Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat.
Revolutionen hænger i en tynd tråd. Argones idé om at gå alene ind i byen og fremlægge sine krav for soldaterne er endt med at få ham dømt for landsforræderi, og han er nu på vej tilbage til det Imperium, han forsøgte at tage kampen op imod. Denne gang ikke som priviligeret adelsøn, men som straffefange.
Alt håb er dog ikke ude. Tilbage i Occitanien forsøger Rosheen at lære resterne af Argones oprørshær at kæmpe, og den lille gruppe occitanere gør livet surt for soldaterne med sabotagehandlinger.
Men oprørerne er få, og soldaterne mange.
Drømmen om revolution og lighed hænger i en tynd tråd.
Jeg var ret vild med de første bind i trilogien, så da forfatteren spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde sidste bind, sagde jeg selvfølgelig ja. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for bogen var det perfekte punktum for en rigtig vellykket dansk steampunk-trilogi.
Hvor første bind var næsten ren action, og andet bind fokuserede meget på efterveerne af ødelæggelserne, så var tredje bind meget karakterdrevet, med fokus på religion, moral, idealisme, og etiske principper. Trilogien har på mange måder været en dannelsesrejse for hovedpersonen Argone, og det bliver i den grad tydeligt her i sidste bind, hvor Argone bliver konfronteret med sin fortid, og må tage stilling til, hvem han ønsker at være. Og det fungerer rigtig godt.
Sproget er letlæst og flydende, med realistiske beskrivelser som næsten klaustrofobisk levendegør mørket i kulminerne og occitanernes hemmelige tunneller, og forskellen mellem landet og industribyen.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom der er skruet en del ned for actiondelen i denne bog, så kan man som læser følge personernes udvikling undervejs, og revolutionens langsomme, tøvende udvikling. Historien er spændende, og fyldt med emner som religion, magtbegær, oprør, indvandring og kolonisering, erobring, undertrykkelse, idealisme, industrialisering, drømme, venskab og familie.
Universet er fascinerende, og jeg er vild med blandingen af mærkelige maskiner, luftskibe og mysticisme.
Personerne er levende og menneskelige, med egne historier og motiver, og man kan virkelig følge, hvordan de udvikler sig igennem bogen. Argone er idealistisk, og, trods det, at han har startet en revolution, og i kraft af sin opvækst kender imperiet ud og ind, til tider forbløffende naiv. Han vokser dog i løbet af bogen, da han endelig begynder at opdage konsekvenserne af sine handlinger, og finder ud af, hvor langt han er villig til at gå, for at få retfærdighed. Rosheen er præget af hævntørst efter at have mistet sin bror, og er glødende tilhænger af Argones revolution. Hun er ikke bange for at slå ihjel, eller lade målet hellige midlet, men mødet med occitanerne får langsomt hendes øjne op for, at revolution ikke altid behøver at betyde død, og at målet ikke altid helliger midlet. Eamonn tror på imperiet, og støtter på ingen måde tanken om revolution. Han stoler på, at soldaterne gør det rigtige, også selvom beviserne ikke altid taler for det. Jeg havde det lidt svært med ham i dette bind, da det virker som om, han lukker øjnene for soldaternes grusomheder, fordi han har fået en ny kirke, og soldaterne tror på Gud. Enten det, eller også var han simpelthen himmelråbende naiv. Ambre er occitaner, men drømmer om mere end et slidsomt liv i en landsby. Hun tror på Argones revolution, og kæmper videre, selvom han er væk. Selvom hun er parat til at gå langt for revolutionens skyld, og nysgerrig omkring imperiets levemåde, så følger hun stadig sit folks moralske kodeks og religion. Selvom de alle fire skiftes til at fortælle historien, så er man ikke i tvivl om, at det er Argone, der er både hovedpersonen og omdrejningspunktet for historien, og det er uden tvivl også ham, der udvikler sig mest i løbet af bogen. Man kan næsten sige, at han udvikler sig fra en naiv og idealistisk dreng, til en mand, som er sikker på sig selv, og stadig idealistisk, omend knap så naiv. Fælles for alle personerne, bipersonerne inklusiv, er, at de er nuancerede, uperfekte mennesker af kød og blod, som er nemme at forholde sig til, og til at forstå. Også selvom man som læser ikke nødvendigvis kan holde af dem alle sammen.
Bogen sluttede for mig på den helt perfekte måde, og selvom jeg er ked af at sige farvel til personerne og universet, så er jeg glad for at have været med på rejsen. Kan man lide steampunk med levende personer, et spændende univers og masser af karakterudvikling, krydret med problemstillinger om industrialisering, kolonisering og religion, kan serien kun anbefales. Var man, som jeg, vild med de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar