lørdag den 8. august 2020

Top 10 Liste: Mest overraskende dansk fantasy

I Top 10-Listerne vil jeg give 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning. 
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.



10 mest overraskende danske fantasybøger/serier

Denne liste er den anden i en række med fokus på dansk fantasy. Listen kan ændre sig, efterhånden som jeg får læst flere serier/bøger af danske forfattere. Denne gang handler det om overraskende fantasybøger og -serier af danske forfattere. Det vil sige bøger og serier, som overraskede mig enten på indholdet (hvilket betyder, at der kan forekomme spoilers), eller overgik mine forventninger til dem. En forfatter kan kun være repræsenteret en gang på listen. Beskrivelsen stammer fra Goodreads, og er af første bind i serien. De titler, der er anmeldt på bloggen, linker til anmeldelsen. 


Julie M. Day: Grænsen til Trafallas
”Hvad er jeg?” gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlagt. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret.

”Du er halv,” sagde han så.

De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.

---

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt.

Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?
Serien er forfatterens debutserie, og da jeg ikke havde hørt om den, før jeg fik første bind til anmeldelse, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente. Men jeg blev i den grad positivt overrasket, for serien tog mig med storm, og jeg var dybt imponeret over forfatterens evne til at opbygge et velgennemført og fantastisk univers, og tage sig tid til at lade Trafallas komme til live. 


K.L. Berger: Fortællinger fra Døden
”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.”

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?


Denne bog overraskede mig fra starten, da forfatteren lægger ud med at tage livet af sin hovedperson på en virkelig modbydelig måde. Og selvom Raven vågner op igen til et nyt liv, så husker jeg stadig chokket over, at en forfatter kunne være så ond ved sin hovedperson. 


Pernille L. Stenby: Mestenes
Jeg er … levende.
Det er det, der er galt. Det er det, der er sket. Jeg er levende. Jeg bryder mig ikke om følelsen af blodet i mine årer, men jeg kan lide lyden af mit åndedræt. Der er en ro over den lyd. På samme tid gør den mig bange.

Der er kun tågen og Hans stemme indtil et lys vækker Mestenes til live. Men kroppen er fremmed, og dens minder vil ikke give slip.


Denne serie overraskede mig fra første side i første bind, og derfra blev den bare ved. Som læser er man ligeså forvirret som hovedpersonen, der vågner op med hukommelsestab, og samtidig er det lykkedes forfatteren at skabe et virkelig originalt univers, som inddrager både fantasy, science fiction, dystopisk verdensopbygning og krimielementer undervejs. 


Eva Egeskjold: Næslandet
"Jeg burde have vidst det," hvislede Lucili, og i det samme angreb hun ham uden så meget som at flytte en fod. Hun rakte en arm ud mod ham i en lynhurtig bevægelse og krummede sin hånd så hårdt sammen, at hendes næsten kødløse fingre stak gennem håndrodens knogler. Dolomedes stivnede og greb sig til brystet, hvorefter han sank i knæ. "Nå!" skreg Lucili hånligt, "kan du mærke dit middelmådige troldmandshjerte krympe?! Kan du mærke det vrides og tømmes for blod? Det blod, som langsomt svinder til fordel for insektets saft! Jeg skal tømme det for den sidste rest af menneskelighed, og du vil blive et væsen i min magt!" hylede hun triumferende, og Dolomedes skreg et skrig mod himlen, som fik det til at løbe koldt ned ad Oonas ryg.

Legenden om Querqus Skjoldet er første bind i trilogien om Næslandet, hvor Eva Egeskjold fortæller om en ganske ung kvindes ubestridelige skæbne, som udvalgt til at frelse Næslandet fra dets ærkefjende, Radixfolket.

Udover at fortælle en virkelig god og spændende historie, så har forfatteren med Næslandet skabt et virkelig fedt og originalt univers, med masser af naturelementer, inspiration fra ordsprog og en fjende, som er både ond og virkelig creepy. Serien er forfatterens debut, og jeg var virkelig overrasket, over hvor velgennemført og helt sit eget universet er, og hvor hurtigt jeg forelskede mig i det. 


Louise Haiberg: Død Verden
Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.Jeg skriver den til fremtidige generationer ...

Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne.Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse.Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side.Men alt har en pris, og er det virkelig det værd?Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?


Jeg er hunderæd for zombier, og derfor gik der et stykke tid, før jeg kastede mig over denne serie, selvom jeg kendte forfatteren i forvejen, og var ret vild med hendes skrivestil. Heldigvis var serien rigtig god, og jeg blev overrasket over, hvor vild jeg faktisk blev med serien, trods zombierne. 


Kasper Hoff: Solbarnet
I landet Solrun slider folket for at opføre helligdommen Soltårnet. En gammel profeti siger, at Solbarnet en dag vil bestige tårnet og hente solguden ned på jorden, og at det vil ende folkets lidelser.

Drengen Nimo udvælges til opgaven, men han opdager snart, at det ikke er alle, der ønsker at profetien skal gå i opfyldelse. Sammen med adelspigen Zira, begiver han sig ud på en rejse, der tvinger ham til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad han tror på.

Solbarnet er en historie om venskab og mod - og om kampen mod et religiøst styre, der er kørt helt af sporet.


Jeg var virkelig positivt overrasket over denne bog, som slet ikke var, som jeg havde forestillet mig. Den var tankevækkende, dyster, og en virkelig god læseoplevelse, med et univers i opløsning og personer, som man næsten kun kunne holde af. 


Jacob Kokkedal: Den trofaste bror
Heltenes tid er forbi i Gudshave, og i menneskeriget Sastion langt mod nord er tronarvingen en spinkel dreng, der helst bruger sin tid på at læse. Men bag bjergene i Ushulash truer De Urenes horder med at løbe Gudshave over ende, og der er pludselig mere brug for helte, end der har været i flere hundrede år. Men hvor skal man finde en helt, når Magiens Strømme ikke længere skaber dem? Er vilje nok til at vinde over ondskaben? Og kan man vinde, hvis viljen mangler?

Jeg havde ikke rigtig hørt om den her serie, før jeg fik første bind til anmeldelse, men trods dens meget mørke og voldelige indhold, faldt jeg for den med et brag. Ikke mindst på grund af hovedpersonen Balt, som, trods sjofle sange, drukkenskab, skidt og pukkel, gemmer på overraskende dyder og hemmeligheder. 


Lene Krog: Pigen fra Månehøjen
Heksens storm
Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet livet svinde. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har De Grå taget kontrol over Bragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinge forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid.


Historien blev oprindeligt selvudgivet under titlen Pigen fra Månehøjen, men er siden blevet genudgivet ved Ulven og Uglen i en revideret udgave, under titlen Grå magi. Jeg har været så heldig, at få lov at anmelde begge udgaver af bogen, og allerede første gang jeg læste den, blev jeg overrasket over, hvor god og gennemført historien og universet var. Og den er kun blevet bedre af at have været igennem en redigeringsrunde. 


Mikkel Wendelboe: Aiñafablen
Imod deres vilje bliver tre almindelige unge mænd hvirvlet ind i en ældgammel krig. I en fremmed verden, hvor bedrag, farer og dinosaurer lurer i skyggerne, skal de forsøge at redde sig selv, inden det er for sent. Men tingene, følelserne og deres sjæle ændrer sig undervejs, og snart er der langt mere på spil.

” ... rystende løftede jeg derfor en hånd og undersøgte mit nye jeg. Mine store, fængslende øjne, mine markerede kindben, min voldsomt veltrænede overkrop og mit lange hår. Fakta kørte igen og igen igennem min hjerne, men det var alligevel, som om min forstand nægtede at lege med, indtil sandheden ganske langsomt, og i al sin gru, gik op for mig. Det var ikke en drøm, og jeg var ikke et menneske mere. Det var virkelighed.”


Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, da jeg begyndte på serien, men jeg blev overrasket over, hvor gennemført forfatterens univers var, og, ikke mindst, hvordan han formåede at få to så forskellige væsener som elvere og dinosaurer til at spille sammen på en måde, så man som læser bare tænker "selvfølgelig". 


Catharina Kjelgaard Vedel-Smith: Ildsangen
"Hold fast Ainua! Husk! Du er en rensende ild, der brænder dårligdommene væk og efterlader en sund og ren krop," gentog Silas for hende. Angstens sved var begyndt at dryppe fra hans pande.

Ainua kan heale, og allerede i en tidlig alder, udviser hun et stort talent. Landsbyen hun vokser op i, ligger i nærheden af en stor, mørk skov, og alle ved, at skove er farlige.

Så hvorfor føler Ainua sig draget af den?


Jeg var noget spændt, da jeg sagde ja til at anmelde bogen her, for med selvudgivne bøger kan det gå begge veje. Heldigvis endte bogen med at overraske mig positivt med et spændende plot, et velgennemført univers og en skøn hovedperson, og jeg glæder mig til at læse videre i serien, når næste bind engang udkommer. 

Ingen kommentarer: