Zack er på sit sidste år i high school, og bor alene med sin mor. Hans far døde, da han var spæd, og Zacks eneste forbindelse til ham er farens efterladte musik-, film- og computerspilssamling. Og så farens notesbøger, som er fulde af konspirationsteorier.
Zack bruger meget af sin tid med at spille computerspil med sine venner, og hans yndlingsspil er Armada, hvor han, efter lang tids træning, er blevet en af de bedste i verden.
En dag ser han et rumskib uden for vinduet i skolen, som fuldstændig ligner rumskibene fra Armada. Zack tror først, at han er blevet skør ligesom sin far, men langsomt går det op for ham, at hans far måske slet ikke var så skør endda, og at svarene på hans spørgsmål findes i farens notesbøger.
Svar, som leder ham på sporet af en hemmelighed, som for altid vil ændre hans syn på computerspil, og det han troede, han vidste.
Spillet om Jorden er i gang.
Hold da op, hvor var den her bog altså fed! Uhyggeligt spændende, tankevækkende og nørdet, og proppet med popkulturelle referencer, og næsten umulig at lægge fra sig.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af popkulturelle referencer til computerspil, science fictionfilm, tv-serier og bøger fra 1970'erne til 2000'erne, og selvom gamerudtrykkene og de videnskabelige termer til tider gik over hovedet på mig, så fungerede det rigtig godt. Bogen er utroligt nørdet, og det er både den svaghed og dens styrke. Svaghed, fordi bogen forudsætter et vist kendskab til film, spil mm. fra de sidste 40 år, hvis læseren skal have den optimale læseoplevelse, og styrke, fordi den netop tør være nørdet og anderledes, og give en kærlig hyldest til spil- og science fiction-skabere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det umuligt at gætte, hvad der vil ske, og selvom et par af elementerne blev lige lovlig amerikanske, så elskede jeg bogen alligevel. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, gys, gaming, familie, venskab, kærlighed, konspirationsteorier, intriger, hemmeligheder, invasioner, savn, opofrelse, rumkampe og robotter. Samtidig tager bogen en del eksistentielle og tankevækkende diskussioner op om fjendebilleder, sammenhold, krig, konflikteskalering, og hvor langt man er villig til at gå, for at redde dem man elsker.
Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Zack lærte jeg rigtig godt at kende. Hele Zacks liv har været præget af farens død, og selvom Zack aldrig har kendt ham, sidder savnet dybt i ham. Interessen for computerspil og farens efterladenskaber er Zacks forsøg på at lære faren at kende, og er blevet lidt af en besættelse for ham. Hans temperament har givet ham en del problemer i skolen, hvor han gang på gang støder sammen med skolens mobber, men heldigvis har han to bedste venner, som deler hans computerspilsinteresse, selvom de hellere spiller Terra Firma end Armada. Zacks graven i farens fortid, og mødet med sandheden, giver ham noget af et chok, men han vokser med opgaven, og finder modet og styrken til at gøre det rigtige. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Lex, som er intelligent, modig og har humor, selvom jeg synes det spirende kærlighedsforhold var temmelig unødvendigt, Ray, Zacks temmelig excentriske chef i computerspilsbutikken, og kommandøren, hvis tro på opgavens vigtighed har fået ham til at ofre alt. Men også de andre bipersoner var interessante og nuancerede, og jeg følte virkelig, jeg kom til at kende dem.
Alt i alt var Armada - Spillet om Jorden en virkelig god læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale. jeg elskede de mange popkulturelle referencer, humoren og dens nørdethed, og at den samtidig var superspændende, med uhyggelige og tankevækkende perspektiver på menneskeheden og vores egen samtid, gjorde den kun bedre. Er man til science fiction og computerspil, er bogen et must, og bogens flotte og anderledes design gør kun læseoplevelsen større.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar