søndag den 8. januar 2017

I døden og videre

I døden og videre er 1. bind af fantasyserien Den trofaste bror, skrevet af Jacob Kokkedal.

Gudshave trues endnu en gang af mørke magter fra Ushulash. De Urenes hære truer menneskenes rige Sastion, og ondskaben vokser sig dag for dag større og stærkere.
Skal Gudshave overleve, er der brug for helte, men heltenes tid er forbi, og Magiens Strømme er ikke længere stærke nok til at skabe nye.
Da kong Leod af Sastion skal drage i krig, beordrer han en lille gruppe af sine mænd til at hente tronarvingen Eumon hjem. Eumon på 12 år har de sidste par år boet i byen Ellona, hvor han, stik imod alle traditioner, har brugt tiden på boglige studier, i stedet for at blive oplært som kriger. Hans far lovede Eumons mor, at sønnen ikke ville blive kriger, og resultatet er, at Eumon er en blød dreng, uden begreb om at slås eller overleve i et land, der som Sastion, konstant er i krig for at beskytte Gudshave mod mørkets kræfter.
Men missionen går galt allerede fra starten, og det er en kraftigt beskåret gruppe der møder prinsen. De forfølges af mørklinge, og gruppen er derfor nødsaget til at vælge en anden og farligere vej tilbage til Sastion. Det kræver en guide, men den eneste der er villig, er den pukkelryggede drukkenbolt Balt. Gruppen kommer i kamp, men det lykkes Balt at redde prinsen og en ung fyrstinde der rejser sammen med dem, og føre dem helskindede tilbage til Sastion, som de eneste overlevende.
Et venskab udvikler sig langsomt mellem Balt og Eumon, og pukkelryggen begynder langsomt at lære prinsen det han har brug for, hvis han skal overleve og blive konge.
Men de mørke magter har deres egne planer for prinsen, og forræderi truer, selv i kongemagtens højborg. Kun Balt står imellem prinsen og hans fjender. Men hvilken hemmelighed gemmer pukkelryggen på? Og hvem kan han stole på?

Bogen er et anmeldereksemplar, tilsendt af forfatteren og Forlaget Ulven og Uglen

Wow. Så kort kan det siges. Den her bog var alt det jeg har savnet, uden at vide det, og har virkelig givet mig lyst til at læse endnu mere klassisk fantasy. Den både ligner, og ligner ikke, andet jeg har læst, og selvom den er utroligt barsk, så har den alligevel noget smukt over sig, som er svært at forklare. Det nærmeste jeg kan sammenligne den med er Joe Abercrombies bøger, som har noget af det samme over sig, og det er absolut en kompliment, for jeg er vild med hans måde at skrive på.
Allerede sproget skaber den rigtige fantasystemning. Ordvalget er gammeldags, og leder tankerne hen på et middelalderligt univers, som passer perfekt til fantasy. Det er flydende og varieret, og selv når det er grumt, er det smukt. Forfatterens beskrivelser er helt fantastiske, og indimellem uhyggeligt livagtige og kvalmende. Her tænker jeg på de mange beskrivelser af det depraverede liv blandt mørkets hære, og de utroligt mange lig og kampscener som bogen er fuld af. I det hele taget er forfatteren god til at fange stemninger og følelser på papiret, og man kan som læser ikke lade være med at leve sig ind i de rædsler som personerne i bogen må udholde. Rigtig godt gået.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede mig til noget, så kom andre ting som en fuldstændig overraskelse. Spændingen er høj hele vejen igennem, og indimellem uhyggeligt nervepirrende, og handlingen er fuld af blod, forræderi, krig, venskab, håb, håbløshed, mod og magi. Krigens rædsler kommer tydeligt til udtryk i bogen, som også kommer ind på mod og heltemod, og hvad der egentlig gør en person til en helt. Venskabet mellem Eumon og Balt er både rørende og opmuntrende, og jeg kom til at holde rigtig meget af dem begge to.
Personerne er realistiske og menneskelige. Bogen fortælles fra flere forskellige synsvinkler, og følger både de gode og onde, hvilket er med til at give et nuanceret og helstøbt billede af krigen, uden man dog på noget tidspunkt er i tvivl om at de onde er onde. De gode kan det til gengæld en gang imellem være svært at betragte som gode, og bogen viser da også, hvordan krig kan få det værste op i mennesker - hvilket blandt andet ses i Lilas skæbne. Hovedpersonen Balt er både gådefuld og forpint, og hans fortid hviler som en tung skygge over ham. Venskabet med den unge prins er med til at gøre ham til menneske igen efter han i mange år har holdt sig uden for alle former for fællesskab, men selvom han lærer prinsen at slås, så nægter han stædigt at slå folk ihjel, ligesom han forsøger at undgå at tage et valg i forhold til krigen. Eumon er en rar dreng, og det er netop problemet. Hans far har forsøgt at skærme ham mod krig og kamp, og det er i høj grad lykkedes, hvilket gør at prinsen er totalt uforberedt på det liv han er født til at leve, for slet ikke at tale om de farer han er udsat for som tronarving. Hans venskab med Balt lærer ham ikke kun at slås, men også hvad mod er, og de pligter en konge har. Eumon vokser igennem hele bogen, og jeg kunne ikke undgå at holde af ham. Bogen byder også på et væld af bipersoner. De er farvestrålende, nuancerede, elskelige og afskyvækkende, men fremfor alt mennesker på godt og ondt, selvom man ved nogle skal kigge langt efter menneskeligheden. Det gælder for eksempel den onde heksemester Weshu og hans horder, som repræsenterer hvor langt mennesker kan gå i forfølgelsen af deres egne lyster og magtbegær, og hvor dybt ondskab kan stikke. Der er heldigvis også personer som er med til at give læseren troen på det gode i mennesket. Det gælder for eksempel køkkenpigen Lila og kammertjeneren Sulkat, som begge ser det gode i Balt, på trods af hans ydre. Selvom der er mange personer, så er det ikke noget problem for læseren at holde styr på dem, hvilket blandt andet hænger sammen med, at forfatteren har formået at gøre hver person så unik og levende som muligt, med særegne personligheder og bevæggrunde.
Bogen er absolut for voksne fantasylæsere, da den, som tidligere nævnt, har en del temmelig bloddryppende og kvalmende beskrivelser af krig og de rædsler der følger med, men kan man lide mørk fantasy á la Joe Abercrombie så må man ikke snyde sig selv for denne læseoplevelse, som virkelig er noget udover det sædvanlige. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og eneste minus er sådan set, at bind 2 endnu ikke er udkommet. For jeg vil have mere! Og det skal være nu!

Se også forfatterens hjemmeside.

1 kommentar:

Piskeriset sagde ...

Godt tip - den er straks skrevet bag øret :-)


Mvh.
Den lille Bogblog