Dødens engel

Dødens engel er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Fortællinger fra Døden, skrevet af K.L. Berger.

Raven, Zeph og Dalia har endelig fundet ud af sandheden, og har taget valget mellem Himmel og Helvede.
Men det er dog langt fra enden på hemmelighederne. Dommedag er på vej, og ifølge profetien er det op til Raven, Zeph og Dalia at standse den. Først skal de dog lige lære at samarbejde med hinanden, og løse gåden om, hvem der står bag Dommedag.
Med selve menneskeheden på spil, Døden bundet, forsvundne sjæle og Helvedesriddernes genopstandelse får de nok at se til. Og tiden er ved at rinde ud...

Jeg var vild med de første bind i serien, og dette sidste bind var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, skønne sammenligninger, masser af humor og rappe dialoger.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og et univers, som bare bliver ved med at vokse og udvide sig. Historien er uhyggeligt spændende, og jeg kunne ikke slippe bogen, før den var slut. Der er masser af action, venskab, forræderi, hemmeligheder, intriger, liv, død, krig, og kærlighed, foruden djævle, engle og Døden selv. Det er en historie om tro, skæbne, og religion, men også en historie om at finde sig selv, tage ansvar, og vælge, hvem man vil være. Og om at ofre sig selv, for det man tror på.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og de skiftende synsvinkler mellem Dalia, Zeph og Raven gør, at man lærer dem rigtig godt at kende. Både deres styrker, og deres svagheder. Dalia er knust af afsløringen af, hvem hun er, og føler sig virkelig på dybt vand. Og det gør det ikke bedre, at hun er utroligt dårlig til at kæmpe. Til gengæld er hun intelligent, og har et godt hjerte. Zeph er til gengæld ikke i tvivl om, hvor han hører til. Han er modig, rapkæftet, og en dygtig kriger, men hans følelser for Raven er ikke altid lige lette at styre. Og så er der Raven. Hun er modig, stædig, intelligent, og en dygtig kriger, men også en god diplomat. Og selvom sandheden bag hendes ophav kom bag på hende, så er hun ikke i tvivl om, hvor hun hører til. Eller hvad hun vil ofre, for at redde menneskeheden og dem hun holder af. De tre komplimenterer hinanden utrolig godt, og jeg er vild med både Ravens og Zephs rapkæftede og sarkastiske bemærkninger. Og ikke mindst kemien imellem dem. Af bipersonerne var jeg især vild med Lucifer, som, på trods af, at han er djævlen selv, er forbløffende indstillet på at redde menneskeheden.
Alt i alt var Dødens engel en virkelig god afslutning på en fantastisk serie, som jeg allerede glæder mig til at genlæse. Fans af de første bind i serien vil bestemt ikke blive skuffede. Er man vild med hæsblæsende action, og historier, som tager de store spørgsmål under kærlig behandling, så kan den her serie kun anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.