søndag den 29. marts 2026

Book Haul #3

Så er det blevet tid til at vise marts' nyanskaffelser frem, og ikke overraskende er denne måneds Book Haul noget større end februars. Det var ellers ikke planen, men med to støtteudsalg og et par impulskøb voksede stakken af nye bøger hurtigt, og så er der endda stadig et par bogpakker på vej til mig. 
Men lad os bare komme i gang. 

I marts dukkede februars abonnementsbog fra The Broken Binding endelig op, lettere forsinket. Bogen er som altid virkelig flot, med sprayed edges, folie på smudsomslaget, endpaper art og et særligt printet cover på den nøgne hardback. 
Bogen er:

Andrea Stewart: The Bone Shard Emperor (The Drowning Empire 2)

Det blev til 2 bøger hos Saxo, hvoraf 1 var en forudbestilling. Begge er fortsættelser af serier, som jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte. 
Bøgerne er:

L. Sherman: Mord ombord (Mord i Provence 2)

Alexis Hall: Husband Material (London Calling 2)

På en indkøbstur i Føtex røg der også en enkelt bog med i kurven, nemlig:

Elly Griffiths: De blødende hjerters klub (Harbinder Kaur 3)

Forlaget Hi Reader holdt støtteudsalg i midten af marts, og jeg benyttede selvfølgelig lejligheden til at bestille 2 bøger hjem, selvom jeg egentlig havde planer om at vente til Fantasyfestivalen med at købe dem. 
Bøgerne er: 

Maria Hernius: Mørkt paradis (Mørkt paradis 1)

Claus Holm og Simone Lindquist: Lykkeriddere (Krydsede klinger 1)

Hos forlaget Eudor købte jeg en tegneserie, jeg har haft kig på et stykke tid. 
Den er:

Sussi Bech og Frank Madsen: Eks Libris - Den store Finn Sysholm

Også Fantask holdt støtteudsalg i marts (faktisk er det stadig i gang), og det benyttede jeg mig af til at supplere tegneseriesamlingen med 6 titler - hvoraf de 3 egentlig blev købt før udsalget - heraf 5 tegneserier/graphic novels og 1 bog. Derudover har jeg endnu en ordre på vej, som dog nok først dukker op i april. 
Titlerne er:

Jim Butcher: Bigfoot (Jim Butcher's The Dresden Files)

Dan Watters, Dexter Soy og Veronica Gandini: On with the show (Nightwing vol. 1)

Scottie Young og Brett Bean:
The mean time (I hate Fairyland vol. 7)
Happy End Game ((I hate Fairyland vol. 8)

Scottie Young og Derek Laufman:Back on my bull ship (I hate Fairyland vol. 9)
 
Bill Watterson: På sporet af Steen & Stoffer

I alt flyttede 7 bøger og 6 tegneserier/graphic novels ind i perioden 1.-29. marts. Af dem var 1 abonnementsbog, 1 special edition, 2 med sprayed edges, 1 fagbog og 1 forudbestilling. 6 blev købt på udsalg, og 7 var på engelsk. 
I april har jeg dels kig på et par nye udgivelser, og så har jeg både forudbestillinger og abonnementsbøger på vej fra The Broken Binding, foruden endnu en pakke fra Fantask. Jeg håber dog at kunne holde impulskøbene nede, så næste måneds Book Haul ikke bliver alt for stor. Om det lykkes, vil tiden vise. 

søndag den 1. marts 2026

Læsestatus for februar

Februar er endelig slut, og gudskelov for det! Årets korteste måned føltes urimeligt lang, og var præget af sygdom og træthed. 
Februar startede med influenza, og fortsatte med hoste og snot, og efter at have hostet mig igennem hele måneden, trænger jeg i den grad til at sige farvel til februar og vintervejr, og goddag til marts og forårsvejr. 
Februar bød på masser af sne og kulde, med kun enkelte solstrejf undervejs, og var derudover præget af træthed fra min side, hvilket betyder, at jeg ikke har så forfærdeligt meget at sige om måneden, der gik.
Arbejdsmæssigt bød februar på møder, Fantasyfestivalarbejde og kursusforløb, og selvfølgelig udlånsvagter, men ikke så meget andet.  
Det blev kun til ganske få praktiske opgaver derhjemme, og jeg kom ikke videre med et eneste af mine læsemål eller læseudfordringer, da det eneste, jeg kunne samle mig om at læse, var tegneserier. Dem blev det til gengæld til en del af, som det kan ses på billedet. 

Og apropos tegneserier, så fik jeg læst hele 20 styk, hvoraf størstedelen var genlæsninger. 
Tegneserierne var:

Jim Davis:
Garfield løber panden mod muren (Garfield 15)
Fyrig, fed og ferieklar (Garfield 24)
Alle mavekneb gælder (Garfield 29)
Kattens kværn! (Garfield 32)
Kattevagten (Garfield 33)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Start dagen med et smil (Garfield 48)
Arbejdet kalder! (Garfield 52)
Jeg er ikke et rodehoved... jeg er bare organisationelt udfordret (Garfield 54)
Garfield på tynd is (Garfield 57)
Garfield overvejer (Garfield 60)
Rigtige venner (Garfield)

Morris og Goscinny: Ma Dalton (Et Lucky Luke pletskud)

Arleston og Barbucci: Vandvid i Venedig (Ekho spejlverdenen 13)

Goscinny og Uderzo:
Asterix i Alperne (Asterix 16)
Asterix' odyssé (Asterix 26)

Delaf: Viggo vender tilbage (Vakse Viggo 22)

Walthéry: Hologrammernes herre (Natacha 14)

I alt fik jeg læst 20 tegneserier i februar, hvoraf 19 var genlæsninger. 
I marts håber jeg at få gang i boglæsningen, så jeg kan komme rigtigt i gang med mine læsemål, og endelig få færdiglæst nogle af de bøger, jeg har været midt i alt for længe. Månedens serie fra seriekrukken er Reckless/Mirrorworld af Cornelia Funke, og forhåbentlig går det bedre med den her serie end med januars. 
Derudover byder marts på ekstravagter, lørdagsvagt, festivalplanlægning, læsekredsmøde og servicetjek på bilen.