fredag den 23. juni 2023

Book Haul #6

Jeg har fået sommerferie, og det skal fejres. Da jeg allerede har fået samlet mig en pæn stak nye bøger i månedens løb, har jeg derfor besluttet allerede nu at vise junis book haul frem på bloggen. Skulle der dukke flere nye bøger op i den næste uges tid, kommer de med i næste måned book haul. 
Junis bogkøb er en blanding af helt nye titler, impulskøb og bøger, jeg har sukket efter et stykke tid. Og så indeholder den den dyreste bog, jeg nogensinde selv har købt. Men mere om det senere. 

Jeg havde forudbestilt en del nye titler hos Saxo, og selvom jeg måtte væbne mig med tålmodighed til den sidste var udkommet, kunne jeg føje 5 spritnye udgivelser til samlingen i løbet af juni. 
Bøgerne er:

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo: Sår 

Emily Henry: Bogelskere

Anna Grue: Ligene i lysthuset (Anne-Maj Mortensen 4)

Jenny Colgan: De lyse nætters begyndelse 

Xenia Svensson: Jeg dør på fredag

Det blev også til 3 bøger fra Amazon, som har været på min TBR længe. 
De er:

Zack Argyle:
Voice of War (Threadlight 1)
Stones of Light (Threadlight 2)
Bonds of Chaos (Threadlight 3)

Jeg købte 5 bøger og 2 tegneserier/graphic novels hos Fantask, nemlig:

Tales of Heroes, Gods and Monsters: Persian Myths and Legends 

Tales of Heroes, Gods and Monsters: African Myths and Legends

Tales of Heroes, Gods and Monsters: Arthurian Myths and Legends

Tales of Heroes, Gods and Monsters: Egyptian Myths and Legends

Tales of Heroes, Gods and Monsters: Norse Myths and Legends

Arleston og Barbucci: Abidian-Nairobi Express (Ekho spejlverdenen 9)

Jouvray og Jurdic: Det store kollaps (Happy End 1)

Tellerup havde pludselig 20% rabat på alle deres bøger, og det benyttede jeg mig af til at få udskiftet 5 af mine gamle kasserede biblioteksudgaver med pæne nye udgaver. 
Bøgerne er:

Douglas Niles:
Druidens datter (Moonshae 2)
De sorte troldmænd (Moonshae 3)
Højkongen (Moonshae 4)
Ondskabens dal (Moonshae 5)
Den nye gudinde (Moonshae 6)

Sidst, men bestemt ikke mindst, købte jeg hos Discworld.com en helt særlig, utroligt flot, og meget dyr, udgave, som jeg længe har sukket efter. Gennemillustreret, og med sprayede sider, masser af guldtryk og en flot slipcase, og så fulgte der ovenikøbet også et artprint med. 
Bogen er:

Terry Pratchett og Stephen Briggs, illustreret af Paul Kidby: The Ultimate Discworld Companion. 

I alt flyttede 19 bøger og 2 tegneserier/graphic novels ind i reolerne i perioden 29. maj til 23. juni. Af dem var 6 collector's editions, 3 selvudgivne og 5 forudbestillinger. 9 var på engelsk. 
I juli har jeg ikke planer om de store bogkøb, men har dog kig på et par nye udgivelser. Og så har jeg et par bestillinger, som jeg håber dukker op i løbet af måneden. 

torsdag den 1. juni 2023

Læsestatus for maj

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Maj er slut, og det er blevet tid til at gøre status over måneden, der gik. 
En måned, der startede godt ud med en tur i biografen for at se Renfield (den kan anbefales, hvis man er til vampyrfilm) og lidt modernisering af køkkenet med nye hvidevarer, men som desværre snart gik nedad bakke. Det overskud, som endelig vendte tilbage i april, forsvandt igen, og både læselyst og humør faldt drastisk. Jeg håber dog, det vender inden længe.
Arbejdsmæssigt fylder Fantasyfestivalen mere og mere, og jeg har rigeligt, jeg skal nå, før jeg kan gå på ferie. Heldigvis falder mere og mere nu på plads, så selvom jeg har travlt, går det fremad. 
Maj måned bød på endnu et læsekredsmødet, hvor jeg denne gang havde fået læst bogen. Men det var så også før læselysten forsvandt.
Det blev også til lidt havearbejde i maj, men også der er jeg en del bagud. Forhåbentlig lykkes det at nå igennem forårsklargøringen i juni.
Desværre betød den manglende læselyst også, at jeg hverken fik læst månedens serie Mæsker af Majbrit Ravnholt Cramer eller min FairyLoot-bog Wicked Fox af  Kat Cho. Jeg har dog stadig en måned til at få læst den sidste, så mon ikke det lykkes at få den læst. Det lykkedes til gengæld at få læst en enkelt bog fra månedens hylde A5, som desværre ikke var den læseoplevelse, jeg havde håbet på. Jeg har dog en formodning om, at mit humør påvirkede oplevelsen en del, så har planer om at genlæse den, når jeg er et bedre sted psykisk.
Men lad os se på, hvad jeg faktisk fik læst.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I maj fik jeg læst en enkelt bog tilsendt fra et forlag. Bogen var også månedens bog i min lokale TFF læsekreds. 
Den var:

Andreas Boeskov: De glemte vogtere (De glemte vogtere 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
Serien er ajour. 

Som nævnt fik jeg læst en enkelt bog fra min hyldeudfordring. 
Bogen var:

Annette Bjergfeldt: Højsangen fra Palermovej

Jeg fik også læst en enkelt anden roman fra reolen, nemlig:

Freya Sampson: Mit hjertes bibliotek

Og så fik jeg også læst 2 biografier i månedens løb. 
De var:

Anne-Sofie Storm Wesche: Helle Virkner - en biografi

Astrid Lindgrens liv i billeder

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 3 tegneserier i maj: 
De var:

Olivier Jouvray: Det store kollaps (Happy End 1)

Julien Blondel: Rubintronen (Elric 1)

Thoem Roep og Piet Wijn: Isskibet (Gammelpot 19)

I alt fik jeg læst 5 bøger og 3 tegneserier. Af dem var 1 anmeldereksemplar og 2 biografier. Jeg fik påbegyndt og kom ajour med en enkelt serie. 
I juni skal jeg have læst månedens læsekredsbog, og så vil jeg rigtig gerne have færdiglæst nogle af de bøger, jeg har haft i gang længe. Jeg har ikke planer om at deltage i nogle readathons, men håber at få læst nogle af de anmeldereksemplarer, jeg har liggende, og så selvfølgelig få læst maj og junis FairyLoot-bog. Månedens serie er Mercy Thompson af Patricia Briggs, og månedens hylde er T2. Som det kan ses nedenfor, er det en af mine mere blandede hylder.

Derudover byder juni på masser af festivalarbejde, havearbejde, og en tiltrængt sommerferie.