Beskytteren

Beskytteren er 1. bind af fantasytrilogien De Tre Tyste, skrevet af Synne Kristine Eriksen.

Sigurd er vokset op ude i skoven, sammen med sin mormor, lillesøsteren Svanhild og deres karl Eskild. Han har altid fornemmet at der er noget farligt ved skoven, og hans mormor har fortalt ham om Skyggekongen, det ondes hersker, som eftersigende skulle holde til derude.
En da bliver hans lillesøster bortført af to store og mærkelige ørne, og Sigurds eneste tanke er at redde hende. Hans mormor insisterer dog på, at de får brug for hjælp, så sammen tager de Jærvenes by, hvor Sigurds morfar er høvding. Men da de kommer ligger høvdingen for døden, og den næste høvding, Sigurds onkel, har ikke lyst til at hjælpe dem.
Sigurd finder snart ud af, at ikke alt er som det ser ud til i høvdingens borg, og hvis han skal redde Svanhild og sig selv må han finde ud af, hvilke hemmeligheder hans familie gemmer på - og hvem han kan stole på.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. 

Jeg må indrømme at jeg har et lidt blandet forhold til den her bog. For selv om jeg synes at historien var god og plottet var ret originalt, så tog det et stykke tid før jeg blev fanget af den. Og det hang sammen med sproget. Ikke fordi det er dårligt. Det er både letlæst og flydende, og dialogerne fungerer rigtig godt. Men bogen er skrevet i nutid med en tredjepersons fortæller, og lige den kombination fungerer ikke ret godt for mig. Jeg har det generelt svært med bøger skrevet i nutid, fordi handlingen for mig altid føles som om den går for hurtigt på den måde, og jeg har svært ved at fange beskrivelserne - fordi jeg synes de forsvinder for hurtigt "bagud" i det imaginære tempo nutid medfører for mig.
Det er synd, for historien er rigtig god, med et originalt plot fyldt med twists som gør det svært at forudsige hvad der vil ske, og en spændende handling fyldt med magi, ondskab, grådighed, magtbegær, mord, intriger, venskab, hemmeligheder og mod. Universet er virkelig magisk, og især stemningen i skoven var godt fanget. Livet i byen mindede mig en del om vikingetiden med både Gode og begravelsesritual, og især forskellen på land og by - eller i dette tilfælde skov og borg - var rigtig godt beskrevet.
Jeg kunne også godt lide personerne, og især Sigurd og Myrhat, som var de to hovedpersoner, fremstod levende for mig. Personerne var nuancerede og menneskelige, og forfatteren formåede at give dem hver deres egne motiver og kendetegn, som gjorde at man som læser hurtigt kunne kende dem fra hinanden. For mig var Goden nok den mest interessante af bipersonerne, fordi man som læser ikke ved hvor man har ham. Er han på Sigurds, høvdingens eller sin egen side? Og hvad er han egentlig for en? Men også klokkemagerne som folk fascinerede mig, og jeg ser frem til at lære mere om dem i de kommende bind i serien.
Alt i alt er det en rigtig god fantasybog som jeg bestemt kan anbefale, selv om jeg selv havde et par problemer med den. Jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg skal have læst de næste bind i serien når de en gang udkommer, for jeg er nødt til at finde ud af hvordan historien ender.

Se også forfatterens hjemmeside.