Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.
Mestenes vågner op i et lighus, nøgen, og uden at kunne huske andet end en mystisk Ham, og et blåt lys. Ikke engang sit eget navn kan Mestenes huske, og kun en seddel med Mestenes på foden fortæller navnet.
Men Mestenes kender til sansen, og opdager, at den er vågnet i en skole, med andre som den selv. Eller, næsten, for Mestenes skiller sig ud, og det kan være farligt.
Heldigvis får Mestenes både hjælp og oplysninger af Professor Keemen, og drengen Axten, til at opdage, hvilke hemmeligheder der gemmer sig i Mestenes' fortid. Hemmeligheder, der kan få Kastellet til at slå Mestenes ihjel, hvis de bliver opdaget.
Og Kastellet er ikke de eneste, der er ude efter Mestenes. For nogen har vækket Mestenes til live, og de vil have Mestenes tilbage...
Jeg har været meget spændt på at læse den her bog, som er blevet rost til skyerne for dens originalitet og LGBTQ-elementer. Selvom den er både original og velskrevet, må jeg også indrømme, at den desværre ikke helt var min kop te. Jeg var forvirret fra start til slut, og samtidig var der meget infodumping undervejs, hvilket ødelagde lidt af læseoplevelsen for mig.
Bogen er ellers yderst velskrevet, og forfatteren leger med ordene, i skabelsen af bogens univers. Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er utroligt livagtige - til tider endda lidt for livagtige, som starten i lighuset er et glimrende eksempel på.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet er originalt og anderledes, med masser af twists undervejs, som gør det umuligt at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg havde slet ikke set slutningen komme, og den onde cliffhanger til sidst gør da også, at jeg simpelthen er nødt til at læse videre i serien, trods forvirringen ved læsningen af første bind. Historien er spændende, og fyldt med overnaturlige evner, gys, kærlighed, homofobi, klasseskel, intriger, hukommelsestab og venskab. For mig var bogen godt nok mere sci-fi, tilsat et godt drys psykologisk thriller, end fantasy, og forfatteren blander da også lystigt de forskellige genrer, hvilket gør bogen både original og anderledes.
Jeg fik ikke helt styr på universet, hvilket nok skyldtes, at meget af det åbenbares gennem mundtlige forklaringer til Mestenes undervejs, hvilket gjorde, at jeg manglede lidt mere dybde og forklaringer på forskellene mellem de forskellige sansetive og deres evner - for slet ikke at nævne samfundsopbygningen.
Personerne er levende og menneskelige, men det er ikke dem alle man lærer lige godt at kende. Hovedpersonen Mestenes er, trods sin manglende hukommelse og fortid, den man lærer bedst at kende, og da fortiden og selvopfattelsen mangler fra starten, er det især følelserne man som læser lever sig ind i,. Det gør, at man hurtigt kommer til at holde af Mestenes, men det har også den bagdel, eller følgevirkning, at man som læser er ligeså forvirret hele vejen igennem som Mestenes. Af bipersonenerne var det især Professor Keemen, Axten og Mite man lærer at kende, med hovedfokus på de to sidste. Jeg kunne godt lide Professor Keemen som, på trods af samfundets regler, er villig til at hjælpe Mestenes, og strækker sig meget langt, for at hjælpe, trods de konsekvenser det kan få for ham selv, hvis det bliver opdaget. Axten og Mite havde jeg det, til tider, lidt sværere med. Deres indbyrdes forhold gør, at de kommer til at fremstå ufrivilligt manipulerende og brugende hinanden, og især Mite fremstod som lidt af en bitch undervejs. Axten og Mite har været venner, siden de gik i grundskolen, og hvor Mite har udviklet dybere følelser for Axten, har Axten ikke gjort det modsatte. Det gør, at forholdet mellem dem er noget anspændt, da Mestenes dukker op, og da Axten begynder at have følelser for Mestenes (hvilket går lige hurtigt nok, da bogen strækker sig over ganske få døgn), bliver forholdet mellem de to barndomsvenner endnu mere anspændt, da Axten opdager noget om sig selv, han ikke kan forholde sig til.
Selvom jeg var forvirret fra start til slut, og manglede lidt mere sammenhængende universopbygning undervejs, så kunne jeg ikke slippe bogen mens jeg læste den, og jeg skal helt klart læse videre i serien, når næste bind udkommer. Jeg vil da heller ikke tøve med at anbefale bogen, trods mine forbehold, da Inkarnation er en meget anderledes læseoplevelse, som er svær at forklare, men helt klart værd at opleve. Og så er bogen helt utrolig smuk, og fyldt med spændende, og til tider virkelig creepy, illustrationer.
Se også seriens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar