På elverfødder

På elverfødder er 3. bind af Mikkel Wendelboes fantasyserie Aiñafablen.

Der er gået to år siden Lucas, Lasse og Chris vendte tilbage til jorden og livet som mennesker. Men selvom det var Lucas´ valg at vende tilbage, så savner han elverlivet, Aiña og ikke mindst Stjerne, og han er ved at falde helt fra hinanden.
Men så sker der noget, der ændrer alt. En gammel fjende dukker pludselig op, og Lucas finder ud af, at Aiña ikke er færdig med ham. Hans elverkræfter vender tilbage, men prisen er høj. Lasse og Chris er nemlig blevet bortført til Aiña af dødsgudens mænd, og nu må Lucas sætte alt ind på at redde dem. Først skal han dog lige finde en vej tilbage til Aiña. En vej, som fører ham til Sektion 3, hvor han får selskab af fire mennesker, som følger med ham til Aiña.
Der er gået 25 år siden Lucas sidst var i Aiña, og meget har ændret sig. Ikke mindst forholdet til Stjerne, som pludselig er blevet vældig kompliceret. Der er dog ikke tid til at gøre noget ved det, for hvis Lasse og Chris skal reddes, og dødsgudens planer forpurres, må elvere og mennesker arbejde sammen, og tage på en farlig rejse. En rejse, som kan ende med døden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget. 

Jeg var ret glad for de to første bind i serien, og derfor glædede jeg mig også til at læse videre. Men jeg må indrømme at bind 3 skuffede mig en smule. Ikke fordi det ikke er en god historie, men fordi der var nogle elementer som irriterede mig, og ødelagde en smule af fornøjelsen, men mere om det senere.
Jeg starter med det positive. Sproget er igen letlæst og flydende, med levende beskrivelser og et fantastisk univers, som bliver ved med at udvide sig med nye væsener og steder. Handlingen var godt skruet sammen, og bogen havde en del twists undervejs, som gjorde det svært at forudsige hvad der ville ske. Historien er fyldt med action, drabelige kampe, kidnapninger, kærlighed, venskab, intriger og usikre alliancer, fortalt i et hæsblæsende tempo som holder læseren fanget hele vejen igennem. Og slutningens cliffhanger sikrer, at jeg kommer til at vente i spænding på næste bind.
Personerne er levende og realistiske, og man kommer til at lære dem virkelig godt at kende. Det er da også især på personområdet, at man kan mærke at forfatteren har udviklet sig, for de er blevet mere og mere levende fra bog til bog, og især bipersonerne har fået mere dybde og taletid, hvilket er med til at gøre både dem og handlingen mere interessant. Jeg var især glad for Gnist, som jeg syntes tilførte universet et friskt pust, og jeg synes det var genialt at hun fik lov til at fortælle noget af historien. Desværre irriterede Lucas mig en del i denne bog. Jeg synes han i starten var lige lovlig klynkende, og da han fik elverkræfterne igen blev han både fordømmende og selvretfærdig over for menneskeracen, hvilket jeg synes var noget usympatisk og faktisk også en smule hyklerisk, da han jo selv brugte Sektor 3-folkene til at komme tilbage til Aiña. Jeg var heller ikke vild med den måde han reagerede på da han mødte Stjerne igen og fandt ud af at tingene havde ændret sig. Til gengæld synes jeg transformationen fra Lucas til Tordenstød var rigtig godt beskrevet, med den måde Lucas begynder at tænke på sig selv som Tordenstød og identificere sig selv som elver i stedet for menneske.
Jeg er stadig vild med seriens univers og den måde som forfatteren blander science fiction, dinosaurer og magi. Forfatterens inspiration kommer mange steder fra, og selvom jeg synes dette bind er lige lovlig inspireret af Hunger Games-trilogien, så fungerer det overordnet rigtig godt.
Kunne man lide de to første bind i serien, så vil man også kunne lide denne bog. Jeg er da heller ikke i tvivl om, at jeg vil fortsætte med serien, selvom der var nogle elementer der irriterede mig i dette bind.

Se også forfatterens hjemmeside.