Næslandet trues af mørke kræfter. De mørke Radixkrigere trænger længere og længere ind i landet, og trækker et spor af død og ødelæggelse efter sig. Det er lykkedes dem at bortføre rigets prinsesse, og deres herskerinde, troldkvinden Lucili, forlanger at dronningen udleverer det sagnomspundne Querqus Skjold for at få prinsessen tilbage. Men skjoldet har været forsvundet i flere hundrede år, og selvom dronningen kender dets hemmelighed, så betyder en forbandelse, at hun ikke kan tale om det. Kongen og hans hær forsøgte at redde prinsessen, men hæren blev udslettet, og derfor må der tages andre midler i brug for at redde prinsessen.
Heldigvis er der en udvalgt, som, ifølge en profeti, skulle have kraften til at redde prinsessen og stoppe Lucili. Eneste problem er, at den udvalgte ikke ved hvilken kraft det er hun skal have.
Oona er nemlig kun 14 år, og har først lige fået at vide, at hun er den udvalgte. Sammen med en lille gruppe mænd må hun, i dybeste hemmelighed, rejse til Radixfolkets rige. Men rejsen er lang og farefuld, og der er fjender overalt. Oona får brug for alt sit mod hvis hun skal redde prinsessen og slippe levende fra det.
Bogen er læst i forbindelse med andet møde i fantasylæsekredsen The Fantasy Fellowship, og anmeldelsen er lagt på efter vi har diskuteret bogen i læsekredsen.
Jeg var ret vild med den her bog, selvom der også var et par ting, der irriterede mig lidt.
Hvis vi starter fra begyndelsen, så var jeg helt vild med bogens univers. Det er originalt, magisk og fyldt med spændende væsener, som i den grad er med til at vække universet til live. Også Næslandets historie er godt udtænkt, og det magiske system virker logisk og sammenhængende - så meget som magi nu kan virke logisk. Jeg var især vild med inddragelsen af årstiderne og Lucilis forbandelse, som ikke ligner noget jeg har læst om før. Det er godt fundet på, og fungerer rigtig godt.
Sproget var letlæst og flydende, og især beskrivelserne af Lundene og Nåleskoven var rigtig gode. Sidstnævnte gav mig associationer til historierne om Dracula, og fik det virkelig til at løbe koldt ned af ryggen på mig.
Handlingen var godt skruet sammen, og plottet fungerede godt. Der var en del overraskelser undervejs, men også et par handlingstråde som aldrig rigtig blev udfoldet. Det kan dog være det kommer i de senere bind i serien. Historien er spændende, med masser af action, kampe, venskaber, magi og ondskab, og forfatteren er virkelig god til at lægge "spor" ud til læseren undervejs, som måske virker som en sidebemærkning i første omgang, men som pludselig viser sig at have større betydning end man skulle tro. Det er rigtig godt skrevet, og der er ingen tvivl om, at forfatteren har måttet holde tungen lige i munden for at få det hele til at gå op til sidst.
Personerne var måske der hvor det haltede lidt. Selvom de var realistiske og menneskelige, så var de også meget sort-hvide. Jeg kunne godt lide hovedpersonen Oona, selvom hun en gang imellem var lige lovlig passiv. Hun er modig og stærk, men har desværre også en tendens til at lade andre kæmpe for sig. Hun accepterer også meget hurtigt at hun er den udvalgte, og stiller stort set ingen spørgsmål. Om det er fordi hun er den yngste i selskabet skal jeg ikke kunne sige, men jeg kunne godt have tænkt mig at der var lidt mere fut i hende. Marck er, selvom han er modig, også lidt af et skvat. Der er ingen tvivl om at han er desperat efter at finde sin far og redde sin søster, men det virker lidt akavet at han har det så dårligt med blod, når han nu er uddannet kriger. Stigandir er måske nok bogens mest gådefulde person, og jeg kunne rigtig godt lide ham. Ikke mindst fordi han er en af de få personer der har lidt kant, og hvor man er i tvivl om hans motiver. Det samme kan også siges om troldmanden Dolomedes. Derudover er bogen befolket af en hel del elskelige bipersoner, som man som læser hurtigt kommer til at holde af. Der var desværre også nogle af personerne, som for mig flød lidt sammen. Det drejede sig om fire af Oonas rejsefæller, som jeg aldrig rigtig følte jeg lærte at kende af andet end navn, og jeg havde lidt svært ved at se hvorfor de absolut skulle med på rejsen. Det var synd, for forfatteren har nok haft en grund til at inkludere dem i gruppen, men den grund fremstod desværre ikke rigtigt for mig. Jeg var vild med den onde troldkvinde Lucili. Jeg synes hun er en spændende skurk, og jeg kan godt lide at hendes motiver er så uklare som de er. For lider hun af forsmået kærlighed, eller er det såret stolthed, som ligger bag hendes had til Næslandets kongefamilie? Eller var kærlighedshistorien bare en undskyldning, og var hendes motiver nogle helt andre? Jeg glæder mig virkelig til at se hvordan hun udvikler sig i de kommende bind i serien, og til at finde ud af hvilken indflydelse hendes forbandelse har på hende.
Alt i alt en rigtig god læseoplevelse, ikke mindst takket være bogens fantastiske univers, som ikke ligner noget jeg før har set. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien og finde ud af hvad der kommer til at ske med Næslandet og Oona.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar