Helerens håb

Helerens håb er 3. bind af fantasyserien Den trofaste bror, skrevet af Jacob Kokkedal.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen. 

Livet på kontinentet Dritra-Ristra er en evig kamp om overlevelse for de kasteløse, i en verden, hvor de døde vandrer om natten, og de stærke har magten. Den kasteløse kvinde Adale forsøger desperat at beskytte sine fire plejebørn fra overklassens overgreb, men tiden er ved at rinde ud.
Så da Adale uventet møder venlighed fra en fremmed mand, er hun ikke sen til at benytte sig af muligheden, og håbet om beskyttelse. Også selvom den fremmede mand er en gammel, beskidt pukkelryg, som drikker sig fra sans og samling, for at undslippe sine frygtelige mareridt.
Balt befinder sig egentlig i Dritra-Ristra af helt andre årsager, men Adales desperate bøn om hjælp vækker noget i ham, og før han har set sig om, har han påtaget sig at føre Adale og hendes fire børn i sikkerhed.
Opgaven viser sig dog snart at være noget større, end Balt havde forestillet sig, for onde kræfter har sat sig i bevægelse, og de leder aktivt efter den lille gruppe.
Og som om det ikke var nok, begynder Balts drømme også at dukke op om dagen. Fortiden trænger sig på, og imens vokser mørket...

Jeg var vild med de første to bind i serien, og denne bog var bestemt ingen undtagelse.
Sproget er flydende og stemningsfuldt, og forfatteren formår at skabe uhyggeligt livagtige, og til tider direkte kvalmende, beskrivelser, som får såvel de blodige actionscener, som pashaens palads, dødemagernes uhyggelige by og den fugtige jungle til at fremstå lyslevende for læserens indre blik. Man kan næsten lugte den megen død og blodet, og mærke junglens fugtige varme og bjergnætternes kulde. Balts kraftudtryk og sjofle viser liver op under den desperate flugt, og jeg elsker forfatterens sorte, og til tider makabre, humor, som i den grad kommer til udtryk undervejs.
Universet udvider sig endnu mere i dette bind, hvor man udover at lære et helt nyt kontinent at kende, som gav mig tydelige indiske vibes både hvad angik påklædning, kastesystem og dyrevæsener, også lærer mere om krigen mellem de gode og onde kræfter, guderne, Gudshavens historie, og nye former for magi, som bestemt ikke er for sarte sjæle.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og bogen er, trods sine mange sider, umulig at lægge fra sig. Historien er spændende, og fyldt med action, overgreb, død, mord, magi, vandrende lig, dyremennesker, guder, ondskab, forræderi, intriger, hemmeligheder, undertrykkelse, slaveri, brutalitet, kannibalisme, familie og vold. Det er en historie om det mørke, der findes i mennesker, magtbegær, og ondskab i sin reneste form. Men også om medmenneskelighed, opofrelse, og om at kæmpe, for det man tror på. Og så er det, paradoksalt nok, i betragtning af historiens makabre modbydeligheder, også en historie om håb, hvilket man ellers ikke støder på så tit i grim dark-genren.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, med egne motiver og historier, som gør det selv de ondes brutalitet forståelig, omend ikke tilgivelig. Hovedpersonen Balt er en utroligt nuanceret karakter, og min absolutte yndlingsperson. Udadtil er han en vanformet stakkel som drikker, bander og lugter, men under al skidtet banker et varmt hjerte, hvis medlidenhed og ønske om retfærdighed, koblet med hans forbløffende kampevner, gør Balt til en godhedens kriger. Og i dette bind får vi som læsere endelig svaret på, hvordan Balt blev til Maltus, tårnridderen, som mistede troen, og endte med at blive forbandet. En vej, som bestemt ikke var let, og indeholder mere end et knust hjerte. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Adale. Hun er modig, stærk, og vil gøre alt, for at beskytte sine plejebørn mod verdens grusomheder. Mødet med Balt giver hende et tiltrængt håb, og en smule tiltro til andre mennesker tilbage. På den anden side af spektret står Skorgen Calba, som også er en interessant person, men som er svær at holde af, grundet hans kannibalistiske tilbøjeligheder og generelle brutalitet. Og så er der de gådefulde, magtbegærlige og egoistiske tvillinger, med deres manipulationer og sorte magi, den vanvittige pasha, og dødemagernes leder, hvis planer kan tilintetgøre Gudshaven.
Den her serie er bare blevet bedre og bedre, og bogen her var helt fantastisk. Modbydelig, makaber og mørk, med masser af sort humor, interessante personer, og et utroligt velgennemført univers, som konstant udvider sig. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet over Helerens håb. Jeg glæder mig helt vildt til næste bind i serien udkommer, og kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan Balts historie ender. Er man vild med den mørke ende af fantasyspektret, og er man, som jeg, grim dark-elsker, så kan den her serie kun anbefales.