Efter angrebet på sjælehenterne er Raven og Zeph landet i Helvede. Efter at have fundet ud af, hvad hun er, er Raven fast besluttet på at stoppe Dommedag. Først skal hun dog lige finde vej ud af Helvede. Men det er ikke nemt at overleve blandt dæmoner, når man er sjælehenter. Og det bliver ikke lettere af, at hun ikke helt ved, om hun kan stole på Zeph.
At komme ud af Helvede er dog kun første skridt på vejen. Raven har brug for svar, og den eneste sted, hun kan få dem, er i Hades, hvor en ældgammel profeti venter på hende. Hades viser sig dog snart at være endnu mere dødbringende, end Raven kunne forestille sig. For et dødsrige, som ingen længere tror på, og hvis herskere drives af jalousi og magtbegær, er ikke det bedste sted at besøge for en sjælehenter.
Raven får brug for alt sit mod og alle sine evner, hvis hun skal overleve besøget, stoppe Dommedag og få svar på sine spørgsmål.
Jeg var vild med første bind i serien, men det tog mig lidt tid at finde tilbage til universet og personerne, da jeg begyndte at læse bind to. Men da jeg først havde fundet tilbage, var jeg også hooked.
Sproget er letlæst og flydende, med masser af sarkasme, rapkæftede bemærkninger og livagtige beskrivelser.
Universet udvider sig en del her i andet bind, hvor vi både besøger Helvede og Hades, og den både forfatteren blander religion, mytologier, etik, liv, død og skæbne fungerer utrolig godt. Jeg er vild med den måde, forfatteren har formået at gøre de kendte mytologiske skikkelser til sine helt egne, og til personer af kød og blod - trods deres guddommelige ophav.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker gang på gang, og en slutning jeg på ingen måde havde set komme. For slet ikke at tale om den onde, onde cliffhanger til sidst. Historien er spændende, og fyldt med action, dæmoner, engle, guder, skæbne, liv, død, hemmeligheder, løgne, intriger, jalousi, magtbegær og usikre alliancer, for slet ikke at tale om Dommedag, som nærmer sig mere og mere, verdens sødeste dødsdæmon og søgen efter identitet.
Personerne er levende og menneskelige, nuancerede og troværdige. Raven er rapkæftet, modig, stædig og kan tænke hurtigt, men er ikke altid lige god til at styre sit temperament og sin impulsivitet. Noget, som giver hende en del problemer undervejs. Zeph er måske nok en dæmon, men han er også loyal, har et moralsk kompas, og er dybt forelsket in Raven. Kemien mellem Raven og Zeph slår gnister, og jeg kan ikke lade være med at heppe på dem. Dalia, derimod, var jeg ikke så vild med. Og det til trods for, at hun elsker bøger, er intelligent og hjælpsom. Dalias højeste ønske er at blive skytsengel, men selvom hun er stærk til det boglige, så kniber det med det praktiske, og hun dumper gang til gang. Selvom hun gerne vil stige i graderne, så er hun ikke ligefrem begejstret for opgaven med at passe på Raven og Zeph, lære at kæmpe eller blive pålagt opgaver, som tager hende væk fra bøgerne. Hun virkede lidt for goody-goody på mig, og jeg havde svært ved at knytte mig til hende. Og det til trods for, at hun skiftes til at fortælle historien sammen med Raven, Zeph og, i mindre grad, Døden selv. Af bipersonerne var jeg især vild med Lucifer, som både ligner og afviger fra den typiske Djævleskikkelse, dødsdæmonen Ash og Hades, som jeg ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af.
Selvom det tog lidt tid, før jeg for alvor blev fanget af historien i bind to, så kunne jeg ikke slippe bogen, da jeg først var igang. Jeg er vild med forfatterens version af Helvede og hele universet, og selvom hun til tider irriterer mig, så elsker jeg Raven, hendes rapkæftethed og hendes tro på menneskene. Var man fan af første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan næsten ikke vente, til tredje og sidste bind udkommer lige om lidt.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar