Den halves arv er 1. bind af fantasytrilogien Grænsen til Trafallas, skrevet af Julie M. Day.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget.
Graces forældre døde da hun var helt lille, men heldigvis tog hendes faster hende til sig og adopterede hende. Hun har kun svage erindringer om sine forældre, og ved intet om sin mor.
Grace elsker at læse, og arbejder i en boghandler. En dag opdager hun en mærkelig skriftrulle, som føles varm, og hvor skriften skifter farve. Hun kan ikke læse rullen, da skriften består af mærkelige tegn. Før hun får undersøgt rullen nærmere, opdager hendes chef hende, og kort efter fortæller han, at han har smidt rullen væk.
Samtidig opdager Grace at en mærkelig mand holder øje med butikken - og hende - men han forsvinder altid før andre ser ham. Og en dag dukker han så op i butikken for at afkræve hende skriftrullen. Men Grace ved ikke hvor den er, og mødet skræmmer hende.
Kort efter finder hun rullen gemt på sin chefs kontor, og tager den, af ren og skær nysgerrighed, med hjem. Men det skulle hun aldrig have gjort, for før hun ved af det er hendes chef død, og hun selv og skriftrullen er blevet taget af den mærkelige mand, som fører hende til en anden verden.
En verden fyldt med magi, hvor mennesker ikke er velkomne. Grace er snart i større fare end hun nogensinde har været før, og må hun finde ud af hvem hun kan stole på, og hvem hun egentlig er.
Hold op hvor var den her bog bare god! Jeg slugte den i løbet af en aften, på trods af at den er på næsten 500 sider, og jeg var tryllebundet hele vejen igennem.
Sproget er letlæst og flydende, og man kan bestemt ikke mærke, at det er en debutant der har skrevet den. Især beskrivelserne var fantastiske, og var med til at give bogen en magisk og drømmeagtig stemning, som jeg elskede. Bogen er skrevet i 1. person datid, og selvom det tog mig et par kapitler før jeg havde vænnet mig til det, så fungerede det rigtig godt, fordi det føltes som om hovedpersonen Grace fortalte historien direkte til læseren.
Jeg var vild med universet og den måde det langsomt blev foldet ud og voksede på hele vejen igennem bogen. Verdenen hænger godt sammen. Den er gennemarbejdet, og man kan mærke at forfatteren har tænkt over alle detaljerne, så Trafallas og dets indbyggere fremtræder levende og virkelige.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med kærlighed, magi, venskab, hemmeligheder, intriger, action og kampen mellem godt og ondt. Det er en historie om at finde ud af hvem man selv er, og om at elske på trods af alt. Bogens tempo er roligt, men alligevel formår forfatteren at få spændingen til at stige gradvist hele vejen igennem, og jeg kedede mig på intet tidspunkt. Bogen var umulig at slippe, og slutter med noget af en cliffhanger, som gør det stort set umuligt at vente på næste bind.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kom hurtigt til at elske dem. Grace som hovedperson er nørdet, nysgerrig, modig, stædig, impulsiv og har et varmt hjerte. Hendes valg er ikke altid lige gennemtænkte, men hjertet er på det rette sted, og spændingerne mellem hende og Zachos slår gnister. Zachos er lækker, rugende, temperamentsfuld, lidenskabelig og vil gøre alt for dem han elsker. Og så elskede jeg hele idéen med hans anden side. Blandt bipersonerne holdt jeg især af Fëra og Kanthos, som er venlige, varmhjertede og hjælpsomme, og Graces faster Betty, som nok er min yndling, på trods af at hun ikke fylder ret meget i handlingen. Men fælles for alle personerne er, at man kommer til at kende dem på godt og ondt, og ikke kan undgå at leve sig ind i deres historier.
Kort fortalt: Jeg elskede simpelthen den her bog, og kan slet ikke rose den nok! Jeg var vild med sproget, handlingen, personerne, og, ikke mindst, universet, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Forhåbentlig går der ikke alt for lang tid før bind 2 udkommer, for den cliffhanger er direkte ond! Er du til fantasy med fantastisk worldbuilding, elskelige personer, kærlighed og masser af magi, så vil du elske den her bog. Læs den - du vil ikke fortryde det!
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar