mandag den 31. juli 2017

Læsestatus for juli

Juli er slut, og, selvom det ikke har været en god måned på vejrfronten, så har det på mange andre måder været en fantastisk måned. Jeg startede måneden med tre ugers tiltrængt sommerferie, hvor jeg både fik lavet praktiske ting i forhold til mit huskøb og forestående flytning, og også havde 14 dages afslappende ferie i mine forældres sommerhus. Ferien blev tilbragt med familiebesøg, 1-års fødselsdag, og masser af bøger, og der er da heller ingen tvivl om, at jeg til dels kan takke ferien for en helt forrygende læsemåned.
Juli blev afsluttet med stor havefest i anledning af min mors 60-års fødselsdag. Det var en rigtig hyggelig dag og aften, med sange, taler og festligt indslag ved min bror og mig.
Desværre endte måneden med et hold i ryggen grundet træk, en skæv stol og en lang togtur, og månedens sidste dag har derfor været tilbragt med smertestillende piller og forsøg på at finde en stilling som ikke gør ondt.
Månedens læsetema var Blandede genrer, og det betyder, at samtlige bøger jeg har læst faktisk passer ind denne gang. Selvom der har været lidt stille på bloggen i månedens løb, så har jeg faktisk fået læst rigtig mange bøger. Men fordi de fleste af dem ikke har været fantasy eller de andre genrer jeg anmelder på bloggen, så har jeg skrevet færre anmeldelser end ellers.
Uden videre indledning kommer her en gennemgang af månedens bøger.
Vi starter som altid med anmeldereksemplarerne.

I juli fik jeg læst 2 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Adam Silvera: Fortid er alt jeg har
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk

Thomas Kampmann Olsen: Mimesis
Anmeldereksemplar fra Science Fiction Cirklen og forfatteren.


Jeg fik også læst 2 af de bøger jeg modtog til mit allerførste Bogbloggertræf i 2015.
Bøgerne var:

Emma Straub: Feriegæster
Gave modtaget fra Gads Forlag.

Koethi Zan: Du må aldrig...
Gave modtaget fra Forlaget Punktum. 

Derudover fik jeg gjort et ordentligt indhug i mine ulæste bøger. Hele 16 styk fik jeg læst, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. En del af dem var ovenikøbet på engelsk, og jeg fik desuden afsluttet 3 serier.
Bøgerne var:

Daniel Smith: How to think like Sherlock

Jørn Riel: Mit livs skrøne

Fredrik Backman:
Ting, min søn skal vide om verden
Britt-Marie var her

Douglas Adams: The Ultimate Hitchhiker´s Guide (Hitchhiker´s Guide to the Galaxy 1-5)

Gayle Forman: Bare en dag (Bare en dag 1)

Astrid Lindgren: Krigsdagbøger 1939-1945

Laurie R. King: The God of the Hive (Mary Russell and Sherlock Holmes 10)
Serien er i gang.

Tom Buk-Swienty: Tommy og Tanne - Det store i livet

Brandon Sanderson: Kalamit (Fortropperne 3)
Serien er slut. 

Brandon Sanderson:
Alcatraz and the Evil Librarians (Alcatraz and the Evil Librarians 1)
The Scrivener´s Bones (Alcatraz and the Evil Librarians 2)
The Knights of Crystallia (Alcatraz and the Evil Librarians 3)
The Shattered Lens (Alcatraz and the Evil Librarians 4)
The Dark Talent (Alcatraz and the Evil Librarians 5)
Serien er slut.

Eoin Colfer: Og noget andet er (Hitchhiker´s Guide to the Galaxy 6)
Serien er slut.

Jeg fik også læst 2 biblioteksbøger, hvilket betød endnu en afsluttet serie.
Bøgerne var:

Gayle Forman:
Bare et år (Bare en dag 2)
Bare en nat (Bare en dag 2,5)
Serien er slut.

Og så fik jeg læst 1 tegneserie og 2 jumbobøger. Jumbobøgerne er dog ikke med på billederne, da de bor i mine forældres sommerhus.
De var:

Achdé og Jul: Det forjættede land (Lucky Luke)

Walt Disney:
175
Fremtidsbogen

Ialt fik jeg læst 22 bøger, 1 tegneserie og 2 jumbobøger. Heraf var 2 anmeldereksemplarer, 2 gaver og 2 biblioteksbøger. Jeg fik afsluttet 4 serier, og fik læst hele 8 af mine engelske bøger.
Juli måned må derfor siges at have været en forrygende læsemåned, og jeg er da også kommet hele 30 bøger forud i min Goodreads-udfordring. I juli fik jeg læst fantasy, science fiction, biografier, en krimi, en thriller, Young Adult, tegneserier, og romaner for voksne, så det har virkelig været nogle blandede genrer.
August bliver dog næppe en ligeså god læsemåned. Jeg er begyndt på arbejde igen, og har derfor ikke helt så meget læsetid, og mon ikke også overskuddet bliver mindre, nu slutspurten på årets Fantasyfestival for alvor går i gang.
Læsetemaet for august er Genfortællinger, og jeg håber at få læst i hvert fald et par af de eventyrgenfortællinger jeg har stående på hylderne. Derudover satser jeg på at få læst en del af de anmeldereksemplarer jeg har liggende, så jeg kan få gjort nogenlunde rent bord inden september, hvor jeg af erfaring ved, at jeg ikke får læst ret meget.

Hvordan har jeres læsemåned været? Og har I også fået læst igennem i jeres ferier?

onsdag den 26. juli 2017

Og noget andet er

Og noget andet er er 6. bind af science fiction-serien Hitchhiker´s Guide to the Galaxy. Bogen er skrevet af Eoin Colfer og er en fortsættelse til den oprindelige serie, skrevet af Douglas Adams.

Ved hjælp af et snedigt komplot er det endelig lykkedes Vorgonerne at udslette jorden i alle dens dimensionelle former. Og mod alle odds er det endnu en gang lykkedes Arthur Dent at undgå at blive udslettet sammen med jorden.
I stedet er han nu ombord på den udødelige Wowbaggers skib sammen med sin datter, Trillian, Zaphod og Ford. Wowbagger leder efter en måde at få sig selv slået ihjel på, og indgår en aftale med Zaphod om at få tordenguden Thor til at slå ham ihjel.
På planeten Nano forsøger lederen samtidig at finde en gud til at lede indbyggerne, som alle kommer fra jorden, før indbyggernes utilfredshed får det hele til at falde fra hinanden. Og ombord på Vorgonernes skib har kommandanten opdaget, at der stadig befinder sig jordboere i live, hvilket han ser som sin klare opgave at gøre noget ved.
Og Arthur kan stadig ikke finde en ordentlig kop te.

Det er altid spændende, når en anden forfatter skriver videre på en kendt og elsket serie, men jeg må sige, at Eoin Colfer gør det godt.
Ikke nok med at han formår at ramme sprogtonen fra den oprindelige serie, også handlingen og personerne er spot on.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med pseudo-videnskabelige udtryk, som tilføjer historien det rette futuristiske sci-fi-præg. Bogen er lige så sjov som den oprindelige serie, og beskrivelserne er levende og billedskabende. Nogle enkelte stavefejl ødelagde mit flow en smule, men det er også det eneste jeg kan sætte en finger på.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, spænding, absurde situationer, religion, kærlighed, kampen for overlevelse, rumskibe og mærkelige væsener, godt krydret med nordiske guder, på en måde jeg i hvert fald ikke har oplevet dem før. Historien er fyldt af twists, og det er fuldstændig umuligt at forudsige hvad der kommer til at ske, fordi historien er så gakket som den er.
Personerne er levende og menneskelige, omend nogle af dem også er temmelig klichefyldte. Men det er blandt andet det, der er med til at gøre bogen morsom. Jeg var især vild med Thor og Heimdal, og der var noget næsten Riordansk over den måde guderne blev beskrevet på. Arthur er en elskelig hovedperson, men desværre forsvandt han lidt ud af handlingen i denne bog, hvad jeg synes var synd. Hans datter Random er en typisk teenagepige, og jeg var ret vild med den måde hun blev portrætteret på. Hun er surmulende, egoistisk, og handler før hun tænker, men hun er også sårbar, og vil bare have sine forældres kærlighed og opmærksomhed. Zaphod og Ford er ligeså vanvittige som i de tidligere bøger, men jeg må indrømme, at jeg savnede den deprimerede robot, som desværre afgik ved døden tidligere i serien.
Alt i alt en god fortsættelse til en god serie. Er man vild med Douglas Adams´ bøger vil man absolut ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale Colfers fortsættelse.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fairyloot #7

En af de ting jeg glæder mig til hver eneste måned er ankomsten af månedens FairyLoot-boks. Jeg begynder at glæde mig ligeså snart temaet meldes ud, og så snart jeg får besked om at den er sendt af sted, begynder jeg at tjekke mail flere gange om dagen for at følge boksens rejse fra England til Danmark, og hjem til mig. Især turen gennem Tyskland tager lang tid, og spændingen er næsten ikke til at bære.
Men i dag kom den så endelig, og jeg pakkede den selvfølgelig op med det samme. Månedens tema var Tricksters, og denne gang har FairyLoot holdt kortene tæt til kroppen om indholdet, så jeg var meget spændt på at se hvad der var i den.

Det første jeg fik øje på var som altid kortet med månedens tema, og igen er det utrolig flot designet. Jeg lod kortet ligge med forsiden op af mens jeg pakkede resten af boksen ud for ikke at blive spoilet, da indholdet gennemgås på bagsiden af kortet.

Den første ting jeg pakkede ud var et tinkrus designet af Fictiontea Designs. Kruset er inspireret af tv-serien Sherlock, og på kruset står der: I have to go to my Mind Palace, som er et citat fra serien. Da man aldrig kan have krus nok, og slet ikke fandom-krus, var jeg rigtig godt tilfreds.

Næste ting der dukkede op var fra Geeky Clean, som efterhånden har udviklet en del ting til FairyLoot-boksene. Det er en body lotion som skulle dufte af drageblod, og navnet på den er Loki - Essence of Trickster. Det er selvfølgelig Loki fra Marvels film der hentydes til, omend i en mere nuttet version.

Det næste der dukkede op var for mig den absolut bedste ting i boksen. Nemlig et sæt Hogwarts Playing Cards, som er en del af det Officially Licensed Harry Potter Merchandise. Jeg kan ikke vente med at nærstudere dem, selvom jeg har på fornemmelsen at jeg får svært ved at nænne at bruge dem. Kortene kommer i en flot metalæske med Hogwarts-våbenskjoldet på forsiden.

Da mine grydelapper efterhånden er slidt op kom næste ting i boksen, som er designet af FairyLoot, virkelig på et godt tidspunkt. Det er nemlig en Fortune Telling Kitchen Glove - også kaldet en grillhandske - inspireret af bogen, og spådomskunst.

Dernæst dukkede der et bogmærke, designet af Lexy Olivia, op. Bogmærket hedder Terrible Truths Watercolour Bookmark, og har et citat fra Six of Crows af Leigh Bardugo på den ene side, og en fjer på den anden. Citatet er: Better terrible truths than kind lies.

Det næste der dukkede op var dette flotte print, designet af Miss Phi. Det er et Exclusive Harley Quinn Print, inspireret af filmen Suicide Squad, og med teksten: It doesn´t matter who broke you down, what matters is who made you smile.

Bonustingen var denne gang en rabatkode til Behind the Pages, hvor man kan specialdesigne sin egen sæbe.

Det sidste jeg pakkede ud var månedens bog. Jeg havde en svag idé om hvilken bog det kunne være, men i modsætning til andre gange hvor jeg har været helt sikker på bogen, så var jeg temmelig usikker denne gang. Det viste sig dog at jeg havde gættet rigtigt, for bogen var Daughter of the Burning City af Amanda Foody, en bog jeg ikke har hørt ret meget om på forhånd, og som jeg derfor ikke rigtig ved hvad handler om. Jeg er dog spændt på at læse den.

Som altid fulgte der et brev fra forfatteren og en signeret bookplate med, og derudover indeholdt bogposen månedens Fairyscoop, bogmærke og kort med hashtag til min reading buddy.

Alt i alt er jeg ret godt tilfreds med boksen, som jeg synes er en af de bedre. Især er jeg vild med spillekortene og kruset. Næste måneds tema er Otherworlds, og for en gangs skyld er fuldstændig blank hvad angår bogen, så jeg er meget spændt på at se hvad der dukker op. Det bliver nok også den sidste boks for mig i et stykke tid. Jeg tegnede et tre måneders abonnement med start i juni, og det slutter med augusts boks. Når jeg har bestemt mig for at holde en pause er det fordi jeg skal flytte i oktober, og jeg derfor forsøger at holde lidt igen med bogkøb indtil flytningen er overstået. Jeg har dog absolut planer om at købe flere bokse på et tidspunkt, for jeg er virkelig glad for såvel konceptet som kvaliteten på de bokse jeg har modtaget indtil videre.

Har I prøvet FairyLoot? Og hvilken af boksens goodies synes I så bedst ud?

mandag den 24. juli 2017

The Dark Talent

The Dark Talent er 5. bind i Brandon Sandersons fantasyserie Alcatraz vs. the Evil Librarians.

Det lykkedes Alcatraz at stoppe bibliotekarernes invasion af Mokia, men prisen var høj. Bastille blev ramt af bibliotekarernes våben og ligger i koma, og Smedry-evnerne er blevet knust af Alcatraz.
Men det er ikke de eneste problemer. Alcatraz´ Oculatorevner er gået grassat, og er pludselig stærkere end nogensinde før, og samtidig er hans far på vej til Highbrary, bibliotekarernes hovedkvarter, for at finde nøglen til at give alle Smedry-evner.
Alcatraz har kun en udvej, hvis han skal stoppe bibliotekarerne og sin far, og redde Bastille: At snige sig ind i Highbrary før hans far finder hvad han leder efter. Desværre lykkes det ham at fortælle planen til alle - også bibliotekarerne - før han overhovedet kommer af sted, og han har ikke andet valg end at bede sin mor, en bibliotekar, om hjælp.
Alcatraz er snart i større problemer end nogensinde før, og uden sin evne til at ødelægge ting får han brug for al sit mod og en stor portion held hvis han skal overleve bibliotekarerne.

Man må sige at serien slutter med et brag. Hvis den altså er slut, hvad jeg har svært ved at finde ud af.
Under alle omstændigheder, så tog den her bog totalt fusen på mig. Slutningen var så overraskende og anderledes, at jeg overhovedet ikke så den komme, og selvom der har været massiv foreshadowing i seriens andre bind, så kom den alligevel bag på mig.
Sproget er igen letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, masser af humor, litterære referencer og brud på alle forfatterfagets regler. Denne gang tager Sanderson fodnoter i brug, og det gør bestemt ikke det hele kedeligere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, spænding og action. Historien er fyldt med magi, intriger, forræderi, hemmeligheder, pingviner, mod og familie, og en stor kærlighed til litteratur og bøger, som virkelig skinner igennem.
Personerne er levende og nuancerede, med egne motiver og historier. De er mennesker på godt og ondt, og det gør dem både lette at relatere til, og holde af. I dette bind må Alcatraz for alvor forholde sig til sine forældre og de følelser han har for dem, og samtidig må han lære sine andre evner at kende - dem der ikke har noget at gøre med at ødelægge ting.
The Dark Talent er en utrolig slutning på en helt fantastisk serie, som jeg ikke kan anbefale nok. Hvad enten du er bibliotekar, barn, voksen, fan af Brandon Sanderson eller bare vild med fantasy, så er det her en serie du bare må læse. Den er morsom, alvorlig, fjollet og satirisk, og både univers og historie er dybt originale. Jeg håber Sanderson vender tilbage til personerne og universet en dag, for jeg er bestemt ikke klar til at tage afsked med dem endnu, selvom jeg er (næsten) sikker på at serien er slut. Læs den - du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 23. juli 2017

The Shattered Lens

The Shattered Lens er 4. bind af fantasyserien Alcatraz vs. the Evil Librarians, skrevet af Brandon Sanderson.

Fredsforhandlingerne med bibliotekarerne er brudt sammen, og bibliotekarernes hær har invaderet Mokia. Hovedstaden er under angreb, og det er kun et spørgsmål om tid før bibliotekarerne har vundet krigen. Mokia har desperat brug for hjælp, men desværre er der gået politik i det hele, og Mokia står derfor alene.
Mens de frie lande trues er Alcatraz´ far taget afsted for at finde en måde hvorpå alle kan få Smedry-talenter, og imens forsøger Alcatraz´ bedstefar at overtale rådet og ridderne af Crysallis til at sende hjælp til Mokia.
Desværre er der kun én ting, der kan få ridderne til at tage afsted: Hvis en person af høj rang i arvefølgen er i fare i Mokia. Og alle højtstående arvinger er blevet evakueret fra øen. Alcatraz udklækker en desperat plan som bringer ham selv i fare, da han, sammen med Bastille, hans onkel Kaz og endnu et familiemedlem, tager afsted til Mokia, for at tvinge ridderne til at redde ham - og Mokia, når de er i gang.
Situationen på øen er dog langt værre end Alcatraz havde regnet med, og han får brug for alle sine evner hvis han skal overleve krigen mod bibliotekarernes farligste sekt, Order of the Shattered Lens.

Fjerde bind af serien er lige så fantastisk som de forrige bind, og jeg kan næsten ikke vente med at begynde på femte og, tror jeg, sidste bind i serien.
Sproget er varieret, letlæst og flydende, og Sandersons leg med ord er utrolig. Igen er sproget fyldt med humor og ordspil, og forfatteren leger både med historiefortællingens form og med inddragelse af andre forfattere, hvad enten de er fantasyforfattere eller klassiske forfattere. Shakespeare spiller for eksempel en temmelig stor rolle i dette bind. En af de ting jeg elsker ved den her serie er den måde Sanderson bryder med forfatterrollen ved både at henvende sig direkte til læseren, og ved at bryde med det historiske flow. For eksempel starter bogen med kapitel 2, og flere af kapitlerne er tilsyneladende forsvundet undervejs. Igen er bogen fyldt med fantastiske illustrationer som er med til at gøre bogen endnu sjovere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists som gør det umuligt at forudsige handlingen, og en temmelig ondskabsfuld cliffhanger i slutningen. Historien er spændende, og fyldt med action, kampe, politik, magi, absurde situationer, robotter og familie, og i dette bind kommer vi endnu tættere på de mærkelige evner Smedry-familien har.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Alcatraz lærer endnu mere om sig selv og sine evner, og samtidig udvikler hans forhold til Bastille sig i en ny retning, ligesom hans relation til forældrene kompliceres yderligere.
Jeg kan simpelthen ikke rose den her serie nok. Den er morsom, fantasifuld og original, og samtidig rummer den en kerne af alvor, som sætter fokus på vores samfund og vores jagt på viden - og de konsekvenser såvel tilbageholdelse som frigørelse af information kan have. Serien er hurtigt læst, og temmelig vanedannende. Læs den - du kommer ikke til at kede dig!

Se også forfatterens hjemmeside.

The Knights of Crystallia

The Knights of Crystallia er 3. bind af Brandon Sandersons fantasyserie Alcatraz vs. the Evil Librarians.

Det er lykkedes Alcatraz at redde sin far fra biblioteket i Alexandria, men ikke uden omkostninger. Hans mor har fået fingrene i det andet par oversættelsesbriller, og samtidig i Bastille kommet i endnu større problemer med ridderne af Crystallia, ved at bruge sin mors sværd.
Samtidig er Alcatraz skuffet over mødet med faren, som ikke virker til at være specielt interesseret i ham, og mere optaget af sig selv.
Heldigvis er der andre der er interesserede i ham. Faktisk det meste af Nalhallas befolkning, for hvem Alcatraz er noget af en berømthed med opvæksten i de bibliotekarbesatte Hushlands.
Mens berømmelsen stiger Alcatraz til hovedet er et farligt plot under opsejling. En sekt af bibliotekarer foreslår en fredstraktat mod magten i Mokia, et af The Free Kingdoms, og, selvom Smedry-klanen er imod, er kongen og rådet tæt på at skrive traktaten under.
Alcatraz får endnu en gang brug for alle sine evner og brilleglas, hvis han skal stoppe bibliotekarerne, og finde ud af hvad de egentlig er ude på.

Den her serie er altså bare fantastisk! Men det er svært at blive ved med at finde nye ting at sige om bøgerne, for det er jo de samme elementer der går igen, så derfor bliver denne anmeldelse lidt kortere end for de første to bind i serien. Det betyder dog ikke, at jeg ikke var lige så vild med bogen som med de foregående, men bare at jeg ikke vil gentage mig selv alt for meget tre anmeldelser i træk.
Jeg er dog nødt til at nævne Sandersons sprog igen, for det er nok et af de elementer der for alvor gør serien til noget særligt. Sproget er igen letlæst og flydende, og fyldt med humor. Forfatteren bruger masser af ordspil, og hans beskrivelser er utroligt levende og, ved personerne, langt fra smigrende. Samtidig bryder Sanderson alle regler for hvordan man skriver en historie ved både at tale direkte til læseren, referere til begivenheder der ikke er sket endnu, og skrive regulært nonsens. Det er hylende morsomt, og med til at gøre historien umulig at forudsige.
Universet udvider sig endnu en gang, og i dette bind får man som læser et dybere indblik i kulturen og menneskene i The Free Kingdoms, og finder ud af mere om magisystemet og teknologien i landene uden for bibliotekarernes indflydelse.
Handlingen er endnu en gang godt skruet sammen, og fyldt med twists, absurde situationer og action. Historien er spændende, morsom og magisk, og fyldt med forræderi, venskab, familie og masser af bøger. Der er ingen tvivl om, at forfatteren nærer en dyb kærlighed til litteratur, og der er en hel del referencer til såvel klassiske værker som andre fantasyforfattere.
Personerne er nuancerede, levende og menneskelige, og man kan som læser ikke lade være med at holde af dem - selv bibliotekarerne. I dette bind opdager Alcatraz nye sider af sig selv, ligesom han får syn første smag af berømmelsen, og et nyt syn på sine forældre.
Jeg kommer til at holde mere og mere af Sandersons universbygning og skrivestil for hver bog jeg læser af ham, og den her serie hører allerede til blandt mine favoritter. Den er fjollet, morsom og gakket, men rummer også en kerne af alvor, og så er jeg vild med den rolle han har tilegnet bibliotekarer og bøger. For han har jo ret i, at information er et magtfuldt våben, og hvem er bedre til at håndtere information end bibliotekarer? Jeg anbefaler serien på det varmeste, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 22. juli 2017

The Scrivener´s Bones

The Scrivener´s Bones er 2. bind af Brandon Sandersons fantasyserie Alcatraz vs. the Evil Librarians.

Alcatraz har været på flugt fra bibliotekarerne siden opgøret med dem. Han skal mødes med sin bedstefar for endelig at besøge sit hjemland, Nalhalla, men før bedstefaren dukker op, finder bibliotekarerne ham. Og denne gang har de en Scrivener med, en bibliotekar som er lige dele menneske og maskine, og som er endnu farligere end almindelige bibliotekarer.
Scriveneren er ude efter oversættelsesbrillerne som blev lavet af det sand Alcatraz fik fra sin far, og har den evne, at de kan oversætte alle sprog - selv de glemte.
Før Scriveneren får fat i Alcatraz dukker redningen op i form af Bastille, som er blevet degraderet til væbner, og to nye medlemmer af Alcatraz´ familie. Bedstefaren har fundet et spor efter Alcatraz´ far, og er taget ud for at lede efter ham, men har sendt de andre for at hente Alcatraz..
Alcatraz beslutter sig for at rejse efter ham til biblioteket i Alexandria, hvor en anden type bibliotekar vogter over alle verdens bøger. Men det er ikke ufarligt at gå op imod bibliotekarerne, og Alcatraz får brug for alle sine evner, hvis han skal overleve endnu et møde med dem, og finde sin bedstefar.

Jeg er bare vild med den her serie! Jeg hulkede af grin igennem hele første bind, og andet bind var mindst lige så morsomt.
Sproget er igen letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, humor og fantastiske beskrivelser. Bogen er skrevet som Alcatraz´ selvbiografi, og forfatteren bryder undervejs i fortællingen samtlige regler for hvordan man skriver en historie. Der udlægges falske spor, tales direkte til læseren, er masser af forshadowing, og diskussioner om alt muligt andet - for eksempel om fantasy, henvisninger til bøger og forfattere, og historie. Resultatet er gakket, genialt og grinagtigt på en og samme tid, og jeg fløj igennem historien på ingen tid.
Bogen er fyldt med flotte illustrationer, som er med til at gøre både personer og handlinger endnu mere levende, og bag på smudsomslaget er der et kort som viser den faktiske verden, både de områder bibliotekarerne har erobret, og The Free Kingdoms. Det er både flot og gennemført, og med til at give historien det sidste pift.
Handlingen er godt skruet sammen, med så mange plottwists at det er umuligt at forudsige noget som helst, og selv forfatterens hentydninger hjælper ikke, da en del af dem ikke passer. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, familie, bøger, bibliotekarer, hemmeligheder og intriger, og hele idéen om bibliotekarernes globale sammensværgelse er både original, og, for en bibliotekar som mig, utrolig morsom. Jeg må indrømme, at jeg føler jeg er blevet snydt for nogle informationer under min uddannelse, for det er i hvert fald nyt for mig, at jeg skulle være en del af en international sammensværgelse som blandt andet skjuler sandheden om trapper, briller og ekstra kontinenter.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Alcatraz lærer en hel del om sig selv her i andet bind, og mere om både sit eget og familiens talenter. Selvom man ikke er i tvivl om hvem der er gode og hvem der er onde, så er personerne alligevel nuancerede, og det er med til at gøre dem både virkelige og elskelige.
Alt i alt var bogen en absolut værdig efterfølger, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien. Jeg er vild med historien, humoren og skrivestilen, og er imponeret over den måde Sanderson endnu en gang har skabt et originalt og unikt univers, fyldt med elskelige personer og anderledes magi. Er man fan af Brandon Sanderson vil man bestemt ikke blive skuffet, og særligt bibliotekarer vil elske den her serie. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 20. juli 2017

Alcatraz vs. the Evil Librarians

Alcatraz vs. the Evil Librarians er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Brandon Sanderson.

Alcatraz har været plejebarn hele sit liv. Han har aldrig kendt sine forældre, og har tilbragt sine snart 13 år med at flytte fra den ene plejefamilie til den anden. For hver gang han er faldet til i en familie, begynder der at gå ting i stykker - dyre ting - uden at Alcatraz gør noget for det, og plejeforældrene sender ham derfor altid videre til de næste i rækken.
Men da Alcatraz fylder 13, sker der noget nyt. Han får en pakke med posten, fra nogle der påstår at være hans forældre. Pakken viser sig at indeholde en pose med sand, og Alcatraz er ikke imponeret. Han får dog snart andet at tænke på, da han kommer til at brænde plejeforældrenes køkken ned, hvilket betyder at det er tid til at blive sendt videre til det næste hold plejeforældre.
Men den morgen han skal afhentes, dukker der en gammel mand op. Manden påstår at være Alcatraz´ bedstefar, og han siger, at posen med sand er vigtig, og for alt i verden ikke må falde i bibliotekarernes hænder. Desværre er posen blevet stjålet, og den gamle mand vil have Alcatraz med ud at finde den, før bibliotekarerne kan fremstille et våben med sandet.
Alcatraz er sikker på at den gamle mand er skør, men da den socialrådgiver der skulle hente ham forsøger at skyde ham, begynder han alligevel at tro, at der er noget om det den gamle mand siger.
Hvis Alcatraz skal overleve må han lære at bruge sine evner, for bibliotekarerne er farligere end han tror, og verdens skæbne afhænger af at han kan lære at bruge sine ødelæggende evner og få fat i posen med sand - før det er for sent.

Jeg hørte første gang om bogen fra booktuberen Connor O´Brien, og da jeg hørte titlen var jeg ikke i tvivl om, at jeg bare måtte læse serien. En serie om onde bibliotekarer, skrevet af Brandon Sanderson? Count me in! Alligevel gik der lidt tid før jeg fik fat i serien, men nu har jeg endelig fået læst første bind, og det var bestemt ventetiden værd! Jeg hulkede af grin hele vejen igennem, og fløj igennem bogens sider, mens talende dinosaurer, magiske briller og onde bibliotekarer viste vej gennem en historie om informationens magt, fortalt med en stor kærlighed til bøger og historiefortælling.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, fantastiske beskrivelser og masser af referencer til såvel bøger som biblioteker. Actionscenerne er utroligt realistiske, og man kan som læser tydeligt se det hele for sig.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fyldt med cliffhangers, forshadowing, og utrolige twists, som gør historien fuldstændig umulig at forudsige, fordi personerne kommer ud for den ene absurde situation efter den anden. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, dinosaurer, selvkørende biler, bøger, hemmeligheder og magtkampe. Det er en historie om hvordan viden er magt, og hvordan informationer kan bruges både til at bekæmpe undertrykkere og undertrykke mennesker, men også en historie om frihed, familie og at lære sig selv at kende. Det er en historie om bøger, litteratur og underholdning, men også om forfattere, bibliotekarer og historie. Er man, som jeg, bibliotekar, vil man ikke kunne undgå at more sig over de mange referencer til de klicheer og fordomme der findes om faget - blandt andet kaldes det område bibliotekarerne kontrollerer for Hushlands, og samtlige bibliotekarer har hornbriller, kedeligt tøj og knold i nakken.
Det er endnu en gang lykkedes Sanderson at skabe et originalt univers som ikke ligner noget jeg før har læst om, og jeg er vild med idéen om magiske briller og bibliotekarerne som ærkefjenden. Ikke nok med at bøgerne har så stor en rolle som de har, Sanderson vender også op og ned på teknologien og dens historie, og skaber et univers hvor briller er magiske opfindelser, og sværd er højdepunktet af teknologi. Det er fantastisk, magisk og absurd, og er alt sammen med til at skabe et utroligt univers hvor alt kan ske, og intet er som man tror.
Personerne er fantastisk levende, og selvom de på sin vis er karikerede og klichefyldte, så er de stadig menneskelige og realistiske. Jeg er vild med Alcatraz og hans selvironi, hans mod og uvidenhed, og den måde han, på trods af at alt hvad han kender vendes op og ned, alligevel kaster sig ud i det hele. Men samtidig har han også svært ved at åbne sig, fordi han er blevet såret for mange gange. Også bipersonerne er levende, nuancerede og overraskende, og man kommer hurtigt til at holde af dem.
Jeg skal helt klart læse videre i serien, og glæder mig til at vende tilbage universet og nye absurde situationer. Bogen er et must-read for fans af forfatteren, og ikke mindst for bibliotekarer, som jeg er sikker på vil more sig lige så meget som mig. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 17. juli 2017

Kalamit

Kalamit er 3. og sidste bind af Brandon Sandersons dystopiske science fiction-trilogi Fortropperne.

Selvom det lykkedes David og Fortropperne at besejre Regalia, så var sejrens pris for høj. Prof overgav sig til sine episke evner, og under navnet Rampelys forsøger han at føre Regalias plan ud i livet. Siden Prof blev Rampelys er Fortropperne mere eller mindre gået i opløsning, og de fleste gemmer sig for ham.
Men alt er dog ikke helt tabt. David har opdaget sandheden om de episkes svagheder, og sammen med sin lille gruppe af Fortropperne har han en plan om at få Prof tilbage på det godes side. Først har de dog brug for våben, og, ikke mindst, at finde ud af hvad Profs plan egentlig er.
David har dog også et andet problem: Hans mareridt bliver mere og mere insisterende, og han begynder at frygte, at Regalia havde ret. Og over det hele lyser Kalamit...

Selvom jeg var helt vild med de første bøger i serien, så har jeg først nu fået læst sidste bind. En del af forklaringen var, at jeg ikke havde lyst til at serien skulle slutte, men nu kunne jeg ikke udskyde det længere. Jeg måtte simpelthen vide hvordan det hele endte for David og Fortropperne.
Og slutningen skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor. Jeg er stadig vild med Davids sarkasme og vidunderlige sammenligninger, og beskrivelserne er fantastiske og billedskabende. Igen oplevede jeg bogen gennem tegneseriestriber i hovedet, og igen elskede jeg universet, som igen udvidede sig her i tredje bind med flytningen til en ny by, denne gang skabt af salt, og et utroligt ulækkert laboratorium. Tempoet er højt, men selvom jeg fløj igennem bogen, så blev min læsning desværre forstyrret af enkelte grammatiske fejl undervejs. Det er synd, for resten af bogen er utrolig.
Handlingen er spændende, og fyldt med action, superevner, utrolige byer, ondskab, venskab, kærlighed, frygt, hemmeligheder og valg. Sanderson har vendt superheltebegrebet på hovedet, og bruger det til at diskutere begreber som godt og ondt, magt og afmagt, frihed, hvordan magt korrumperer, og det personlige valg hver enkelt har mellem godt og ondt. Det er underholdende, tankevækkende og nervepirrende, og jeg skiftevis grinede og sad på kanten af stolen mens handlingen udfoldede sig for mig. Historien er fyldt med twists, og slutningen, som var fantastisk, kom i den grad bag på mig.
Personerne er utroligt menneskelige og levende. Selvom de episke er egocentrerede, blottede for empati og magtsyge repræsenterer de alligevel nogle af menneskets dårlige sider, og man kan som læser ikke lade være med at have en lille smule ondt af dem undervejs. David er stadig en fantastisk hovedperson. Han er intelligent, nørdet, modig, sjov, og parat til at gå igennem ild og vand for dem han holder af - bogstavelig talt. Man kan mærke at han har udviklet sig fra den første bog hvor han var drevet af hævn til sidste bind, hvor det i stedet er de mere positive følelser som venskab og kærlighed der er drivkraften. Men også bipersonerne er levende, og især Megan, som i den grad kæmper med sig selv, holdt jeg rigtig meget af. Hun har gradvist fået en større og større rolle igennem bøgerne, og samspillet med David fungerer rigtig godt. Jeg kunne også godt lide Abraham, Cody og Mizzy, og især Codys fantastiske historier fik mig til at grine gang på gang.
Kalamit var en rigtig god slutning på en fantastisk trilogi. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at læse bøgerne igen og igen, for historien og personerne er fantastiske, og samtidig er jeg faldet pladask for Sandersons skrivestil, og glæder mig til at læse flere af hans (mange) bøger. Kan man lide superhelte med et twists, og fortalt med masser af humor og action, så vil man elske den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 7. juli 2017

The Ultimate Hitchhiker´s Guide

The Ultimate Hitchhiker´s Guide er en samling af alle fem bind i Douglas Adams´ science fiction-serie, Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, samt en bonusnovelle. Bogen indeholder The Hitchhiker´s Guide to the GalaxyThe Restaurant at the End of the UniverseLife, the Universe and EverythingSo Long, and Thanks for All the FishMostly Harmless, og novellen Young Zaphod Plays It Safe.

Arthur Dent er en helt almindelig mand, hvis liv er på vej til at ændre sig markant. Hans dag starter dårligt, og bliver kun værre derfra. Han vågner op med tømmermænd, efter at have opdaget, at kommunen vil rive hans hus ned - dagen før nedrivningen skal begynde. Dagen bliver værre, da bulldozerne ankommer, og Arthur har ikke andet valg, end at lægge sig i vejen for dem, hvis han skal redde sit hus.
Hans protest bliver dog afbrudt af hans nabo, Ford Prefect, som får ham overtalt til at tage med ned på pubben. Her fortæller han ham, at jorden går under lige om lidt, og det viser sig, at han har ret. For kort tid efter ankommer en flåde af rumskibe for at nedrive jorden, så der kan blive plads til en ny hypermotorvej i rummet.
Jorden går under, men ved et mærkeligt sammentræf bliver Arthur reddet, da hans nabo, Ford Prefect, viser sig at være dels et rumvæsen, og dels en journalist for rejsehåndbogen Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, som har været strandet på jorden i 15 år. Nu er chancen der for at slippe væk, og Ford tager Arthur med sig på en noget anderledes blaffetur.
Snart er Arthur en del af et eventyr han aldrig havde drømt om, men det er ikke nemt pludselig at være galakseblaffer, når han meget hellere vil være hjemme på jorden med en kop te. Universet er bestemt ikke for sarte sjæle, og at overleve er sværere end man skulle tro.

Jeg har efterhånden haft bogen stående ulæst i reolen i over ti år, så da jeg faldt over den forleden besluttede jeg mig for at gøre det til mit sommerprojekt at få den læst. Jeg havde egentlig troet at læsningen ville tage længere tid, og blive afbrudt af andre bøger mellem hver del, men i stedet slugte jeg samtlige 815 sider på engelsk på to dage, og selvom den for mig ikke helt lever op til dens kultstatus, så kan jeg godt forstå hvorfor der er så mange der elsker den.
Sproget er flydende og fyldt med masser af selvopfundne teknologiske begreber, som er med til at give bogen dens stemning af rumeventyr, og selvom den ikke er decideret letlæst - grundet de førnævnte selvopfundne teknologiske begreber - så fløj jeg alligevel gennem siderne, hvilket skyldes dels forfatterens evne til at beskrive både fremmede planeter og jorden på en måde så man føler man er der selv, og dels at bogen er utrolig sjov. Forfatteren sammenkobler den ene absurde idé efter den anden, tilføjer en kæde af uheldige sammentræf og elskelige personer, og jeg slutresultatet er utroligt morsomt, selvom jeg synes han begyndte at gentage sig lidt henad vejen.
Handlingen i især den første bog er godt skruet sammen, og fyldt med action, absurde situationer, vanvittige uheld, rumskibe, mærkelige væsener, robotter, katastrofer og en uundværlig rejsehåndbog. I de sidste par bøger genbruges der lidt vel rigeligt af handlingen, men bøgerne er stadig sjove. Forfatteren tager en del alvorlige emner op undervejs. Dels af den filosofiske slags - hvad er meningen med livet og universet - og dels af samfundsmæssig karakter - mediernes rolle, bureaukratisering, videnskabelige eksperimenter, korruption - og behandler dem med både humor og alvor á la Terry Pratchett. Det fungerer rigtig godt, og er med til at give historien dybde og gøre den til andet og mere end et vanvittigt rumeventyr.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af dem. Hovedpersonen, Arthur, er en helt almindelig mand som bare gerne vil være i fred, leve et stille og roligt liv, og drikke sin te. Han er sympatisk, venlig, akavet og stille, og absolut ikke rustet til et liv fyldt med action, men alligevel tager han udfordringerne op og gør sit bedste for at hjælpe. Bipersonerne er der mange af, og nogle af dem man især lærer at kende er Ford Prefect, Arthurs udenjordiske nabo, som er rodløs og halvkriminel, men sætter alligevel en ære i sit arbejde, og har et udpræget festgen. Hans fætter, Zaphod, er decideret kriminel, svindler og uhyre charmerende, og selvom han gerne vil undgå ansvar, så stiller han alligevel op når det gælder. Trillian er eventyrlysten, modig, intelligent, og, af uforklarlige årsager, forelsket i Zaphod. Og så er der den deprimerede robot Marvin, som jeg bare ikke kunne lade være med at elske.
Selvom bogen for mig ikke helt levede op til mine forventninger, så er jeg glad for at have fået den læst, og kan man lide absurde fortællinger med masser af rumvæsener, robotter og humor, så kan jeg absolut anbefale serien.

tirsdag den 4. juli 2017

Mimesis

Mimesis er en science fiction-bog skrevet af Thomas Kampmann Olsen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Science Fiction Cirklen

I 2045, efter 3. Verdenskrigs afslutning, er overvågning, Virtual Reality og Augmented Reality hverdag, og teknologi findes i alle af hverdagens facetter. Mange mennesker lever næsten udelukkende i den virtuelle verden, og sågar følelser opleves ved teknologisk hjælp.
Markus er filosofistuderende, og arbejder samtidig som tømmer af dødsboer. En dag modtager han en anonym besked med et billede af sin far og en anden mand. Faren var soldat og forsvandt under 3. Verdenskrig for 20 år siden, og Markus har aldrig kendt ham. Han kan dog ikke slippe tanken om at finde ud af mere om ham, og opsøger den anden mand på billedet, som fortæller, at han har set Markus´ far i live i Berlin.
Markus bestemmer sig for at opsøge faren og finde ud af hvad der egentlig skete under krigen, og hvorfor faren, hvis han er i live, har holdt sig væk i alle de år.
Samtidig kæmper en navnløs mand og en syg kvinde for at holde sig i live i det ulovlige og uhyggeligt realistiske virtual reality-spil, Mimesis, hvor døden er virkelig, og verden er forvandlet til en dystopisk ødemark.

Det er ikke meget science fiction jeg læser, for selvom jeg godt kan lide genren, så er det bestemt ikke al science fiction der tiltaler mig lige meget. Alligevel sagde jeg ja til at anmelde bogen da forfatteren spurgte mig, for selvom den ikke ligner den form for science fiction jeg normalt læser, så synes jeg den lød spændende. Jeg må dog konstatere, at bogen ikke lige var mig. Jeg var forvirret hele vejen igennem, og selvom den var både skræmmende og spændende, så kom jeg aldrig rigtig ind i handlingen eller personerne.
En del af problemet, tror jeg, var, at meget af historien er skrevet i nutid. Jeg har tit svært ved at leve mig ind i bøger skrevet i nutid, fordi det for mig virker kunstigt, i og med at jeg jo godt ved at historien ikke er virkelig, og for mig er det nemmere at leve mig ind i historier skrevet i datid, fordi det føles som om historien bliver fortalt til mig af en historiefortæller. Nutid minder mig i stedet om spilbøger, hvor man som læser/spiller skal træffe valg undervejs. Sproget er letlæst og flydende, og selvom der er en del tekniske begreber undervejs, så er de med til at udbygge fremtidsuniverset og gøre det realistisk. Forfatteren er rigtig god til at beskrive stemninger, og bogen havde en undertone af håbløshed og en følelse af at man hele tiden blev overvåget, som var med til at gøre bogens fremtid skræmmende virkelig. Også de mange referencer til vores egen tid - bogens fortid - var med til at gøre bogen foruroligende mulig, da man som læser sagtens kan forestille sig at bogens fremtid kan blive virkelig.
Handlingen er godt fundet på, og historien er både skræmmende og spændende. Mimesis er en historie om krigens konsekvenser, hemmeligheder, løgne, teknologi, liv, død, kærlighed og identitet, men også en historie om at tage ansvar for sit eget liv, om at skelne mellem virkelighed og den virtuelle drømmeverden, og om at turde lade sig selv føle, også når det gør ondt. Det er en historie om isolation og ensomhed, om at slå ihjel, og om at kunne leve med sine handlinger.
Personerne er alle ensomme på hver deres måde, og selvom de er menneskelige, så havde jeg svært ved at leve mig ind i dem. Persongalleriet er faktisk ikke særlig stort, men selvom der ikke var så mange personer at forholde sig til, så blev de aldrig rigtig virkelige for mig. Den der kom tættest på var Markus, bogens hovedperson, som er lidt af en ener både blandt sin egen aldersgruppe, og i det hele taget, fordi han forholder sig mere til den virkelige verden og mindre til den virtuelle end størstedelen af bogens andre personer. Bogens synsvinkel skifter mellem Markus i den virkelige verden og Nobody og Melissa i Mimesis, og selvom det er med til at gøre det dystopiske univers i Mimesis virkeligt, så ødelagde skiftet desværre også en del af flowet for mig, og øgede min forvirring. Jeg har dog en teori om, at min forvirring faktisk er planlagt fra forfatterens side, fordi bogens handling lægger op til en hel masse tanker om vores samfund og hvor det er på vej hen, og samtidig matcher Markus´ egen forvirring og langsomme afklaring af fortiden og virkeligheden, som er med til at give bogen dens undertone af en drømmeagtig håbløshed og fornemmelsen af en hastigt nærmende katastrofe. Og hvis det er det der er meningen, så må man sige det lykkes forfatteren, for jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal mene om bogen.
Selvom bogen forvirrede mig, så var jeg ret vild med de problematikker den tog op, og den måde forfatteren formåede at give bogen en undertone af noget mørkt, dystert og skræmmende. Mere garvede science fiction-læsere end jeg vil sikkert få mere ud af den, men bogen har bestemt sat nogle tanker om vores samfund i gang hos mig.

mandag den 3. juli 2017

Jerndatteren

Jerndatteren er 2. bind af Julie Kagawas fantasyserie Iron Fey sagaen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.

Meghan har opfyldt kontrakten med Ash, og er frivilligt taget med ham til Vinterhoffet, hvor hun nu bliver holdt som fange. Men Vinterhoffet er et barskt sted hvor kun de stærke overlever, og Meghan føler sig ensom. Ash har forladt hoffet, og da hun endelig ser ham igen, vil han ikke vide af hende.
Meghans hjerte er knust, og hun bestemmer sig for aldrig at stole på Ash igen.
Da Årstidernes Scepter bliver stjålet den selvsamme dag hvor Oberon har overdraget det til Mab, og den ældste vinterprins myrdet, retter Mab sin vrede mod Sommerhoffet – og Meghan. Mab nægter at tro på Meghan, da hun fortæller at det var jernfeyerne der dræbte prinsen og stjal scepteret, og indespærrer hende i is. Kun Ashs hjælp forhindrer hende i at dø, og de må nu begge flygte fra paladset.
Mens Vinter forbereder sig på krig mod Sommer, må Meghan og Ash finde Scepteret og stoppe jernfeyerne. Samtidig må Meghan kæmpe med sine forbudte følelser for Ash, for kærlighed mellem Vinter og Sommer er strengt forbudt og straffes hårdt. Og som om det ikke er nok, så er der også hendes voksende følelser for Puck, og problemerne med hendes magiske evner.

Jeg er altså ret vild med den her serie. Og det er ikke mindst på grund af universet, som er helt fantastisk. Det er mørkt, dystert, syret, fortryllende, forblændende og helt igennem magisk, og minder om en mere mørk udgave af Alice i Eventyrland, med elementer af En Skærsommernatsdrøm, Peter Pan, Labyrinth og keltisk mytologi og folketro. Universet udbygges endnu mere i dette bind, og læseren får mere at vide om de regler og naturkræfter der hersker i Aldrigaldrig, hvor der især er fokus på Vinterhoffet med dets kulde, hårdhed og magtkampe, hvor den stærkeste overlever, og svaghed foragtes.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utrolig god til at beskrive det fremmedartede univers, så man som læser næsten føler kulden i Vinterens land, tornene i Tjørnekrattet og det kolde jern i luften i menneskenes verden.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, forbudt kærlighed, magi, magtbegær, intriger, forræderi og uventede alliancer. Historien er spændende, med masser af twists undervejs, og jeg var vild med slutningen. Der bliver skruet op for trekantsdramaet her i bind to, men dog uden at det bliver for meget.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg er stadig vild med Meghan som hovedperson. Hun er stærk, modig, stædig, og vil gøre alt for dem hun elsker. Ash er bare skøn, med sin blanding af kulde, styrke, loyalitet og en kærlighed, som han ikke vil lade sig selv føle. Og så er der Puck, som er stærk, modig, loyal og håbløst forelsket i Meghan. Trekantsdramaet mellem de tre bliver yderligere kompliceret af, at Ash og Puck har en fortid, og faktisk godt kan lide hinanden, selvom de både er rivaler, og Ash bærer nag til Puck over hans forlovedes død. Bipersonerne er nuancerede og interessante, og jeg er stadig vild med Grimalkin, som på mange måder giver mig associationer til Alice i Eventyrland, samtidig med at han nok er den mest gådefulde person i bogen.
Bogen er hurtigt læst, og det skyldes ikke mindst det fantastiske univers og det høje tempo, som får læseren til at sidde helt ude på kanten af stolen. Jeg var vild med bogen, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Er man vild med feer, kærlighed og magiske universer, så må man ikke snyde sig selv for den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside

søndag den 2. juli 2017

Book Haul #6

Juni er slut, og det er blevet tid til at vise månedens nye bøger frem.
Som jeg skrev i min sidste Book Haul har jeg indført et delvist bogkøbsstop på engelske bøger, så jeg kan få læst nogle af dem jeg har stående i reolen, før jeg anskaffer mig nye. Indtil videre har det været en succes. Med undtagelse af bogen i min FairyLoot-boks har jeg ikke købt en eneste bog på engelsk i månedens løb, og det er faktisk lykkedes mig at få læst, indtil nu, hele 5 bøger på engelsk. Det betyder at jeg nu er halvvejs til det punkt, hvor jeg igen må købe bøger på engelsk, og den dårlige samvittighed er lettet lidt.
Men det er ikke kun de engelske bøger jeg har holdt igen med i denne måned. Jeg har nemlig kun købt 2 bøger og 2 tegneserier i hele juni, og denne måneds Book Haul er da også årets absolut mindste. Der er dog stadig en pæn stak at vise frem, for jeg har været så heldig at modtage en del anmeldereksemplarer, som jeg glæder mig til at læse.
Men lad os komme i gang.

Vi starter som altid med anmeldereksemplarerne. I juni har jeg modtaget 7 anmeldereksemplarer fra søde forfattere og forlag.
Bøgerne er:

Brandon Sanderson: En konges vej, Del 1 (Stormlysfortællingerne 1). Forlaget Ulven og Uglen.

Julie Kagawa: Jerndatteren (Iron Fey sagaen 2). Forlaget HarperCollins Nordic.
Læst, anmeldelse på vej. 

Julie M. Day: Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1). Skriveforlaget.

Isa Lemvigh Clausen: Tara og mesmeritternes dans (Tara 3). Forlaget mellemgaard.

Sabrina Mose: Heksedatteren. Forlaget mellemgaard og forfatteren.

Thomas Kampmann Olsen: Mimesis. Science Fiction Cirklen og forfatteren.

Adam Silvera: Fortid er alt jeg har. Forlaget Gyldendal.
Til anmeldelse på bookeater.dk. 

Juni måneds FairyLoot-tema var Elementalists, og boksen var som altid fyldt med goodies, hvilket I kan læse om her.
Junis bog er:

Cora Carmack: Roar (Stormheart 1)

Som nævnt i starten købte jeg i juni kun 2 bøger og 2 tegneserier. Tegneserierne var i serier jeg ivrigt følger med i, og hvor jeg ejer stort set alle bind, mens bøgerne var en længe ventet fortsættelse, samt en bog jeg har læst som biblioteksbog.
Bøgerne/tegneserierne er:

Roger Leloup: De udødeliges tempel (Yoko Tsuno 28)

Jerry Scott og Jim Borgman: Zits - De første år. Søndagssider 1997-1999.

Rainbow Rowell: Fangirl

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2

Tilbage i maj bestilte jeg en Funko Pop til samlingen, men det tog lang tid før den dukkede op, og jeg fik den først ind af døren i juni.
Funko Pop´en er:

Sauron

Ialt flyttede 10 bøger, 2 tegneserier og 1 Funko Pop ind i perioden 3. juni til 2. juli. Heraf var 7 anmeldereksemplarer, 1 var en FairyLoot-bog, og jeg købte 2 bøger og 2 tegneserier selv. Jeg regner ikke med, at der dukker så mange nye bøger op i juli, da både forlagene og jeg holder sommerferie, men jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå i august og september hvor der, efter planen, udkommer rigtig mange nye bøger.
Da jeg flytter i oktober håber jeg at kunne holde igen med bogkøbene til efter flytningen er overstået, men jeg ved dog allerede, at jeg kommer til at købe en del bøger til Fantasyfestivalen i Esbjerg, så vi får se hvordan det går.

Har I fået nye bøger i løbet af juni? Og hvilke bøger glæder I jer mest til udkommer i år?

lørdag den 1. juli 2017

Læsestatus for juni

Sommeren er endelig ved at indfinde sig, og efter en sidste arbejdsdag har jeg nu tre ugers sommerferie, hvor jeg glæder mig til at slappe af og, forhåbentlig, få læst en masse bøger.
Først vil jeg dog lige gøres status over måneden der gik. Hvor maj skuffede på læsefronten, så tog jeg i den grad revanche i juni, hvor jeg, udover en større stak bøger, også fik læst en hel del tegneserier og graphic novels, hvilket jeg kommer nærmere ind på lidt senere.
I maj var jeg i biografen og se Wonder Woman, hvilket var en rigtig god oplevelse. Filmen gjorde enhver skepsis jeg på forhånd havde til skamme, og selvom dens forhold til græsk mytologi var ligeså frit som Thor-filmenes til den nordiske, så var den flot, medrivende, og, et stort plus, ikke for lang, som DCs forrige film ellers har haft en tendens til at være.
Det lykkedes mig at holde igen på bogkøbene i juni måned, hvilket min nye bogkøbspolitik har en del af æren for, men, som I vil kunne se i min kommende Book Haul, lykkedes det mig alligevel at samle en stak nye bøger sammen, da en del søde forlag og forfattere sendte bøger min vej i månedens løb.
Derudover har måneden været præget af planlægning af Fantasyfestivalen i september, om bygning på Hovedbiblioteket og nedtælling til sommerferien. Og, ikke mindst, det hemmelige projekt, som jeg nævnte i majs læsestatus, og som jeg vil løfte sløret for, nu hvor alt er faldet på plads. Jeg har købt hus fra 1. oktober, og glæder mig helt vildt til at få mit eget, med plads til flere reoler, egen have, og lov til at holde kæledyr. Jeg har kunnet mærke det sidste års tid at jeg havde brug for luftforandring og mulighed for at kunne gå ud når jeg kommer hjem, uden at skulle være social, og nu har jeg så taget konsekvensen og købt et rækkehus med plads til både kat og bøger. Det betyder også, at jeg nu skal i gang med at rydde op og smide ud, inden alt skal pakkes i kasser når Fantasyfestivalen er slut, så flyttemændene kan flytte det hele fra 1. sal og til en bolig i stueplan. Jeg glæder mig til at begynde en ny æra som husejer, og at flytte væk fra midtbyen, brostenene og de mange turister som fylder i bybilledet i ferieperioderne.
Juni måneds læsetema var Feer, og det gik faktisk rigtig godt. Ikke mindst fordi en del af de anmeldereksemplarer jeg fik læst i løbet af måneden viste sig at passe ind i temaet, og det gjorde det jo nemt.
Og nu til de bøger jeg fik læst i juni. Nogle af bøgerne går igen flere steder, så der vil være gentagelser undervejs.
Vi starter med anmeldereksemplarerne.

I juni måned fik jeg læst 8 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren
Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt på bookeater.dk.

Jacob Oliver Krarup: Afsløring af Kobranetværket (Oprøret 2)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Calibat. 

Erika Johansen: Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling 2)
Anmeldereksemplar fra People´s Press. 

Jacob Kokkedal: Ørkenrose (Den trofaste bror 2)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 

C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2)
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. 

Brandon Sanderson: En konges vej, Del 1 (Stormlysfortællingerne 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen.

Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Julie Kagawa: Jerndatteren (Iron Fey sagaen 2)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Anmeldelse på vej. 

Månedens tema var Feer, og det viste sig at være et rigtig godt tema, hvor ikke mindre end 3 af anmeldereksemplarerne passede ind. Derudover fik jeg læst en enkelt bog fra mine egne hylder, så jeg i alt fik læst 4 bøger til temaet. Det skal lige siges, at jeg fortolkede temaet bredt, så det var både traditionelle feer og de mere farlige Fey/Fay bøgerne handlede om.
Bøgerne var:

C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2)
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. 


Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Julie Kagawa: Jerndatteren (Iron Fey sagaen 2)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Anmeldelse på vej. 


Jeg fik læst hele 2 læsekredsbøger i juni, begge til fantasylæsekredsen. Dels blev jeg, endelig, færdig med maj måneds bog, og så fik jeg læst juni-bogen, til tiden denne gang. 

Bøgerne var:

Erika Johansen: Dronningen af Tearling (Dronningen af Tearling 1)

Mette Finderup: Smertensbarn (Den Grønne Ø 1)
Bogen var lånt på biblioteket.

Som jeg skrev i min sidste Book Haul har jeg indført et delvist bogkøbsstop, indtil jeg har fået læst 10 af de bøger jeg har stående på engelsk. Og det gav mig motivationen til at få læst nogle af dem i juni. Hele 4 styks, faktisk.
Bøgerne var:

Sherrilyn Kenyon: One Silent Night (Dark-Hunter 16)

Jill Paton Walsh:
A Persumption of Death (Lord Peter Winsey/Harriet Vane 2)
The Attenbury Emeralds (Lord Peter Winsey/Harriet Vane 3)
The Late Scholar (Lord Peter Winsey/Harriet Vane 4)

Udover de mange bøger fik jeg også læst en del tegneserier og graphic novels i løbet af juni. Nogle af dem var nye, men jeg lånte også de første 6 bind i en serie som stort set alle på booktube roser til skyerne på biblioteket, og jeg kan kun give dem ret i at serien er fantastisk. Det blev til 9 tegneserier og graphic novels, og jeg nød hver og en.
De var:

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren
Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt på bookeater.dk.

Jim Borgman og Jerry Scott: Zits - De første år. Søndagssider 1997-1999

Roger Leloup: De udødeliges tempel (Yoko Tsuno 28)

Brian K. Vaughan og Fiona Staples:
Saga Vol. 1
Saga Vol. 2
Saga Vol. 3
Saga Vol. 4
Saga Vol. 5
Saga Vol. 6

Alt i alt var juni en forrygende læsemåned, og jeg er overrasket over hvor meget jeg fik læst, når man tager travlhed og andre projekter i betragtning. Jeg fik læst 14 bøger, hvoraf 7 var anmeldereksemplarer og 4 passede ind i månedens læsetema, og 9 tegneserier/graphic novels, heraf et enkelt anmeldereksemplar. Jeg håber, jeg kan holde dampen oppe i juli, hvor jeg har ferie og burde have både tid og overskud til at læse. Teamet for juli er Blandede genrer, så der er frit valg på alle hylder, og plads til at lade sig inspirere af bogreolerne. Selvom jeg satser på at få læst en del, kan der dog godt blive lidt stille på bloggen, da jeg i sommerferien typisk læser alt muligt andet end fantasy, og da jeg kun anmelder fantasy, science fiction og en sjælden gyser på bloggen, vil bloggen ikke nødvendigvis afspejle hvor meget jeg får læst i sommerferien. Alle bøger bliver dog nævnt i juli måneds læsestatus, ligesom jeg markerer dem som læst på Goodreads, så I kan altid følge min læsning på den måde.

Hvad har I af læseplaner for sommeren? Og hvordan har jeres læsemåned været?