fredag den 1. maj 2020

Læsestatus for april

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

April var en rutschebanetur, som desværre mest gik nedad bakke.
Den startede ellers godt, da jeg endelig fik lov at forlade hjemmekarantænen, og jeg nåede lige at være på arbejde tre dage, før påsken, og min længe ventede ferie, indtraf. Og mens jeg nød påsken, så blev min ferie desværre langt fra den afslapning, jeg havde brug for. Lige efter påske fik jeg nemlig udstukket en ny, utryg, og absolut ikke ønsket arbejdsopgave, som skulle begynde efter min ferie, og samme uge havde jeg virtuelt koordineringsmøde om aflysningen af årets fysiske Fantasyfestival, for dagen efter at ryge tilbage i karantæne, da jeg igen fik mistænkelige symptomer. Og så fulgte ellers endnu halvanden uges sygdom, selvom det denne gang faktisk lykkedes mig at blive testet, fordi retningslinjerne blev lavet om, mens jeg var i karantæne. Men selvom testen var negativ, så måtte jeg vente længe på, at få at vide, hvad det så var, da jeg først kunne få en lægetid fire dage efter, jeg fik det negative testresultat. Og da var jeg så blevet for rask til, at lægen kunne sige præcist hvad det var, andet end muligvis en kraftig forkølelse eller en anden virus. Det betød, at april var utroligt hård at komme igennem psykisk, og selvom der var enkelte lyspunkter - Dewey's 24 Hour Readathon og køb af min første bil (det er utroligt, hvad man kan klare digitalt) - så var april generelt bare en øv-måned, hvor humøret var i bund det meste af måneden.
Det betød også, at aprils læsning blev noget ujævnt fordelt, og selvom jeg fik læst en del, så havde jeg svært ved at holde mig til de bøger, jeg egentlig burde læse, hvilket I også vil kunne læse mere om i min kommende O.W.Ls afslutning. Jeg deltog i to readathons i april, O.W.L.s Magical Readathon og Dewey's 24 Hour Readathon, men fik hverken læst månedens serie, Wardstenen af Joseph Delaney, eller aprils FairyLoot-bog, Flame in the Mist af Renée Adieh. Jeg fik dog læst en enkelt bog fra min A-Z TBR før april begyndte at gå ned ad bakke. Og heldigvis var langt de fleste, af de bøger, jeg fik læst, rigtig gode.
Og så må det vist være tid til at vise de bøger, jeg fik læst i april, frem.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I april fik jeg læst 8 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forfattere og forlag.
Bøgerne er:

Mikkel Wendelboe: Franz
Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt. 

Sabaa Tahir: Døden bag portene (An Ember in the Ashes 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er ajour. 

Mads Schack-Lindhardt: Qul Sasas Skygger (Stjernekrønikerne 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. 
Serien er igang.

Nathali og Bettina Liane: Kaldet fra Galathea (Awen 1)
Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 
Serien er ajour. 

Nicole Boyle Rødtnes: Den sorte enkes by (Rød og Blå 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er ajour. 

Sissel Moody:
Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana 1)
Undergrundens Mysterier (Forbandelsen over Laitana 2)
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Klippe. 
Serien er ajour. 

Jacob Kokkedal: Helerens håb (Den trofaste bror 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen.
Serien er ajour. 


Jeg fik, som nævnt, læst en enkelt bog fra min A-Z TBR, og det var:

Jim Butcher: Changes (The Dresden Files 12)
Serien er igang. 


Meget atypisk fik jeg også læst en enkelt e-novelle i april, da den desværre ikke er til at få fat i som fysisk bog.
Den er:

Gail Carriger: Meat Cute: The Hedgehog Incident (The Parasol Protectorate 0.75)

Til Dewey's 24 Hour Readathon fik jeg læst 5 bøger og 2 graphic novels.
De er:

Line Lybecker: Da farfar forsvandt

Simona Zetterberg Gjerlevsen: Fiktion (Tænkepauser 56)

Jordie Bellaire og David López: Once Bitten (Buffy the Vampire Slayer vol. 2)
Serien er ajour. 

David Litchfield: Bjørnen og klaveret

Christina Bonde: Sjælevært

V.E. Schwab m.fl.: Night of Knives (Shades of Magic: The Steel Prince vol. 2)
Serien er ajour. 

Nicole Boyle Rødtnes: Den sorte enkes by (Rød og Blå 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er ajour. 


Derudover læste jeg 6 andre bøger, hvoraf en del var antologier.
Bøgerne er:

Helen O'Hara: The Ultimate Superhero Movie Guide

Kristoffer J. Andersen: Det endelige opgør (Summoner 3)
Serien er slut. 

My Big Fat Supernatural Wedding

My Big Fat Supernatural Honeymoon

Jim Butcher: Side Jobs

Many Bloody Returns

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 6 tegneserier og graphic novels.
De er:

Benjamin Percy m.fl.: The Bleeding Edge (Nightwing vol. 7)

Mort Walker:
Basserne 1965-1966
Basserne 1967-1968
Basserne 1969-1970

Jordie Bellaire og David López: Once Bitten (Buffy the Vampire Slayer vol. 2)
Serien er ajour. 


V.E. Schwab m.fl.: Night of Knives (Shades of Magic: The Steel Prince vol. 2)
Serien er ajour. 

Ialt fik jeg læst 19 bøger, 1 e-novelle, og 6 tegneserier/graphic novels. Af dem var 8 anmeldereksemplarer, 4 antologier, 1 billedbog, og 2 fagbøger. 6 bøger, e-novellen, og 3 graphic novels var på engelsk. Jeg fik afsluttet en enkelt serie, påbegyndt 2, og kom ajour med 8 serier. 
I maj holder jeg readathon-pause, og vil primært fokusere på at få læst nogle af de anmeldereksemplarer, jeg har liggende, så jeg forhåbentlig snart kan komme i bund med dem. Derudover skal jeg have læst et par bøger fra min A-Z TBR, så jeg ikke kommer bagud, og så vil jeg gerne have læst de næste to bøger i The Dresden Files-serien. Jeg håber nemlig at kunne få læst de bøger, jeg mangler, før næste bind udkommer i juli, og skal den plan holde, skal jeg have læst to bøger fra serien i både maj og juni. Månedens serie fra seriekrukken er The Iron Druid Chronicles af Kevin Hearne, hvilket passer perfekt, da næste bog, jeg skal have læst i serien, også står på min A-Z TBR. Og maj måneds FairyLoot-bog er Nevernight af Jay Kristoff, som også var januars valg, så forhåbentlig får jeg den læst denne gang. Jeg skulle også gerne have læst aprils FairyLoot-bog Flame in the Mist af Renée Adieh.
Derudover byder maj på havearbejde, da haven er blevet temmelig forsømt, mens jeg har været fanget indenfor, indendørs hyggeprojekter, ture i min nye bil, gåture, og, forhåbentlig, en tilbagevending til normale arbejdstilstande. 

Fik I læst i april? Og deltog I også i nogle af aprils readathons? 

Ingen kommentarer: