Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.
Cassandra er komtesse på Egeskov Slot, og dybt forelsket i grevesønnen Gregory. Så da hendes bror Henry uden hendes vidende arrangerer et ægteskab for hende med en rig, men temmelig meget ældre, baron, bliver hun både rasende og fortvivlet. Heldigvis får hun et spinkelt håb, da hun finder ud af, at Henry slet ikke er hendes bror, men en skifting, og at hendes rigtige bror, Thomas, bor i landsbyen, og kan stoppe brylluppet. Hvis, altså, Cassandra kan bevise, at Thomas er den rigtige arving til slottet.
Thomas er dog ikke spor interesseret i at være greve, eller hjælpe Cassandra med at finde skatten i skoven, som beviser, hvem han er. Desværre har han ikke noget valg, for den falske greve vil gøre alt for at beholde titlen, og snart jages Thomas af grevens soldater. Og som om det ikke var nok, bliver han også inddraget i jagten på Hjertemuslingen, som alferne har mistet.
Jagten på Hjertemuslingen er forfatterens debutbog, men det bærer den på ingen måde præg af. Selvom der var et par ting, der irriterede mig lidt, så var jeg underholdt hele vejen igennem, og havde slet ikke lyst til at slippe bogen igen.
Sproget er letlæst og flydende, med sanselige og billedskabende beskrivelser, blandet med en god portion humor. Forfatteren har gjort meget ud af at ramme en sproglig tone, der passer til tidsperioden, men desværre forstyrres det lidt, fordi der dukker en del nutidstermer op undervejs, ligesom forfatteren også flere gange henvender sig direkte til læseren, hvilket bryder flowet. Og det er synd, for forfatteren har en virkelig god sprogforståelse, og grammatisk er der ikke noget at komme efter.
Universet er interessant, og har væsener fra både nordisk mytologi og folketro, og helt nye væsener som gnixe. Forfatteren bruger stednavne på rigtige danske slotte og herregårde, men med opdigtede personnavne, hvilket fungerer rigtig godt, og er med til at gøre omgivelserne mere levende.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og jeg fik mindelser om både folkeviser og operetten Elverhøj under læsningen. Historien er spændende, og fyldt med forbyttede børn, grådighed, uønskede ægteskaber, kærlighed, familie, jalousi, magi, ondskab, guder, hemmeligheder og magtbegær. Først og fremmest er det dog en historie om at finde ud af, hvem man selv er, og om farlige sandheder, og kampen mod det onde - hvad enten ondskaben er i form af trolde eller ondskabsfulde adelsmænd.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom jeg havde det lidt ambivalent med Cassandra, så kunne jeg rigtig godt lide Thomas og gnixen Trøffel. Cassandra er viljefast og smuk, men også temmelig forkælet. På den ene side kunne jeg godt lide, at hun ikke bare adlød sin bror, men valgte at kæmpe for kærligheden. Men på den anden side brød jeg mig ikke om måden, hun gjorde det på. Hun tænker overhovedet ikke på, hvad Thomas ønsker for sin fremtid, men forventer, at alle står på pinde for at hjælpe hende, og det får hende desværre til tider til at fremstå temmelig egoistisk. Thomas har hele sit liv troet, at han var smedens søn, og er ikke spor interesseret i at blive greve, og forlade det liv, han holder af. Også selvom han er mere bogorm end smed. Han er modig, intelligent, og har et varmt hjerte. Han fremstod til tider en smule passiv, hvilket gjorde det nemt for Cassandra at tromle ham over, men han elsker sin familie, og vil gøre alt for at redde dem. Trøffel er modig, stærk og fast besluttet på at få hævn over troldene, da de tager hans sønner fra ham. Personligt undrede det mig, at han, i stedet for at lede efter sønnerne, tager ud for at lede efter Hjertemuslingen, men bortset fra det, holdt jeg meget af ham. Af de øvrige bipersoner kunne jeg især godt lide kaptajn Hunnicutt, som på mange måder var den perfekte soldat, og gnixen Rumle, som, trods lidt for stor kærlighed til øl og mad, ikke er bange for at træde til, når det virkelig gælder. Henry var det derimod svært at finde noget pænt at sige om. Han var grådig, magtsyg, egoistisk, og gennemført led.
På trods af et par små irritationsmomenter, så var Jagten på Hjertemuslingen en virkelig god og klassisk fantasyfortælling om forbyttede børn, kærlighed og ondskab, som bestemt er værd at læse. Jeg skal helt klart læse mere af forfatteren, og håber, hun skriver mere i det samme univers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar