For at redde Stjerne, Gnist og sine øvrige rejsekammerater er Lucas, eller Tordenstød, først nødt til at overleve sultanens sadistiske Lege. Noget, som bestemt ikke er nemt, for sultanens labyrint er fyldt med fælder, og Tordenstød har hårdt brug for sin tvungne makkers, sortelveren Daggry, hjælp. Noget, som Stjerne absolut ikke bryder sig om, da sortelverne er udstødt af de andre elverracer, og det hjælper ikke, at Daggry konstant flirter med ham.
Sultanens Lege og konflikten mellem Stjerne og Daggry er dog ikke Tordenstøds eneste problemer. Han kæmper stadig for at finde ud af hvem han egentlig er - menneske eller elver - og så er der Stjerne, som han stadig har følelser for, til trods for at hun har fået et barn mens han har været væk. Et barn, han ikke kan undgå at holde af. For slet ikke at tale om Lasse og Chris, som er blevet bortført af dødsguden, og som Tordenstød vil gøre alt for at befri. Selv storme dødsriget - hvis han altså overlever sultanen...
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Skriveforlaget.
Jeg er ret vild med den her serie, og selvom bind 3 skuffede mig lidt, så har jeg glædet mig til at læse videre. Og heldigvis, for Sjæletyvens historie rettede op på nogle af de ting der irriterede mig ved det forrige bind, og samtidig sluttede bogen med den vildeste cliffhanger, som gør det næsten umuligt at vente på sidste bind i serien.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med levende beskrivelser og elverord, som er med til at sætte den rette stemning for fortællingen. Man kan mærke, at forfatterens sprog har udviklet sig fra første bind i serien, og det samme har universet, som bliver ved med at udvikle sig med nye steder, personer og væsener.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg så overhovedet ikke slutningen komme, og heldigvis for det, for den var nemlig virkelig fed. Historien er spændende, og fyldt med action, drabelige kampe, dinosaurer, hemmeligheder, kærlighed, familie, jalousi, intriger, pirater, elvere og usikre alliancer, fortalt i et hæsblæsende tempo, som gør bogen umulig at lægge fra sig.
Personerne er levende og menneskelige (elverlige?), med egne motiver og historier. Både hoved- og bipersonerne er utrolig nuancerede, og har fået en del mere dybde undervejs i serien, hvilket gør dem nemmere at relatere til. Hovedpersonen Lucas/Tordenstød irriterede mig en del i sidste bind, men heldigvis rettede han op i løbet af denne bog, og selvom han stadig er splittet mellem sin menneskelige og elverlige side, så begynder han at finde ud af hvem han er, og lægger nogle af fordommene på hylden undervejs. Hans forhold til Stjerne er præget af misforståelser og, fra Stjernes side, jalousi, og det besynderlige trekantsdrama mellem Stjerne, Daggry og Tordenstød fungerer rigtig godt. Det samme gør hans forhold til Gnist, som jeg stadig rigtig godt kan lide, selvom hun ikke altid tænker sig lige grundigt om, hvilket giver hende et par problemer undervejs. Derudover var jeg helt vild med piraten Scotty, som er gådefuld, blodtørstig, uden nåde, gal - og samtidig lunefuld, lattermild og utrolig nuanceret.
Seriens blanding af fantasy, science fiction, elvere og dinosaurer ligner ikke noget andet jeg har læst, og jeg er ret vild med universet, som, selvom enkelte elementer mindede mig om Hunger Games, Pirates of the Carribbean, Jurassic Park og Ringenes Herre, formår at være helt sit eget - og helt og aldeles underholdende. Kunne man lide de foregående bind i serien vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar