Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Rane er på Nationalmuseet med sin mor, da han kommer på afveje, og i et depot finder en mystisk runestav. Da han kommer til at dreje på den, lander han pludselig midt i et slag - i middelalderen!
Hans forsøg på at komme hjem, fører ham længere og længere væk fra hans egen tid, og før han ved af det, er han, sammen med kongedatteren Gunhild, på jagt efter et stjålet kors, og indblandet i en blodig borgerkrig mellem tre konger.
Men at ændre på historiens gang er ikke ufarligt, og stærke kræfter vil gøre alt, for at standse Rane, og føre historien tilbage på rette kurs igen.
I Blodkongens datter tager forfatteren, med udgangspunkt i Nationalmuseets samlinger, læseren med på en fantastisk rejse tilbage i tiden til borgerkrigen mellem kongerne Svend, Knud og Valdemar, og giver danmarkshistorien nyt liv. Og resultatet er virkelig vellykket.
Sproget er letlæst og flydende, og krydret med middelalderlige ord, som sætter læseren i den rette tidsånd. Beskrivelserne er levende og billedskabende, og historien fortælles med masser af livagtige actionscener, og en god portion humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og så slutter bogen med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind. Historien er spændende, og fyldt med action, intriger, blodhævn, magi, tidsrejser, mord og kærlighed. Det er en historie om mod, skæbne, og om at finde sig selv, men også en historie om vores allesammens fælles historie, krydret med et strejf af nordisk mytologi. Bogen er skabt i samarbejde med Nationalmuseet, og man kan virkelig mærke, at forfatteren har sat sig grundigt ind i perioden og personerne, før han skrev bogen.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kom hurtigt til at holde af både Rane og Gunhild. Rane er mere interesseret i computerspil end sport, og har ikke mange venner. Hans far er dødsyg, og familien er i pengeproblemer. Turen til middelalderen får Rane til at opdage nye sider ved sig selv, og finde ud af, hvor meget han egentlig kan. Og især mødet med den iltre og modige Gunhild ændrer noget i ham. Gunhild er en virkelig skøn person. Hun er stærk, modig og ikke bange for at slå fra sig, men også impulsiv, hævngerrig, og parat til at gøre alt, for at imponere sin far, som hun savner meget. Mest af alt ønsker hun sin fars anerkendelse, og at blive kendt som kongedatter i stedet for frilledatter. Rane og Gunhild er de mest nuancerede i persongalleriet, og mens de øvrige bipersoner var interessante, så føltes de ikke på samme måde levende som de to unge. Det var dog også begrænset hvor meget scenetid de fik undervejs, så det var måske meget naturligt. Jeg var dog ret vild med Ranes mor, som, trods naivitet og desperation, og de pinlige følelser hun gav Rane, alligevel fremstod som en helstøbt karakter, og var virkelig sympatisk, og så nød jeg de nye øjne på de tre konger, som i denne version bestemt ikke var fejlfrie - eller specielt rare, for den sags skyld.
Bogen er illustreret af Bodil Bang Heinemeier med masser af flotte farveillustrationer, som er med til at vække både personer og de forskellige tider til live, og blandingen af tekst og illustrationer fungerer rigtig godt.
Blodkongens datter er en anderledes form for historieformidling for børn, som tager udgangspunkt i genstande fra historien, og kobler dem sammen med den tid, de kommer fra, og de mennesker, der ejede dem. Vigtigst af alt, så er bogen en virkelig spændende og letlæst historie fyldt med magi, action, og mysterier på tværs af tid. For historieinteresserede børn vil bogen være et sikkert hit, og jeg glæder mig allerede, til næste bind udkommer.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar