Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen.
Det lykkedes for Aia, Merian og Leander at besejre Vidar Baltzer og befri Lillenø, men desværre ikke uden tab. Kord er blevet forbandet, kronprinsessen bortført (igen), og Caris Bellis har sænket et mørkt slør over hele riget, som først bliver ophævet, når hun får den marling, hvis evner hun mangler, for at kunne fuldføre sin plan.
En plan, som vil betyde hele Bragimarks undergang, hvis ikke det lykkes Aia at standse hende. Men Aia kæmper stadig med at få sin hukommelse tilbage, og har svært ved at styre sine magiske kræfter, og da der dukker nye oplysninger op, som sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Aia kan stoppe Caris Bellis, ved Aia ikke, hvad hun skal gøre.
Og mens Merian forsøger at finde marlingen, før det er for sent, Aia leder efter svar, og Leander forsøger at holde sig til planen, vokser ondskaben, mens skæbnen selv kommer på afveje.
Jeg var vild med første bind i trilogien, og havde glædet mig helt vildt, til jeg kunne kaste mig over bind to. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, for bogen var endnu bedre end første bind.
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne levende og stemningsfulde, og så er bogen, ligesom sin forgænger, fyldt med humor og velskrevne dialoger.
Universet udvider sig en del i dette bind, hvor vi lærer såvel guderne som magien og marlingeevnerne bedre at kende, ligesom vi støder på nye områder af kongeriget og møder nye væsener.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, forræderi, intriger, hævn, kærlighed, venskab, hemmeligheder, guder, vold, og kampen mod det onde. Det er en historie om at finde sig selv, om skæbne, og om at gøre det rigtige, uanset prisen.
Personerne er levende og menneskelige, og igen fortælles historien skiftevis af Aia, Merian og Leander, hvilket fungerer rigtig godt, fordi man dels lærer dem endnu bedre at kende, og dels ser historien fra flere vinkler. Aia har lært mere om sin fortid, og kender også sit navn nu, men er stadig præget af manglende hukommelse, og samtidig er hun bange for ikke at kunne slå til, og leve op til sit ansvar som den, der skal dræbe Caris Bellis. Merian er fortvivlet over Kords forbandelse, men nægter at give op, eller at give efter for heksens krav. Hun er fast besluttet på at finde den marling, som heksen leder efter, før det er for sent, men ved ikke helt hvordan. Leander forsøger at holde sig til planen og skabe fred mellem niolanerne og Bragimarks folk, men det er ikke nemt, når han samtidig forsøger at holde sine voksende følelser for Aia i ave, og standse Caris Bellis. Af de tre var Merian uden tvivl min yndlingperson, selvom jeg også holdt meget af Leander og Aia, og jeg er vild med den måde, de alle tre vokser igennem hele bogen. Af bipersonerne var jeg især vild med Kord, som er fortvivlet over, at han ikke længere kan røre Merian, men samtidig forsøger at gøre det rigtige - uanset hvad det vil koste ham. Merian og Leanders mor var et andet kært gensyn, og jeg elsker hendes blanding af sårbarhed, fine manerer, og en kerne af stål. Og selvom jeg bestemt ikke brød mig om Caris Bellis' gerninger, så følte jeg alligevel, at jeg lærte hende bedre at kende i dette bind, og endda begyndte at sympatisere en meget lille smule med hendes følelser - også selvom hendes hævntørst, desperation og knuste hjerte fører hende til den ene voldsgerning efter den anden, uden at hun tænker over konsekvenserne for de mennesker, hun træder på undervejs.
Heksens storm var en fantastisk fortsættelse i en serie, som bare bliver bedre og bedre, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind udkommer, så jeg kan vende tilbage til Bragimarks magiske univers og de personer, som jeg har lært at kende og elske undervejs. Var man fan af første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og såvel serien som bogen her får mine varmeste anbefalinger med på vejen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar