Elaras Trøst er 2. bind af fantasytrilogien De Tre Tyste, skrevet af Synne Kristine Eriksen.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbineforlaget.
Sigurd er, sammen med en lille gruppe krigere og klokkemageren Myrhat, draget ud for at finde sin søster, Svanhild, som blev bortført af ørne. Sigurd er fast besluttet på at finde hende, selvom det betyder, at han må tage kampen op mod selveste Skyggekongen.
Men Svanhilds bortførelse er ikke Sigurds eneste problem. Hans morbror, jærvenes nye hævding, hader ham, og efterhånden får han mistanke om, at en eller flere i gruppen vil slå ham ihjel.
Myrhat har sine egne bekymringer. Selvom hun har lovet Sigurd at hjælpe ham med at finde hans søster, har hun en forpligtelse over for sit folk, til at bringe Beskytteren tilbage, før skyggerne finder klokkemagernes by. Samtidig er hun dybt bekymret over de mørke kræfter hun kan mærke vågne i Skoven, og hun bliver mere og mere bange for, at hun ikke når hjem i tide.
Selvom jeg godt kunne lide første bind i serien, så var jeg ikke helt solgt. Det blev jeg til gengæld af denne bog.
Sproget er letlæst, flydende og enkelt, og man kan mærke, at forfatteren er blevet mere sikker. Beskrivelserne er livagtige, og især stemningerne og personernes følelser formår forfatteren at fange og gøre levende for læseren.
Universet udvider sig en del her i andet bind, hvor der dukker nye væsener og steder op, og samtidig lærer man som læser klokkemagernes historie bedre at kende, og finder ud af, hvorfor de hader skyggerne så meget som de gør. Og skyggerne selv er interessante og anderledes, med en kulde og rationalitet som er brutal og blottet for følelser.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, forræderi, kærlighed, desperation, intriger, mordforsøg, magi og mørke væsener. Det er en historie om søskendekærlighed, og hvor langt man vil gå, for at redde den man elsker, men også om kampen mellem godt og ondt, lys og mørke, og sandhed og løgn. Og så er det en historie om at stole på sig selv, og finde ud af hvem man er.
Personerne er levende og realistiske, med egne motiver og følelser, og selvom jeg i starten havde lidt svært ved at huske hvem de forskellige personer var, så gik der ikke lang tid, før jeg igen huskede dem, og lærte dem endnu bedre at kende. Sigurd udvikler sig en del i løbet af denne bog. Hvor han starter med at være en usikker dreng, drevet af at finde sin søster, så begynder han langsomt at opdage hvem han er, og hvad han kan. Han har svært ved at stole på både sine ledsagere og Myrhat, og selvom han er stærk og modig, har han også en del fejl, og kan være både snedig og manipulerende. Myrhat udvikler sig også en del i denne bog, og ikke kun til den gode side. Hun er dybt præget af Svart-Oles mord, og er blevet mere mistænksom over for menneskene. Samtidig er hun begyndt at overveje, om hun skal holde sit ord til Sigurd, eller i stedet svigte ham, og vende hjem til sit folk med Beskytteren. Også de øvrige bipersoner er interessante og nuancerede, og jeg kunne især godt lide skyggen Oresme, klokkemageren Humle og den lettere senile Stærkodder.
Alt i alt en rigtig stærk toer, hvor både historien og universet blev løftet op på et højere niveau, og hvor spændingen steg konstant hele vejen igennem. Bogen var umulig at slippe, og jeg kan næsten ikke vente, til tredje og sidste bind udkommer. Kunne man lide etteren, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar