Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Books and Dragons.
Ainua er serana, men vokser op blandt mennesker i den lille landsby Cir som datter af byens læge. Hun viser sig allerede som barn at have stærke healende evner, og hendes far oplærer hende derfor i healingens magi.
Ainua finder snart ud af, at magi ikke kan løse alt, og at der også findes mørke kræfter i verden. Kræfter, som hører hjemme i skoven tæt på landsbyen, og som kan være dødbringende, hvis man ikke er forsigtig.
Efterhånden som hun vokser op, kan hun ikke lade være med at føle sig udenfor. Mens hendes venner forelsker sig og bliver gift, har hun svært ved at se hvad hun skal med kærlighed, og hendes voksende skønhed giver hende ikke andet end problemer.
Kort efter hendes 21 års fødselsdag rammer katastrofen landsbyen. Mens Ainua samler lægeurter, angriber mørke væsener landsbyen, og dræber alle, med undtagelse af Ainuas barndomsven Serén, som efterlades dødeligt såret. Serén og Ainua har ikke andet valg end at forlade landsbyen, og det bliver starten på en farlig rejse ud i det ukendte. Ainua får brug for alle sine magiske evner hvis de skal overleve, for ondskaben er langt fra færdige med dem, og det er ikke kun Cir de mørke væsener er interesserede i.
Jeg var noget spændt på bogen da jeg sagde ja til at anmelde den. Med selvudgivne bøger kan det gå begge veje, så selvom den lød spændende, var jeg bestemt ikke sikker på at jeg ville synes om den.
Men det gjorde jeg. Faktisk var jeg ret vild med bogen, selvom der var et par enkelte småting der trak lidt ned.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom der var enkelte stavefejl, så var det ikke noget der generede min læsning nævneværdigt. Forfatteren er utroligt god til at opbygge stemninger, og jeg var vild med den krybende uhygge og fornemmelse af noget farligt som skoven var med til at opbygge. Beskrivelserne var levende og realistiske, og universet var spændende og velgennemført, med forskellige racer og magisystemer. Og så indeholdt bogen ikke mindre end 4 kort, som er utroligt flotte og med til at give læseren et indtryk af Ainuas verden. Der var dog en enkelt ting der generede mig undervejs, og det var skrifttypen for Ainuas syner. Jeg havde svært ved at læse den og fik faktisk ondt i øjnene af den, selvom synerne typisk kun var på en halv til hel side. Det var synd, for jeg kunne godt lide idéen med, at bogen var sat med forskellige skrifttyper afhængigt af sprog og situationer, og det var med til at give læseren et overblik over hvad der var nutid og hvad der var syner.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, healing, kærlighed til familien, venskab, ondskab, grusomheder, overlevelse og sorg, blandet med action og hverdagsliv. Historien starter stille og roligt ud, med Ainuas opvækst fortalt i episoder og med spring i tid, hvilket jeg synes var lidt irriterende, da jeg godt kunne have tænkt mig en lidt mere sammenhængende tidslinje, men det skifter efter de første ca. 200 sider, hvor handlingen for alvor tager fart, og både spænding og action tager til, og gør bogen umulig at slippe. Det er også her, at bogen skifter karakter, og bliver mere klassisk fantasy som man kender det fra for eksempel Hobbitten og DragonLance-serien, og da Ainua møder eventyrerne tager historien endnu en drejning i den klassiske retning, uden dog at blive forudsigelig.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og man kommer hurtigt til at holde af dem, hvilket er med til at gøre Cirs ødelæggelse utroligt hård for såvel Ainua som læseren. Ainua er stærk og modig, med et stort hjerte, og et utroligt behov for at hjælpe andre. Hun hader at skade andre, og er både afhængig af og bange for sin magi. Selvom hun er elsket af sine adoptivforældre og respekteret af de andre landsbyboere, så kan hun ikke lade være med at føle sig udenfor og anderledes, fordi hun ikke ligner de andre, og samtidig har stærke magiske kræfter. Hendes udseende er med til at gøre hende usikker, og hun er direkte bange for sin skønhed og den effekt den har på især mænd. Efter Cirs ødelæggelse opdager Ainua en ny og skræmmende side af sig selv, da hun pludselig har grund til at hade for første gang i sit liv, og hendes vrede og sorg truer med at ødelægge hende, og hendes omgivelser. Også bipersonerne er interessante og realistiske, og især Serén kom jeg til at holde meget af. Derfor irriterede det mig også lidt, at han forsvandt lidt ud af historien undervejs, men til gengæld dukkede eventyrerne op, og selvom de på mange måder var ret typiske personer i en fantasyfortælling, så formåede forfatteren alligevel at give dem noget originalitet og anderledes, så de ikke bare var fantasyklicheer.
Alt i alt var det en rigtig god fantasyfortælling, med levende personer, en spændende handling og et interessant univers. Bogen havde enkelte skønhedsfejl, men det er i småtingsafdelingen, og bør bestemt ikke afholde folk fra at læse bogen, for historien er god, og jeg glæder mig allerede til at læse videre. Kan man lide klassiske fantasyfortællinger, så er Ildens Flamme et rigtig godt bud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar