Illiéndirs Flamme

Illiéndirs Flamme er 5. bind af fantasyserien Stjernekrønikerne, skrevet af Mads Schack-Lindhardt. 

For første gang siden Thiyaranahs død har Sebastian et spinkelt håb. Med den allerførste knop fra træet Tir-Nâzrals skabelse kan han bringe Thiyaranah tilbage til livet. 
Rejsen fører Sebastian til en verden truet af udslettelse, hvor intet er, som det ser ud til. Heller ikke hans egen familie, hvis indre politiske magtkampe er en lige så stor trussel som den voksende kaotiske magi i nord og Tazkaran-familien. 
Med farer alle vegne, og rejseledsagere, som han ikke ved, om han kan stole på, får Sebastian brug for alle sine evner, Storms hjælp, og en god portion held, hvis han skal slippe levende fra sin mission. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er helt vild med den her serie, og den her bog er den bedste i rækken indtil nu. Hvilket er noget af en bedrift, for de forrige bind har været helt fantastiske. 
Sproget er letlæst og flydende, og de livagtige og billedskabende beskrivelser vækker såvel omgivelser som actionscener til live. Man kan næsten føle den fordærvede magis råddenskab, varmen fra drageilden og nattekulden undervejs, og mærke rejsens strabadser. Og så er bogen ligesom sine forgængere fyldt med humor, sarkastiske bemærkninger, og litterære referencer, der, sammen med et uventet besøg i starten af bogen, giver hele historien et metaelement, som jeg elsker.
Worldbuildingen er intet mindre end imponerende. Endnu en gang lykkes det forfatteren at skabe et nyt univers, som både er gennemført og troværdigt, og som samtidig hænger sammen med verdenerne fra de tidligere bøger i serien. Nye væsener, former for magi, flora, fauna og navne gør verdenen levende, mens forfatteren samtidig bygger videre på den forhistorie, vi er stødt på tidligere, og giver os et kig på, hvordan fejden mellem Tazkaran og Evendale-familierne bragte en verden til undergang.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, intriger, politiske rænkespil, magtbegær, korruption, griskhed, magi, drager, magikere, blodige fejder, forræderi, sorg, kærlighed og truende undergang. Her er ondskab, desperation og dobbeltspil krydret med svære valg, håb og venskab, og jeg slugte det hele råt. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og især Sebastian udvikler sig undervejs. Hans sorg og håb driver ham fremad, men selvom han har gode intentioner, er det langt fra alle, der ønsker, at hans mission lykkes. For selvom Sebastian langt fra er magtbegærlig, så får hans voksende magiske evner misundelse og mistillid til at spire hos både allierede og fjender. Og snart står Sebastian over for sit livs sværeste valg. Af bipersonerne er jeg stadig vild med dragen Storm, hvis sarkastiske bemærkninger liver op undervejs, og jeg elsker, hvordan båndet mellem Sebastian og Storm til stadighed udvikler sig. Gensynet med arrukken Khraal var kærkomment, og jeg nød samspillet og venskabet mellem ham og Sebastian. Af nye bipersoner kunne jeg især godt lide Sveier, hvis hemmeligheder kommer til at spille en stor rolle undervejs, og hvis æresbegreber er sjældent stærke i en verden præget af magtkampe. Og så var der også en person eller to, som jeg elskede at hade - men som jeg ikke vil nævne her, for ikke at komme til at spoile handlingen. 
Med Illiéndirs Flamme lykkedes det endnu en gang forfatteren at overgå sig selv. Hæsblæsende action, forbløffende og forfærdende magi, masser af politiske intriger, og en hovedperson, der konstant udvikler sig, gør, sammen med seriens humor og litterære referencer, bogen her til en fornøjelse for alle fans af klassisk fantasy, og fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede. Jeg kan kun anbefale bogen, og kan næsten ikke vente, til sidste bind af serien udkommer. Heldigvis er der ikke længe til, for jeg vil have mere. 

Zinvaris Dyb

Zinvaris Dyb er 4. bind af fantasyserien Stjernekrønikerne, skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. 

Der er gået to år, siden Thiyaranah døde, og Sebastian brød alle bånd med Tir-Nâzral. Han øver sig godt nok stadig på sin magi, men savner hverken sine gamle venner eller den konstante livsfare fra tiden som udsending. Kun sin sjæleven Storm tænker han stadig på, og dragen er den eneste, han savner.
Men selvom Sebastian har brudt alle bånd med Tir-Nâzral, så er Tir-Nâzral ikke færdig med ham.
Nogen jager de Unavngivne og Evendal-familien, og da en lejemorder pludselig dukker op i Sebastians egen verden, har han intet andet valg, end at vende tilbage til det sted, der kostede ham alt. Men faren lurer overalt, og et angreb sender Sebastian længere væk hjemmefra, end han nogensinde før har været - og tættere på den fjende, som vil gøre alt for at dræbe ham.

Med Zinvaris Dyb bevæger forfatteren serien fra ren fantasy til science fiction - eller science fantasy - og det fungerer 100% For bind fire er fuldstændig på samme niveau som de forrige bind i serien, og lige så fantastisk en læseoplevelse.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som bringer såvel drager som rumskibe til live, og actionscener, som næsten fjerner pusten hos læseren med deres hæsblæsende tempo. Og som et ekstra krydderi er bogen også fyldt med humor, sarkastiske bemærkninger (tak, Storm) og popkulturelle og litterære referencer, som kun kan gøre en fantasy- og bogelsker som mig glad.
Endnu en gang lykkes det forfatteren at udvide såvel sit eksisterende univers, som at opbygge et helt nyt, velgennemført og troværdigt univers, med flyvende rumskibe, mærkelige væsener og en næsten Star Wars-agtig følelse, og det er imponerende, at forfatteren kan holde styr på de mange detaljer undervejs.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot som overrasker gang på gang, og en historie, som både er nervepirrende spændende, og umulig at slippe. Hæsblæsende action, magi, drager, aliens, fremmede verdener, sorg, kærlighed, venskab, profetier og hævn blandes på fænomenal vis med laservåben, frelserskikkelser og håb, og afsluttes med en cliffhanger, som gør ventetiden til næste bind næsten utålelig.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og jeg elsker hvordan Sebastian konstant udvikler sig som person. Fra at være forblændet af sin sorg og vred på næsten alt og alle, til at genvinde sit mod og ønske om at gøre det rigtige, uden at han glemmer fortiden. Og så er jeg vild med dynamikken mellem Sebastian og Storm, og det venskab, de to deler, trods sårede følelser og savn. Storm er da også min absolutte yndling blandt bipersonerne, med sin sarkasme, loyalitet og den samhørighed, han deler med Sebastian som sjæleven, samtidig med at man som læser sagtens kan følge hans frustration over den måde, Sebastian konstant sætter Storms liv på pause, til trods for, at Storm også ønsker at gøre hjælpe. Jeg kunne dog også ret godt lide (eller lide at hade) halvorken Gulbash, hvis motiver langt hen ad vejen virker mystiske, samtidig med, at man som læser sagtens kan forstå hans ønske om hævn.
Zinvaris Dyb var endnu en fantastisk og hæsblæsende læseoplevelse i en serie, som hurtigt er ved at blive en af mine absolutte stadig-igangværende yndlingserier. Fans af de foregående bind vil bestemt ikke blive skuffede, og er man vild med klassiske fantasyfortællinger, som denne gang får et gevaldigt sci-fi twist, så kan serien kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer, for jeg er slet ikke færdig med Sebastians historie endnu.

Se også forfatterens hjemmeside.

Qul Sasas Skygger

Qul Sasas Skygger er 3. bind af fantasyserien Stjernekrønikerne, skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt.

Sebastian er knap nok kommet tilbage til Jorden efter sit sidste eventyr, før han må afsted igen. Mørke kræfter har fanget Thiyaranah, og det eneste spor, han har, er hendes blodige øreflip og to ord på et pergament: Shar Muris.
Ordene er navnet på en ældgammel kult, som først tjente De Unavngivne, men siden gik deres egne veje, og blev opløst. Kulten forsvandt dog ikke helt, og nu vil de tvinge Sebastian til at finde en mystisk genstand til dem. Gør han det ikke, dør Thiyaranah.
Men genstanden gemmer på langt større magt, end Sebastian på nogen måde kunne forestille sig, og får kulten fat i den, vil det være en katastrofe for Tir-Nâzral. Snart står Sebastian over for sit livs sværeste valg: Thiyaranah eller Tir-Nâzral. Og i Qul Sasas mørke skygger er det ikke nemt at vide, hvem man kan stole på.

Den her serie bliver bare bedre og bedre. Jeg var fuldstændig opslugt af bogen, og kunne næsten ikke slippe den, før jeg havde læst den til ende. Og sikke en slutning!
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, der får såvel personer som de forskellige verdener Sebastian rejser til, til at fremstå knivskarpt for det indre blik, og actionscenerne til at føles, som om jeg selv var der. Selvom tonen er mørk, og bogen her er langt mere dyster end de foregående bind i serien, så formår forfatteren at balancere mørket med humor, og jeg elsker den måde, hvorpå han fletter litterære og popkulturelle referencer ind i historien.
Worldbuildingen er helt fænomenal, og forfatteren formår at udvide såvel sit eksisterende univers med mere baggrundshistorie og mytologi for Tir-Nâzral, samtidig med, at han skaber helt nye og unikke verdener i dette bind, som stadig formår at fremstå unikke, gennemarbejdede og troværdige. Og, især for Qul Sasas vedkommende, virkelig creepy.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der har så mange twists undervejs, at det er med at holde tungen lige i munden under læsningen, og en slutning, som både overraskede og satte følelserne i kog på en og samme tid. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, action, monstre, drager, forræderi, intriger, hemmeligheder, usikre alliancer, dæmoner, slaveri, skæbne og magtbegær. Men først og fremmest er det en historie om valg, og om at finde sig selv. Og hvor meget man vil ofre for kærligheden.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg bliver mere og mere glad for hovedpersonen Sebastian, som i den grad har udviklet sig fra seriens start. Han har fået mere selvtillid, og mere styr på sine magiske kræfter, men samtidig bliver han mere og mere frustreret, over de hemmeligheder, som stadig bliver skjult for ham, og ikke mindst når det gælder hans egen skæbne og familie. Hans venskab med Storm er uden tvivl et af mine yndlingselementer, fordi de to supplerer hinanden utroligt godt, og man er som læser ikke i tvivl om det dybe bånd, der eksisterer mellem de to. At Storm samtidig har både humor og morderiske tendenser, blandet med dyb loyalitet, gør ham kun til et endnu skønnere bekendtskab. Af andre bipersoner var jeg især vild med Ilder, Sebastians arvefjende og uvillige allierede, som måske, måske ikke, er til at stole på. Og så kunne jeg rigtig godt lide Sebastians noget alternative slægtning, Theodor, som, trods sine begrænsninger, gør alt for at hjælpe Sebastian.
Selvom slutningen næsten ikke var til at holde ud, så elskede jeg bogen, og jeg slugte den på ganske kort tid. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind. Kan man lide klassisk fantasy med fantastisk worldbuilding, personudvikling, drager, og masser af litterære referencer, så er den her serie helt klart værd at stifte bekendtskab med, og bogen og serien får mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

K'harwyngars Dronning

K'harwyngars Dronning er 2. bind af fantasyserien Stjernekrønikerne, skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. 

Sebastian har svært ved at vænne sig til dagligdagen igen, efter sine eventyr. Der går da heller ikke lang tid, før han igen er tilbage i Tir-Nâzral, så han kan blive oplært i sine nye magiske evner. Stik mod forventning er det ikke Martha, der skal stå for hans oplæring, og mødet med hans nye læremester går ikke just som Sebastian havde håbet. De to kommer hurtigt skævt ind på hinanden, så da Sebastian ser chancen for at tage på eventyr igen, griber han den med det samme.
Men hvad der skulle have været et kort og ufarligt besøg til Murthaldin for at besøge hans drageven Storm, udvikler sig hurtigt til et dødsensfarligt eventyr, da drageherrernes dronningeæg bliver stjålet. Storm overværer tyveriet, og beslutter sig for, at han og Sebastian skal bringe det stjålne æg tilbage.
Missionen går dog galt fra starten, og snart befinder Sebastian sig helt alene i tusmørkeelvernes land.

Jeg var ret vild med første bind i serien, men jeg elskede bind to.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, en god portion humor, og masser af litterære og popkulturelle referencer til fantasybøger, samtidskultur og Danmark. Jeg morede mig, hver gang jeg fik øje på personer fra andre fantasybøger, og nød også det metaaspekt, forfatteren får strikket ind, i forhold til sine egne bøger.
Universet udvidede sig undervejs, og som læser lærte man ikke kun Tir-Nâzral bedre at kende, men også drageherrernes Murthaldin og tusmørkeelvernes rige, som jeg tidligere besøgte i forfatterens Tusmørkets søn. At forfatteren kan holde alle de bolde i luften uden at tabe dem er virkelig imponerende, og jeg nød at lære verdenerne og personerne bedre at kende.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bog i serien. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, drager, venskab, forræderi, kærlighed, intriger, hemmeligheder, vold, elvere og magtbegær, og jeg kunne næsten ikke slippe bogen, før den var slut.
Personerne er levende og menneskelige, med egne historier, motiver og følelser, og bogen bød på såvel gensyn med gamle bekendtskaber, som helt nye personer. Hovedpersonen Sebastian har allerede udviklet sig en del fra vi mødte ham første gang. Han er blevet mere selvsikker og har større tiltro til sine egne evner, ligesom hans skelnen mellem godt og ondt er blevet mere nuanceret og mindre sort/hvid end tidligere. Hans bånd med Storm udvikler sig en del i løbet af bogen, og jeg nød deres samspil. Sebastian kæmper med at lære at bruge sine magiske kræfter, og samtidig lærer han mere om sig selv og den amulet, han arvede efter sin onkel. Og så er der forholdet til Thiyaranah, som lige dele varmer og forvirrer ham, og minder læseren om, at han stadig er en teenager, trods den modenhed han har fået gennem sine oplevelser. Af bipersonerne var jeg vild med Storm, som, på trods af, at han er en drage, fremstod som en virkelig person af kød og blod, med lige dele humor og blodtørstighed, for slet ikke at nævne hans loyalitet over for både Sebastian og de andre drager. Og så var der gensynet med Thiyaranah, som er svært at blive klog på, da hun bevæger sig i gråzonen mellem godt og ondt det meste af tiden, samtidig med, at hun har et stærkt moralsk kompas, og kæmper for det gode. Sidst, men ikke mindst, nød jeg gensynet med nogle af mine yndlingskarakterer fra Tusmørkets søn, som jeg havde savnet mere, end jeg troede.
K'harwyngars Dronning var på ingen måde "den svære toer", men derimod helt fantastisk, og endnu bedre end sin forgænger. Var man fan af første bind i Stjernekrønikerne, vil man bestemt ikke blive skuffet over fortsættelsen. Selvom man sagtens kan læse bogen, uden at have læst Tusmørkets søn først, så vil jeg alligevel anbefale, at man gør det, da det giver en anden dybde til nogle af de personer man møder undervejs, og flere lag til dele af handlingen. Og så er Tusmørkets søn en rigtig god bog. Jeg glæder mig allerede til at læse videre, når tredje bind af Stjernekrønikerne udkommer lige om lidt, og giver serien og K'harwyngars Dronning mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

