Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.
I en verden præget af vold og ødelæggelse, har tre enker skabt en fredfyldt by, kaldet Viduana, hvor kvinder kan leve i fred fra mændenes vold. Byen styres af stramme love, som alle mænd og kvinder skal overholde, og kønnene lever adskilt, og møder kun hinanden, i forbindelse med forplantningen. Forelskelse er ulovligt, og flugt fra byen straffes med døden.
Clara er lige fyldt 18 år, og som alle andre kvinder på den alder, er hun nu tvunget til at have sex og blive gravid, så hun kan opfylde forplantningspligten. Men Clara har ikke spor lyst til at have sex, og slet ikke med en fremmed, hun aldrig har set før, og hun gruer for den dag, hvor det bliver hendes tur. Samtidig savner hun sin lillebror Samuel, som på sin 10 års fødselsdag måtte flytte over i mændenes kvarter, og som hun ikke længere må have kontakt med.
Silas har boet i mændenes kvarter siden han var 10 år, og hans dage er præget af hårdt arbejde, strenge regler og vold. Han drømmer om at stige i hierarkiet, og få indflydelse nok, til at kunne ændre på byens love, og første skridt på vejen er at blive udvalgt til donor. Men kan han have sex med en fremmed, som han aldrig har set før?
Emma har aldrig kendt sin bedstemor, som er den ene af de tre enker, der grundlagde byen og styrer den med hård hånd. Men da hendes mor dør, har Emma intet andet valg, end at flytte ind hos den sorte enke, som bedstemoren kaldes. Livet hos bedstemoren er meget anderledes, end Emma har været vant til, og det gør det ikke bedre, at Emma har en hemmelighed, som kan koste hende livet, hvis bedstemoren opdager den.
Wow, altså. Den her bog var skræmmende, modbydelig, uhyggeligt spændende, og en helt igennem fantastisk læseoplevelse.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er knivskarpe og realistiske. Forfatteren er god til at mane stemninger frem, og man fornemmer både harmonien og lyset i kvindernes kvarter, den underliggende vold og mørket i mændenes kvarter, og begge steder den underliggende frygt for at blive anmeldt for overtrædelser af lovene, hvad enten det gælder mundtlig kritik af systemet eller deciderede lovovertrædelser.
Universet er skræmmende, fordi det netop bygger på gode intentioner og utopiske forestillinger, men som så ofte med idealisme og fanatisme, er det samfund, som skulle være godt og retfærdigt, i stedet blevet en spændetrøje for dets indbyggere, hvor ingen tør komme med kritik eller træde ved siden af, af frygt for at blive straffet på ganske brutale måder. Mænd er tvunget til at lave det arbejde, ingen andre vil, forsvare og dø for byen, mens kvinder er tvunget til at føde børn til de fysisk ikke kan mere, og ovenikøbet sige farvel til deres sønner, når de fylder 10 år. Og det er paradoksalt, at et samfund, hvor en af hjørnestenene netop har været at undgå voldtægt, i stedet har sanktioneret voldtægt af såvel mænd som kvinder, hvor mændene spændes fast, og kvinder tvinges til at gennemføre samlejet, hvis de ikke selv gør det. Og nægter de at deltage i fællesvoldtægten, straffes de hårdt. Der findes mange dystopier, hvor kvinder er de undertrykte, og jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren har vendt klicheen på hovedet, og givet den dystopiske genre et friskt pust, som jeg synes, den har trængt til. På visse områder minder universet mig om det, Ole Frøslev skrev om i Sirvan-serien, hvor mænd og kvinder også lever adskilt, men Boyle Rødtnes' univers har noget mere brutalt og skræmmende over sig, fordi det virker tættere på vores virkelighed, end Frøslevs gjorde det.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par twists undervejs, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med frygt, idealisme, vold, undertrykkelse, voldtægt, brutalitet, venskab, forelskelse, hemmeligheder, murende utilfredshed, fanatisme, desperation, splittede familier og sorg. Det er en historie om køn, seksualitet og forskelle på mænd og kvinder, men også en historie om de forskelle, kønnene bliver påduttet af samfundet (mændene er født aggressive, så derfor slås de, men samtidig forventes det, at de slås og er aggressive for at beskytte byen og kvinderne). Mest af alt er det dog en historie om umulige valg, forbudte følelser, og et samfund, hvor alt er forbudt - selv kærligheden.
Personerne er troværdige, nuancerede, og så menneskelige, at det gør helt ondt. Clara flyttede til byen, da hun var barn, og har kendt både verden udenfor - og en fars kærlighed. Hun har det svært med de love, som tager hendes lillebror fra hende, og hun er direkte panisk ved tanken om, at hun snart er tvunget til at have sex med en fremmed, for at blive gravid. Clara er hjælpsom, kærlig og venlig, men lever også i frygt for at overtræde reglerne. Silas er hjælpsom, modig og drømmer om at ændre samfundet, men hans temperament giver ham gang på gang problemer, og kan risikere at ødelægge hans drømme, før de har en chance for at gå i opfyldelse. Mødet med Clara fylder ham med forbudte følelser, og selvom han glæder sig til donortjansen, går det snart op for ham, at rollen som avlstyr måske ikke er så fed endda. Emma er stille, ensom og ikke vant til at være samme med unge på sin egen alder. Hele sit liv har hun måttet passe på, og skjule sin hemmelighed, og efter morens død, har hun ikke længere hende til at beskytte sig. Derfor har hun brug at flygte fra byen så hurtigt som muligt, før hendes hemmelighed bliver opdaget. De tre skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, fordi man oplever samfundet fra forskellige vinkler, og samtidig lærer de tre personer virkelig godt at kende. Alle tre står de foran et nyt kapitel i deres liv, og alle tre drømmer de om forandringer. Også bipersonerne er interessante, med egne motiver, historier og følelser, og selvom det bestemt ikke var dem alle, jeg holdt af, så forstod jeg langt hen ad vejen deres handlinger. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Samuel, Claras lillebror, som pludselig står alene, og må lære at klare sig i mændenes verden af hårdt arbejde, vold og grov mobning, uden at måtte se sin familie, bare på grund af sit køn. Emmas bedstemor, derimod, brød jeg mig bestemt ikke om. Hendes forventninger til Emma, og hendes foragt for mænd og folk fra verden udenfor var næsten ikke til at holde ud, og episoden med Sorteper har jeg svært ved at tilgive.
Selvom Den sorte enkes by var en fantastisk læseoplevelse, så var den også følelsesmæssigt hård at komme igennem, og slutningen var decideret ond. Bogen er bestemt ikke for sarte sjæle, men kan man lide dystopiske fortællinger a la Sirvan-serien og A Handmaid's Tale, så kan Den sorte enkes by kun anbefales. Jeg skal helt klart læse videre i serien, men det gør ikke noget, hvis der går lidt tid, før næste bind udkommer. Jeg skal nemlig lige komme mig over bind et først, og styrke nerverne inden jeg kaster mig over bind to.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar