mandag den 19. juni 2017

Ørkenrose

Ørkenrose er 2. bind af Jacob Kokkedals fantasytrilogi Den trofaste bror.

For 10 år siden måtte prinsesse Jasmin flygte fra sit hjemland, da vampyren Silassi, hendes fars tidligere konkubine, erobrede Parsien og dræbte hendes forældre. Siden har hun kun tænkt på hævn, og hun har trænet ivrigt i våbenbrug for at kunne dræbe sine fjender.
Efter mange års forberedelse er tiden endelig kommet til at hævne sig, men først har Jasmin og hendes onkel brug for at finde en forkæmper, der kan tage kampen op mod Silassis uhyggelige elsker Gengangeren. Og Jasmin tror, at hun har fundet ham. En karavane fortæller om en fordrukken pukkelryg som skulle være en fantastisk kæmper, og som kan fange et spyd i luften, og Jasmin bestemmer sig for at opsøge pukkelryggen Balt, for at hverve ham til hævntogtet.
Mødet med Balt bliver et vendepunkt for Jasmin. Balt viser Jasmin at der er mere i tilværelsen end hævn og at overleve, og langsomt begynder hun at leve.
Men kan pukkelryggen Balt gøre en forskel? Og kan han styre de kræfter der gemmer sig i ham?
Mens Balt, Jasmin og deres forbundsfæller ruster sig til en sidste desperat kamp, har Silassi travlt med sine egne planer, som hun har brugt de sidste 10 år på at udforme. Planer, som kan få dødbringende konsekvenser for ikke bare Parsien, men for hele Gudshave.
Og mørket samler sig...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Jeg var vild med første bind af serien, så da forlaget spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er utroligt billed- og stemningsskabende. Som læser kan man næsten mærke den varme tørre luft og føle sandet mellem tænderne, og actionscenerne er så realistiske, at man føler man befinder sig midt i kampene og næsten kan lugte blodet og desperationen. Bogen er fyldt med sort humor, og det er med til at gøre rædslerne nemmere at komme igennem, at der stadig er plads til lumre viser og drukne indslag.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker flere gange undervejs, og en uhyggeligt spændende historie fyldt med magi, action, mord, vold, voldtægt, sex, hævn, overnaturlige væsener, undertrykkelse og ørkenbanditter. Det er en historie om helte, og hvad der kendetegner en helt, men også en historie om overlevelse, om at lære at leve, og om håb og kærlighed. Universet udvider sig her i andet bind. Hvor første bind foregik i nord, i et mere klassisk vestligt fantasyunivers, så befinder vi os her i andet bind i det sydlige Gudshave, og i et mellemøstligt inspireret fantasyunivers. Her er ørkennomader, djinner og anderledes magi blandet sammen med pirater, rottelignende væsener og vampyrer, og blandingen fungerer rigtig godt. Igen indtager Balt en mentorrolle, men hvor han i første bind lærte Eumon hvordan man overlever, så forsøger han i denne bog at lære Jasmin hvordan man lever. En stor forskel som vender det kendte plot på hovedet, og gør historien ny igen.
Personerne er realistiske, levende og så menneskelige at det gør ondt. Balt er ved første øjekast en temmelig frastødende hovedperson. Han er beskidt, konstant fuld, plaget af mareridt, og ejer ikke takt, men han er også indsigtsfuld, venlig, modig og har et godt hjerte. Hans alterego, Maltus, er stærk, modig og en fantastisk kriger, men også forbandet af sin gud, efter han brød sin ordens regler. Vejen til helvede er brolagt med gode fortsætter, og det er netop det Maltus fandt ud af. Her i bind to får vi endnu mere af Balts historie fortalt både gennem fortællinger, og gennem Balts drømme, og det er med til at gøre ham utroligt levende over for læseren. Jasmin er hidsig, en god kriger, og blændet af hævntørst. Hun har ikke plads til andre følelser end hævn, og forstår ikke kærligheden. Mødet med Balt får hende for første gang til at overveje, at der kan være andet i livet end overlevelse og hævn. Hun udvikler sig utroligt meget igennem bogen, og selvom jeg i starten ikke brød mig så meget om hende, så endte jeg med at elske hende. Silassi er ond. Hun er grusom, blodtørstig og intelligent, og ligeså optændt af hævntørst som Jasmin. Men selvom man som læser ikke er i tvivl om at hun er ond, så har forfatteren alligevel formået at gøre hende nuanceret, da man som læser lærer at forstå hendes motiver gennem hendes historie. Og så er der Gengangeren, som viser sig at have en noget overraskende baggund, som jeg ikke kan komme ind på uden at spoile for meget. Synsvinklen i bogen skifter hovedsageligt mellem Balt og Jasmin, men også Silassi og enkelte andre fortæller undervejs, og det virker rigtig godt, fordi man dels lærer de forskellige personer at kende, og dels får historien fortalt fra flere forskellige vinkler, hvilket er med til at nuancere personerne og vise, at det hele ikke er så sort-hvidt endda.
Selvom bogen for mig ikke levede helt op til forgængeren, så kom den meget tæt på. Historien var fantastisk, og holdt mig fanget på kanten af stolen i timevis, mens jeg skiftevis gøs af rædsel, forbandede de onde og heppede på Balt. Bogen var næsten umulig at slippe, og jeg kan næsten ikke vente til tredje og sidste bind i serien udkommer. Forhåbentlig sker det snart, for ventetiden bliver ikke nem. Kan man lide mørke fantasybøger med masser ondskab, sort humor, og en historie med både mening og overraskelser, så er Den trofaste bror den helt rigtige serie, og fans af første bind vil bestemt ikke blive skuffede.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: