Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat.
Saran er kommet i lære som sandrytter, men selvom hun elsker at bruge sandenergien, har hun dårlig samvittighed over for Teon, og den smerte, han som hendes medie bliver udsat for, hver gang hun høster energi til byzonen.
Samtidig har hun det svært med både sin læremester og medlærling, som begge betragter hende som mindreværdig, fordi hun er kvinde.
Men da sandenergien svigter, bliver alt meget værre. Saran kan pludselig ikke længere mærke Teon, og tilværelsen ser sort ud i byzonen. Den svigtende sandenergi betyder mindre vand og mad, og uroen ulmer i byen, hvor de fattige dør på stribe.
Og som om det ikke var slemt nok, har Rådet besluttet at give Saran skylden!
Saran må kæmpe for livet, mens hun forsøger at finde ud af, hvad der egentlig er sket med både Teon og sandenergien.
Den her bog var endnu bedre end etteren.
Sproget er stadig letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser af en by i krise var næsten ikke til at bære. Desperationen blandt de fattige, og apatien blandt de rige, og de, der skulle beskytte folket, var virkelig spot on, og gjorde bogen til en følelsesmæssigt hård fornøjelse. Stemningen i bogen var præget af en stigende uhygge og desperation, som gjorde dele af læsningen temmelig creepy, og gjorde bogen fuldstændig umulig at slippe.
Universet udvider sig en del her i andet bind, hvor jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål omkring verden uden for byzonen - og tusind nye spørgsmål. Sandenergien blev også udforsket nærmere, ligesom samfundets hierarkiske opdeling, og kvindesynet, fik mere plads.
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, som jeg i hvert fald ikke havde set komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, undertrykkelse, desperation, begær, udnyttelse, vold, magtmisbrug, sult, død og intriger, krydret med forræderi, farlige hemmeligheder og kærlighed. Og så slutter den med en virkelig ond cliffhanger, som gør det næsten umuligt at vente på næste bind i serien.
Personerne er levende og nuancerede, og især Saran har udviklet sig en del siden første bog i serien. Hun er blevet mere selvsikker i forhold til sine evner, og føler samtidig en stigende frustration over mændenes manglende vilje til at anerkende hende som ligeværdig sandrytter. Selvom hun er begyndt at sige fra over for deres behandling af hende, så sidder den underdanighed, hun er blevet opdraget til, stadig i hende, og hun føler til tider, at hun har fortjent den behandling hun får. Og så savner hun Teon, samtidig med, at hun har dårlig samvittighed, hver eneste gang hun kommer til at volde ham smerte, ved at sende energi til ham. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Sarans mentor Justus, som er den eneste mand, med undtagelse af Teon, der betragter hende som ligeværdig, og værdig til at være sandrytter. Ghais, derimod, var arrogant og nedladende, og fuldstændig uforstående over for Saran som et følende væsen, som kunne sige fra. Og at han er storebror til Sarans plageånd fra første bind, gjorde kun min foragt for hele familien større.
Jeg elskede virkelig den her bog, selvom den var utroligt hård følelsesmæssigt at læse. Både univers, handling og personer blev løftet et niveau op, og cliffhangeren til slut gør ventetiden indtil næste bog udkommer næsten ulidelig. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, for bog to er endnu bedre end etteren.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar