tirsdag den 31. december 2019

Sejlvæveren

Sejlvæveren er en science fantasybog skrevet af Muffy Morrigan.

Efter ødelæggende krige på jorden, vendte menneskene sig mod rummet. Her fandt de en ny fjende, krybene, som de har ligget i krig med siden. Med hjælp fra dragerne fik menneskene evnen til at bruge deres magi til at væve sejl til deres rumfartøjer, og for alvor tage kampen op mod krybene.
Siden har mennesker og drager sammen bekæmpet krybene, selvom ikke alle er lige begejstrede for alliancen.
Vævermester Tristan er den Laugets dygtigste sejlvæver, så da flåden får brug for sejl til deres største krigsskib til dato, er det ham, der får opgaven. Men allerede fra starten får Tristan og Lauget mistanke om, at der er noget, som ikke er, som det skal være. Ulykker rammer de af Laugets medlemmer, som er involveret i arbejdet på flådens nye skib, og i et forsøg på at opklare mysteriet, bliver Tristan tilknyttet skibet som dets Kriger - den magiker, som har ansvaret for, at sejlene fungerer på skibet.
Det går snart op for Tristan, at der er noget helt galt ombord på skibet. Men kan han opklare mysteriet, før det er for sent?

Hold op, hvor var den her bog altså bare god! Og hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik den læst.
Sproget er, trods både sømandsudtryk og til tider temmelig teknisk sprog, letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og en creepy undertone, som fulgte mig hele vejen igennem læsningen.
Universet er originalt, og ligner ikke noget, jeg før er støt på. Idéen om magiske sejlskibe i rummet, koblet med drager og sømandsliv er mildest talt genial, og jeg fik mindelser om såvel Hornblower-serien, Temeraire-serien, Star Trek og Starship Troopers under læsningen.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og historien er uhyggeligt spændende. Historien er actionfyldt, med masser af magi, sømandsliv, intriger, forræderi, attentater, hemmeligheder, venskab, monstre, rumkamp, pirater og drager. Jeg slugte bogen i et hug, og kunne ikke lægge den fra mig, før den, alt for hurtigt, var slut. Jeg var nemlig på ingen måde klar til at slippe personerne og universet, og ville ønske, at bogen var en del af en serie, så jeg kunne fortsætte rumskibsejladsen.
Personerne er levende, menneskelige og nuancenede, og jeg følte virkelig, jeg kom til at kende dem. Hovedpersonen Tristan er intelligent, modig, og har et helt særligt forhold, til de sejl, han væver, og den magi, han udfører. Hans venskab med såvel dragen Fenfyr som flådemanden Barrett, og tjeneren Riggan er virkelig godt beskrevne, og virkede helt naturlige, trods både art- og rangforskelle. Af bipersonerne var jeg især vild med dragen Fenfyr, hans loyalitet, og hang til grapefrugter, førstestyrmanden Barrett, hvis skib ufrivilligt blev en del af et komplot, den allestedsnærværende og loyale tjener Riggan, og general Muher fra Dragekorpset, hvis venskab, mod og loyalitet bliver sat på en hård prøve. Til gengæld afskyede jeg den brutale kaptajn Stemmer og hans loyale mænd, som det var svært, at finde noget formildende ved.
Er man vild med drager, Star Trek og Hornblower, science fantasy, eller vil man bare gerne prøve kræfter med en original, creepy og uhyggeligt spændende rumhistorie med drager, så er Sejlvæveren en bog, man bare ikke må gå glip af. Jeg elskede den fra start til slut, og kan kun anbefale den. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

No Good Dragon Goes Unpunished

No Good Dragon Goes Unpunished er 3. bind af fantasyserien Heartstrikers, skrevet af Rachel Aaron.

Det er lykkedes Julius at vælte sin mor af tronen, og om kort tid skal han og hans søskende stemme, for at vælge den sidste repræsentant til det allerførste demokratisk valgte Heartstriker-råd. Et råd, som Julius, meget til sin forbløffelse, allerede er blevet valgt ind i, efter det lykkedes ham at trække den sidste magiske hugtand fri, under kampen mod den gale seer.
Men ikke alle Julius' søskende er lige begejstrede for den pludselige omfordeling af magten, og samtidig forsøger Julius' mor med alle midler at stoppe Julius´planer, og tage magten tilbage.
Mens Julius forsøger at overtale sine søskende til en ikke-voldelig magtovertagelse, truer hemmeligheder fra fortiden med at ødelægge klanen. Og som om det ikke var nok, forsøger utilfredse søskende at dræbe ham, før den nye magtfordeling er komplet. Eneste lyspunkt er Marci, som dog snart får sine egne udfordringer. Hendes åndekat Ghost har det ikke for godt, og samtidig er repræsentanter for det internationale magiske råd begyndt at vise interesse for hende.

Jeg elsker virkelig den her serie, men havde dog desværre et par udfordringer med dette tredje bind.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, levende beskrivelser og dynamiske dialoger.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, magi, intriger, forræderi, jalousi, hemmeligheder, ånder, mordforsøg, idealisme, manipulationer og, ikke mindst, drager. Historien er spændende, og fyldt med twists, hvoraf jeg desværre gættede en del denne gang, hvilket var med til at trække historien lidt ned. Derudover føltes bogen også, spændingen og de mange intriger til trods, en smule langstrukken. Måske fordi der var gang i lidt for mange tråde på en gang.
Personerne er levende, menneskelige (eller dragelige) og nuancerede, og jeg er stadig vild med hovedpersonen Julius. Han er intelligent, idealistisk, modig og har hjertet på rette sted, og så er han ikke bange for at stå på mål for det han tror på. Hans spirende følelser for Marci er godt beskrevet, og kemien mellem de to fungerer rigtig godt. Jeg havde dog et par problemer med Marci, som, selvom hun er intelligent, modig og har hjertet på rette sted, også opførte sig direkte uintelligent undervejs. På trods af alt det hun ved, så var hun til tider alt for naiv, og kombineret med hendes ambitioner og videbegærlighed, gav det hende en hel del problemer på halsen, som hun, forholdsvis enkelt, kunne havde undgået, hvis hun bare havde tænkt sig en smule om undervejs. Af bipersonerne holdt jeg især af Julius´søster Chelsie, som man virkelig kommer ind under huden på denne gang, og selvom jeg allerede gættede en del af hendes hemmeligheder i starten af bogen (og blev en smule frustreret over, at Julius ikke gættede dem samtidig), så var hun en dejlig kompleks person, som jeg ikke kunne undgå at have sympati med.
Alt i alt en virkelig god fortsættelse, selvom bogen ikke helt levede op til forgængerne i serien grundet langtrukkenhed, og Marcis hovedløse handlinger undervejs. Jeg vil dog stadig anbefale bogen, hvis man, ligesom jeg, er vild med serien, og elsker bøger om drager, ligesom jeg allerede glæder mig til at læse videre i næste bind.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 29. december 2019

Ildstorm

Ildstorm er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Ovanienprofetierne, skrevet af Lene Dybdahl.

Skyriel har endelig fundet ud af, hvem hun er. Men mødet med forældrene og bedstefaderen blev desværre ikke, som hun havde drømt om, og hun føler sig fanget af moderens planer for hendes fremtid.
Mens Skyriel drømmer sig væk fra Stormenborg, forbereder adelshusene i nord sig på krig mod den tyranniske kronprins Drystan.
Mens blodbæstet hærger i hovedstaden, forbereder Drystan sig på kongens død, og forsøger af al magt at stramme grebet om kronen. Men Drystan er ikke den eneste, som drømmer om kronen. Mod syd samler sultanen sine tropper, og imens lægger Alainon planer om at befri den sande tronarving.
Og som om det ikke var nok, er en tredje profeti undervejs...

Jeg var vild med de første bind i trilogien, og sidste bind var heldigvis ingen undtagelse.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og fyldt med livagtige beskrivelser af såvel adelsborge og fængselsøer som drageslag. Actionscenerne er livagtigt beskrevet, og man kan næsten lugte røgen fra ligbålene og blodet fra de sårede, som var man selv en del af de vilde kampe.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, magi, pirater, intriger, ondskab, fanatisme, undertrykkelse, sygdom, profetier, og selvfølgelig drager. Historien er uhyggeligt spændende, og jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig, før den var slut. Jeg fløj igennem historien, og slugte den på ganske kort tid.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom hovedpersonen Skyriel kan være lige impulsiv nok, så er hun modig, intelligent, rapkæftet, og fast besluttet på at skabe sin egen skæbne. Skyriels temperament giver hende stadig en del problemer på halsen undervejs, men hun har udviklet sig en del fra første bind i serien, og har lært sig selv bedre at kende. Hun savner dragen Taurir frygteligt, men er samtidig forvirret over de følelser, han vækker i hende. At hun samtidig igen får rigets skæbne lagt på sine skuldre, gør hende både usikker, og fast besluttet på at gøre det rigtige. Af bipersonerne var jeg især vild med Skyriels far, piraten Marvell, som har samme frihedstrang som sin datter, omend færre moralske skrupler. Men også Arcani og Taurir havde jeg et blødt punkt for. Drystan, Zorak, Blaid og Vorigan afskyede jeg til gengæld fra start til slut. De var alle magtbegærlige, fanatiske og voldelige, og jeg kunne ikke finde noget formildende i dem.
Alt i alt var Ildstorm en rigtig god afslutning på trilogien, selvom jeg godt kunne have tænkt mig en lidt anden slutning. Er man fan af de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og har man ikke læst serien endnu, kan jeg kun anbefale, at man kommer i gang.

Se også forfatterens hjemmeside.

Book Haul #12

2019 nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og det betyder, at det er blevet tid til årets sidste book haul.
Decembers book haul blev noget større end forventet. Til gengæld har jeg ikke brugt en eneste krone på bøger. Alle bøger er nemlig denne gang en kombination af brugtbogsbyt og julegaver, og har derfor været ganske gratis. Tegneserier og graphic novels, derimod, endte jeg med at købe en del af, og så købte jeg også et par nye bogmærker, så mon ikke det går lige op i sidste ende.
Og så må det vist være tid til at vise decembers nye bøger frem.

De første bøger, jeg viser frem, fik jeg egentlig i slutningen af november, men da det var efter, jeg havde lagt novembers book haul på bloggen, viser jeg dem frem her.
Sidste dag i november var jeg på boghyggetur med en veninde til Bogormen i Esbjerg, hvor jeg havde slæbt en større stak bøger med til bytning. Jeg fandt ikke bøger for alle pengene, men kom alligevel hjem med en pæn stak på 9 brugte bøger, hvoraf jeg havde et par stykker, i mere slidte udgaver, i forvejen.
Bøgerne er:

Cornelia Funke: Tyvenes herre

Diana Wynne Jones: De syv magter

Shirley Rousseau Murphy: Den syngende drage

Sten Stetter: Slottet i Astrakon (Slottet i Astrakon 1)

Robert E. Howard: The Conan Chronicles

Dennis L. McKiernan:
The Dark Tide (The Iron Tower 1)
Shadows of Doom (The Iron Tower 2)
The Darkest Day (The Iron Tower 3)

Glen Cook: Petty Pewter Gods

Årets julegaver bestod mestendels af bøger, og jeg kom hjem med hele 7 af slagsen, plus en kalender.
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien:
The Silmarillion (Folio Society)
The Fellowship of the Ring (The Lord of the Rings 1) (Folio Society)
The Two Towers (The Lord of the Rings 2) (Folio Society)
The Return of the King (The Lord of the Rings 3) (Folio Society)

Folio Diary 2020

Sara Blædel: Pigen under træet (Louise Rick 10)

Jan Guillou: Den anden dødssynd (Det Store Århundrede 9)

Simona Zetterberg Gjerlevsen: Fiktion (Tænkepauser)

Selvom jeg forsøgte at holde mig i skindet til Black Friday, så faldt jeg alligevel i en enkelt gang. Cobolt havde nemlig knaldtilbud på udvalgte tegneserier, og 3 af dem endte med at flytte hjem til mig.
De er:

Thom Roep og Piet Wijn:
Den forkælede prinsesse (Gammelpot 1)
Skakten til Nordpolen (Gammelpot 6)

Walthéry: Fortidens øjne (Natacha 21)

Forlaget Zoom meddelte i november, at en af mine yndlingstegneserier var på vej til at udgå fra forlaget. Det resulterede i et par panikkøb fra min side, da jeg ikke havde taget mig sammen til at anskaffe serien selv endnu. Første panikkøb blev ved Faraos Cigarer, hvor jeg købte 10 tegneserier.
De er:

Jerry Scott og Jim Borgman:
Filip og Sara (Zits 100% 10)
Verdens længste teenager (Zits 1)
Zombie-forældre (Zits 2)
Kør! (Zits 4)
Hm, måske i den anden taske? (Zits 6)
Indeklemt (Zits 8)
Alene hjemme (Zits 11)
Livet er hårdt som teenager (Zits 13)
Vær ikke et svin, Filip! (Zits 14)
Vi er løbet tør for cornflakes! (Zits 16)

Andet panikkøb blev ved Fantask, hvor der samtidig røg lidt andet med i kurven. Her købte jeg 3 tegneserier og 3 graphic novels.
De er:

Mort Walker: Jeg troede, du havde kompasset, Jens! (Basserne 100% 51)

Jerry Scott og Jim Borgman:
Nu laver du det ansigt igen! (Zits 3)
Så er der mad, Filip! (Zits 15)

Benjamin Percy m.fl.: The Bleeding Edge (Nightwing vol. 7)

Scott Lobdell m.fl.:
Night Terrors (Nightwing vol. 8)
Burnback (Nightwing vol. 9)

Sidst, men ikke mindst, købte jeg disse 2 virkelig smukke bogmærker hos Bookart Bookmarks.

Ialt flyttede 16 bøger, 16 tegneserier, 3 graphic novels, 2 bogmærker og en kalender ind i perioden 30. november til 29. december. Af dem var 9 brugte og 8 julegaver. 10 bøger og 3 graphic novels var på engelsk.
Derudover har jeg en bestilling på vej, som dog først dukker op i det nye år.

Fik I boglige julegaver i år? Og hvilken bog glæder I jer allermest til at kaste jer over i 2020? 

lørdag den 28. december 2019

The Martian

The Martian er en science fiction-bog, skrevet af Andy Weir.

Mark Watney er botaniker og ingeniør, og udsendt som astronaut af NASA til Mars. Ved et uheld strander han på Mars, da missionen bliver afblæst grundet dårligt vejr, og han fejlagtigt bliver troet død af sit hold.
Uden mulighed for at kommunikere med jorden, og med flere år til næste Mars-mission, får Mark brug for al sin viden om botanik og teknik for at overleve helt alene på en fremmed planet.
Men kan han overleve indtil næste mission?

The Martian fik, da den udkom, utroligt mange flotte ord med på vejen, og efter at have læst den, forstår jeg hvorfor. Jeg havde ikke troet, at en bog fyldt med kemiske formler, matematik og kartoffeldyrkning ville fange mig, som den her bog gjorde, men hvor er jeg glad for, at jeg, godt nok flere år forsinket, faldt for hypen. For den var altså virkelig fantastisk.
Sproget er fyldt med humor, livagtige actionsekvenser og realistiske beskrivelser, og selvom jeg ikke kender meget til Mars, så stod planeten lyslevende for mig, mens jeg læste bogen. Selvom bogen er fyldt med kemiske forklaringer, matematiske udregninger og detaljerede botaniske forklaringer, som gik noget over hovedet på mig, så gjorde humoren og spændingen bogen både hurtigt læst og umulig at slippe.
Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot som trækker tråde både til Robinson Crusoe (uden at blive superreligiøs eller kedelig), Apollo 13-filmen, halvfjerdser-tv-serier og Agatha Christie, og en historie fyldt med spænding, action, rumudforskning, fremmede planeter, politiske forviklinger, kampen for overlevelse, kemiske eksperimenter og kartoffeldyrkning, krydret med ensomhed, savn, og en storslået hjælpeaktion.
Personerne er levende og menneskelige, med hovedpersonen Mark som den mest menneskelige af dem alle. Mark har masser af humor, og så er han intelligent, viljestærk, og lader sig ikke sådan slå ud, trods de udfordringer han står over for. Hans log-indlæg er til tider hylende morsomme, og jeg grinede højlydt flere gange under læsningen af hans kommentarer til livet på Mars. Bipersonerne er nuancerede, interessante og levende, og jeg følte virkelig, at jeg kom til at kende dem godt. Især Marks holdkammerater følte jeg med, og derudover var jeg vild med samspillet - eller måske snarere modspillet - mellem de forskellige folk ved NASA på jorden, som hver især har deres egen agenda, ved siden af missionen med at få Mark hjem igen.
Er man vild med science fiction, robisonader og rumfilm, så kan The Martian kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen, og skal helt klart også have set filmen på et tidspunkt.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 14. december 2019

One Good Dragon Deserves Another

One Good Dragon Deserves Another er 2. bind af fantasyserien Heartstrikers, skrevet af Rachel Aaron.

Det lykkedes med nød og næppe Julius at overleve sin mors rænker sidst, han kom i hendes søgelys, og selvom hans drageevner stadig er forseglet, så er han egentlig godt tilfreds med sit nye liv som magisk skadedyrsbekæmper.
Desværre er hans mor ikke færdig med ham endnu, og Julius må vende tilbage til det hjem, han blev smidt ud fra, da hans mors planer om en alliance med klanens ældste og dødeligste fjender endelig bærer frugt.
Men da seeren Estella dukker op igen, får Julius en mistanke om, at alliancen er en fælde. Desværre lytter ingen til klanens yngste og mest foragtede drage, og Julius kan kun se til, mens hans ældste og mest magtfulde søskende står for skud.
Og med en dragejæger i hælene, forvirrende følelser for menneskemagikeren Marci og en bror, som er desperat efter at vise sig, har Julius rigeligt med problemer i forvejen.
Kan klanens mest foragtede drage redde deres skæbne?

Jeg var vild med første bind i serien, og heldigvis levede bind to op til mine forventninger.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, dynamiske dialoger og en god portion humor.
Universet er originalt og anderledes, og jeg er vild med blandingen af dystopisk fremtidsby, magi, ånder og, selvfølgelig, drager. Verdensopbygningen er velgennemført, og universet udvider sig en del her i andet bind, hvor læseren bliver klogere på såvel magiens som åndernes væsen, og finder ud af mere om dragerne, deres evner og deres fortid.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker gang på gang, og en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind. Historien er spændende og tempofyldt, uden på noget tidspunkt at virke forhastet. Der er masser af action undervejs, og derudover byder historien på intriger, forræderi, magi, ånder, kærlighed, magtbegær, hævn, dysfunktionelle familier, og, selvfølgelig, drager. Masser af drager.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige. Eller måske snarere dragelige. For langt størstedelen af persongalleriet består af drager, og forfatteren formår at gøre dem menneskelige nok, til at være genkendelige og identificerbare, og fremmedartede nok til, at man som læser godt ved, at de ikke er mennesker, selvom de ligner. Og det er en ret imponerede balancegang. Hovedpersonen Julius er uden tvivl min yndlingsperson. Han er den venligste og mest menneskelignende drage, hvilket får hans familie til at se ned på ham. Men alligevel er man ikke i tvivl om, at han er en drage, og selvom han ikke opfører sig som de andre drager, så lykkes det ham alligevel at overleve iblandt dem. Julius er modig, intelligent og rar, men også manipulerende som en drage, når det er nødvendigt. Hans voksende følelser for Marci gør ham forvirret og usikker over for hende, men samtidig er han fast besluttet på at give hende frihed, og ikke slavebinde hende, som drager ellers gør med mennesker, der fascinerer dem. Kemien mellem Julius og Marci fungerer rigtig godt, og selvom Marci til tider irriterede mig med hendes impulsivitet, så er der ingen tvivl om, at hun er intelligent, videbegærlig og har et stort hjerte. Og så er hun fuldstændig uforfærdet over for drager. Hvilket måske ikke er det sikreste for et menneske. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Julius' bror Bob, klanens seer, og den, der trækker i trådene, og hans søster Chelsie, som er både beskyttende og irriteret over hendes yngre søskendes evner til at komme i problemer. Og så var jeg vild med åndekatten Ghost. Den eneste person jeg virkelig ikke kunne lide var Julius' mor, Heartstriker-klanens ubestridte matriark. Hun er magtsyg, paranoid, manipulerende, og magtfuld, og hendes manglende følelser for hendes børn og vilje til at sætte dem op imod hinanden, gør Heartstriker-klanen til en virkelig dysfunktionel familie, hvor børnene kæmper mod hinanden i kampen om deres mors velvilje og opmærksomhed. Estella var heller ikke rar, men hende forstod jeg bedre, og hun satte i det mindste ikke sine børn op imod hinanden.
Alt i alt en virkelig fed læseoplevelse, og en fantastisk fortsættelse på serien. Univers, personer og handling går alle op i en højere enhed, og jeg er vild med forfatterens humor. At bøgerne samtidig er spændende og stærkt vanedannende er kun et plus, og jeg gruer allerede lidt for den dag, hvor jeg har læst serien færdig. Er man vild med drager, så kan den her serie kun anbefales. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 8. december 2019

Fire and Heist

Fire and Heist er en fantasybog skrevet af Sarah Beth Durst.

I århundreder har drager levet blandt mennesker, som en del af jetsettet. I dag kalder de sig wyverns, og har mistet evnen til at tage drageskikkelse, men deres begær efter guld, og trang til at samle skatte består endnu.
Sky er yngste barn, og eneste pige, i en wyvernfamilie. Hun er vokset op i rigdom, beskyttet af sin familie, og oplært, som alle wyverns, i kunsten at stjæle.
Men for et par måneder siden mistede Sky alt, da hendes mors kup gik galt. Hendes mor forsvandt sporløst, familien mistede halvdelen af deres formue og deres status, hendes venner vendte hende ryggen, og hendes kæreste slog op med hende. Hendes familie er i opløsning, og mens hendes brødre og far bebrejder hendes mor, så kan Sky ikke lade være med at savne hende.
Så da chancen for at gennemføre det kup, som mislykkedes for hendes mor, melder sig, kan Sky ikke lade være med at slå til.
Det går dog snart op for hende, at der er langt større ting på spil, end et simpelt kup. Og passer hun ikke på, kan det ende med at koste hende livet.

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse den her bog. Skattejagter, kup og drager? Det kunne da kun være godt. Desværre levede bogen ikke helt op til mine forventninger. Selvom plottet var godt, og jeg var underholdt hele vejen igennem, så haltede både personerne og universet, og efter endt læsning, sidder jeg tilbage med en noget flad fornemmelse.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor, og litterære og historiske referencer. Personligt kunne jeg godt have brugt lidt flere beskrivelser, da verden var en smule svær at forestille mig, men de beskrivelser der var, var levende og billedskabende.
Universet haltede desværre en del. Idéen med forviste drager, kup og guldfeber er god, men det virkede lidt, som om forfatteren opfandt universet undervejs i skriveprocessen, og derfor modsagde sig selv undervejs, og samtidig manglede jeg simpelthen en del informationer, for at universet gav mening. Mange af elementerne virkede underforståede, fordi man som læser kun kunne forholde sig til hvad jeg-fortælleren valgte at forklare, og da Sky er wyvern, og kender sin egen verden så godt, som hun gør, så manglede jeg en del forklaringer.
Handlingen var godt skruet sammen, med masser af twist undervejs, og historien er fyldt med spænding, action, kærlighed, umulige kup, guldbegær, intriger, forræderi, hemmeligheder, venskab, savn og, selvfølgelig, drager. Tempoet er højt, og historien suser nærmest afsted, hvilket gjorde historien spændende, men plottet svært at følge.
Personerne er menneskelige, men desværre lærte jeg dem, med undtagelse af Sky, aldrig rigtigt at kende, og jeg havde virkelig svært ved at holde styr på bipersonerne, som flød en anelse sammen. Hovedpersonen Sky havde jeg det også lidt svært med. På den ene side havde jeg en del sympati med hende og hendes families situation. Savnet og uvisheden efter hendes mors forsvinden, det pludselige tab af status og rigdom, og hendes ekskæreste og venners opførsel gør ondt, og samtidig irriterer det hende helt vildt, at hendes far og brødre insisterer på at beskytte hende. På den anden side er hun også forkælet, impulsiv og naiv, og hendes hyppige anfald af selvmedlidenhed irriterede mig en hel del. Bipersonerne flød for mig en hel del sammen, og selvom jeg rigtig godt kunne lide Skys brødre, så havde jeg svært ved at kende forskel på dem, ligesom ekskæresten Ryan fremstod temmelig anonym, og jeg havde svært ved at se, hvad der var så interessant ved ham.
Alt i alt var Fire and Heist desværre en lidt skuffende læseoplevelse. Universet hang ikke helt sammen, personerne manglede karakter, og selvom den var spændende, og især kupdelen fungerede rigtig godt, så var tempoet alt for højt. Jeg manglede noget fordybelse, og tror, en del af problemerne kunne være afhjulpet, hvis bogen havde været bare lidt længere. For en standalone-fantasy er den nemlig meget kort (lige under 300 sider). Selvom jeg ikke var ubetinget begejstret, så er bogen, trods sine fejl, bestemt værd at læse. Men afstem måske lige forventningerne først.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 2. december 2019

Dragesten

Dragesten er 1. bind af fantasyserien Dragehjerte, skrevet af Ry Kristensen.

Le og Mark bor sammen med deres mor i et lille hus, langt fra alting. På Les 13 års fødselsdag forandrer deres liv sig for altid. Deres mor bliver angrebet af en harpie, og efterfølgende flygter de, sammen med deres mor, til deres farfars hjem.
Og her bliver de indviet i en hemmelighed, som kan koste dem livet. Le og Mark er dragemennesker, og da de to var ganske små, måtte familien flygte fra hovedstaden, da den onde general Nok, med hjælp fra heksene, myrdede kongefamilien og overtog magten i landet. Lige siden har heksene og Noks soldater jaget de overlevende dragemennesker, og det er kun med hjælp fra modstandsbevægelsen, at dragemenneskene ikke er blevet udryddet.
Langt om længe er modstandsbevægelsen ved at være klar til at slå igen. De mangler kun en ting: Dragesten! Uden dem har dragemenneskene nemlig ikke evnen til at forvandle sig til drager, og kun dragemennesker, som endnu ikke har smagt dragesten, kan få fat i dem.
Men det er bestemt ikke ufarligt, for dragestenene bevogtes af både soldater, harpier og hekse, og befinder sig på slottet i hovedstaden. Le og Mark får brug for alt deres mod, og en god portion held, hvis de skal overleve, og gennemføre missionen.

Jeg købte den her bog til Fantasyfestivalen i 2019, og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Den var nemlig rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og en god portion humor, trods de temmelig mørke emner bogen rummer.
Universet er på mange måder et klassisk fantasyunivers med drager og hekse, men byder også på nye væsener og elementer, som gør det tilpas uforudsigeligt og overraskende.
Handlingen er spændende, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger. Historien er fyldt med action, venskab, godt, ondt, oprør, forræderi, hekse, drager, hemmeligheder og familie. Der er en historie om at finde ud af, hvem man er, og om at følge sit hjerte, men også en historie om undertrykkelse, magtbegær og de mystiske magiske dragesten.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom især skurkene måske er lige lovligt sort-hvide, så er de to hovedpersoner Le og Mark nuancerede og interessante. Le er den yngste, og den mest impulsive. Hun er hurtig til bens, og hurtig til at udtænke planer, og så har hun et brændende ønske om at hjælpe modstandsbevægelsen. Hun tænker ikke altid over konsekvenserne, men er heldigvis også god til at rode sig ud af de problemer, hun får sig selv viklet ind i. Hendes impulsivitet kan dog også være en smule irriterende, og jeg havde flere gange lyst til at bede hende om at tænke sig om, før hun kastede sig ud i det. Mark er den ældste, og både mere forsigtig, og bedre til at tænke sig om. Selvom han er bange, så er han fast besluttet på at hjælpe sin lillesøster, da hun tager afsted efter dragestenene, og langsomt finder han modet og styrken til at følge sit hjerte. Af bipersonerne var jeg især vild med den onde heks Isabella. Hun er en person, som jeg elskede at hade, fordi hun var så helt igennem ond og modbydelig. Og det uden, at hun føltes som en kliche, som man ellers kunne frygte ville være tilfældet. Derudover kunne jeg rigtig godt lide heksens hjælper Nete, som, trods de konsekvenser det har for hende, forsøger at hjælpe Le, og Sofia, som har ben i næsen, og er parat til gøre hvad som helst, for at befri sine forældre.
Alt i alt var Dragesten en fornøjelse at læse, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Er man vild med drager og onde hekse, kan bogen kun anbefales. Og voksne dragefans kan sagtens læse med, selvom det egentlig er en børnebog.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 1. december 2019

Have Sword, Will Travel

Have Sword, Will Travel er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Garth Nix og Sean Williams.

Odo og Eleanor bor i en lille landsby, langt fra alting. Mens Eleanor drømmer om at følge i sin riddermors fodspor, ved Odo endnu ikke, hvad han vil være. Men modsat Eleanor drømmer han ikke om at forlade den landsby, han er vokset op i.
En dag, mens Odo og Eleanor skulker fra deres pligter, og er taget på ålefiskeri, finder Odo et sværd i floden. Det bliver starten på et eventyr, som Odo helst ville være foruden, og Eleanor ikke kan vente med at begive sig ud på. For sværdet er nemlig fortryllet, og da det er Odo, som har vækket det af dets dvale, slår Biter, som sværdet hedder, ham straks til ridder.
Biter og Eleanor får snart overtalt Odo til at drage ud på eventyr, for at finde ud af, hvorfor floden er begyndt at forsvinde, og om det virkelig er en drage, der står bag. Men ridderlivet er ikke ufarligt, og hvordan tager man egentlig kampen op mod en drage - og overlever?

Jeg har tidligere læst bøger af både Garth Nix og Sean Williams, og kunne ikke stå for titlen på denne bog. Og den var da også rigtig god, selvom jeg havde det lidt svært med Eleanor.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og en god portion humor. Bogen tager en del af fantasyklicheerne og ridderlivet under kærlig behandling, og giver begge dele et tiltrængt twist.
Universet er måske ikke voldsomt anderledes end så mange andre fantasyuniverser, men har dog enkelte originale væsener. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en smule mere worldbuilding undervejs, og lidt mere geografisk viden om verdenen og landet, selvom det da hjælper, at der er et kort over området i bogen. Det kommer bare ikke rigtig til udtryk i teksten også, hvilket jeg synes er synd.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg gættede de fleste twists på forhånd, så var der da også et par overraskelser undervejs. Historien er spændende, morsom og fyldt med riddere, talende sværd, jalousi, venskab, quests, magi, action, ondskab, forræderi og drager.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det ikke var alle, der var lige nuancerede, så virkede de fleste realistiske. Hovedpersonen Odo var absolut min yndlingsperson. Han er modig, stærk, og loyal, og selvom han egentlig ikke har lyst til at drage på eventyr eller blive ridder, så tager han alligevel opgaven på sig, og gør sit bedste, for at hjælpe folk. Eleanor var jeg til gengæld ikke så vild med. Hun er ambitiøs, jaloux og impulsiv, og 100% opsat på at blive ridder ligesom sin mor. Det gør hende bare ikke til en særlig god ven, fordi hun handler uden at tænke sig om, bringer Odo (og sig selv) i farlige situationer, og kun tænker på sig selv, og hendes egen drøm. Det gjorde også, at venskabet mellem hende og Odo til tider virkede en smule kunstigt, og jeg havde virkelig lyst til at ruske hende undervejs, fordi hun opførte sig som hun gjorde. Af bipersonerne er jeg nødt til at nævne det talende sværd Biter, som, på trods af, at han er et sværd, virkelig har en stor personlighed, og udover Odo var min absolutte yndlings"person". Biter har sin egen opfattelse af, hvordan en ridder skal være og opføre sig, og han er fast besluttet på at få Odo til at opføre sig sådan. Samtidig er han impulsiv, og har let ved at blive fornærmet, hvilket giver Odo en del problemer på halsen undervejs. Men Biter er også loyal over for Odo, og opsat på at lære ham at passe på sig selv.
Selvom bogen manglede lidt, for at sidde helt i skabet, så elskede jeg humoren, Biter og Odo, og jeg skal helt klart læse videre i serien. Kan man lide ridderhistorier med et twist og masser af humor, så kan bogen her kun anbefales.

Se Garth Nix' hjemmeside.
Se Sean Williams' hjemmeside.


Læsestatus for november

November var lang, travl og regnfuld.
Måneden startede ud med en 50-års fødselsdag i København, fortsatte med den årlige højskoledag på arbejdet og BogForum, og sluttede med en hyggelig boghyggetur med en veninde. Derudover bød november på 3 dages tiltrængt ferie, som desværre blev efterfulgt af sygdom. November var også måneden, hvor jeg afslørede mit hemmelige projekt, All Dragons Readathon, som begynder i dag, og fortsætter december måned ud.
Men selvom november bød på masser af boglige begivenheder, bogkøb og boglige tanker, så var den, paradoksalt nok, også årets dårligste læsemåned. Læseoverskuddet og -lysten druknede i travlhed og den kommende organisationsændring på arbejdet, og jeg fik kun læst en eneste bog i hele måneden, som endda først blev færdiglæst på novembers sidste dag. Og den var ikke engang ret god.
Hvor november skulle have været fokuseret på anmeldereksemplarer, årslæsestakken og de bøger, jeg var begyndt på, så betød det manglende overskud, at jeg stort set kun fik læst tegneserier og graphic novels, og hverken fik læst oktober måneds FairyLoot-bog Nevernight af Jay Kristoff eller fik begyndt på Løvindens sang af Tamora Pierce, hvilket betyder, at jeg nu er 3 bind bagud i Anita Reads' readalong af Tortall-bøgerne. Det betyder også, at jeg får lidt mere travlt i december, end jeg havde håbet på, da jeg gerne vil begynde 2020 med så få påbegyndte bøger som muligt. Men nu får vi se.
Nu gælder det først novembers læsning.

I november fik jeg, som nævnt, kun færdiglæst en enkelt bog.
Den er:

Henry Williamson: Tarka the Otter

Hovedparten af min læsning i november bestod af tegneserier og graphic novels, som jeg fik læst 15 af.
De er:

Jerry Scott og Jim Borgman:
Zits 100% 13
Fanget! (Zits 4)
Vokseværk (Zits 7)

Mort Walker:
Når der går ged i den! (Basserne 100% 30)
Når der går kage i det! (Basserne 100% 31)
Middagsluren slutter nu! (Basserne 100% 32)
Hvem kommer sidst i vandet? (Basserne 100% 33)
Ikke så meget shampoo, Fjotte! (Basserne 100% 34)

Franquin: Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)

Valhalla - i nye hænder

Gillen, McKelvie, Wilson og Cowles:
Pandemonium (The Wicked + The Divine vol. 2)
Commercial Suicide (The Wicked + The Divine vol. 3)
Rising Action (The Wicked + The Divine vol. 4)
Imperial Phase Part 1 (The Wicked + The Divine vol. 5)

Munuera: Barn af Z (Zorglub 1)

Ialt fik jeg læst en bog og 15 tegneserier/graphic novels. Af dem var 5 på engelsk.
I december står den på All Dragons Readathon, og førsteprioriteten er derfor min TBR hertil. Derudover mangler jeg stadig at få læst det meste af min årslæsestak, som jeg også gerne vil i mål med, og så vil jeg, som nævnt, også gerne have færdiglæst en del af de bøger, jeg er i gang med at læse. Da jeg allerede har rigeligt med bøger, som jeg gerne skulle have læst i december, trækker jeg hverken en ny serie eller FairyLoot-bog i denne måned. I stedet får krukkerne lov til at vente til næste år.
Ellers står december på jul, familiehygge, gaveindkøb og juleferie, og selvom jeg igen i år skal arbejde mellem jul og nytår, så glæder jeg mig til at få slappet af efter en måned, som bliver præget af omvæltninger på arbejdet, nu hvor organisationsændringen for alvor træder i kraft.

Fik I læst nogle gode bøger i november? Og har I nogle læseplaner for december?