i tingene, uden overhovedet at tænke sig om, og jeg havde virkelig lyst til at ruske hende undervejs. Til gengæld nød jeg gensynet med Scarlett, som jeg godt ville have set mere til, og så var jeg ret vild med Dante og Jacks, som, til trods for, at de begge har deres hemmeligheder, og der er noget farligt over dem begge to, var fulde af sarkasme og bad boy-udstråling. 
Selvom hovedpersonen langt fra var min yndling, så nød jeg gensynet med universet, og den måde både plot og univers udvidede sig på undervejs, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Var man fan af første bind, vil man ikke blive skuffet, og er man vild med magiske konkurrencer og historier med masser af twists, kan serien kun anbefales. 

Se også forfatterens hjemmeside

tirsdag den 12. januar 2021

Aru Shah og sjælesangen

Aru Shah og sjælesangen er 2. bind af fantasyserien Pandava-kvartetten, skrevet af Roshani Chokshi.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.

Da kærlighedsgudens bue og pil bliver stjålet, bliver Aru og Mini, sammen med deres nyeste Pandava-søster, Brynne, anklaget for at stå bag tyveriet. For at bevise deres uskyld, må de, sammen med halvguden Aiden, tage på en mission for at skaffe våbnene tilbage. Lykkes det ikke, vil de alle tre blive udstødt af Det Overjordiske, og miste deres erindring om tiden som Pandavaer. 
Men at finde tyven er bestemt ikke let, og det går snart op for dem, at der ligger mere bag tyveriet, end først antaget. Hvis de skal overleve, og finde våbnene, må de lære at stole på hinanden - og på sig selv. 
Og de har kun ti dage...

Jeg var vild med første bind i serien, og bind to skuffede bestemt ikke. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, der får de forskellige overjordiske riger til at fremstå knivskarpe for det indre blik, og et ekstra krydderi i form af indiske ord og mytologiske begreber, der er med til at give universet liv. Heldigvis indeholder bogen en ordliste sidst i bogen, som kan forklare de fremmedartede termer, da nogle af dem kan være en smule forvirrende for læsere, der ikke kender så meget til den hinduistiske mytologi. Derudover er bogen proppet med popkulturelle og litterære begreber (jeg er for eksempel ret vild med en vis Disney-reference), og en god portion humor.
Universet er gennemført, og forfatteren formår at forklare en ellers temmelig indviklet mytologi på en pædagogisk og naturligt indflettende måde, uden det får karakter af infodumping. Og selvom jeg ikke helt kunne lade være med at blive en smule forvirret undervejs, da der er rigtigt mange navne og guder at holde styr på, så var det ikke noget der trak ned i læseoplevelsen. Samtidig var det sjovt at se, hvor mange paralleller der faktisk er, mellem forskellige mytologier. Et eksempel er kærlighedsgudens brug af bue og pil, eller en vis spisekonkurrence, som vendte tankerne henimod den nordiske mytologi. 
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom dele af plottet mindede mig lidt vel meget om Percy Jackson-serien, så var der stadig masser af overraskelser undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, guder, intriger, forræderi, hemmeligheder, venskab, løgne, mobning og familie. Men også lidt mere indviklede begreber, som den, at det er sejrherrerne, der dikterer historien, at der altid er to sider af historien, og af sandheden, og at heltene ikke altid opfører sig som helte. Og så slutter den på en måde, som gør det virkelig svært at vente på næste bind i serien. 
Personerne er menneskelige og nuancerede, og selv guderne føles som virkelige personer. Jeg kan rigtig godt lide hovedpersonen Aru, som i den grad har udviklet sig siden første bind i serien. Hun er blevet mere selvsikker, og venskabet med Mini har mindsket den ensomhed, hun følte før. Hun har dog stadig en tendens til at være lidt for impulsiv, og tænker sig ikke altid lige godt om, før hun taler, hvilket fører til en del mindre heldige situationer. Mini er en skøn biperson. Også hun er blevet mere selvsikker, men har stadig tendens til at lade sine neuroser og fobier styre hendes handlinger. De to nye tilføjelser til gruppen, Aiden og Brynne, supplerer de to piger rigtig godt. Brynne minder på mange måder om Aru, og har ligesom hende en tendens til at handle impulsivt, og lade temperamentet løbe af med hende, men hun er også loyal og uventet sårbar, og så har hun masser af mod. Aiden er på mange måder den, der får gruppedynamikken til at fungere, da han er mere åben og fredsstiftende end Aru og Brynne, men også han har sine indre dæmoner at slås med. 
Aru Shah og sjælesangen var en virkelig god fortsættelse på en skøn serie fyldt med venskab, humor og indisk mytologi, og jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer på dansk. Var man vild med første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og er man fan af Rick Riordans bøger, er serien helt klart et nærmere bekendtskab værd. 

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 9. januar 2021

Elverprinsen

Elverprinsen er 5. bind i graphic novel-serien Amulet, skrevet af Kazu Kibuishi.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Emily har overlevet prøverne, og er nu en del af Stenvogternes Råd. Desværre lykkedes det Max at stjæle moderstenen, og tage den med til elverkongen, og nederlaget synes næsten uundgåeligt. 
Men Emily og hendes venner har ikke tænkt sig at give op uden kamp, og sætter alle kræfter ind på at stoppe Max og elverkongen. Samtidig får Emily mistanke om, at stemmen fra hendes amulet har sine egne motiver, og ikke nødvendigvis gode. 

Jeg er virkelig vild med den her serie, og Elverprinsen var for mig uden tvivl det bedste bind i serien.
Sproget er, som i de øvrige bind, letlæst og flydende, med velfungerende dialoger og fremmedartede navne som krydderi. 
Universet udvider sig endnu en gang, med nye steder, robotter og oplysninger om stenvogternes magi, og blandingen af magi, elvere, talende dyr og robotter fungerer utroligt godt. Det samme gør de farvestrålende illustrationer, som i dette bind bevæger sig over i den dystre ende af farveskalaen, med mørke blå, grå og grønne nuancer, i takt med, at konflikten spidser til. Især actionsekvenserne er fantastisk godt illustreret, og man får næsten fornemmelsen af, at man selv er en del af luftkampene. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og selvom store dele af handlingen denne gang er baggrundshistorie for Max og Trellis, så formår forfatteren at balancere flashbacks og nutidig handling virkelig godt, så man som læser aldrig føler, at den nutidige historie forsvinder. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, forræderi, magi, død, hemmeligheder, intriger, magtbegær, hævn, krig, robotter, og familierelationer, og ren og skær ondskab. 
Personerne er levende og nuancerede, og selvom Emily stadig er i centrum for en del af handlingen, så får hendes bror Navin endelig lidt tiltrængt scenetid i dette bind. De to søskende har deres mod og kærlighed til hinanden til fælles, men hvor Emily er mere og mere præget af det ansvar, der hviler på hende som stenvogter, og mere og mere usikker på stemmens motiver, så er Navin mere idealistisk og har mere tiltro til sine egne evner. Af bipersonerne kunne jeg rigtig godt lide elverprinsen Trellis, som endelig har valgt side, og nu forsøger at finde ud af, hvad der egentlig gik galt, da elverne gik i krig. Også Max fik en del scenetid, og udover at hans motiver for forræderiet kom til at fremstå klarere, så fik jeg også en del mere sympati med ham undervejs. 
Elverprinsen skruede op for såvel action som fare, samtidig med, at der var plads til en gang seriøs karakterudvikling af flere af personerne. Jeg elskede alt ved dette bind, og glæder mig helt vildt, til næste bind udkommer på dansk, for endnu en gang lykkedes det forfatteren at slutte med noget af en cliffhanger. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og kan man lide steampunk, magi og syrede universer, kan serien kun anbefales.  

fredag den 8. januar 2021

Brevet til kongen

Brevet til kongen er 1. bind i fantasyserien af samme navn, skrevet af Tonke Dragt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget.

Tiuri på 16 år har hele sit liv drømt om at træde i sin fars fodspor som ridder hos kong Dagonaut, og har nu kun en enkelt prøve tilbage, før han kan blive slået til ridder: At tilbringe en vågenat i stilhed i slottets kapel. Men da en desperat stemme beder om hjælp, kan Tiuri ikke overhøre den. Heller ikke selvom det koster ham riddertitlen og hans drøm.
Den fremmede overrækker ham et hemmeligt brev, og bønfalder ham om kun at overrække det til Den Sorte Ridder af Det Hvide Skjold. Men da Tiuri når frem til ridderen, ligger han dødeligt såret, og Tiuris rejse bliver pludselig meget længere, end han havde forventet, da han må overtage ridderens mission, og bringe brevet til kongen på den anden side af bjergene. En mission, der kan koste Tiuri livet, for ridderens mordere er på sporet af ham, og de er ikke de eneste.
Tiuri får brug for alt sit mod, hvis han skal fuldføre missionen, og tiden er ved at løbe ud.

Jeg havde ikke hørt om bogen her, før den pludselig dukkede op i postkassen, og hvor er jeg glad for, at den gjorde det. Bogen gemte nemlig på en virkelig god og klassisk fantasyfortælling (i mere end en forstand, da bogen første gang blev udgivet i 1962), som gav mig mindelser om både Lloyd Alexanders serie Kampen om Landet Prydain og heltesagnene om Kong Arthur og hans riddere, og jeg nød bogen i fulde drag.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom sprogtonen, i sagens natur, er en smule gammeldags, så er det kun med til at sætte stemningen. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og såvel omgivelser som kampscener står lyslevende for læseren.
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker af dem, så lykkedes det alligevel bogen at overraske mig flere gange undervejs. Historien er spændende, og selvom tempoet er noget langsommere end i mange nyere fantasyfortællinger, så keder man sig ikke på noget tidspunkt. Og personligt nød jeg, at bogen gav sig tid til at folde Tiuris rejse ud, uden konstant action. Til gengæld fylder intriger, forræderi, hemmeligheder, mordforsøg, hævn og rænker en del, ligesom historien tager temaer som ære, pligt, loyalitet, mod og ridderlighed op. Først og fremmest er det dog en historie om at finde sig selv, og gøre det rigtige, uanset hvad det koster.
Universet er middelalderinspireret, og fremstiller en meget klassisk fantasyverden med konger og riddere, og selvom der ikke er meget magi til stede, så får man som læser alligevel en anelse om, at der er mere mellem himmel og jord, end man umiddelbart kan se.  Forfatteren er utroligt god til at flette worldbuildingelementerne ind undervejs i historien, på en sådan måde, så det virker naturligt, og jeg følte på intet tidspunkt, at jeg blev udsat for infodumping.
Personerne er levende og menneskelige, men selvom jeg følte, at jeg kom til at kende Tiuri rigtig godt at kende, så kneb det, med en enkelt undtagelse, lidt mere med bipersonerne. De fleste bipersoner forsvinder nemlig ret hurtigt ud af historien igen, eller optræder kun i korte glimt, og da de samtidig, for manges vedkommende, har indtil flere titel- og navnebetegnelser, så var det svært for mig at komme ind på livet af dem. Til gengæld var jeg rigtig glad for hovedpersonen Tiuri. Han er modig, intelligent, loyal, ærlig og pligtopfyldende, og klar til at opgive sine drømme, og endda sit liv, for at gøre det rigtige. At han indimellem stoler på de forkerte, eller overhører sine instinkter, og dermed kommer i vanskeligheder, gør ham kun mere menneskelig, og jeg heppede på ham hele vejen igennem. Hans spirende venskab med Piak var virkelig godt beskrevet, og de to supplerer hinanden rigtig godt. Piak er modig, munter og ser tingene fra andre vinkler end Tiuri, fordi han er vokset op på en anden måde, og det giver dem en interessant dynamik, hvor ingen af dem er hævet over den anden, men i stedet begge giver noget til hinanden. Og så er jeg ret vild med den loyalitet og respekt de viser hinanden hele vejen igennem.
Brevet til kongen var en virkelig god klassisk fantasyfortælling, som, selvom bipersonerne manglede lidt fylde og tempoet var langsommere end i nutidige fantasyfortællinger, kun kan anbefales. Er man til klassisk fantasy med masser af intriger og elsker man ridderhistorier, så vil bogen her være et sikkert hit, og jeg skal helt klart have set Netflix-serien over bogen ved lejlighed. Og så håber jeg, at næste bind også bliver oversat, for jeg er bestemt ikke færdig med universet eller Tiuri endnu. 

For a Few Demons More

For a Few Demons More er 5. bind af urban fantasy-serien The Hollows, skrevet af Kim Harrison.

Intet sted er sikkert, når dæmoner er på spil. Heller ikke hellige steder. Rachel bliver vækket, da en dæmon uden varsel trænger ind i den kirke, hvor hun, Ivy og Jenks og hans familie bor og arbejder, på jagt efter et eller andet. Rachel er sikker på, at dæmonen leder efter fokusset, skabt af dæmonerne til at kontrollere varulvene, og hendes mistanke bliver bestyrket, da flere varulve bliver myrdet. Varulve, der alle har en forbindelse til Rachel, og hvis død kan starte en krig mellem Cincinnatis forskellige varulveflokke.
Som om det ikke var nok, hyrer hendes ærkefjende, Trent, hende som bodyguard til sit bryllup, hendes forhold til Ivy tager en ny drejning, og både IS og FIB er pludselig lidt for interesserede i hende. Heldigvis har hun sin kæreste, Kisten, til at holde sammen på hende.
At være heks har aldrig været mere kompliceret – eller mere farligt.

Jeg er ret vild med serien, men alligevel tog det mig lang tid at færdiglæse bogen her. Dels fordi det var lang tid siden, jeg læste forrige bind i serien, og derfor havde glemt store dele af historien, så jeg først følte jeg havde styr på det hele 200 sider inde i bogen, og dels fordi jeg nok ikke rigtig var i humør til at læse den, da jeg begyndte på den. Men da den var en del af sidste års A-Z TBR gjorde jeg alligevel forsøget, og trods startvanskelighederne endte jeg også med at synes rigtig godt om bogen. Også selvom jeg ikke brød mig om slutningen.
Sproget er letlæst og flydende, actionscenerne realistiske og adrenalinfremkaldende, og beskrivelserne livagtige, men det humoren, der for mig får det hele til at hænge sammen. Især Rachel og Jenks’ sarkastiske dialoger er fantastiske.
Universet er spændende og originalt, og jeg elsker blandingen af magi og hverdag, og hvordan almindelige mennesker og magiske væsener lever side om side. Og selvom den overnaturlige verden, og især dæmonernes del af den, kan være virkelig skræmmende, så er der også meget godt i den.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, dæmoner, intriger, forræderi, kærlighed, venskab, alfer, hemmeligheder, hævn, fjendskab, sex og usikre alliancer. Især de sidste 100 sider sad jeg klinet til siderne, og selvom jeg ikke brød mig om slutningen, som for mig virkede lidt for letkøbt på nogle områder (og nej, jeg kan ikke forklare mig nærmere, uden at spoile plottet), og hjerteknusende på andre, så var det et brag af en finale.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg elsker, hvor grå de er. Ingen er kun gode eller onde, og det er de valg, folk tager, der bestemmer, på hvilken side de befinder sig undervejs. Rachel er en skøn hovedperson. Hun er stædig, loyal og modig, og har et stort hjerte. Til tider er hun dog lige lovligt impulsiv, og koblet med en tendens til næsten at jagte farlige situationer, er hendes selvopholdelsesdrift ikke altid den bedste. En af de ting, der driver serien for mig, er venskabet mellem Jenks, Ivy og Rachel, og mens jeg nød ping-pongen mellem Rachel og Jenks, så var jeg ikke vild med den drejning venskabet mellem Ivy og Rachel tog – og det pres det lagde på Rachel fra omverdenen, fordi hun ikke bare rettede ind. Til gengæld nød jeg forholdet mellem Rachel og Kisten, som, udover en virkelig god kemi, er præget af gensidig respekt og dybe følelser. Også Rachels ærkefjende Trent er en interessant karakter, som man som læser aldrig helt ved, hvor man har.
Alt i alt var For a Few Demons More, trods startvanskeligheder, irritationsmomenter og min utilfredshed med slutningen, en virkelig god fortsættelse på en serie, jeg helt klar skal læse videre i. Jeg håber dog, at der ikke kommer til at gå helt så lang tid, før jeg får læst næste bind, så jeg ikke igen glemmer det meste af forhistorien. Er man fan af serien, vil man ikke blive skuffet, og kan man lide urban fantasy med masser af humor og action, kan serien kun anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside

lørdag den 2. januar 2021

All Dragons Readathon #2 opsamling


All Dragons Readathon
er slut for denne gang, og det er derfor blevet tid til at fortælle, hvordan det gik. 
Det er anden gang, readathonet er løbet af stablen, og jeg nød endnu en gang oplevelsen. 
All Dragons Readathon startede 1. december og sluttede 31. december, og gik, kort fortalt, ud på at læse bøger med drager. der var to forskellige udfordringer, man kunne deltage i, hvoraf den ene gik ud på at stige i rang, mens den anden tilførte evner til ens drage. Regler og udfordringer blev mere udførligt beskrevet i mit første indlæg om readathonet, som kan læses her. 
Jeg opdaterede måneden igennem løbende om mine fremskridt på Instagram under hashtagget #AllDragonsReadathon, så er I interesserede, kan I søge på hashtagget og se, hvad jeg syntes om de forskellige bøger. 
Som idékvinden bag All Dragons Readathon havde jeg selvfølgelig planlagt at gennemføre alle udfordringerne, og selvom det ikke lykkedes mig at komme igennem hele min TBR, så fik jeg alligevel, takket være to "tillægsbøger" jeg læste undervejs, fuldt hus til sidst. 

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Bøgerne jeg fik læst, var:

Angie Sage:
Magik (Septimus Heap 1) Flyveevner - 581 sider 
Flyveri (Septimus Heap 2) Magi - 534 sider
Alkymik (Septimus Heap 3) Ild - 537 sider
Zirene (Septimus Heap 5) Is - 613 sider 

Anne McCaffrey:
Moreta: Dragonlady of Pern (The Dragonriders of Pern 7) Visdom - 359 sider
Nerilka's Story (The Dragonriders of Pern 8) (i Nerilka's Story and The Coelura) Gift - 133 sider

C.G. Valentin: Drageægget (Dragernes Æra 1) Tale - 338 sider
Anmeldereksemplar fra Forlaget Klippe.

Rachel Aaron:
A Dragon of a Different Color (Heartstrikers 4) Forvandling - 512 sider.
Last Dragon Standing (Heartstrikers 5) Usårlighed - 300 sider

I alt fik jeg læst 3907 dragefyldte sider, og opnåede både rang af dragefyrste, og gav min drage fuldt hus på evner. Ikke dårligt. 

Den bog, jeg desværre ikke fik læst fra min TBR, var Onyx and Ivory (Rime Chronicles 1) af Mindy Arnett. I stedet blev bogen udskiftet med Flyveri af Angie Sage, da jeg kunne se, at jeg ikke nåede at blive færdig med bogen før året var slut, og også Flyveri er en high fantasy-bog. 

Jeg har virkelig nydt at kunne afslutte endnu et år i selskab med fantasyvæsenet over dem alle, dragen, og glæder mig allerede til det bliver december igen, og tredje runde kan gå i gang. 

Deltog I også i All Dragons Readathon? Hvilken rang fik I? Og hvilke evner fik jeres drage?

fredag den 1. januar 2021

Læseplan for 2021

Det er sjette gang, jeg kaster mig ud i at lave en læseplan for det kommende år, og jeg nyder både at planlægge det kommende år, og løbende igennem året at kunne tjekke, hvor langt jeg er kommet med de forskellige udfordringer. Jeg planlægger i år både at genbruge et par udfordringer fra tidligere år, og at kaste mig ud i en helt ny udfordring.Som I ved, hvis I følger bloggen, er det kun bøger fra de fantastiske genrer, som jeg anmelder på siden. Det betyder, at enkelte af de bøger jeg læser i årets løb, kun figurerer i de månedlige statusindlæg, som jeg fortsætter med i 2021, men den komplette liste over årets læste bøger kan altid findes på min Goodreads-side, hvor man kan få et hurtigt overblik over min fremgang i løbet af året.
Igen i år deltager jeg i Goodreads-læseudfordringen, og læsemålet er, ligesom i 2020, sat til 130 bøger. Selvom jeg læste 177 bøger i 2020, har jeg ikke tænkt mig at sætte målet op, da jeg også har et par tykkere bøger, jeg gerne vil have læst i løbet af året, og gerne vil have ro til også at kunne læse lidt mindre i nogle måneder. Jeg tæller kun "rigtige" bøger med i læseudfordringen, så tegneserier og graphic novels vil kun figurere på de forskellige måneders læsestatus.
Jeg har igen i 2021 planer om at deltage i forskellige readathons, blandt andet TFF Readathon og Dewey´s 24 Hour Readathon, foruden mit helt eget readathon, All Dragons Readathon, som vender tilbage i december 2021. Skulle der dukke andre interessante readathons op i årets løb, er det heller ikke umuligt, at jeg også deltager i dem.

Jeg har i år fire læseudfordringer, hvoraf tre er gengangere, mens den fjerde er helt ny.

Første udfordring er den serieudfordring, som jeg nu har kørt med i tre år. Selvom det gik i stå her i slutningen af året, så synes jeg, idéen med seriekrukken fungerer, og hjælper mig med at komme videre med nogle af de serier, som jeg måske ellers har glemt lidt. Jeg har været alle sedlerne igennem, og har sorteret dem fra, hvor jeg har fået læst serierne, samt tilføjet de nye serier, som jeg har påbegyndt i 2020, og seriekrukken indeholder, ved årets start, 59 serier. Hver måned trækker jeg en serietitel fra krukken, og skal så, som minimum, have læst en bog i serien, før måneden er slut. Bliver jeg ikke færdig med serien, ryger sedlen tilbage i krukken, til næste gang jeg trækker den. Enkelte serier er det så lang tid siden jeg har læst, at jeg nok bliver nødt til at genlæse de første bind, men forhåbentlig kan jeg huske hvor jeg er kommet til i de fleste serier. Jeg har valgt ikke at smide anmeldereksemplarer i glasset, da de gerne skulle læses snarest, og det derfor ikke giver mening at putte dem i glasset. Skulle jeg få lyst til, i årets løb, at læse videre i en serie, som befinder sig i glasset, uden at have trukket den, er det ikke forbudt. Bliver jeg færdig med serien, og trækker sedlen senere, trækker jeg bare en ny seddel i stedet for.

Anden udfordring går ud på at afslutte flere serier. Som nævnt er jeg pt. i gang med 59 serier fra mine egne reoler, og det tal skal gerne ned. 23 af serierne mangler jeg endda kun at læse 1 eller 2 bind i, for at kunne krydse dem af listen over igangværende serier. Derfor har jeg besluttet, at jeg hver måned skal færdiglæse minimum 1 serie. Jeg vil derfor hver måned supplere serien fra seriekrukken med en anden serie fra reolen hvor jeg kun mangler at læse 1 eller 2 bind, så jeg på den måde får færdiglæst i hvert fald 1 serie per måned.

Tredje læseudfordring ligner serieudfordringen en hel del. Jeg startede udfordringen i 2019, og selvom det ikke er gået helt så godt, som jeg havde håbet, så har jeg alligevel tænkt mig at fortsætte med den i 2021. Det er selvfølgelig FairyLoot-udfordringen jeg tænker på. Ligesom med serieudfordringen trækker jeg hver måned en seddel fra et glas med FairyLoot-bøger, og jeg har så to måneder til at få bogen læst, smide den ud, eller bestemme mig for at give den en chance igen senere. Der er ved årets start 10 titler i krukken, og forhåbentlig er der betydeligt færre tilbage, når 2021 er slut. 

Fjerde læseudfordring er A-Z TBR-udfordringen, som jeg første gang prøvede kræfter med i 2020. Selvom jeg ikke nåede helt i mål, så var jeg glad for udfordringen, og har derfor igen lavet en liste over bøger, hvis titler begynder med de første 26 bogstaver i alfabetet. For at gennemføre udfordringen skal jeg læse 2-3 bøger fra listen om måneden, og jeg håber, at jeg ved at sprede titlerne ud på den måde, vil komme igennem hele listen, og ikke, som i 2020, glemme dem, og først for alvor komme i gang med at læse dem sidst på året. Det er ikke tanken, at jeg starter læsningen med A-titlen, og slutter med Z-titlen, men i stedet har jeg tænkt mig at plukke dem, som det passer ind, og som jeg har lyst til, da jeg tror, det er bedre for motivationen. Alle titler fra min A-Z TBR kan ses her, hvor jeg også løbende streger dem ud, efterhånden som jeg får dem læst.

Udover læseudfordringerne vil jeg fortsætte med mine Top 10-Lister. Målet er en ny liste hver tredje måned - hver måned er simpelthen for meget, da de tager temmelig lang tid at lave - og så får vi se hvordan det går. Jeg har i hvert fald masser af idéer til listerne.
Jeg har også planer om at lave flere Book Tag-indlæg, da jeg synes, de er en sjov måde at fortælle om mine læsevaner, og samtidig kan jeg se på statistikken, at det er nogle af de indlæg, som bliver læst meget, så jeg går ud fra, det betyder, at I også synes de er sjove.
Jeg fortsætter med at lave statusindlæg hver måned, og her fortæller jeg også hvordan det går med de forskellige læseudfordringer. Jeg synes, indlæggene fungerer godt, og de er i hvert fald med til at give mig et overblik over, hvordan læsemåneden er gået.
Jeg fortsætter også med at lave månedlige Book Hauls i 2021. Det er en god måde for mig at få overblik over, hvor mange nye bøger jeg egentlig får ind ad døren, og jeg kan se på statistikken, at det også er nogle indlæg, der bliver læst meget. Jeg håber stadig at få begrænset mit bogkøb, så jeg faktisk også kan nå at få bøgerne læst, men nu får vi se, hvordan det kommer til at gå.
I december vil jeg igen afholde All Dragons Readathon, ligesom jeg i juli gentager successen med #sænkmintbr. 
Derudover håber jeg at få tid til at genlæse nogle af mine yndlingsbøger i løbet af året. For selvom jeg får mange nye spændende bøger ind ad døren, så vil jeg også gerne kunne genopdage magien i de gamle.

Hvordan det kommer til at gå med 4 boglige udfordringer vil vise sig, men jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang.

Årets første serie fra seriekrukken er Caraval af Stephanie Garber, og da der kun er to bind tilbage i serien, burde jeg kunne få den færdiglæst i januar. Supplementsserien bliver Six of Crows af Leigh Bardugo, hvor jeg kun mangler at læse et enkelt bind, som ovenikøbet står på min A-Z TBR. Første FairyLoot-bog bliver The Cruel Prince af Holly Black, som er første bind i trilogien The Folk of the Air. Bogen er en af de mest hypede bøger på BookTube overhovedet, og jeg er temmelig spændt på, om jeg vil synes om den. Min anden A-Z-bog i januar bliver An Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman, da den, i modsætning til ovenstående bøger, er forholdsvis kort. Derudover vil januars læsning primært komme til at bestå af anmeldereksemplarer, da jeg er kommet temmelig langt bagud med dem, og gerne vil have indhentet lidt af efterslæbet, før vi kommer alt for langt ind i 2021.