Dæmonens spind er 2. bind af Mikkel Wendelboes fantasyserie Aiñafablen.
Elvernes landsby er blevet ødelagt, og elverne er blevet bortført af Mallkos styrker. Lucas, Chris og Lasse vil redde elverne, men for at gøre det må de standse Mallko. Derfor tager de mod nord for at finde Nordens Diamant, som er den eneste Mallko mangler for at kunne erobre jorden.
Men rejsen er farefuld, for Nordlandet er ukendt område, beboet af uhyggelige væsener. En gruppe dusørjægere tager de tre venner med på deres rejse, men det er absolut ikke ufarligt, og ikke alle er til at stole på.
Lucas savner Stjerne, selvom han stadig ønsker at blive menneske igen. Samtidig overtager elvermagien mere og mere af hans sind, og Lucas bliver mere og mere i tvivl om hvem han er: Elver eller menneske.
Lucas får brug for alt sit mod hvis han skal redde elverne, Aiña og jorden før det er for sent.
Der er action fra første side og et højt tempo hele vejen igennem, her i seriens andet bind.
Handlingen er godt skruet sammen, og forskellige overraskelser undervejs gør det umuligt at forudsige slutningen. Historien er utroligt spændende og fyldt med kærlighed, venskab, forræderi, krig, dinosaurer og magi. Universet udvider sig endnu mere her i andet bind, hvor både nye steder og væsener introduceres for læseren. Forfatteren har gjort det nemt for læseren at holde styr på såvel personer, som steder, sprog og væsener, da der i bogen også er en oversigt over personerne, kort, en ordliste og en oversigt over Aiñas forskellige væsener. Det er rigtig rart, da det kan være svært at holde styr på især elverudtrykkene undervejs i læsningen, og samtidig kan man virkelig mærke, at forfatteren har gjort sig rigtig mange tanker i forbindelse med udviklingen af bogens univers.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og de mange elverudtryk undervejs er med til at overføre læseren til Aiña. Forfatterens beskrivelser er utroligt livagtige, og især de mange forskellige væsener er godt beskrevet. Det irriterede mig dog lidt, at det gang på gang blev pointeret, at elvermagien eller elverblodet brusede i Lucas, eftersom jeg allerede har vænnet mig til, at han har forvandlet sig til elver, og det derfor virker en smule overflødigt på mig, at det skal gentages hele tiden. Men det er en lille detalje.
Personerne udviklede sig mere her i andet bind. Lucas´ splittelse mellem hans elver- og menneskeside er rigtig godt beskrevet, og jeg følte virkelig jeg kom ind under huden på ham. Også Chris og Lasse lærte jeg bedre at kende her i andet bind, og det var rigtig rart, da jeg ikke rigtig fik et indtryk af dem i første bind. De mange bipersoner er realistiske og menneskelige, og jeg var vild med den måde, som de forskellige væsener kom til live som personer på. Jeg var især vild med Kirilja og Le´Andro, men også Terror, Reaper og Vass var godt portrætterede, og virkede levende og realistiske på trods af deres anderledeshed.
Serien er en utrolig blanding af science fiction og fantasy, og jeg er ret vild med blandingen af elvere og dinosaurer, som fungerer overraskende godt. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar