søndag den 16. august 2020

Top 10 Liste: Underhypet dansk fantasy

I Top 10-Listerne vil jeg give 10 anbefalinger til fantasylæsning, ud fra min egen læsning. 
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 fantasyanbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.



10 underhypede danske fantasybøger/serier

Denne liste er den tredje i en række med fokus på dansk fantasy. Listen kan ændre sig, efterhånden som jeg får læst flere serier/bøger af danske forfattere. Denne gang handler det om underhypede fantasybøger og -serier af danske forfattere. Det vil sige bøger og serier som, efter min mening, får for lidt opmærksomhed/hype, hvad enten de er nye eller har et par år på bagen, og fortjener at flere læsere får øje på dem. En forfatter kan kun være repræsenteret en gang på listen. Beskrivelsen stammer fra Goodreads, og er af første bind i serien. De titler, der er anmeldt på bloggen, linker til anmeldelsen.


Synne Kristine Eriksen: De Tre Tyste
I en dyster verden med magiske klokker, skyggefolk, hirdmænd og politiske intriger, flettes drengen Sigurds søgen efter sin lillesøster Svanhild sammen med klokkemageren Myrhats hemmelige rejse. Snart må de begge indse, at ingen nogensinde har fortalt dem sandheden. Om deres forældre. Om den skov, de bor i. Og om, hvad der lurer i dens mørke ...

Det tog et par bind, før jeg for alvor faldt for serien, men jeg endte med at falde pladask for den, og dens vikingeinspirerede og mørke univers. Serien bliver bedre og bedre for hvert bind, og især slutningen er helt fænomenal. Derfor er det også synd, at serien ikke får mere opmærksomhed, end den gør, for de, der har læst den, er ligesom jeg vilde med den. 


Karen Inge Nielsen: Ravneskrig
Da Sia kommer til sig selv, står byen Karstel i flammer, og hendes bror, Liam, er forsvundet. Ukendte gerningsmænd har dræbt hertug Castor og forvandlet den skønne sensommerdag til et mareridt. Pludselig hører Sia en hårdt såret mand kalde på sig. ”De har ham ... du må befri ham ... ellers dør vi alle,” hvisker han, inden han dør.
Sammen med sin mor drager Sia ud på en rejse mod det ukendte for at finde Liam og redde den ukendte mand – en rejse, der skal vise sig at trække tråde tilbage til en tid med rædsler, Sia aldrig havde hørt om.
En nat, hvor endnu en by hærges, forsvinder Sias mor, og Sia er nu alene om at finde Liam og redde den ukendte mand.


Ravneskrig er forfatterens debutroman, men det bærer serien bestemt ikke præg af. Historien er mørk og dragende, og jeg faldt for såvel univers som personer med et brag. Serien har efterhånden et par år på bagen, men alligevel undrer det mig, at der ikke er flere, der taler om den, for den er virkelig god, og fortjener mere opmærksomhed. 


Sidsel Katrine Slej: Sanddrømmeren
Det betyder ikke noget, at Fréas drømme tit bliver til virkelighed, siger hendes mor, men da en jætte bryder ind om natten og angriber dem, må moren indrømme, at de ikke er som andre mennesker. Langt fra. Fréa er en valkyrie, og vølven har spået, at Fréa skal blive den mægtigste sanddrømmer nogensinde — en valkyrie, der kan se fremtiden i sine drømme.
Fréa må tage til Asgård for at blive oplært som valkyrie og bo blandt de gamle, nordiske guder. Her begynder en uventet rejse, hvor hun knytter stærke venskaber og oplever en spirende kærlighed.
Men uhyggelige drømme om is, blod og en brændende himmel hjemsøger Fréa. Er det en sanddrøm? Og kan hun forhindre det i at ske?


Jeg har altid været vild med nordisk mytologi, og denne serie er noget af det bedste danske fantasy, der er skrevet, med udgangspunkt i de gamle myter. Forfatteren formår at give de kendte gudesagn nyt liv, og jeg var hooked fra første side. Alligevel har jeg fornemmelsen af, at denne serie lidt er gået under radaren hos fantasylæsere med hang til nordisk mytologi, for det er ikke så tit, at jeg ser serien nævnt, og selvom den er af lidt ældre dato, fortjener den helt klart mere opmærksomhed, end den får. Og med en spin off-serie på vej, er nu det perfekte tidspunkt til at kaste sig over den.


Nikolaj Johansen: Revolutions-trilogien
”Argone hørte dragens tænder knage, før de smækkede sammen foran ham, og de sidste rester af sollys forsvandt. Det mekaniske uhyre havde slugt ham.”

Sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv tager oprøreren Argone de Bellegarde kampen op mod de morderiske robotter, som pludselig angriber hans by. Jagten fører dem både gennem mørke gyder og storslåede luftskibe. Argone er overbevist om, at soldaterne fra Eire står bag, men sandheden kan vise sig at være endnu mere rædselsvækkende …


Steampunk er en forholdsvis sjælden fantasyundergenre på dansk, og om det er grunden til, at netop denne serie ikke får så meget opmærksomhed, som den fortjener, skal jeg ikke kunne sige, men mærkeligt er det i hvert fald. Serien er nemlig rigtig god, og blander maskiner og drager med religiøse og etiske overvejelser, og nogle personer, som virkelig udvikler sig undervejs. 


Tobias Stenbæk Bro: Et varsel om Storm
3 brødre
2 hemmeligheder
1 sejrherre
Væddermændenes nat er første bind i den dystre fantasyserie Et varsel om Storm; en fortælling om blodige magtkampe, skjult forræderi og fortiede hemmeligheder. Et varsel om Storm er historien om tre riddersønner, hvis drømme brister og ambitioner iturives, da de må forlade deres faders gård og flygte ud i natten. Foran dem venter en farefuld færd gennem det gamle kongerige Agamore, den sidste civiliserede skanse i De Brudte Riger. En rejse, der kan koste dem alt, men også besvare de gåder, der bliver ved at kravle frem fra mulden.
For hvad er det for diabolske symboler, der er skåret ind i panden på de to lig, der findes nær gården? Og hvem er den ukendte ridder, der holder øje med faderens landsby? Og hvorfor plages unge Stormfrik af drømme om et spædbarn og en lyshåret kvinde i et stentårn langt, langt væk?
Kun ved at finde svaret på disse spørgsmål, kan de tre brødre få indsigt i deres egen fortid og få magten til at gribe ud efter den skæbne, de er født til.


Har I fulgt bloggen et stykke tid, ved I, at jeg er helt vild med den her serie. Men på trods af gode anmeldelser, er der stadig alt for få, der lægger mærke til den, og det er synd, for serien er efter min mening noget af det bedste danske fantasy for voksne, som er blevet skrevet, og forfatteren formår på, for en fantasyroman, ganske få sider, at skabe både en spændende historie og et fantastisk univers, som fortjener flere læsere. 


Jacob Hedegaard Pedersen: Krigen
Asp, Kragdish og Wilhelmina bliver på hver deres måde hvirvlet ind i den verdensomstyrtende og altfortærende krig, der skyller ind over verden. Deres skæbner forandres og forsegles, mens forskellige krigsmagere forsøger at etablere deres egen nye verdensorden.

Alkoholiserede og gældsatte Asp hutler sig igennem tilværelsen. Nok drømmer han om et bedre liv for sig selv og sin familie, men hans indre og ydre dæmoner driver ham til stadighed ud på tilværelsens rand.

Den unge, sværmeriske Kragdish ønsker at skabe sig et ry og omdømme, så han kan vinde den skønne Luzindjas hjerte. Han slår følge med en gruppe kampvante krigere, der på hver deres måde søger at forme ham og umærkeligt fører ham længere og længere bort fra sin elskede.

Idealistiske Wilhelmina må se sit land besat og sin regering overgive sig uden kamp, da fjendtlige tropper trænger ind over grænsen. Selvom der prædikes samarbejde og velvilje overfor besættelsesmagten af magthaverne, brænder følelsen af uretfærdighed i hende og hendes frænder, der langsomt ægger dem til modstandskamp og sabotage.

Krigen udspiller sig i en anden verden, men krigshandlingerne er inspireret af virkelighedens hændelser.


En anden fantasybog for voksne, som får alt for lidt opmærksomhed, er denne her. Selvom universet egentlig udspringer af forfatterens børne/ungdomserie, Dværgenes Krønike, så er serien her helt klart for voksne, og noget af det bedste danske grim dark på markedet. Bogen er mørk, modbydelig, og hård at læse, og tegner et brutalt og blodigt billede af krigen og dens rædsler. Til gengæld er både univers og personer fantastiske, og man kan ikke lade være med at føle med dem undervejs. Om den manglende opmærksomhed skyldes, at grim dark fantasy er lidt af en nichegenre, ved jeg ikke, men bogen fortjener helt klart flere læsere. 


Karina Laurberg Bidstrup: Nemeria
Hun lå musestille et øjeblik, lod sine øjne vænne sig til mørket. Langsomt kunne hun skimte omridset af en person, der stod lige ved siden af hendes seng. Hendes blik gled langsomt op ad skikkelsen, indtil det fæstnede sig ved det våben, der var hævet over hendes seng. Hendes hjerte hamrede løs nu, men hun skreg ikke. Èn fejl og sværdet ville ramme hende.

I landet Nemeria prøver den unge dronning Aya stadig at forlige sig med at have overtaget tronen efter sin far, da en snigmorder bliver sendt ud for at slå hende ihjel, mens hun sover.

Snigmorderen er Azriel, en sortelver, der bærer slangemærket, som viser alle, at han er udstødt og som forhindrer ham i at søge hjælp noget steds. Azriel er vant til at udføre sit arbejde godt. Så meget desto mere overraskende er det, at han ikke kan få sig selv til at gennemføre mordet…

Attentatet bliver startskuddet på en lang række begivenheder, der fører Aya i krig og lader hende møde forræderi, intriger – og drager!


En anden helt fantastisk fantasyserie, som får alt for lidt opmærksomhed, er Nemeria. Første bind har efterhånden en del år på bagen, men historien holder stadig, og med drager, snigmordere, og en spirende romance burde den have masser af læsere. Alligevel hører jeg næsten ingen andre tale om den, og det er synd, for historien er virkelig god. Forfatteren skriver pt. på toeren, så nu vil være et godt tidspunkt at komme igang med serien, hvis man vil være klar, når næste bind udkommer. 


Jacob Kokkedal: Den trofaste bror
Heltenes tid er forbi i Gudshave, og i menneskeriget Sastion langt mod nord er tronarvingen en spinkel dreng, der helst bruger sin tid på at læse. Men bag bjergene i Ushulash truer De Urenes horder med at løbe Gudshave over ende, og der er pludselig mere brug for helte, end der har været i flere hundrede år. Men hvor skal man finde en helt, når Magiens Strømme ikke længere skaber dem? Er vilje nok til at vinde over ondskaben? Og kan man vinde, hvis viljen mangler?

De sidste par år er der begyndt at udkomme flere danske fantasybøger skrevet til voksne, og Den trofaste bror er, efter min mening, en af de bedste og mest gennemførte serier, der er skrevet. Alligevel får den langt fra den opmærksomhed, den fortjener. Om det er fordi det er grim dark, folk bliver skræmt af bøgernes tykkelse, eller læserne ikke kan finde den i mængden af voksenromaner, ved jeg ikke, men den fortjener helt klart flere læsere, for universet, humoren og personerne er fantastiske og med fjerde bind lige på trapperne, er nu det perfekte tidspunkt at kaste sig over serien. 


Eva Egeskjold: Næslandet
"Jeg burde have vidst det," hvislede Lucili, og i det samme angreb hun ham uden så meget som at flytte en fod. Hun rakte en arm ud mod ham i en lynhurtig bevægelse og krummede sin hånd så hårdt sammen, at hendes næsten kødløse fingre stak gennem håndrodens knogler. Dolomedes stivnede og greb sig til brystet, hvorefter han sank i knæ. "Nå!" skreg Lucili hånligt, "kan du mærke dit middelmådige troldmandshjerte krympe?! Kan du mærke det vrides og tømmes for blod? Det blod, som langsomt svinder til fordel for insektets saft! Jeg skal tømme det for den sidste rest af menneskelighed, og du vil blive et væsen i min magt!" hylede hun triumferende, og Dolomedes skreg et skrig mod himlen, som fik det til at løbe koldt ned ad Oonas ryg.

Legenden om Querqus Skjoldet er første bind i trilogien om Næslandet, hvor Eva Egeskjold fortæller om en ganske ung kvindes ubestridelige skæbne, som udvalgt til at frelse Næslandet fra dets ærkefjende, Radixfolket.



Serien Næslandet har efterhånden en del år på bagen, men trods gode anmeldelser og et utroligt originalt univers, er det stadig alt for få, der kender serien, og den fortjener helt klart mere opmærksomhed, end den får. Forfatteren har netop udgivet første bind i en spin off-trilogi i samme univers, så man kan da håbe, at det giver fornyet opmærksomhed på "moderserien", så flere får øje på den. 


Alex Uth: Mulm - Det hungrende mørke
Bedstefars stemme var tung og formel: „Jeg vil gerne have, at du er med til at bære en af kisterne, Silas.“„Han er blind, for fanden!“ Det gav et ryk i bedstefar, som om Kari havde slået ham, men han mødte ikke hendes vrede blik. „Silas?“

Silas bed sig i læben, og den uhyggelige bleghed bredte sig igen i hans ansigt. Han rystede langsomt på hovedet. Kari rejste sig så hidsigt, at stolen var ved at vælte bagover. „Lad ham være i fred. Du kan bære din skide kiste selv!“ Silas og Kari havde mistet deres forældre før, og de var altid kommet hjem igen, lige så pludseligt og mystisk som de forsvandt. Indtil nu. Denne gang tager bedstefar de to søskende med til sit kloster på Virkø og holder en ­begravelse for deres mor og far. Men kisterne er tomme, og visse hemmeligheder lader sig ikke begrave. ‘Mulm’ er en mystisk, fantastisk og vild fortælling om glemte kræfter med rod i myternes tid. Og om 17-årige Kari og hendes lillebror, Silas, der døde i en ulykke på en legeplads og vendte blind og forandret tilbage.


Sidste bog på listen er også den nyeste, som udkom i foråret. Om det skyldes Corona-tidens kaos, at bogen ikke har fået mere opmærksomhed, skal jeg ikke kunne sige, men den fortjener helt klart flere læsere. Bogen blev udgivet posthumt, da forfatteren desværre døde, før den blev færdig, og blev efterfølgende redigeret af Thomas Munkholt, og resultatet er en mørk, creepy og helt fantastisk læseoplevelse. 

Ingen kommentarer: