Monstre

Monstre er 1. bind af fantasyserien Død Verden, skrevet af Louise Haiberg.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup.

Efter de døde begyndte at vandre og overfalde de levende, har hele Neras liv drejet sig om overlevelse. Den gamle verden er forsvundet, og menneskene er blevet delt i to lejre, i deres kamp for at overleve: De, der flygter, og de, der selv er blevet til monstre.
Sammen med en lille flok mennesker forsøger Nera at finde et sted, hvor de kan være i sikkerhed for både zombier og de menneskelige monstre, som har indtaget resterne af byer.
Døden er en konstant følgesvend, og gruppen svinder konstant ind i kampen mod zombierne. Men da Nera tror, at enden er kommet, dukker et uventet håb om redning op. Hvis ellers Nera og flokken er parat til at betale prisen.
For i en verden fyldt med død, er intet gratis.

Det er ingen hemmelighed, at zombier skræmmer mig helt vildt. Så når jeg har kastet mig over at læse en zombieserie, er det udelukkende fordi, jeg har læst forfatterens andre bøger, og været ret vild med dem. Nå ja, og så fristede idéen om vampyrelvere mig også.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige, og til tider direkte kvalmende, beskrivelser, og actionsekvenserne står knivskarpt, i al deres bloddryppende gru. Derudover var jeg ret vild med bogens lay out, som blander Neras dagbogsider, komplet med linjeret papir, overstregninger og tegninger, med almindelig tekst, hvilket gav historien og Nera noget ekstra autenticitet. Forfatteren er utroligt god til at opbygge en stemning af uhygge, desperation, paranoia, og konstant frygt, og jeg kunne ikke slippe bogen, af frygt for, hvad der ville ske. I bakspejlet hjalp den nuværende verdensituation nok ikke på mine nervers slitage under læsningen, da visse dele af historien om zombieepidemien minder lidt for meget om det, vi står over for nu med en global epidemi, og den måde, mennesker reagerer på under pres.
Handlingen er godt skruet sammen, selvom jeg savnede lidt mere historie, da meget af bogen for mig gik med set up af universet, baggrundshistorie og introduktion af karakterer. Jeg har dog en klar forventning om, at der bliver skruet op for netop det i næste bind. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med død, zombier, frygt, desperation, action, venskab, mistro og kampen for overlevelse, og så de meget omtalte vampyrelvere, som jeg var ret vild med. Bogen var hurtigt læst, og umulig at slippe.
Personerne er meget menneskelige i deres reaktioner på den konstante død og frygt, de er omgivet af, og selvom Nera for mig virkede mere som en teenager, end som en kvinde midt i tyverne, så kunne jeg godt lide hende som hovedperson. Også selvom hun til tider var indesluttet, mistroisk, og overdrevet jaloux. Men Nera har en enorm vilje til at overleve - og til at hjælpe andre med at gøre det samme. Hun er intelligent, modig og handlekraftig, og ikke bange for at tage svære og følelsesmæssigt hårde beslutninger, hvis det betyder, at hun overlever en dag mere. Også selvom det ødelægger hende indeni. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Neras faste følgesvend Aiden, som er den eneste, hun stoler 100% på, og tillader sig selv at sænke paraderne over for. Han er modig, loyal og intelligent, men har svært ved at tage de svære beslutninger, og er mere en følger, end en leder. Jeg var også ret vild med den sexede vampyrelver Bane, selvom det er begrænset, hvad man som læser får at vide om ham. Jeg savnede dog lidt mere kød på de levende bipersoner. Nera er god til at fortælle om de døde bipersoner i sin dagbog, efterhånden som de falder, men de levende havde jeg lidt sværere ved at komme ind på livet af, og det gjorde, at de, med undtagelse af Odette, som jeg absolut ikke brød mig om (og som jeg undrer mig over har overlevet, hendes manglende kampevner og hjælpeløs blondine-tendenser taget i betragtning) desværre fremstod en smule utydelige for mig.
Monstre skræmte mig, som forventet, helt vildt, og vækkede mine paranoide tendenser over for knirkende lyde og utydelige silhuetter i det fjerne. Men selvom zombierne sled på mine nerver, og jeg manglede lidt mere historie til at binde de bloddryppende actionscener sammen, så fungerede blandingen af fantasy og horror, og forfatterens univers, rigtig godt, og jeg ser frem til næste bind med lige dele nysgerrighed og frygt. Og da mareridtene alligevel er garanteret nu, kan jeg lige så godt kaste mig over næste bind i serien med det samme.