Tusmørkets Søn

Tusmørkets Søn er en fantasybog skrevet af Mads Schack-Lindhardt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 

Taykyn er skovelver, og er, som ældste søn af klanens Forkynder, udset til at overtage hvervet, når hans far dør. Men Taykyn har ikke spor lyst til at være Forkynder. Han ligner ikke de andre elvere i klanen, og har svært ved at acceptere at det er ham der skal være Forkynder, når nu hans tvillingesøster egner sig meget bedre til hvervet.
Men da klanen pludselig bliver angrebet af tusmørkeelvere på flyvende slanger, forandrer alt sig. Tusmørkeelverne leder nemlig efter Taykyns mor, og da hun er død, melder Taykyn sig frivilligt til at tage hendes plads, for at redde sin søster, og resten af klanen.
Livet i tusmørkeelvernes palads er meget anderledes end det Taykyn er vant til. Livet er hårdt og grusomt, og ingen er til at stole på. For at overleve, må Taykyn lære at leve som tusmørkeelverne, og omfavne det mørke, han har arvet fra sin mors blod. Men kan han gøre det, uden at miste sig selv? Og hvad er det for en hemmelighed, som tusmørkeelverne mener han har nøglen til?

Jeg var virkelig vild med den her bog, og læste den i et hug, uden at kunne slippe den. 
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med mørke og sanselige beskrivelser, som er med til at skabe en helt særlig atmosfære i bogen. Der er noget foruroligende over tusmørkeelvernes by, og man fornemmer mørket, utrygheden og en lurende ondskab, som gemmer sig et sted i mørket. Men også Taykyns forvirring, uvisheden om hvad det er for en nøgle han gemmer på, og hans identitetskrise er rigtig godt beskrevet
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet overraskede flere gange undervejs. Selvom jeg gættede et par twists, kom andre fuldstændig bag på mig, og jeg sad limet til stolen mens jeg læste. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, sværdkampe, overnaturlige væsener, elvere, hemmeligheder, intriger, forræderi, ondskab, magtbegær og uventet venskab. Men også slaveri, kærlighed, religion, kultursammenstød og søgen efter identitet, spiller en rolle i historien.
Universet er originalt og anderledes, og selvom elvere også kendes fra andre fantasybøger, så formår forfatteren at skrive dem, så de føles som nye væsener. For slet ikke at tale om de flyvende slanger eller kæmpekattene, som er virkelig fede.
Personerne er levende og realistiske, med egne motiver, historier og hemmeligheder. Jeg var vild med hovedpersonen Taykyn, hvis splittelse mellem tusmørkeelverne og skovelverne bliver beskrevet på en fin og indlevende måde, som virker utroligt realistisk. Selvom han altid har set anderledes ud, og også følt sig anderledes, så er det først da tusmørkeelverne overfalder hans klan, at han finder ud af hvor han stammer fra. Hans frygt for og accept af mørket i ham selv, og de grusomheder han tvinges til at begå, ændrer ham, og han udvikler sig konstant igennem hele bogen. Det gør ham til en utroligt interessant hovedperson, fordi han er så nuanceret som han er, og hele tiden forandrer sig. Af bipersonerne var jeg især vild med slaven Khaetot, hvis loyalitet og hjælpsomhed gør livet lettere for Taykyn i paladset; elverdrengen Kelsash, som stadig har en vis barnlig nysgerrighed og uskyldighed, trods opvæksten blandt tusmørkeelverne; og Taykyns sjæledyr, kæmpekatten Shuntai. Og jeg hadede den grusomme og magtbegærlige Zheebal af et godt hjerte.
En sidste ting jeg vil nævne, er bogens cover. Ikke nok med, at det er fantastisk flot, det rammer også bogens stemning perfekt, og den hævede sølvskrift, de bugtende blå og grå slanger, og stjernehimmelen i baggrunden fanger i den grad øjet.
Kan man lide fantasy med masser af atmosfære, mørke og interessante personer, eller er man bare vild med elvere, så er Tusmørkets Søn en bog man bare må læse. Bogen er en enkeltstående bog, og selvom den ender på den helt rigtige måde, håber jeg forfatteren vender tilbage til universet og personerne igen, for jeg er slet ikke parat til at sige farvel til Taykyn. Jeg elskede bogen, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Tir-Nâzrals arving

Tir-Nâzrals arving er 1. bind i fantasyserien Stjernekrønikerne af Mads Schack-Lindhardt.

Da Sebastian og hans forældre flytter ind i den afdøde onkels hus sommeren før han skal starte i gymnasiet, ændrer alt sig. Sebastian møder Martha, en sær ældre dame som var nabo til onklen, og opdager snart, at verden er anderledes end han troede. Ikke nok med at bøgerne i Marthas hus opfører sig sært, hun får også gæster fra andre verdener, og før Sebastian ved af det falder han igennem en portal til den hemmelige verden Tir-Nâzral. Men Tir-Nâzral har store problemer. Det kæmpemæssige træ danner samlingspunkt for samtlige litterære verdener, og det er muligt, via træet, at rejse imellem dem. Men portalerne er begyndt at opføre sig mærkeligt, og det er vist nok Sebastians onkels skyld. For onklen er i live, men har valgt at slå sig ned i Eldarahm efter han blev forelsket i en lokal kvinde.
Martha bliver udset til at opsøge Sebastians onkel sammen med elveren Lharándaz og Geldark-krigeren Khraal, og hun vil have Sebastian med på missionen.
Snart er Sebastian midt i sit livs eventyr. Men det er bestemt ikke ufarligt, for en gammel fjende er vendt tilbage fra de døde og truer selve Tir-Nâzrals eksistens. Sebastian får brug for alt sit mod og sine gryende magiske evner hvis han skal slippe fra det med livet i behold.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard. 

Bogen er spændende, og indeholder alle de klassiske fantasyelementer. Det myldrer med eventyrlige verdener, drabelige krigere, onde skurke, overnaturlige væsener, drager og masser af magi, og en blandet gruppe helte som skal redde verden. Tempoet er højt, med masser af action, og historien fortælles i et letlæst og flydende sprog. Handlingen er godt skruet sammen, og selvom man kan mærke at forfatteren er inspireret af såvel Ringenes Herre som DragonLance-serien og Harry Potter - skurken mindede mig for eksempel temmelig meget om Voldemort - formår historien alligevel at være helt sin egen. Jeg er vild med idéen om at alle litterære verdener findes i virkeligheden og får deres eget liv, og at man kan rejse ind i dem. For hvem vil ikke gerne besøge MiddleEarth eller Hogwarts? Og så synes jeg det var ret sjovt at enkelte litterære personer optrådte som bipersoner i bogen. Jeg kunne dog godt have tænkt mig nogle flere beskrivelser af omgivelserne i Eldarahm, og lidt mere uddybning af bogens univers, for eksempel nogle forklaringer på de magiske love og lidt mere baggrundshistorie for Tir-Nâzral, da tempoet en gang imellem bliver lige højt nok, og det føles som om det bliver taget for givet at læseren ved mere om universet end det i hvert fald var tilfældet for mig. Men måske kommer det i de senere bind i serien.
Personerne er, for størstedelens vedkommende, realistiske og menneskelige, men enkelte af bipersonerne virker lidt flade. Jeg kom hurtigt til at holde af hovedpersonen Sebastian som har sine klare meninger om hvad der er rigtigt og forkert, og som vil gå langt for sine venner og familie. Han udvikler sig undervejs i bogen i takt med at han lærer sine evner og sin historie bedre at kende, og går fra at være en egentlig temmelig almindelig ung fyr til at være en rigtig helt.
Kan man lide klassiske fantasyhistorier, og elskede man DragonLance-serien, vil man også kunne lide den her bog. Jeg nød at læse den, og glæder mig allerede til de næste bind i serien.