Moderlandets drage

Moderlandets drage er 2. bind af Nikolaj Johansens steampunk-trilogi, som startede med Transformationsmaskinen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 

Byen syder af uro, efter de mekaniske væseners angreb. Tilliden til Imperiets soldater mindskes dag for dag, og Imperiet er desperate efter at finde en syndebuk for angrebet. For kaptajn Kavanaugh er det derfor meget belejligt, at have en revolutionær i byen, som kan tage skylden, og snart er soldaterne på jagt efter Argone og hans venner.
Argone og Finnegan må flygte fra byen, og håber nu at finde hjælp blandt de indfødte. Det er dog ikke helt så nemt, som Argone havde håbet, for Imperiets arm er lang.
Tilbage i byen kæmper Rosheen for at overleve, og sorgen efter hendes bror får hende til at tage chancer, som kan koste hende livet.
Også præsten Eamonn forsøger at komme sig, men tabet af kirken har taget hårdt på selvtilliden. Så da kaptajn Kavanaugh tilbyder sin hjælp med at bygge en ny kirke, kan han ikke gøre andet, end at sige ja. Det går dog snart op for ham, at Imperiet har sine egne grunde, til at hjælpe ham, og ikke alle er lige gode.

Jeg var ret glad for første bind i serien, så da forfatteren spurgte mig, om jeg kunne tænke mig, at anmelde andet bind, sagde jeg ja tak med det samme. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Sproget er, ligesom i første bind, letlæst og flydende, og selvom tempoet ikke er helt så højt som i første bind, var bogen alligevel hurtigt læst. Beskrivelserne er utroligt realistiske og levende, og jeg følte næsten, at jeg selv var en del af actionscenerne. Hvor første bind var action fra ende til anden, så fokuserer dette bind mere på efterveerne af ødelæggelserne i første bind, og det gør, at der er mere fokus på opbygge stemninger, og udvide universet, hvilket er rigtig fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot som overrasker flere gange undervejs, og en spændende historie, fyldt med action, intriger, maskiner, religion, idealisme, kolonisering, undertrykkelse, oprør og brutalitet. Man lærer drivkræfterne bag Imperiet bedre at kende, og får et indblik i de brutale metoder, som Imperiet og soldaterne benytter sig af, for at beholde magten og stabiliteten. Og samtidig får man som læser et indblik i livet uden for byen, og det oprindelige folks levevis, som gør den ulmende konflikt endnu mere nærværende.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Synsvinklen skifter mellem Argone, Rosheen og Eamonn, og da de tre personer er meget forskellige, med hver deres holdning til Imperiet, gør det historien endnu mere nuanceret og interessant. Argone er idealisten. Selvom han hører til i samfundets top, drømmer han om revolution, og et bedre liv for de almindelige folk - og ikke mindst for Eire Nuas oprindelige befolkning. Desværre er han ikke ret god til at føre drømmen ud i livet, og hans idealisme og ønske om at gøre det rigtige, spænder indimellem ben for ham. Rosheen er realist, og ikke bange for at tage sagen i egen hånd, og tage kampen op mod soldaterne. Sorgen over brorens død har gjort hende uforsigtig, og hendes forsøg på at overleve, bringer hende i konflikt med soldaterne. Eamonn er naiv, og tror på det gode i mennesker - og i Imperiet. Hans tro og ønske om en ny kirke, giver ham skyklapper på, i forhold til sandheden om Imperiets metoder, og da han opdager dem ved et tilfælde, ved han ikke hvad han skal stille op. Også bipersonerne er interessante og menneskelige. Hvor Kavanaugh var meget sort-hvid i første bog, så bliver han mere nuanceret her i bind to. Han er stadig et dumt svin, men han er også intelligent, charmerende og pligtopfyldende, og han er parat til at gå meget langt, for at udføre Imperiets planer. At han samtidig kan stille sin hævntørst, ved at udpege syndebukke, er bare en bonus.
Hvor første bind var meget fokuseret på action, så er der i denne bog mere fokus på at lægge grundlaget for det endelige opgør med Imperiet. Både univers og personer udvikler sig undervejs, og selvom jeg personligt godt ville have haft lidt mere action, så fungerer historien rigtig godt, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt. Jeg slugte bogen på ingen tid, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Er man vild med steampunk, og kunne man lide første bind i serien, vil man ikke blive skuffet.