tirsdag den 13. oktober 2026
Læsestatus for september
søndag den 27. september 2026
Læsestatus for august
August startede ud med familiefødselsdag i Thy og læsekredsmøde, for derefter at blive opslugt af arbejde. Ekstravagter, lørdagsvagt og masser af festivalarbejde fyldte både arbejdsdagen og hovedet, og selvom jeg også fik tid til et par praktiske projekter derhjemme, så blev det ikke til meget andet.
Alligevel fik jeg læst en del, selvom størstedelen bestod af tegneserier og graphic novels. Det blev til en enkelt læst bog i august.
Bogen var:
Goscinny og Uderzo: Asterix indta'r Rom
Til gengæld fik jeg læst en større stak tegneserier og graphic novels. 17 styk blev det til, hvoraf størstedelen var genlæsninger.De var:
Morris og Goscinny: Grønskollingen (Et Lucky Luke pletskud)
Franquin:
Øretæveindbydende Viggo (Vakse Viggo 8)
Højt at flyve, Viggo (Vakse Viggo 12)
Jim Davis:
Garfield hænger i (Garfield 18)
Kan du gætte, hvem jeg er? (Garfield 19)
Lige i øjet (Garfield 20)
Garfield flader ud (Garfield 21)
Garfield - Kælekatten (Garfield 22)
Tango for to (Garfield 23)
Fyrig, fed og ferieklar (Garfield 24)
Garfield går påmed krum hals (Garfield 25)
Med hånden på hjertet (Garfield 26)
Det er tanken, der tæller (Garfield 27)
Goscinny og Uderzo: Asterix & søn (Asterix 27)
Walthéry og Sirius: Den blå spurvehøg (Natascha 22)
Daniel Lieske:
The Shelter of Hope (The Wormworld Saga vol. 2)
Kingspeak (The Wormworld Saga vol. 3)
Serien er i gang.
I alt fik jeg læst 1 billedbog og 17 tegneserier/graphic novels. Af dem var 15 genlæsninger og 2 på engelsk.
I september kan jeg allerede nu afsløre, at det ikke bliver til meget læsning, medmindre der sker noget spektakulært de næste dage. Fantasyfestivalen har fyldt en del, og der har derfor ikke været overskud til læsning.
søndag den 2. august 2026
Læsestatus for juli
Juli bød på sommerferie, sol og tiltrængt afslapning, men ikke så megen læsning, som jeg havde forventet. Min sommerferie blev afholdt som staycation i år. Planen var, at garagen og træværket på huset langt om længe skulle have træbeskyttelse, men de høje temperaturer gjorde, at jeg kun nåede at få malet træværket, da det simpelthen var for varmt at stå på en stige og male udenfor. Jeg fik dog lavet lidt havearbejde og ordnet et par indendørs projekter, og så fik jeg, efter flere års tilløb, investeret i nye gardiner, hvilket har pyntet gevaldigt. Derudover blev ferien brugt med at lægge puslespil, gispe i varmen, og en pæn portion læsning, om end ikke så meget, som jeg havde troet.
Tilbage på biblioteket stod den på ekstra vagter, opfølgning efter ferien og en god portion festivalarbejde. En opgave, som kun vil blive større de følgende måneder, indtil festivalen er afholdt.
Læsemæssigt blev det ikke til så meget, som jeg havde forventet. Igen var det varmen, der spillede ind, men til gengæld var jeg ret vild med de bøger, jeg fik læst. I juli fortsatte jeg læseudfordringen Anmelder-Roulette, som jeg virkelig er blevet glad for, men det blev også til et par genlæsninger og et par andre bøger fra reolerne. På nuværende tidspunkt er jeg langt forud med min Storygraph-udfordring, hvilket er rigtig rart, da jeg ingen anelse har om, hvor meget jeg får læst de kommende måneder, hvor arbejdet spidser til. Jeg kom også lidt videre med mit serielæsemål, mens mit læsemål for engelske bøger halter lidt bagud. Dog ikke så meget, at jeg er bekymret for ikke at nå i mål med det igen i år.
Og så må det være tid til at se på, hvad jeg fik læst.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I juli fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:
Malene Sølvsten: Høstnat
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal
Matt Dinniman: Dungeon Crawler Carl (Dungeon Crawler Carl 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt.
Serien er påbegyndt.
Sidsel Katrine Slej: Ísliljas fortælling (Asgårds døtre 3)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup.
De var:
Gillian Harvey: Bogklubben i Bordeaux
Sidsel Katrine Slej: Njálas fortælling (Asgårds døtre 4)
Serien er slut.
Bøgerne var:
D.E. Stevenson: Røre i andedammen (Barbara Buncle 1)
Clare B. Dunkle: The Hollow Kingdom (The Hollow Kingdom 1)
Sidst, men ikke mindst, blev det også til 4 tegneserier, der alle var genlæsninger.Tegneserierne var:
Franquin:
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)
Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)
Hvem klokker klokkeren for? (Vakse Viggo 18)
I alt fik jeg læst 7 bøger og 4 tegneserier. Af dem var 3 anmeldereksemplarer og 6 genlæsninger. 1 var på engelsk. Jeg fik afsluttet 1 serie, og påbegyndt 1.
I august håber jeg at få læst endnu flere anmeldereksemplarer med hjælp fra endnu en omgang Anmelder-Roulette. Derudover har jeg et par bøger liggende af Fantasyfestivalens udenlandske forfattergæster, som jeg gerne vil have læst inden deres besøg i september, og så skulle jeg også gerne have læst næste måneds læsekredsbog.
Derudover byder august på familiebesøg, havearbejde, praktiske projekter inde og ude, ekstravagter og masser af festivalarbejde.
tirsdag den 30. juni 2026
Læsestatus for juni
Juni var travlhed, hedebølge og hård ved tegnebogen, men også lyse dage, sommervarme og, travlheden til trods, en god portion læsning.
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen det meste, og især de første 14 dage af måneden var intense, da programmet skulle gøres klar til offentliggørelse på hjemmesiden. Det blev også til en del møder i månedens løb samt en smeltende varm lørdagsvagt, før jeg kunne gå på ferie med god samvittighed.
På hjemmefronten fik jeg lavet lidt havearbejde, og så måtte jeg punge ud til både tandlæge-, elektriker- og slamsugerbesøg, samt køb af ny parasol, hvilket gjorde juni temmelig dyr at komme igennem.
Læsemæssigt var måneden til gengæld rigtig god. Godt nok fik jeg ikke læst mange bøger i de første 14 dage, men så tog jeg i den grad revanche i sidste halvdel af måneden, godt hjulpet på vej af Anmelder-Roulette-udfordringen, hvilket også kan ses på junis mange blogindlæg. Den megen læsning gjorde også, at jeg nu er foran med min Storygraph-udfordring, og så kom jeg endelig i gang med mit serielæsemål. Jeg holdt pause fra serieudfordringen, og koncentrerede mig i stedet om anmeldereksemplarerne, og det gav i den grad pote. Det betød dog også, at jeg ikke kom videre med mit læsemål for engelske bøger, men da jeg har planer om at få læst nogle af årets udenlandske Guests of Honours bøger inden festivalen, tænker jeg, jeg nok skal få det indhentet.
Og så må det vist være tid til at se nærmere på, hvad jeg fik læst i juni. Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I juni fik jeg læst 7 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:
Jeanette Sigtenborg: Fjendeland (Legendens ridder 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co.
Serien er i gang.
Mikkel Wendelboe: Stjernedrømme (Skæbnekløver 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Krabat.
Serien er påbegyndt.
Nanna Foss: Leoniderne (Spektrum1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
Genlæsning. Serien er i gang.
Sidsel Katrine Slej:
Magien vågner (Heksesøstre 1)
Tryllebundet (Heksesøstre 2)
Skovens kald (Heksesøstre 3)
Sølvhavet (Heksesøstre 4)
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og forlaget Tellerup.
Serien er slut.
Bøgerne var:
Danmarks konger og dronninger (Gyldendals leksikon a-å)
Britt Tippins: Det forkerte mord (En sag for Barbara Larsen 1)
Serien er påbegyndt og ajour.
Tegneserierne var:
Bill Watterson:
Lapmarkens helte (Steen & Stoffer 3)
Varyler fra en anden verden (Steen & Stoffer 4)
Hjemlig psyke (Steen & Stoffer 5)
Kundskabens kræ (Steen & Stoffer 6)
Snemænd uden grænser 7)
Daniel Lieske: The Journey Begins (The Wormworld Saga vol. 1)
Franquin:
Alle er ude efter Viggo (Vakse Viggo 7)
Øretæveindbydende Viggo (Vakse Viggo 8)
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)
I alt fik jeg læst 9 bøger og 9 tegneserier/graphic novels. Af dem var 7 anmeldereksemplarer og 9 genlæsninger. 5 var fantasy, 2 science fantasy, 1 krimi og 1 fagbog. 1 var på engelsk. Jeg fik afsluttet en serie, påbegyndt 2 (den ene igen) og læst videre i 1.
I juli håber jeg at kunne fortsætte de gode takter fra juni, og arbejde mig længere ned i anmelderstakken med endnu en omgang Anmelder-Roulette. Udfordringen viste sig at fungere rigtig godt for mig i juni, og jeg har derfor besluttet, at fortsætte med den henover sommeren, og samtidig sætte serieudfordringen på pause til engang efter Fantasyfestivalen. Jeg giver dog også mig selv lov til at læse andet end anmeldereksemplarer mens jeg har ferie, så jeg ikke går død i anmelderstakken igen.
Derudover byder juli på sommerferie, havearbejde, forskellige husprojekter inde og ude, og måske en smuttur nordpå, inden jeg vender tilbage til arbejdet igen med ekstravagter og masser af festivalarbejde.
tirsdag den 2. juni 2026
Læsestatus for maj
Inden jeg kommer for godt i gang med juni og dens mange opgaver, skal maj dog lige afsluttes ordentligt med månedens læsestatusindlæg.
fredag den 1. maj 2026
Læsestatus for april
Jeg startede måneden ud med en tiltrængt påskeferie, hvor jeg både fik slappet af og ordnet forskellige projekter i hus og have.
Tilbage på biblioteket bød måneden på kursusforløb, udlånsvagter og masser af Fantasyfestivalarbejde, hvor arbejdet med årets program fyldte en del.
Læsemæssigt havde jeg den bedste måned i flere år. Godt nok nåede jeg ikke i mål med projekt 30 bøger på 30 dage, men det havde jeg heller ikke regnet med. Til gengæld kickstartede projektet min læsning, og jeg er nu foran med læseudfordringen på Storygraph, ligesom jeg er kommet godt i gang med mit læsemål for bøger på engelsk. Jeg deltog endnu en gang i Dewey's 24 Hour Readathon, og havde et skønt læsedøgn. Desværre kom jeg hverken videre med månedens serie, Legendens ridder af Jeanette Sigtenborg, mit serielæsemål eller anmelderstakken, men til gengæld er læselysten nu for alvor tilbage.
Og så må det vist være tid til at fortælle, hvad jeg fik læst i april. I april deltog jeg for 16'ende gang i Dewey's 24 Hour Readathon, og i den forbindelse fik jeg læst 7 bøger.
De var:Josephine N. B. Valentin: Jeg dater en anden nu
Line Wenzel: I min blinde vinkel
Louise Haiberg: En slimet sag (Troldmanden Snaskibab 1)
Kenneth Bøgh Andersen: Felix og Åmanden
Helene Tegtmeier: Frygt
onsdag den 1. april 2026
Læsestatus for marts
Marts var på mange måder bedre end februar, selvom heller ikke denne måned bød på megen læsning. Jeg startede måneden ud med de sidste efterveer af februars influenza, og fulgte op med et enkelt migræneanfald og en akut tandlægetid med en knækket tand. Forhåbentlig er april bedre for helbredet end de sidste par måneder, for jeg er godt nok træt af at være syg.
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen det meste, og travlheden fortsætter ind i april. Derudover bød måneden på møder, kursusforløb og lørdagsvagt.
På hjemmefronten blev det til et par småprojekter derhjemme, servicetjek på bilen, skønne gåture i solskinnet og et hyggeligt besøg af mine forældre.
Læsning var der til gengæld ikke så meget af i marts. Heller ikke i denne måned fik jeg gennemført serieudfordringen, og jeg er nu bagud med samtlige læseudfordringer og -mål. Forhåbentlig vender det i april, så jeg ikke halter bagud hele året. Jeg fik kun læst en enkelt bog i marts. Til gengæld var jeg så vild med den, at jeg skyndte mig at bestille næste bind hjem, da jeg var færdig med den.
Bogen var:
Alexis Hall: Kærestepotentiale (London Calling 1)
Serien er påbegyndt.
Tegneserierne var:
Jim Davis:
Garfield går på med krum hals (Garfield 25)
Med hånden på hjertet (Garfield 26)
Det er tanken, der tæller (Garfield 27)
Garfield nyder udsigten (Garfield 31)
Kattens kværn (Garfield 32)
Kattevagten (Garfield 33)
Picatto (Garfield 35)
Femti, nemli'! (Garfield 50)
Spise med grise (Garfield 59)
Alle var genlæsninger.
Jonas Doctor: Legenden om Ridder Ivan (Eventyr fra Riget Langt Borte 1)
Serien er påbegyndt.
Ers og Dugomier: De uregerlige (Hell School 3)
Serien er slut.
I alt fik jeg læst 1 bog og 11 tegneserier. Heraf var 9 genlæsninger og 1 fra biblioteket. Jeg fik påbegyndt 2 serier og afsluttet 1 serie.
I april håber jeg at få gang i læsningen igen, og har et temmelig vildt projekt i tankerne til at hjælpe mig på vej. Jeg vil nemlig forsøge at læse 30 bøger på 30 dage. Noget, jeg langt fra er sikker på, jeg kan gennemføre, men som jeg håber, kan motivere mig til at fokusere på læsningen. Jeg har også planer om at deltage i forårets udgave af Dewey's 24 Hour Readathon, hvilket også burde hjælpe på motivationen.
Månedens serie fra seriekrukken er Legendens ridder af Jeanette Sigtenborg, hvilket er glimrende timing, da jeg allerede er i gang med at læse andet bind. Jeg håber også endelig at kunne få færdiglæst nogle af de bøger, jeg har været i gang med gennem længere tid, og få gjort et indhug i min dårlige samvittighed aka stakken af anmeldereksemplarer.
Derudover byder april på påskeferie, havearbejde, forskellige indendørs projekter, læsekredsmøde og mere festivalplanlægning.
søndag den 1. marts 2026
Læsestatus for februar
Februar startede med influenza, og fortsatte med hoste og snot, og efter at have hostet mig igennem hele måneden, trænger jeg i den grad til at sige farvel til februar og vintervejr, og goddag til marts og forårsvejr.
Februar bød på masser af sne og kulde, med kun enkelte solstrejf undervejs, og var derudover præget af træthed fra min side, hvilket betyder, at jeg ikke har så forfærdeligt meget at sige om måneden, der gik.
Arbejdsmæssigt bød februar på møder, Fantasyfestivalarbejde og kursusforløb, og selvfølgelig udlånsvagter, men ikke så meget andet.
Det blev kun til ganske få praktiske opgaver derhjemme, og jeg kom ikke videre med et eneste af mine læsemål eller læseudfordringer, da det eneste, jeg kunne samle mig om at læse, var tegneserier. Dem blev det til gengæld til en del af, som det kan ses på billedet.
Og apropos tegneserier, så fik jeg læst hele 20 styk, hvoraf størstedelen var genlæsninger.
Tegneserierne var:
Jim Davis:
Garfield løber panden mod muren (Garfield 15)
Fyrig, fed og ferieklar (Garfield 24)
Alle mavekneb gælder (Garfield 29)
Kattens kværn! (Garfield 32)
Kattevagten (Garfield 33)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Start dagen med et smil (Garfield 48)
Arbejdet kalder! (Garfield 52)
Jeg er ikke et rodehoved... jeg er bare organisationelt udfordret (Garfield 54)
Garfield på tynd is (Garfield 57)
Garfield overvejer (Garfield 60)
Rigtige venner (Garfield)
Morris og Goscinny: Ma Dalton (Et Lucky Luke pletskud)
Arleston og Barbucci: Vandvid i Venedig (Ekho spejlverdenen 13)
Goscinny og Uderzo:
Asterix i Alperne (Asterix 16)
Asterix' odyssé (Asterix 26)
Delaf: Viggo vender tilbage (Vakse Viggo 22)
Walthéry: Hologrammernes herre (Natacha 14)
I alt fik jeg læst 20 tegneserier i februar, hvoraf 19 var genlæsninger.
I marts håber jeg at få gang i boglæsningen, så jeg kan komme rigtigt i gang med mine læsemål, og endelig få færdiglæst nogle af de bøger, jeg har været midt i alt for længe. Månedens serie fra seriekrukken er Reckless/Mirrorworld af Cornelia Funke, og forhåbentlig går det bedre med den her serie end med januars.
Derudover byder marts på ekstravagter, lørdagsvagt, festivalplanlægning, læsekredsmøde og servicetjek på bilen.
fredag den 6. februar 2026
Læsestatus for januar
torsdag den 1. januar 2026
Læsestatus for december og 2025
Som jeg plejer, har jeg slået min læsestatus for december sammen med min status over 2025, og det betyder, at indlægget er en del længere, end mine statusindlæg plejer at være. For at gøre det mere overskueligt og lette læsningen har jeg derfor inddelt indlægget i flere afsnit.
Læsestatus for december
Hvad jeg planlægger for januars læsning venter jeg lidt med at fortælle. Der kommer nemlig et indlæg i morgen, hvor jeg fortæller om læseplanerne for 2026. Men jeg vil i hvert fald arbejde videre på anmelderstakken, og få færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med.
Læsestatus for 2025
Status på læseudfordringer
Som man kan se, hvad jeg ret glad for de fleste af de bøger, jeg fik læst i 2025. Langt de fleste landede mellem 3,5 og 5 stjerner, og gennemsnittet ligger på 4,04 stjerner, hvilket er en smule lavere end i 2024. Ifølge Storygraph har jeg læst 12.911 sider, hvilket er noget højere end sidste år. Det samme gælder det gennemsnitlige sidetal per bog, som var 235 sider. Det faktiske sidetal er dog en del højere, da jeg ikke tæller tegneserier og graphic novels med som en del af mit læsemål.
Min anden læseudfordring var min serieudfordring, hvor jeg fra årets start havde skrevet alle de serier ned, som jeg var i gang med, og puttet dem i et glas. Hver måned trak jeg så en serie fra glasset, og meningen var så, at jeg skulle læse videre i serien, og potentielt færdiglæse den. Jeg kom desværre aldrig rigtig fra start med udfordringen, og endte med at sætte den permanent på pause halvvejs gennem året. Alligevel har jeg tænkt mig at fortsætte med udfordringen i 2026, da jeg synes, det er en fin måde at komme videre med nogle af de serier, jeg er gået i stå i.
Status på læsemål
Andet læsemål var at få læst flere af de engelske bøger på min TBR. Også her havde jeg sat mig et mål på 12, og dette læsemål gik over al forventning. Hele 16 engelske bøger fik jeg læst, hvilket svarer til 33.3% af min samlede læsning, og er noget højere end de 29,2% fra 2024. Læsemålet vender tilbage i 2026.
Tredje læsemål drejede sig om readathons, og her gik det ikke nær så godt. Kun 2 readathons lykkedes det mig at gennemføre i årets løb, nemlig Dewey's 24 Hour Readathon i oktober og en enkelt runde af The Final Book Support Group i april. Forhåbentlig går det bedre i 2026, hvor jeg gentager læsemålet.
Fjerde læsemål drejede sig om genlæsninger. Det blev desværre kun til 6 genlæsninger ud af 57 læste bøger, men så må jeg tage revanche i 2026, hvor læsemålet vender tilbage.
Femte og sidste læsemål drejede sig om at komme i bund med stakken af anmeldereksemplarer fra 2024 og før, hvilket desværre ikke blev en succes. Faktisk faldt jeg igennem med et brag, da jeg kun fik læst 5 anmeldereksemplarer i årets løb, hvoraf de fleste var graphic novels, og derfor ikke fremgår af statistikken. Jeg forsøger mig med læsemålet igen i 2026, og håber på en større succes end i år.
Status på blogmål
Tredje blogmål var at fortsætte med de månedlige statusindlæg, og her lykkedes det mig at gennemføre. Statusindlæggene fortsætter i 2026.
Femte og sidste blogmål var at få lagt flere anmeldelser på bloggen end i 2024, og her nåede jeg ikke helt i mål, da det kun blev til 12 anmeldelser i 2025 mod 15 anmeldelser i 2024. Jeg har planer om at gentage blogmålet i 2026, og håber på større succes i det kommende år.
Bogevents og sociale medier
Af bogevents deltog jeg i 2025 kun i Fantasyfestivalen, delvist på grund af manglende overskud. Jeg håber på, det bliver til flere boglige oplevelser i 2026.I 2025 steg antallet af følgere på Facebook en lille smule, fra 652 i slutningen af 2025 til 657 i skrivende stund. Tak til alle jer, der fortsat følger bloggen her.
På Instagram voksede antallet af følgere fra 1489 i slutningen af 2024 til 1554 følgere i skrivende stund. Stor tak også til jer, der følger med her.
Generelt om 2025
2025 var et år med store udsving, både hvad angik humør og overskud, som heldigvis sluttede bedre, end det begyndte. Forhåbentlig fortsætter de gode takter i 2026. Jeg trænger til et år med mere lys end mørke, mere overskud og mindre sygdom.
Til slut vil jeg gerne sige tak til alle de forfattere og forlag som har givet mig så mange dejlige læse- og bogoplevelser i 2025, og ikke mindst til jer, kære læsere, som har fulgt med, kommenteret, og forhåbentlig er blevet inspireret til jeres egne læseoplevelser, trods de noget ustabile indlæg på bloggen.











